23.10.2020

Trumps mere ordentlige fremtoning i nattens debat kan have haft en positiv effekt på visse vælgere. Og det kunne måske betyde noget for Trumps chancer, hvis Bidens nationale føring var noget i retning af 5 procentpoint – som Clintons på dette tidspunkt i 2016. Men den er i øjeblikket over det dobbelte. Effekten er dog ikke ligegyldig, for det betyder noget, hvor stor Bidens sejr bliver – særligt hvis Trump anfægter valgresultatets legitimitet.

Analyse af Christoffer Hentzer Dausgaard

Da Biden og Trump sent i går aftes stillede sig foran mikrofonerne på Belmont University i Nashville, var der tre ting, der satte scenen for deres debat.

For det første er Trump meget bagud. For det andet har næsten alle vælgere besluttet sig for, hvem de vil stemme på. Og for det tredje har præsidentdebatter historisk set ikke rykket det store på vælgerne, medmindre der er sket noget dramatisk eller direkte skandaløst.

På grund af det første punkt er det Trump, der havde brug for at vinde debatten; Biden behøvede ikke at vinde, så længe han ikke tabte. Og på grund af det andet og tredje punkt krævede det, at der skete noget af en vis størrelsesorden i debatten.

Hvordan løftede Trump opgaven? Han løftede den måske bedre end forventet. Men ikke godt nok.

Biden-korruption og en høfligere Trump
Reaktionerne var mere blandede end til den første debat, hvor Trumps præstation var temmelig upopulær. Men især to ting står frem i mediernes analyser og debatten på sociale medier.

 

I Trump-venlige cirkler og på medier som Fox News var et afgørende punkt i debatten Trumps angreb på Hunter Biden, Joe Bidens søn
_______

 

I Trump-venlige cirkler og på medier som Fox News var et afgørende punkt i debatten Trumps angreb på Hunter Biden, Joe Bidens søn. I sidste uge fik New York Post, med hjælp fra Trumps kampagne, nemlig fingrene i, hvad der angiveligt er en mailkorrespondance, der antyder, at Joe Biden kan have udnyttet sin politiske position til at hjælpe sin søns forretninger i Ukraine.

Dette ses som en mulig redningsplanke for Trump, der vækker mindelser til valgkampen i 2016. I valgkampens sidste uge skete en pludselig og uventet genåbning af en sag hos FBI om Clintons fejlhåndtering af klassificerede e-mails, der pustede til en tidligere skandale, og på kort tid blev hendes føring halveret i meningsmålingerne.

Selv hvis denne mailkorrespondance om Hunter Biden er ægte, er det dog et svagt bevis, og afsløringen har ikke haft nogen synlig effekt på meningsmålingerne, siden den kom frem sidste onsdag. Selvom Trump formåede at rette offentlighedens opmærksomhed mod det i debatten, fik han det næppe vinklet skarpt nok til at gøre det til en afgørende ammunition mod Biden i valgkampens slutspurt. Der er derfor en lille chance for, at den vil virke i samme målestok, som Clintons e-mail-skandale gjorde det i 2016; men Trump har som sagt brug for at udnytte hver en lille chance på nuværende tidspunkt.

Flere kommentatorer bemærkede også, at Trump tilsyneladende havde ændret stil. I den første debat var Trumps præstation notorisk aggressiv, og han forsøgte konstant at afbryde og provokere Biden for at få ham til at tabe tråden, fremstå usammenhængende og sige noget temperamentsfuldt, forkert eller kontroversielt. Denne gang fik Biden mulighed for at tale ud, og Trump fremstod mere tilbageholdende og til tider endda venlig over for debattens moderator.

 

Uanset hvad betød det, at Trump klarede sig bedre end sidst, hvor hans optræden potentielt kostede ham et fald i meningsmålingerne
_______

 

Han angreb og provokerede stadig Biden, men uden den samme slags afbrydelser som sidst. Samtidig er det værd at nævne, at Bidens og Trumps mikrofoner var slukket de første to minutter, hver gang den anden talte, så det ville have været svært for nogen af dem at afbryde ligeså meget, som det var tilfældet i sidste debat. Men uanset hvad betød det, at Trump klarede sig bedre end sidst, hvor hans optræden potentielt kostede ham et fald i meningsmålingerne – hvorfor forventningerne også var sat lavt.

På samme tid betød de færre afbrydelser, at Biden ifølge flere medier også klarede sig bedre end sidst. Han gav blandt andet en mere sammenhængende kritik af Trumps håndtering af coronakrisen, end han har gjort før, og han formåede i højere grad at udlægge sin vision for landet, som New York Times påpeger i overskriften af en analyse af debatten.

Hvad kan det betyde for valgkampen? Det er muligt, at det bliver en smule tættere efter denne debat. For nogle af de vælgere, der generelt er enige med Trump, men endte med at flygte fra ham på grund af hans personlighed – og dem er der sandsynligvis en del af – kunne Trumps mere ordentlige fremtoning i debatten måske give dem en undskyldning for at stemme på ham alligevel.

Det kunne måske betyde noget for valgkampen, hvis Bidens nationale føring var noget i retning af 5 procentpoint – som Clintons var med denne afstand til valgdagen i 2016. Men den er i øjeblikket over det dobbelte. Det kan derfor næppe have nogen nævneværdig effekt på Trumps chancer for at vinde.

Det betyder dog ikke, at effekten er uinteressant; hvis Biden vinder betyder det meget, hvor stor hans føring bliver – dels for Demokraternes præstation i valgene til Huset og Senatet, dels for risikoen for et omstridt valgresultat, og dels for fortolkningen af hans sejr.

 

Trumps kampagne så angiveligt debatten som Trumps sidste chance for at nulstille dynamikkerne i valgkampen før valgdagen. Men der skete ikke noget dramatisk i debatten, der kunne ændre valgkampens fokus
_______

 

En udramatisk debat er dårligt for Trump
Alligevel er det mest sandsynlige, at debatten ikke ændrer det store. Og derfor er den samlet set et nederlag for Trump. For det første fordi Biden ikke tabte – langt fra. Som nævnt i begyndelsen har præsidentdebatterne sjældent en effekt på vælgerne, medmindre der sker noget dramatisk. Det var Trump, der havde brug for, at der skete noget dramatisk – og det gjorde der ikke.

For det andet var debatten et nederlag for Trump, fordi den ikke har rokket ved valgkampens fokus. Trumps kampagne så angiveligt debatten som Trumps sidste chance for at nulstille dynamikkerne i valgkampen før valgdagen. Men der skete ikke noget dramatisk i debatten, der kunne ændre valgkampens fokus – og givet at det primært er coronavirussen, der tager det meste af opmærksomheden i øjeblikket (i og med at smittetallene stiger kraftigt blandt andet i svingstater som Wisconsin), er det dårligt nyt for Trump.

Debatten var den sidste store mulighed for at forme vælgernes opfattelse af ræset. Det tyder derfor også på, at Trump er ved at løbe tør for ammunition. Hvis han havde nogle sidste esser i ærmet, ville han have spillet dem nu. ■

 

Det var Trump, der havde brug for, at der skete noget dramatisk – og det gjorde der ikke
_______

Apropos denne artikel:

Forårsnummeret ude nu: Hvad verden vil fortælle Trump

Peter Lautrup-Larsen: Er Troels Lund det eneste alternativ til Mette Frederiksen?

Kristian Sloth: Lars Løkke og Helle Thorning bærer hovedansvaret for de danske farvandes død

Malthe Munkøe i RÆSONs nye trykte nummer: Udviklingen i USA og Kina placerer Europa i et dobbeltchok

Krisecast med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Påskekrisen i 1920 formede det moderne danske demokrati

Dennis Kristensen: Denne gang er afskeden med USA utvetydig