25.01.2020

Cambridge Analytica-whistleblower og propagandaforsker advarer mod den fortsatte underminering af demokratier, som foretages af Cambridge Analytica-lignende selskaber. Det mest alarmerende: Ingen har styr på dem.

Af Dan Mygind

En global manipulationsindustri bestående af “hundredvis af Cambridge Analytica”-lignende virksomheder er “ude af kontrol”. De manipulerer den offentlige diskurs og underminerer demokratier vha. personprofilering, bots, hacking og propaganda på sociale medier. Det er et par år siden, at Cambridge Analytica-skandalen eksploderede med vidnesbyrd om, hvordan Cambridge Analytica ved hjælp af 87 millioner Facebookbrugeres data samt en mængde andre datakilder havde opbygget detaljerede psykologiske profiler af amerikanske vælgere. Profilerne blev efterfølgende anvendt til at skræddersy vildledende politiske annoncer målrettet de enkelte vælgere. Der har været talt og skrevet meget om Cambridge Analytica og Facebookskandalen, men manipulationen og undermineringen af verdens demokratier fortsætter uhindret.

Det er vurderingen fra en propagandaforsker og en Cambridge Analytica-whistleblower, som udtaler sig, efter en række interne dokumenter og mails fra Cambridge Analytica er blevet lækket. Lækagen viser, hvordan Cambridge Analyticas moderselskab SCL (Strategic Communications Laboratories) Group gennem mange år har fintunet sine propagandametoder i 68 lande, inden metoderne blev sluppet løs i forbindelse med det amerikanske præsidentvalg og den britiske Brexit-afstemning i 2016.

En gammel overset nyhed
Det er den tidligere Cambridge Analytica-ansatte, Brittany Kaiser, der begyndte at lække papirerne via Twitter-kontoen @HindsightFiles 2. januar i år. Lækkerne sker drypvis, så det er ikke alle 100.000 dokumenter, der er frigivet endnu.

Historien om SCL’s valgmanipulation er egentlig en gammel nyhed: Brittany Kaiser har tidligere afgivet vidnesbyrd og overdraget en række af HindsightFiles-dokumenterne til den britiske Digital Culture, Media and Sport (DCMS)-parlamentskomite, som i 2017-2018 undersøgte fake news og misinformation.

 

De fleste medier var heller ikke interesserede i SCL-forbindelserne til militær og efterretningstjenester. I stedet kom mediefortællingen til at handle om Facebook og Ruslands meningspåvirkning
_______

 

Parlamentskomiteen beskrev allerede 29. juli 2018, at mens SCL aktivt manipulerede demokratier i mange lande, var de samtidig ansat til at udføre arbejde for både den britiske, amerikanske og andre regeringer:

”SCL’s påståede underminering af demokratier i mange lande ved hjælp af aktiv manipulation af fakta og begivenheder foregik, mens SCL Group udførte arbejde på vegne af Storbritanniens regering, USA’s regering og andre allierede regeringer. Det er ikke indenfor vores opdrag, og vi har ikke kapacitet til at undersøge de påstande selv, men vi tilskynder regeringen til at sikre, at National Crime Agency undersøger påstandene grundigt.”

Hverken den britiske regering eller National Crime Agency iværksatte en undersøgelse af de påståede valgmanipulationer. De fleste medier havde heller ikke den store interesse for, hvad virksomheden egentlig havde foretaget sig i de mange valg verden over. Den britiske parlamentskomites endelige rapport fra 18. februar 2019 slår ellers fast, at:

“Dataanalysefirmaer har spillet en hovedrolle i valg verden over. Strategiske kommunikationsvirksomheder kører jævnligt internationale kampagner, som er finansieret på mindre end transparente måder og anvender legalt set dubiøse metoder.”

Desuden nævnte komiteen kontakten mellem militærorganisationer og de mange datterselskaber, som SCL består af, og pointerede:

“Som vi skrev i vores foreløbige rapport, luftede vi vores bekymring om det komplekse net af relationer mellem SCL-gruppen af virksomheder, og de bekymringer er blevet forstærket grundet Alexander Nix (Cambridge Analyticas CEO, red.) og SCL’s egne links til organisationer involveret i militær-, forsvars-, efterretningstjenester- og sikkerhedsverdenen.”

De fleste medier var heller ikke interesserede i SCL-forbindelserne til militær og efterretningstjenester. I stedet kom mediefortællingen til at handle om Facebook og Ruslands meningspåvirkning i forbindelse med det amerikanske præsidentvalg og Brexit-valget i Storbritannien.

Propagandaindustri ude af kontrol
Dr. Emma Briant, som forsker i moderne propaganda ved Bard College i New York,
er dog bekymret over udviklingen. Hun har interviewet en række af de implicerede personer fra SCL og Cambridge Analytica og afgivet vidnesbyrd til den britiske DCMS-parlamentskomite, da stifteren af SCL, Nigel Oakes, over for hende udtrykte sin begejstring for nazisternes dygtige anvendelse af propaganda.

Men hun understreger, at SCL og Cambridge Analytica kun er ”toppen af isbjerget” i en global industri, som er ”ude af kontrol”. I dag arbejder flere og flere virksomheder i flere domæner, kommercielt, militært og politisk. Psykologiske operationer, også kaldet psy-ops, som førhen var beregnet til militære og efterretningsmæssige mål, rettes nu mod befolkningerne i demokratier.

 

I dag arbejder flere og flere virksomheder i flere domæner, kommercielt, militært og politisk. Psykologiske operationer, også kaldet psy-ops, som førhen var beregnet til militære og efterretningsmæssige mål, rettes nu mod befolkningerne i demokratier
_______

 

Som eksempel nævner hun Black Cube, som er en privat israelsk efterretningsvirksomhed med stærk ekspertise i cyberoperationer, informationskrigsførelse og indsamling af efterretninger. Black Cube-ansatte er eksempelvis gået undercover, da de arbejdede for Harvey Weinstein, hvor de udgav sig for at være ofre, så de kunne indsamle information om journalister og de rigtige ofre, med henblik på at underminere deres troværdighed. Der er en stor industri af virksomheder som Black Cube: ”Black Cube blev dannet af folk fra det israelske efterretningsvæsen. Der er mange, der har etableret den slags virksomheder, der ikke bliver reguleret,” udtalte Emma Briant til Democracy Now.

Da Cambridge Analytica-whistlebloweren Chris Wiley aflagde vidnesbyrd til den britiske Fake News-komite, fortalte han, at Cambridge Analytica havde hyret Black Cube til at hacke mails og medicinske oplysninger i forbindelse med valg i Afrika. Cambridge Analyticas CEO Alexander Nix bekræftede overfor en Channel4-undercoverjournalist, at Cambridge Analytica havde anvendt Black Cube. I et senere vidnesbyrd til den britiske parlamentskomite sagde han dog, at de aldrig havde arbejdet sammen med dem: ”Han spurgte: ‚Har I arbejdet med Black Cube?‘ og jeg svarede ‚Ja‘. Jeg tog fuldstændig fejl. Vi har aldrig arbejdet med Black Cube.”

I sit vidnesbyrd til den britiske parlamentskomite bekræftede Britanny Kaiser, at Cambridge Analytica havde anvendt et privat israelsk efterretningsfirma til at hacke politikeres emails og medicinske oplysninger i forbindelse med et valg i Nigeria. Firmaet, som ”venner i Israel” havde anbefalet, var dog ikke Black Cube, men Britanny havde glemt navnet på virksomheden.

Hvis det ikke var Black Cube, er der nok af tilsvarende virksomheder at vælge imellem. Eksempelvis Psy-Group, en anden privat israelsk efterretningsvirksomhed, som tilbød psy-ops ved hjælp af falske profiler på sociale medier og falske nyhedswebsites, som spreder misinformation og fake news om politiske modstandere. Virksomheden udarbejdede kampagneforslag til Trump i forbindelse med det amerikanske præsidentvalg, men det er uklart, om Psy-Group reelt udførte arbejde for ham.

Psy-Group arbejdede dog med misinformationskampagner i amerikansk lokalpolitik, og i Project Butterfly bekæmpede Psy-Group aktivister, der argumenterede for boykot af Israel, gennem misinformation og udlevering af aktivisterne på websitet ’outlawsbds’. Den israelske premierminister Benjamin Netanyahus tidligere nationale sikkerhedsrådgiver, Yaakov Amidror, var rådgiver for Psy-Group på projektet.

Efter medieomtalen af Psy-Group blev virksomheden lukket ned, men stifteren, Joel Zamel, har siden startet andre virksomheder som White Knight, der opererer i samme felt.

Propagandavirksomhederne er ikke meget for at blive eksponeret i medierne. Sker det, er det udbredt praksis at lukke firmaet ned for blot at starte de samme aktiviteter under et andet navn. Det skete også med Cambridge Analytica. Som det hedder i den britiske parlamentskomites rapport:

”Da meget af det ledende personale fra SCL Elections Ltd/Cambridge Analytica er involveret i Emerdata, er der bekymring for, at Cambridge Analyticas arbejde fortsætter, selvom det er under et andet navn. […] Ledere involveret i SCL og Cambridge Analytica synes at være rykket videre til nye virksomheder. Vi anbefaler, at National Crime Agency, hvis de ikke allerede er i gang, bør undersøge forbindelserne mellem SCL Elections Ltd og Emerdata Ltd.”

Der har ikke været nogen offentlig udmelding om, at National Crime Agency undersøger forbindelserne mellem SCL og Emerdata.

 

Kort efter USA’s attentat mod Irans general Soleimani begyndte Twitter-hashtagget #IraniansDetestSuleimani at trende. Ikke i Mellemøsten, men i NATO-lande som Holland, Belgien, Tyskland, USA og Canada. Nærmest som om der skulle oppiskes en stemning i de lande til at gå i krig mod Iran
_______

 

Propaganda for Iran-krig
De fleste af de HindsightFiles-dokumenter, som er blevet lækket indtil videre, handler om SCL’s involvering i lande som Brasilien, Kenya og Malaysia. Men der er også dokumenter om Iran og den Republikanske tidligere nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton fra tiden omkring det amerikanske præsidentvalg.

Cambridge Analytica foretog meningsmålinger af opbakningen til en aftale med Iran om atomvåben i tiden op til det amerikanske præsidentvalg i 2016. Meningsmålingerne blev udført for Republikanernes America Rising-bevægelse, og ifølge Brittany Kaiser var det egentlige formål med undersøgelsen at identificere amerikanere, som kunne overbevises til ikke at støtte en aftale med Iran.

“Hvis du blev identificeret som mulig at overtale til ikke at støtte en Iran-aftale, ville du se mere propaganda,” sagde Brittany Kaiser på DemocracyNow 7. januar. Hun sagde også: “Hvad der skræmmer mig mest, er, at den slags metoder anvendes lige nu – vi bliver manipuleret til at støtte en krig mod Iran.”

Er det sandt? Sandsynligvis. Kort efter USA’s attentat mod Irans general Soleimani begyndte Twitter-hashtagget #IraniansDetestSuleimani at trende. Ikke i Mellemøsten, men i NATO-lande som Holland, Belgien, Tyskland, USA og Canada. Nærmest som om der skulle oppiskes en stemning i de lande til at gå i krig mod Iran.

Der blev anvendt forskellige billeder af folkemængder i Nazityskland som sammenligning til de sørgende masser i Iran. En simpel, let gennemskuelig form for propaganda, som ikke desto mindre kan have effekt på folk, der bevidstløst scroller gennem deres Twitter-feed: Iran er som Nazityskland.

Professor Marc Owen Jones undersøger propaganda og Twitter-bots på Hamad bin Khalifa-universitetet i Qatar (et land, som – modsat andre golfstater – har gode forbindelser til Iran). Han har analyseret en række Twitter-konti, som anvendte #IraniansDetestSuleimani i deres tweets og fandt, at de mest forekommende ord i Twitter-profilernes beskrivelse var MAGA (Trumps Make America Great Again-slogan) og Trump. Meget tyder på, at de mest aktive brugere af hashtagget var Twitter-bots.

 

Palantir har bl.a. valgt at hjælpe forsvaret med et kontroversielt droneprojekt, hvor AI skulle hjælpe droner med at identificere og følge potentielle mål. Google trak sig ud af projektet grundet etiske overvejelser
_______

 

Facebook: Politisk manipulation og løgn er OK
En måde, misinformation og fake news kan bekæmpes på, er, ved at de sociale medieplatforme patruljerer indhold fra politiske kampagner bedre. Facebook har dog for nyligt meldt ud, at politisk annoncering ikke vil blive faktatjekket, ligesom målrettet politisk annoncering kan fortsætte. Dog har brugerne lidt mere kontrol over, hvilke annoncer de bliver udsat for.

Ifølge Wall Street Journal er det Peter Thiel, en af de få Silicon Valley-profiler der officielt støtter præsident Trump, som argumenterede for, at der ikke skulle lægges begrænsninger på politiske kampagner på Facebook-platformen.

Peter Thiel var en af de første investorer i Facebook, ligesom han var medstifter af betalingsservicen Paypal. Derudover har han også stiftet virksomheden Palantir, som har solide forretningsforbindelser til det amerikanske forsvar, og forsvarskontrakter udgør omkring 10 pct. af Palantirs omsætning. Palantir har bl.a. valgt at hjælpe forsvaret med et kontroversielt droneprojekt, hvor AI skulle hjælpe droner med at identificere og følge potentielle mål. Google trak sig ud af projektet grundet etiske overvejelser.

Palantir er interessant af flere grunde: The Guardian har tidligere afsløret, at Palantir havde samarbejdet med Cambridge Analytica om at anvende de 87 millioner høstede Facebookbrugeres data til at opbygge detaljerede personlige profiler. I første omgang benægtede Palantir, at et samarbejde havde fundet sted, men da The Guardian kunne dokumentere samarbejdet i form af mails mellem Palantir og Cambridge Analytica, ændrede Palantir forklaring. Nu hed det sig, at det var en enkelt Palantir-ansat, der på eget initiativ havde taget kontakt til Cambridge Analytica.

En anden Cambridge Analytica-whistleblower, Chris Wylie, har tidligere udtalt, at ledende Palantir-ansatte arbejdede sammen med Cambridge Analytica om at anvende de 87 millioner høstede Facebook-data til at opbygge datamodeller velegnet til målrettet politisk annoncering.

Helt tilbage i 2011 var Palantir i fuld gang med at planlægge den slags propagandavirksomhed ved hjælp af overvågning, dataindsamling, misinformation og smædekampagner mod journalister, aktivister og politiske modstandere, som ifølge forskeren Emma Briant er i fuldt flor i dag. Sammen med virksomhederne HBGary Federal og Berico planlagde Palantir at føre informationskrig mod journalister som Glenn Greenwald, Wikileaks og aktivister, der er kritiske overfor US Chambers of Commerce.

Dengang blev faresignalerne ignoreret og bagatelliseret. Hvad med i dag? De seneste dages fokus på Saudi-Arabiens påståede hacking af Amazons CEO Jeff Bezos‘ mobil bør få alle demokratier til at stille skarpt på problemstillingen. Bezos ejer også Washington Post, som den dræbte saudiarabiske journalist Jamal Khashoggi arbejdede for. Både Bezos‘ og Khashoggis mobiler blev formentlig hacket ved hjælp af hackerværktøjer fra den private israelske efterretningsvirksomhed NSO Group, som Amnesty tidligere har anklaget for at anvende cybervåben mod journalister og menneskerettighedsaktivister.

Der bør være mere fokus på, hvad private virksomheder, som opererer i gråzonen mellem militær, efterretningsvæsen og politik, egentlig går og laver. ■

 

Der bør være mere fokus på, hvad private virksomheder, som opererer i gråzonen mellem militær, efterretningsvæsen og politik, egentlig går og laver
_______

Apropos denne artikel:

Rasmus Emborg: Vi må se i øjnene, at Ruslands gamle imperiedrømme er ved at blive til virkelighed

Jens Ladefoged Mortensen: Trumps toldkrig viser, at tyngdepunktet har flyttet sig væk fra Vesten – hvis det overhovedet findes længere

Vil Silicon Valley redde eller smadre Vesten? Mikkel Vedby med Anders Theis Bolman i Lille Land, Hvorhen

Pâkzâd og Lindstad: Trump indleder en global toldkrig – Norden viser en bedre vej

Interview med Helen Thompson: Her er rationalet bag Trumps tariffer

Tao Bjørn & T. N. Sørensen i RÆSON SØNDAG: Trump tager fejl, hvis han tror, at Kina ikke kan gengælde handelskrigen. Beijing er klar og forberedt til tænderne