10.10.2020

Debatten i sidste uge hjalp ikke den amerikanske præsident. Nu forsøger han at spinne sin egen COVID-19-diagnose til en styrke, men det er tvivlsomt, om det har en effekt – og om den overhovedet er positiv. Med sine dårligste meningsmålinger længe, flere millioner afleverede stemmesedler og ganske få ubeslutsomme vælgere at overbevise, har Trump brug for et stadig mere dramatisk skift for at vinde.

Analyse af Christoffer Hentzer Dausgaard

Meningerne var delte umiddelbart efter den første præsidentdebat i sidste uge: Var det Trump eller Biden, der havde klaret det bedst? På den ene side var Trump ekstremt aggressiv med sine utallige afbrydelser og udbrud i Bidens taletid. Det virkede til tider desperat og som en strategi, der snarere ville frastøde de vigtige svingvælgere end at vinde deres empati.

På den anden side betød de mange afbrydelser, at Biden aldrig rigtig fik mulighed for at folde sine politiske planer ud i fuldt flor. Han formåede ikke at skære igennem med et budskab, der stod tindrende klart, da aftenens debat var omme. Det er også tvivlsomt, om han gav nok modspil til Trump, da han flere gange reagerede på Trumps overdrevne og til tider forkerte påstande med et opgivende skuldertræk i stedet for et modangreb.

Men her en uge og mange meningsmålinger senere tegner der sig et nogenlunde klart billede: Debatten hjalp ikke Trump – og den hjalp måske Biden. De fleste seere mente efter debatten, at Biden klarede det bedst – i en nylig NYT/Siena-meningsmåling mener dobbelt så mange, at Biden vandt – og i meningsmålinger lige efter debatten øgede Biden sin føring til Trump med ca. 1,5 procentpoint – hvilket er på linje med, hvad udfordrere til præsidenten har fået ud af den første præsidentdebat i fortiden. Dog er få af dem gået ind til debatten med så stor en føring i ryggen og foran en vælgerbefolkning, der var så lidt i tvivl om, hvem de ville stemme på, som tilfældet er for Biden. Og det gør effekten temmelig signifikant.

 

Trump står kort sagt dårligere, end han har gjort længe – og måske end han har gjort på noget tidspunkt i valgkampen
_______

 

Trump har ramt et nyt lavpunkt i meningsmålingerne
Så hvor står Trump nu? Han står kort sagt dårligere, end han har gjort længe – og måske end han har gjort på noget tidspunkt i valgkampen. Inden for den sidste uge har Biden fået nogle af sine bedste meningsmålinger til dato; flere med en national føring i decideret jordskredsterritorie på 14-16 procentpoint. De kan meget vel være outliers, men ser man på det samlede gennemsnit af meningsmålingerne, som opgjort af FiveThirtyEight (et amerikansk statistikmedie), så har Bidens føring udvidet sig væsentligt fra ca. 7 til ca. 9,5 procentpoint over de seneste to uger.

En lignende trend ses i afgørende stater som Pennsylvania (der nok bliver den afgørende stat) og Florida (som Trump ikke kan vinde uden), hvor Biden for nogle uger siden stod svagere, men nu har en solid føring. Man skal som regel ikke lægge alt for meget i sådanne udsving, der nok er et produkt af nyhedscyklussen her og nu og derfor let kan falme igen efter et par uger. Men det er alligevel uomtvisteligt dårlige nyheder for Trump, der i forvejen havde en stor føring at indhente.

Der er også især to tegn på, at Bidens føring ikke kun er stor, men også robust. For det første er der meget få tvivlere blandt vælgerne til årets valg. Når næsten alle vælgere allerede har besluttet sig, er det svært at rykke sig synderligt i meningsmålingerne. I 2016 vandt Trump bl.a., fordi et stort flertal af tvivlerne svingede mod Trump i sidste øjeblik og gav ham et samlet boost på hele 4 procentpoint relativt til Clinton. Han kan ikke regne med den samme overraskelsesmanøvre i år.

For det andet er Biden blevet mere og mere vellidt blandt vælgerne. Det er en interessant trend, der skjuler sig bag hans nogenlunde permanente føring i meningsmålingerne. Ifølge den samme meningsmåling, der blev gentaget i august, september og oktober er Bidens netto likeability gået fra -6 procentpoint til -2 procentpoint og nu til +2 procentpoint (ifølge målingen er Trumps pt. på -16 procentpoint). Andre målinger har vist en lignende tendens. Det tyder på, at et stigende antal vælgere sætter sig mere solidt på deres Biden-stemme, og dermed med større sandsynlighed vil stemme på valgdagen – og blive i Bidens lejr indtil da.

 

Trumps diagnose kunne også gavne ham på en helt anden måde. Hans strategi ser ud til at gå ud på at få sygdomsforløbet til at passe ind i fortællingen om ham selv som den stærke leder – og som én, der er både sundere og yngre end Biden
_______

 

Trumps diagnose: dødsstødet eller en sidste chance?
Da Trump blev diagnosticeret med COVID-19 i sidste uge kunne det derfor virke som et dødsstød til en kampagne, der i manges øjne ikke har taget virussen alvorligt – hverken politisk eller personligt.

Men én ting er blevet tydelig siden: Trump er desperat efter at vende diagnosen til sin fordel. Og med dårlige meningsmålinger, en måned til valget og over 4 millioner kryds allerede sat på stemmesedlerne bør han klamre sig til enhver mulighed, han får. Vil det lykkes ham?

Der er nok især to måder, hvorpå diagnosen kunne blive en redningsplanke for Trump. For det første kunne han håbe på, at sygdommen ville tiltrække vælgere i sympati. Det er der dog ikke meget, der tyder på. Den britiske premierminister, Boris Johnson, der fik COVD-19 tilbage i marts, og på mange måder er en passende parallel, oplevede godt nok et lille boost i sin personligt popularitet, men det var kortvarigt og ikke akkompagneret af en øget støtte til hans regering (tværtimod).

Flere surveys tegner også et billede af, at den amerikanske befolkning mener, at Trump ikke har taget virussen alvorligt nok. Fx mener 7 ud af 10 amerikanere i en nylig måling, at Trump personligt har handlet ’uansvarligt’ i forhold til smitterisikoen. I en anden mener 60 pct. (imod 28 pct.) af vælgerne, at det var forkert at Trump at sige, at amerikanerne ikke burde frygte coronavirussen, og i en tredje måling mente en lignende procentdel, at det var forkert af Trump at lade sig udskrive fra hospitalet så tidligt. Derudover ville et eventuelt sympati-boost nok have materialiseret sig i meningsmålingerne her en uge senere. Det har det ikke.

 

Håbet er for Trump, at hans potentielle ’sejr’ over COVID-19 kan styrke hans budskab om, at sygdommen ikke er så slem endda, at Demokraternes krav om masker og forholdsregler er hysteriske, og at kritikken af hans håndtering af epidemien er uberettiget
_______

 

Men hans diagnose kunne også gavne ham på en helt anden måde. Hans strategi ser ud til at gå ud på at få sygdomsforløbet til at passe ind i fortællingen om ham selv som den stærke leder – og som én, der er både sundere og yngre end Biden, hvis helbred Trump har angrebet ved flere lejligheder. Mens Trump var indlagt over weekenden, sendte han bl.a. fotos ud af sig selv ved arbejdsbordet og opmuntrende video-beskeder for at signalere, at han ikke lod sig kue af sygdommen. Derudover blev han udskrevet relativt tidligt i sygdomsforløbet – på trods af, at den behandling og medicin, han har fået, tyder på et moderat til alvorligt sygdomsforløb indtil videre – og derfor muligvis imod lægernes anbefalinger. Umiddelbart efter udskrivningen udtalte han ydermere, at den amerikanske befolkning ikke måtte være ”bange for virussen”.

Håbet er, at hans potentielle ’sejr’ over COVID-19 kan styrke hans budskab om, at sygdommen ikke er så slem endda, at Demokraternes krav om masker og forholdsregler er hysteriske, og at kritikken af hans håndtering af epidemien er uberettiget. Desuden kan han forsøge at bruge sig selv som levende eksempel på, at noget af den medicin, som hans administration har finansieret udviklingen af, såsom Remdesivir, virker.

Det er dog en satset strategi. Trump er endnu ikke uden for fare. Det er usikkert, hvor godt han klarer sig, bl.a. fordi administrationen tilbageholder en del information vedrørende hans sygdomsforløb. Hans nuværende, tilsyneladende milde symptomer er et positivt tegn, men ikke definitivt. Dels fordi COVID-19 kan have et uforudsigeligt forløb, og det ikke er ualmindeligt, at man pludseligt får alvorlige symptomer igen. Og dels fordi Trump pt. er på en cocktail af diverse medikamenter, herunder steroider, der dels kan mildne hans symptomer midlertidigt, og dels kan risikere at forværre hans forløb senere hen.

Desuden er det ikke ualmindeligt, især for en 74-år gammel tidligere indlagt patient, at få senfølger i flere uger efter det primære sygdomsforløb. Ifølge et italiensk studie havde 87 pct. af de indlagte patienter symptomer flere måneder efter, i form af især træthed, udmattelse og åndedrætsbesvær. Hvis ikke han bliver ordentligt rask før valgdagen, og især hvis hans situation forværres, så kan hans fortsatte underspilning af virussen nemt komme til at give bagslag.

 

Trumps håndtering af coronakrisen er stadig er lige så upopulær, som den var før hans diagnose. Ifølge en nylig meningsmåling af Ipsos/FiveThirtyEight mener hele 8 ud af 10 amerikanere i dag, at Biden vil håndtere coronakrisen bedre end Trump
_______

 

Det er også usikkert, hvor godt strategien vil virke, selv hvis han snart bliver rask og symptomfri. For det første, fordi han mister dyrebar tid, mens han er væk fra kampagnesporet. Kort efter Kommissionen for Præsidentdebatter annoncerede torsdag, at debatten den 15. oktober ville blive afholdt virtuelt for at undgå smitterisiko, annoncerede Trump, at han kun ville stille op, hvis debatten blev fysisk. Debatten er derfor blevet aflyst og ser ud til at blive erstattet med et form for interview med Biden. Hvad der sker med den tredje og sidste debat, er endnu usikkert. Det er Trumps tab, for det er ham, der har brug for enhver mulighed for at overbevise vælgerne. Mens han sidder i karantæne og nægter at deltage i debatter, får han færre og færre muligheder for at forbedre sin position.

For det andet betyder hans diagnose, at coronakrisen stjæler rampelyset her i valgkampens slutspurt – uanset hvordan, hvor hurtigt og i hvilket omfang Trump kommer sig. Det faktum at Trump, og en voksende del af hans administration, er smittet midt i en valgkamp, er den bedste publicity, virussen kunne håbe på. Og det er dårligt nyt for Trump, fordi det sætter fuld opmærksomhed på hans måske svageste punkt – hans håndtering af coronakrisen, der stadig er lige så upopulær, som den var før hans diagnose. Ifølge en nylig meningsmåling af Ipsos/FiveThirtyEight mener hele 8 ud af 10 amerikanere i dag, at Biden vil håndtere coronakrisen bedre end Trump.

Der er ikke meget, der tyder på, at det billede kan nå at ændre sig dramatisk. Ifølge politologen Shana Gadarian fra Syracuse University, der har analyseret amerikanernes holdninger til coronakrisen siden marts, er de relativt stabile og har ikke før reageret synderligt på diverse coronarelaterede nyheder og begivenheder. Vi kan selvfølgelig ikke udelukke, at effekten af Trumps COVID-19-diagnose kan vendes til noget positivt med det helt rigtige, dygtige spin fra hans kampagne. Fx var Republikanernes beslutning om at bekræfte Trumps nyudnævnte højesteretsdommer, Amy Coney Barrett, før valget dybt upopulær for et par uger siden, men nu har den pludselig bred folkelig opbakning. Indtil videre tegner det ikke til et sådant skift i forhold til Trumps diagnose.

Hvor stiller det Trump? Han har stadig en realistisk vinderchance (ifølge FiveThirtyEight er den ca. 15 pct. – svarende til fx at slå en 6’er med en almindelig terning), alene fordi valget ikke er i dag, og tingene kan nå at ændre sig. Med andre ord: hvis valget stod i dag, ville han med al sandsynlighed tabe. Han har derfor brug for, at der sker noget dramatisk, der kan ændre fundamentalt på valgkampen. Om han når det, og hvor langt han vil gå, vil de kommende uger vise. ■

 

Trump har stadig en realistisk vinderchance. Ifølge FiveThirtyEight er den ca. 15 pct. – svarende til fx at slå en 6’er med en almindelig terning
_______

Apropos denne artikel:

Lars Struwe: Vance lægger vægten på sikkerhed og frygten for Kina. Om vi kan lide det eller ej – og han har ret

Hvem er vi, hvis vi ikke er venner med amerikanerne? Mikkel Vedby med Jarl Cordua i Lille Land, Hvorhen

Can Dündar: Tyrkiet er på vej mod et fuldt diktatur. Erdoğan ved nemlig, at Europa er villig til at ofre dets værdier for sikkerhed

Grace Blakeley: Der er brug for en genopbygning af den massepolitik, der tillader almindelige mennesker at øve indflydelse på vores økonomiske og politiske institutioner 

Flemming Splidsboel i RÆSONs kommende trykte nummer: Hvad vi mister, hvis Ukraine taber

Øjvind Hesselager: Sådan mistede vi Grønland