01.11.2020

Trumps sejr i 2016 kom som en overraskelse for mange. Efter en boble af stædig Clinton-optimisme i mange medier, generelt positive meningsmålinger og en udbredt følelse af, at en kandidat som Trump bare ikke kunne vinde, føltes hans knebne sejr som et nærmest umuligt scenarie. Men hvordan ser det ud i dag, hvor Trump også er bagud i meningsmålingerne? Vil han trodse dem igen? Sandsynligvis ikke.

Analyse af Christoffer Hentzer Dausgaard

Ser man nærmere på målingerne i ugerne op til sejren i 2016, burde overraskelsen dog ikke have været så stor. Selvom Clintons føring var nogenlunde komfortabel i ugerne op til valget, hvilket dannede grobund for den udbredte Clinton-optimisme, skal man huske på, at hendes føring kollapsede, da der kun var 10-12 dage til valgdagen grundet den pludselige genåbning af en FBI-undersøgelse af hendes håndtering af klassificerede e-mails som udenrigsminister. På valgdagen var hendes føring i meningsmålingerne derfor så lille, at en, efter historiske standarder, almindelig fejl i meningsmålingerne ville være nok til at udviske den.

Noget lignende kan ikke nå at ske for Biden. Godt 60 pct. af vælgerne, ifølge stemmeantallet i 2016, har allerede stemt, og hvis Trump havde overraskelser i ærmet, ville vi have set dem nu. Et reelt skift i meningsmålingerne er derfor usandsynligt.

Alligevel overvurderede målingerne stadig Clintons chancer med godt 3-6 procentpoint i flere af de afgørende stater, hvilket lige akkurat var nok til at give Trump en snæver sejr. Derfor spørger mange sig selv, om Bidens føring er til at stole på: Kunne det ske igen?

Der er tre grunde til, at meningsmålingerne tog fejl i 2016: 1) Der var en usædvanligt stor mængde tvivlere, der endte med at stemme på Trump, 2) mange meningsmålinger havde et bestemt demografisk bias mod vælgere uden en universitetsuddannelse, og 3) der var mangel på højkvalitetsmålinger i de afgørende stater.

 

Der er heller ikke noget, der tyder på, at der skulle være ’generte’ Trump-vælgere, der ikke giver sig til kende i meningsmålingerne
_______

 

Ingen af disse ting er tilfældet ved årets valg. Der er heller ikke noget, der tyder på, at der skulle være ’generte’ Trump-vælgere, der ikke giver sig til kende i meningsmålingerne. Derfor er sandsynligheden for, at Trump trodser meningsmålingerne og løber med sejren, absolut minimal.

De amerikanske vælgere har besluttet sig
På valgdagen i 2016 var usædvanligt mange vælgere stadig i tvivl om, hvilken kandidat de ville stemme på – hele 13 pct. En så stor mængde tvivlere gør usikkerheden omkring meningsmålingerne langt større, fordi de i sagens natur ikke kan måle på forhånd, hvilken vej disse vælgere vil gå. Havde tvivlerne fx fordelt sig ligeligt mellem Clinton og Trump, som flere statistiske modeller antog, ville det ikke have påvirket resultatet.

Men langt de fleste tvivlere endte med at sætte kryds ved Trump på valgdagen – især i afgørende stater i Midtvesten som Wisconsin og Pennsylvania, hvor Trump vandt tvivlerne med en margen på 15-20 pct. Det var lige akkurat nok til at skubbe ham foran Clinton i disse vigtige stater, som han ikke kunne have vundet uden.

Historien er dog en anden i 2020, hvor antallet af tvivlere er nede på 4,8 pct. Selv hvis Trump vinder dem med en lignende margen – selv hvis han vinder hver og én af dem for den sags skyld – vil det ikke være nok til at sikre ham en sejr. Denne kilde til usikkerhed i målingerne er derfor ikke én, man bør være bekymret for i årets valg.

Meningsmålingerne er mere repræsentative i dag
Trumps popularitet blandt vælgerne blev dog også systematisk undervurderet i målingerne i 2016. Når et måleinstitut måler støtten til præsidentkandidaterne i en tilfældig stikprøve af befolkningen, skal den justeres for at sikre, at den er repræsentativ for hele befolkningen. En stikprøve er nemlig aldrig helt tilfældig – fx er de højtuddannede borgere mere villige til at besvare spørgsmål fra et måleinstitut. Man sørger derfor for at vægte respondenterne forskelligt, så de nogenlunde matcher den generelle vælgerbefolkning på forskellige relevante demografiske parametre.

 

En del af fejlen i meningsmålingerne i 2016 skyldtes, at måleinstitutterne lavede en mangelfuld vægtning af især vælgere uden en universitetsuddannelse
_______

 

En del af fejlen i meningsmålingerne i 2016 skyldtes, at måleinstitutterne lavede en mangelfuld vægtning af især vælgere uden en universitetsuddannelse. Det havde ikke tidligere været så vigtigt at vægte stikprøverne i forhold til uddannelsesniveau – men Trumps støtte blandt vælgere uden en universitetsuddannelse var (og er) usædvanligt høj. Ved at underrepræsentere dem i målingerne, underestimerede man også støtten til Trump.

Det er dog anderledes i år. Dels har de fleste måleinstitutter lært af deres fejl og vægter nu efter uddannelsesniveau. Man ved i det hele tager mere om, hvordan den typiske Trump-vælger ser ud, og flere institutter sørger derfor også for, at de bliver bedre repræsenteret i stikprøven fra start. Derudover har Bidens politiske appel skåret i flere af Trumps kernedemografier fra 2016, herunder hvide uden en universitetsuddannelse, så den samme fejl vil heller ikke resultere i den samme store fejlvurdering af Trumps popularitet.

Måleinstitutterne stolede blindt på Clinton
I månederne op til valgdagen i 2016 var der kun få meningsmålinger i stater som Michigan, Wisconsin og Pennsylvania – og de få målinger, der var, svingede i kvalitet. Det kan virke uforståeligt nu, når det var netop de stater, der viste sig at være afgørende for Trumps sejr – men man regnede med, at Demokraterne ville vinde dem, som de plejede og prioriterede derfor sine ressourcer andetsteds. Det resulterede i en særligt stor fejlmargen i netop de stater, der var vigtigst for valgresultatet. Havde man lavet flere meningsmålinger af høj kvalitet, havde man nok opfanget Clintons faldende popularitet hen mod slutningen af ræset.

Det er dog også anderledes i år. I 2016 var der fx 9 meningsmålinger i Michigan i de sidste to uger af ræset. I de sidste to uger af ræset fra dags dato har man foretaget 32 meningsmålinger, og de er generelt af højere kvalitet, hvilket vil sige, at måleinstituttet bag historisk set har en lille fejlmargen. Det samme billede ses på tværs af alle stater, der har en sandsynlighed for at afgøre valgresultatet.

Generte Trump-vælgere er en myte
Der er også en anden teori om, hvorfor meningsmålingerne undervurderede Trump i 2016, og måske kan gøre det igen – nemlig teorien om den generte Trump-vælger eller ’spøgelsesvælgeren’. Den hævder, at Trump-vælgere generelt ikke tør indrømme, at de vil stemme på Trump over for måleinstitutterne, fordi Trump er så upopulær i mainstream-medierne. Tendensen til, at interviewpersoner lyver om holdninger, som de synes er skamfulde eller pinlige, er velkendt og går under navnet social desirability bias.

 

Grunden til, at Biden alligevel fører stort, er primært, at han er så populær blandt de såkaldte independents
_______

 

Det er en interessant hypotese. Men der er ikke nogen god evidens for, at sådanne generte Trump-vælgere udgør nogen betydelig del af det amerikanske vælgerkorps – hverken i 2016 eller i dag. Dels fordi skiftet mod Trump i slutningen af valgkampen kan forklares med de tre ovennævnte mekanismer alene. Men også fordi et sådant social desirability bias ville manifestere sig i målingerne ved, at Trump ville have større opbakning i anonyme online-surveys end i målinger baseret på telefoninterviews. Det har han ikke. En dybere undersøgelse af meningsmålingerne i 2016 af American Association for Public Opinion Research fandt heller ingen evidens for sådanne generte Trump-vælgere.

Endelig kan man se i højkvalitetsmålingerne, at de ikke inkluderer for få Republikanske vælgere, fordi der er godt lige mange respondenter, der identificerer sig selv som Republikanere og Demokrater. Grunden til, at Biden alligevel fører stort, er primært, at han er så populær blandt de såkaldte independents, der ikke identificerer sig med nogen af partierne. ’Spøgelsesvælgere’ er derfor næppe en reel trussel mod meningsmålingernes præcision.

Meningsmålingerne undervurderer… hvem?
Kort sagt: Det er usandsynligt, at meningsmålingerne begår den samme fejl som i 2016. Desuden er det værd at nævne, at selv en fejl i samme størrelsesorden ikke ville være nok til at redde Trump i øjeblikket (selvom det ville betyde en mindre sejr for Demokraterne i Repræsentanternes Hus og måske et tab af Senatet).

Det betyder dog ikke, meningsmålingerne ikke vil tage fejl. Ud over den generelle fejlmargen i meningsmålinger, skaber coronakrisen historiske processuelle udfordringer ved valgstederne, hvor mangel på ressourcer og logistisk erfaring med sikkerhedsforanstaltninger og brevstemmer kan resultere i, at mange bliver forhindret i at stemme eller ikke får deres stemme talt – og det gør sig især gældende i svingstaterne.

 

Generelt kan det ende med at gå lidt mere ud over Biden end Trump, fordi Demokratiske vælgere i højere grad stemmer pr. brev
_______

 

Det er dog svært at sige, hvilken effekt det vil få, og om det overhovedet vil gavne den ene eller den anden kandidat systematisk – snarere end at udspille sig forskelligt i forskellige stater og byer afhængigt af lokale stemmeforhold. Generelt kan det ende med at gå lidt mere ud over Biden end Trump, fordi Demokratiske vælgere i højere grad stemmer pr. brev, men omvendt er der også steder, hvor det kan blive sværere at stemme fysisk end pr. brev.

Samtidig kan nye og uforudsete demografiske tendenser dukke op, der gør vægtningen af stikprøverne mangelfuld ligesom i 2016, men på et andet parameter. Ligesom de undervurderede Trump i 2016, er det muligt, at de undervurderer Biden i år i deres iver efter at give Trump-vælgere nok vægt i stikprøverne.

Vi kommer derfor til at se fejl i meningsmålingerne igen i år – og grundet coronakrisen kan de endda blive endnu større end i 2016. Men de kan lige så godt betyde en jordskredssejr til Biden som en snæver sejr til Trump. Grundene til, at de fejl gavnede Trump i 2016 er ikke til stede i år, og de mange meningsmålinger af høj kvalitet gør risikoen for fejl langt mindre. Selv hvis de gavner Trump af uforudsete grunde, skal de både være store – ca. 2-3 gange så stor ifølge The Economist’s udregninger – og fordele sig de helt rigtige steder for, at han løber med sejren. Det er muligt – men langt fra sandsynligt. ■

 

[F]ejl i meningsmålingerne […] kan lige så godt betyde en jordskredssejr til Biden som en snæver sejr til Trump
_______

Apropos denne artikel:

Lars Struwe: Vance lægger vægten på sikkerhed og frygten for Kina. Om vi kan lide det eller ej – og han har ret

Hvem er vi, hvis vi ikke er venner med amerikanerne? Mikkel Vedby med Jarl Cordua i Lille Land, Hvorhen

Can Dündar: Tyrkiet er på vej mod et fuldt diktatur. Erdoğan ved nemlig, at Europa er villig til at ofre dets værdier for sikkerhed

Grace Blakeley: Der er brug for en genopbygning af den massepolitik, der tillader almindelige mennesker at øve indflydelse på vores økonomiske og politiske institutioner 

Flemming Splidsboel i RÆSONs kommende trykte nummer: Hvad vi mister, hvis Ukraine taber

Øjvind Hesselager: Sådan mistede vi Grønland