15.06.2020

Genåbningen går langsomt, både i fysisk og nationaløkonomisk forstand. Kigger man i tallene, synes de at indikere, at en hård nedlukning kræver en langstrakt genoplukning – og dermed også en langstrakt økonomisk genopretning. En norsk debat peger desuden i retning af, at den danske diskussion om, hvorvidt nedlukningen af Danmark var nødvendig, ikke er slut.

RÆSON stiller denne artikel gratis til rådighed, så alle kan læse den. Magasinet, der ikke modtager nogen form for støtte, drives alene af sine egne indtægter (salg af abonnementer, bøger, arrangementer mm): Selvom denne artikel er gratis at læse, håber vi derfor, du vil tegne abonnement: 250 kr./året, 200 for studerende og pensionister

—

Af Uffe Gardel

Coronakrisens økonomiske konsekvenser kan blive meget alvorligere, end de fleste af os troede. Nyheden op til weekenden om, at det britiske bruttonationalprodukt i april faldt med 20 procent var en bekymrende oplysning. Mange venter, at vi efter en brat nedtur vil få en lige så brat optur, altså et V-formet forløb. Men et fald af denne dybde kan efterlade nogle skader, som tager længere tid at udbedre end at forårsage: At lukke en virksomhed og fyre de ansatte kan gøres på et par timer, men at starte den op igen går ikke helt så hurtigt.

På tirsdag kommer de danske Vismænd i Det Økonomiske Råds Formandskab med en vurdering af udsigterne for dansk økonomi. Det bliver den første af sin slags, for regeringen har endnu ikke fremlagt nogen prognose.

I Tyskland er man lidt længere, og i denne uge fik vi en prognose fra den anerkendte og uafhængige tænketank DIW Berlin; prognosens overskrift er netop ”langsom bedring efter dybt fald”. Det ser sådan ud:



Det kommer simpelthen til at tage et par år fra nu af bare at nå op på det værdiskabelsesniveau, man var på, da Tyskland lukkede ned. Da Tyskland er vores største eksportmarked, kan man godt regne med, at den danske BNP-kurve kommer til at se nogenlunde ligesådan ud. Og nej, det er ingen trøst, at Danmark i højere grad end Tyskland er et servicesamfund, for det er Storbritannien også, og briterne vurderer, at de netop af den grund er blevet særlig hårdt ramt. På tirsdag har de danske Vismænd talt, og så er vi lidt klogere.

 

[D]e italienske trafiktal ligger stadig 30-40 procent under det normale. Det er som med nationaløkonomien: En hård nedlukning kræver en langstrakt genoplukning
_______

 

Det springende punkt i forhold til økonomien er naturligvis nedlukningen, og hvordan den stadig begrænser den økonomiske aktivitet. Derfor er det interessant at kigge bagud og se, hvordan den egentlig er forløbet. Flere lokaliseringstjenester har ved hjælp af data fra mobiltelefoner kortlagt, hvordan borgerne i forskellige lande har bevæget sig fysisk under nedlukningen, men ingen har vist gjort det så systematisk som Google. Vil man læse detaljer, kan man gøre det hos Google selv, men webtjenesten Our World in Data har samlet oplysningerne fra de enkelte lande, så de kan vise forløb over tid. Her er nogle billeder, der siger mere end mange ord; de viser bevægelser i den offentlige trafik, altså på togstationer, busholdepladser og lignende. Andre målepunkter er fritidsaktiviteter, butikker, parker, arbejdspladser og boliger, men kollektiv transport giver et meget godt samlet billede af, hvor meget der er lukket ned for et samfund.

Først Danmark:



Først et hurtigt fald på omkring 60 procent, og derefter en langsom og støt stigning op til det nuværende trafikniveau, som ligger 15-20 procent under det normale.

Her er så vores naboer i Sverige:



Faldet var aldrig i nærheden af at blive så kraftigt som i Danmark; trafikmængden dykkede kun omkring 35 procent, og den dykkede langsommere end i Danmark. Men det er tilsyneladende ikke helt så let at komme i gang igen: Trafikken stiger kun langsomt og ligger stadig lidt længere under normalbilledet.

Næste land er Italien, det første land i Europa, som lukkede fuldstændigt ned, og et af de lande, som har haft den skrappeste nedlukning, der til sidst udviklede sig til et de facto udgangsforbud. Italienernes brug af kollektiv trafik har udviklet sig sådan her:



Vi ser et meget brat og meget dybt fald, hvor trafiktallene dykker helt op til 80 procent i forhold til det normale, altså en hel del mere end i Danmark. Og her bliver de liggende gennem hele april og et stykke ind i maj, men Italien var lagt i mølpose. Først da begynder stigningen, og den tager et pænt hop den 18. maj, da butikkerne genåbnede, og husarresten blev ophævet. Men de italienske trafiktal ligger stadig 30-40 procent under det normale. Det er som med nationaløkonomien: En hård nedlukning kræver en langstrakt genoplukning.

Eksperterne mod politikerne: den norske udgave
Relativt upåagtet af den danske offentlighed foregår der i Norge en debat om epidemi-politikken, som er helt parallel til den danske; en debat mellem en ekspertvurdering hos sundhedsmyndighederne og en politisk vurdering hos regeringen. Myndighederne har været tilbøjelige til forsigtige indgreb for at bremse epidemien, mens regeringen har besluttet sig for at forsøge at slå epidemien helt ned gennem en nedlukning på niveau med den danske.

En række fagfolk har offentligt kritiseret Folkehelseinstituttets (FHI) leder, Camilla Stoltenberg, for at undervurdere reproduktionstallet R – antal smittede, en smittet smitter – ved epidemiens begyndelse og på den baggrund at hævde, at nedlukningen var unødvendig, fordi R allerede før nedlukningen var forholdsvis lav.

 

Problemet er her, helt ligesom i Danmark, at i begyndelsen af epidemien kom det væltende ind over grænsen med hjemvendte skiturister, som var blevet smittet i udlandet. Og det gav en meget høj R-værdi; voksende tilstrømning udefra giver en høj R-værdi, mens R-værdien falder, når tilstrømningen falder
_______

 

I pagt med den åbne debatform i Norge har Stoltenberg svaret , og hun forklarer, at det kun var lukningen af børnehaver og skoler, hun og FHI var skeptiske overfor, og at det er for tidligt at konkludere. Lidt konkluderer hun dog alligevel: Der er ifølge hende ”grund til at tro, at forstærket overvågning af epidemien, sammen med test, isolering, smittesporing og karantæne kan være tilstrækkelig til at kontrollere epidemien fremover.”

I et gensvar påpeger hendes kritikere, at de råd, hun og FHI gav politikerne, lå helt på linje med de svenske sundhedsmyndigheders råd. I Sverige fulgte politikerne rådene, med en ukontrollabel epidemi til følge.

Altså en diskussion fuldkommen parallel til den danske, men ført med større saglighed, end vi typisk ser i Danmark. Lad mig zoome lidt ind på detaljerne. Det følgende bliver nørdet, og man kan fint som læser stige af her, idet de væsentligste pointer allerede er fremlagt.

Men: FIH regner på R med to forskellige modeller; en såkaldt metapopulationsmodel samt det statistiske programværktøj EpiEstim. Den førstnævnte regner på antal nyindlagte og gav en R-værdi 3,06 på nedlukningstidspunktet, mens EpiEstim, som regner på udviklingen i antal mennesker, som er testet positive, kun gav en værdi på 1,1.

Problemet er her, helt ligesom i Danmark, at i begyndelsen af epidemien kom det væltende ind over grænsen med hjemvendte skiturister, som var blevet smittet i udlandet. Og det gav en meget høj R-værdi; voksende tilstrømning udefra giver en høj R-værdi, mens R-værdien falder, når tilstrømningen falder.

Denne høje R-værdi er bare ikke så interessant, hvis man ønsker at vurdere den hjemlige smittespredning. Det var præcis det, som var diskussionen, da Berlingske i sidste måned afslørede, at Statens Serum Institut havde beregnet en for høj R-værdi ved epidemiens begyndelse: R var ikke 2,6 den 12.  marts, men kun 1,5, når man lavede en beregning, som korrigerede for de mange udenlandsk smittede. Fejlen betød, at man dramatisk overdrev virkningen af nedlukningen. I virkeligheden faldt R nemlig ikke fra 2,6 den 12. marts til 1,3 den 24. marts, men altså kun fra 1,5 til 1,3.

Men de norske kritikeres synspunkt er grundlæggende, at det slet ikke giver mening at bruge værktøjet EpiEstim på så tidligt et tidspunkt i epidemien. Hvormed de indirekte siger, at vores eget Seruminstituts oprindelige tal faktisk var mest retvisende. Og dén diskussion er det for tidligt at konkludere på. Den norske diskussion peger i retning af, at vi heller ikke i Danmark er klar til at kunne konkludere på nedlukningens nødvendighed. ■

 

Den norske diskussion peger i retning af, at vi heller ikke i Danmark er klar til at kunne konkludere på nedlukningens nødvendighed
_______

Apropos denne artikel:

Hendricks & Møller-Sørensen i RÆSONs nye trykte nummer: Elon Musk har sigtet efter stjernerne. Nu er verdensherredømmet inden for rækkevidde

Mads Dalgaard Madsen i RÆSONs nye trykte nummer: Velkommen til Donald Trumps Washington

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Hvilke kriser venter i 2025?

Trine Pertou Mach (EL): Bør vi stadig være parate til at følge USA ud over kanten?

Asger Røjle i RÆSONs nye trykte nummer: Kim Jong-uns hidtil mest risikable beslutning

Alberte Bové Rud i RÆSONs nye trykte nummer: Skal Meloni samle Vesten?