07.05.2020

”Selvom tech-virksomhederne kan indgå i et ræs mod bunden ift. ansattes rettigheder og projekters moral, så er det i min erfaring mere en trussel end en virkelighed,” fortæller Cindy Cohn, direktør for en internet-aktivistisk NGO i USA. ”Tech-virksomhederne konkurrerer indbyrdes hovedsageligt om talent, og tech-arbejdernes protester er vigtige, fordi virksomhederne finder ud af, at de kan miste deres skarpeste hoveder… Det giver de ansatte en magt over dem.”

Interview med Cindy Cohn, direktør for Electronic Frontier Foundation, en amerikansk internet-aktivistisk NGO. Af Christiern Santos Rasmussen.

RÆSON: I de sidste to år, har der fundet et internt oprør sted i tech-sektoren. Uber-chauffører har protesteret over dårlige arbejdsforhold. Der har været udvandringer fra Google pga. chikane og ansattes kritik af uetiske kontrakter. Og hos Amazon har ansatte protesteret over miljøpolitikker. Hvad var det egentlig, der skete?
COHN: Det, vi så, var arbejderaktivisme på en hidtil uset skala i en sektor, hvor der hverken er fagforeninger eller traditioner for sådan noget – i Googles udvandring deltog mere end 3000 ansatte. Hvad der motiverede de ansatte til at deltage i de demonstrationer, du nævner, lader til at bestå af to komponenter.

Den første komponent er politisk, fordi de ansatte siger ”vi vil ikke bygge noget, der gør samfundet værre”. Et eksempel på det er de Google-ansatte, der ikke ville arbejde med amerikanske grænsemyndigheder eller udvikle AI-systemer til det amerikanske forsvar. Den anden komponent er den mere traditionelle arbejderbevægelse, der handler om at organisere arbejdere og sikre gode kontrakter. Der har længe været bekymringer over arbejdsforholdene hos Amazon. Det er bekymringer, som nu også deles af det, du kan kalde white-collar klassen indenfor tech-industrien, hvilket bl.a. tæller udviklere og programmører.

Samtidigt har der også været sexchikanesager, hvor fx Google hjalp Andy Rubin, manden bag Android, med at betale 135 mio. dollars for at få anklager til at forsvinde i stedet for at adressere problemet. Disse chikanesager er blevet problematiseret af den store kontrast, der er i, hvordan de lavere rangerede blue-collar-arbejdere og de højere rangerede white-collar-arbejdere behandles.

Disse to komponenter er blevet lidt blandet sammen, men jeg tror, den sidste vil blive mere permanent.

 

I stedet for konkurrence mellem virksomhederne, præges tech-sektorens marked af segmentering, hvor opgaver nærmest opdeles mellem virksomheder. Det betyder ikke, at der ikke er konkurrence mellem virksomheder. Det er der, men det, de faktisk konkurrerer om, er talent
_______

 

RÆSON: Disse komponenter lader til at stå i kontrast til tech-virksomhedernes selvbillede, hvor de sælger sig selv på at frigøre verden gennem tech-løsninger og fremme progressive og liberale værdier. Har virksomhederne solgt tech-arbejderne en historie, som de ikke har kunnet levere på?
COHN: Der har i hvert fald været afsløringer af, at inde i Facebook og Google er der også en grim og forældet adfærd ved siden af alle de gode ting, som de gør. Som sådan er det ikke nyt. Satire-serien Silicon Valley, der udstiller det her, er fx i sin ottende sæson lige nu. Men jeg tror, at den her følelse voksede over tid og nu er nået et kritisk punkt.

RÆSON: Som konsekvens af disse protester opgav Google AI-projektet Maven til det amerikanske forsvar og projekt Dragonfly, der skulle levere en søgemaskine til den kinesiske regering. Hvad betyder denne effekt, som protesterne havde, for den bredere tech-sektor?
COHN: Der er to sider af sider af denne sag: en pæn og en knap så pæn. Den pæne side er, at mod avler mod. Når folk ser andre tage kampen op, giver det dem en tro på, at de også har magt – en magt, som, tror jeg, særligt gælder tech-ansatte. I stedet for konkurrence mellem virksomhederne, præges tech-sektorens marked af segmentering, hvor opgaver nærmest opdeles mellem virksomheder. Det betyder ikke, at der ikke er konkurrence mellem virksomheder. Det er der, men det, de faktisk konkurrerer om, er talent. Så protesterne er vigtige, fordi virksomhederne finder ud af, at de kan miste deres skarpeste hoveder pga. sådanne sager. Det giver de ansatte en magt over dem. Men, det her kan imidlertid miste momentum pga. Corona nedlukningen.

Den ikke så pæne side, er at projekter, såsom Maven, ikke er nedlagte. De er bare blevet overtaget af andre. Det kan skabe et defaitistisk argument om, at ”gør vi det ikke, vil andre og måske værre folk gøre det”. Hvilket heller ikke er forkert.

RÆSON: Skaber dette defaitistiske argument ikke også et marked for virksomheder, der kan promovere sig selv som skumle?
COHN: Jo, men det er ikke nødvendigvis dårligt, fordi det fremhæver aktive beslutninger. Det er vigtigt, og det afholder ansatte fra ureflekteret at gå ind i virksomheder, som har de projekter. Der vil altid være skumle virksomheder, men vi skal passe på at lade det perfekte være det bedres fjende og tage det vi kan få. At have en offentlig debat om ansvar og moral er en god ting, og det vil forhåbentlig betyde, at de skarpeste hoveder ikke sidder hos de skumle virksomheder.

RÆSON: Har mediernes dækning af tech-virksomhedernes negative indflydelse på samfundet været en bidragende faktor til disse protester?
COHN: Det er svært at sige, men jeg tror ikke, medierne har været så aktive ved de helt store vendepunkter. Vi er et par stykker, der siden 2006 har advaret imod overvågning, men det helt store skred skete, da højtprofilerede folk fra sektoren selv tog bladet fra munden, såsom Roger McNamee, Tristan Harris, Chris Hughes and Edward Snowden.

Der er også et par historier eller fortolkninger om sure rønnebær, som tech-sektoren fortæller sig selv, og som ikke er helt uberettiget. Den første af disse historier går på at traditionelle medier vrede over, at deres forretningsmodel smuldrer. Derfor forsøger de at finde alt det smuds, de kan finde, på tech-virksomhederne, som har taget reklamepengene fra de traditionelle medier. En anden af diss historier går på at traditionelle medier mangler en basal forståelse for, hvordan tech-virksomhedernes forretningsmodeller virker. De her to fortællinger er ret udbredte i tech-sektoren, og de bruges ofte til at delegitimere ekstern opposition. Men det falder sammen, når folk, der forstår, hvordan tech-industrien virker, begynder at råbe op og sige der er noget galt.

 

… en af de helt store udfordringer i både USA og EU er det lobbyarbejde, som store tech-virksomheder bruger til at fange politikernes opmærksomhed med. Mindre organisationer har ingen mulighed for at matche deres ressourcer og på samme måde tiltrække politikernes opmærksomhed.
_______

 

RÆSON: Den uligevægt, der er mellem, hvad folk indenfor og udenfor tech ved om tech, synes mange er et stort problem. Men betyder det, at de tech-ansatte, der har adgang til algoritmer og den fornødne viden, har et særligt ansvar for at tale ud?
COHN: Ja, og det gælder særligt folk i toppen, der modsat tech’s blue-collar workers har muligheder for det. De folk burde stemme med deres fødder, og der er mange tech-virksomheder, der bidrager til en bedre verden, som de kunne hjælpe.

RÆSON: At påtage sig det ansvar kræver vel også en vis beskyttelse? Whistle-bloweren Jack Paulson blev angiveligt truet af Google, der ikke ville have ham til at offentligøre sin kritik. Hvilke juridiske muligheder har tech-ansatte for at tale ud?
COHN: Beskyttelse af whistleblowere kommer meget an på det projekt, du har arbejdet med. Er det hemmeligstemplet? Arbejder du under en fortrolighedsaftale der afholder dig fra at afsløre detaljer? Arbejder du på en kontrakt uden at være ansat af staten? Snowden, der ikke havde nogen som helst beskyttelse overhovedet, er det bedste eksempel på det. Statsansatte har kun en begrænset beskyttelse. Lovene er ikke så simple eller ensartede, som de burde være, hvilket i sig selv er en barriere for potentielle whistleblowers. Der er nogle muligheder, hvor man anonymt kan aflevere materialer til medier. Fx tilbyder Freedom of the Press Foundation en anonymiseret ‘secure-drop’ mulighed. Men selv de muligheder kan spores, hvis man ikke er meget forsigtig. Det skete bl.a. for Reality Winner, som var den statslige whistleblower, der fandt ud af, at Rusland pillede ved præsidentvalget i 2016. Hun blev angiveligt fundet gennem den printer, hun brugte.

RÆSON: I over fire år har vestlige demokratier forsøgt at holde tech-virksomheder demokratisk ansvarlige. Spiller tech-whistlebloweres rettigheder ikke en rolle i den kamp?
COHN: De to ting er ikke blevet koblet sammen, som det burde. Men de er reaktioner på de samme bekymringer ved den magt, som tech-giganternes monopol giver dem.

 

EU’s delvise manglende tech-forståelse skyldes, at gårsdagens løsninger ikke er brugbare ift. dagens problemer
_______

 

EU har, som alle andre, kæmpet med at finde ud af, hvordan man kan skabe incitamenter for at få det rigtige til at ske. EU’s delvise manglende tech-forståelse skyldes, at gårsdagens løsninger ikke er brugbare ift. dagens problemer. Der er masser af dårlig EU-lovgivning, såsom artikel 17, der påkræver brugen af copyright-filtre af digitale distributører. Den eneste virksomhed, som kunne levere et filter, der passede til EU’s krav, var YouTube’s Content ID system, der ejes af Google. Imod den oprindelige intention, endte denne lov med at styrke Google og svække alle andre og gøre dem til Google-kunder. Man bliver nødt til at forstå at internettet ikke kun består af de fire store tech-giganter (Google, Apple, Facebook og Amazon red.)

RÆSON: Men er disse protester ikke staternes mulighed for at presse tech-giganterne og ansætte tidligere tech-ansatte med den fornødne viden, der skal til for at lave god lovgivning?
COHN: Jo, det ville have et stort potentiale. Der er et par lavt hængende frugter, man kunne tage, men en af de helt store udfordringer i både USA og EU er det lobbyarbejde, som store tech-virksomheder bruger til at fange politikernes opmærksomhed med. Mindre organisationer, såsom Electronic Frontier Foundation, har ingen mulighed for at matche deres ressourcer og på samme måde tiltrække politikernes opmærksomhed.

RÆSON: Hvis vi antager, at lobbybarrieren falder og en bedre tech-forståelse fører til effektiv lovgivning, kan tech-virksomhederne så ikke bare flytte til andre tech-hubs, hvor der ikke er samme krav, såsom Indien eller Kina?
COHN: Det kan de godt, men det gør de ikke. Historien om Silicon Valleys forfald er mere end 20 år gammel nu, og det er stadig samlingspunkt for talent og ressourcer, hvilket gør det meget nemmere og hurtigere for dig at oprette din virksomhed end noget som helst andet sted i verden. Selvom tech-virksomhederne kan lave et ræs mod bunden ift. ansattes rettigheder og projekters moral, så er det i min erfaring mere en trussel end en virkelighed. Vi skal huske, at det er en global kamp, hvilket arbejdsbevægelsen altid har været. Udvandringen i Google fandt sted i hele verden. ■

 

Vi skal huske, at det er en global kamp, hvilket arbejdsbevægelsen altid har været. Udvandringen i Google fandt sted i hele verden
_______

Apropos denne artikel:

Lars Struwe: Vance lægger vægten på sikkerhed og frygten for Kina. Om vi kan lide det eller ej – og han har ret

Hvem er vi, hvis vi ikke er venner med amerikanerne? Mikkel Vedby med Jarl Cordua i Lille Land, Hvorhen

Can Dündar: Tyrkiet er på vej mod et fuldt diktatur. Erdoğan ved nemlig, at Europa er villig til at ofre dets værdier for sikkerhed

Grace Blakeley: Der er brug for en genopbygning af den massepolitik, der tillader almindelige mennesker at øve indflydelse på vores økonomiske og politiske institutioner 

Flemming Splidsboel i RÆSONs kommende trykte nummer: Hvad vi mister, hvis Ukraine taber

Øjvind Hesselager: Sådan mistede vi Grønland