06.07.2020

Kort fortalt tegner der sig i disse dage et grimt billede for Trump. Men alligevel siger Bidens nuværende føring i meningsmålingerne ikke så meget om hans chancer som man skulle tro.

Analyse af Christoffer Hentzer Dausgaard

”Vi skal forberede os på en jordskredssejr til Biden.” Sådan lød overskriften på en artikel i den amerikanske National Journal fra sidste uge. Siden politidrabet på George Floyd og de efterfølgende protester har Biden omdannet en lille, men stabil føring over Trump i nationale meningsmålinger til et regulært forspring på 9-10 procentpoint. Det er ikke småting. Jo, Hillary Clinton førte også over Trump på dette tidspunkt i valgkampen i 2016, men Bidens føring er langt større end Clintons. Den ser også mere solid ud på grund af dens demografiske karakter. Biden har ikke kun samlet støtte op blandt the usual suspects – minoriteter, kvinder og byboere – men også blandt Trumps hvide, mandlige kernevælgere. Biden står derfor pt. væsentligt stærkere end Trump i afgørende stater, der sikrede Trump sejren i 2016 – fx Pennsylvania, Michigan og Wisconsin – som Trump også får brug for til november. Læg dertil, at prominente nuværende og tidligere Republikanske politikere for nyligt har sået tvivl om de vil stemme på Trump, herunder tidligere forsvarsminister James Mattis, senator Mitt Romney og tidligere præsident George W. Bush. Samtidig har Bidens kampagne nu formået at indsamle flere penge end Trumps ellers berygtede pengemaskine to måneder i streg (selvom sidstnævnte stadig har flest penge i banken.)

Kort fortalt tegner der sig i disse dage et grimt billede for Trump, og der er da heller ingen tvivl om, at han er betydeligt mindre populær i befolkningen nu end han var for bare et par måneder siden. Det skyldes især hans håndtering af 1) coronakrisen og 2) de landsdækkende protester efter drabet på Floyd – to kriser, der ikke ser ud til at forsvinde lige foreløbig. Alligevel er det for tidligt for Demokrater og Trump-skeptikere at ånde lettet op. Bidens nuværende føring i meningsmålingerne siger nemlig ikke så meget om Bidens chancer for at sidde i Det Hvide Hus i starten af 2021 som man skulle tro.

For det første fordi Bidens føring hviler på et uholdbart grundlag, og for det andet fordi årets valg er ekstremt uforudsigeligt: Coronaepidemien vil nemlig gøre det sværere for alle, men især Demokratiske vælgere, at stemme. Selvom Bidens føring er stor på papiret kan selv et lille tilbagefald i vælgeropbakningen derfor være nok til at skubbe ham tilbage på vippen i de afgørende svingstater, der stadig læner mere mod Trump end det nationale gennemsnit, og Trump kan derfor godt vinde trods en national Biden-føring på hele 3-4 procentpoint. Kort sagt: Bidens sejr er langt fra i hus.

 

Bidens føring i meningsmålingerne kan virke uoverstigelig, men historisk set har meningsmålinger fire måneder forud for amerikanske præsidentvalg været en ringe prædiktor for valgdagen
_______

 

Den usynlige mand

Bidens føring i meningsmålingerne kan virke uoverstigelig, men historisk set har meningsmålinger fire måneder forud for amerikanske præsidentvalg været en ringe prædiktor for valgdagen. Den politiske dagsorden kan skifte dramatisk på kort tid – et faktum, de seneste måneders begivenheder har sat en tyk streg under. Igennem sit præsidentembede har Trump da også oplevet lignende dyk i populariteten som han hurtigt er kommet sig over igen.

I det lys bør det bekymre Demokraterne, at Bidens popularitet er vokset i en periode, hvor han har været praktisk talt usynlig i den amerikanske offentlighed. Han har barrikaderet sig i kælderen i sin villa i Delaware, haft få men stramt koordinerede offentlige optrædener og ikke holdt en eneste pressekonference – i tre måneder. Han vinder derfor i øjeblikket på befolkningens utilfredshed med Trumps krisehåndtering, ikke sine egne styrker som kandidat. Ifølge en nylig måling for CNN svarer 60 pct. af Bidens støtter, at de ser deres stemme som en stemme mod Trump snarere end en stemme for Biden.

Bidens aktuelle strategi – at være ’den usynlige kandidat’ – ser ud til at virke for ham nu. Men den er ikke holdbar i længden fordi det er umuligt for ham at undgå rampelyset når valgkampen spidser til i efteråret. Der vil være en forventning til TV-optrædener og pressekonferencer, og han skal deltage i tre stort anlagte  TV-dueller mod Trump i september og oktober.

Når først offentlighedens opmærksomhed atter retter sig mod Bidens person vil hans egne svagheder unægteligt komme frem i lyset. Og trods sin status som en vellidt og moderat politiker er han ikke selv fri for kontroverser. Mange amerikanere er utilfredse med hans søns aktiviteter i den ukrainske oliesektor, et flertal støtter også en offentlig undersøgelse af Biden-familiens (i nogles øjne suspekte) finansielle forbindelser til Kina under Obama-administrationen, hvor Biden var vicepræsident. Dertil kommer at Biden har en kompliceret historik på racepolitik, som han især led under i den tidlige fase af det Demokratiske primærvalg. Der kom det bl.a. frem, at Biden i 70’erne førte en kontroversiel kampagne imod et initiativ, der skulle integrere sorte og hvide skolebørn, der i dag er meget populært.

Derudover er Biden ikke den stærkeste kandidat på en scene. Han er blevet notorisk drillet for sine talefejl og uheldige udbrud: han har flere gange bedt vælgere om at stemme på en anden kandidat end ham selv, han har haft flere overraskende vredesudbrud på vælgere, der stillede kritiske spørgsmål til vælgermøder, og så udtalte han i et nyligt interview, at sorte vælgere, der endnu ikke ved, om de vil stemme på ham, ”ikke er sorte”. Jo mere synlig han bliver, jo tydeligere vil disse problemer stå frem.

Kort sagt: At Biden står stærkt mens han er usynlig siger derfor ikke så meget om, hvor stærkt han vil stå når han atter træder ind i rampelyset. I takt med, at vælgerne atter mindes om Bidens svagheder – hvad Trumps enorme kampagnemaskine nok skal hjælpe dem med – er det usikkert hvor mange af sine nyvundne støtter Biden fortsat kan regne med. Og som sagt kan selv et lille tilbagefald i Bidens meningsmålinger være nok til at sende ham tilbage på vippen i de afgørende svingstater.

 

At Biden står stærkt mens han er usynlig siger derfor ikke så meget om, hvor stærkt han vil stå når han atter træder ind i rampelyset
_______

 

Et ualmindeligt uforudsigeligt præsidentvalg

Selv hvis Biden beholder sin popularitet i meningsmålingerne, så er det stadig usikkert hvor meget af den, der rent faktisk omdannes til stemmer den 3. november. Almindeligvis tegner meningsmålinger i USA nemlig et for venstreorienteret billede af vælgerne – simpelthen fordi den gennemsnitlige vælger ligger mere til højre for midten end den gennemsnitlige amerikaner. Flere måleinstitutter forsøger at omgå dette strukturelle problem ved at konstruere et udsnit af befolkningen, der er repræsentativt for vælgerbefolkningen – af såkaldte ’sandsynlige vælgere’. Men det har altid været svært at bestemme den ’sandsynlige vælger’, hvilket bl.a. ledte til undervurderingen af Trumps chancer i de fleste meningsmålinger op til valget i 2016.

Mens det var vanskeligt at bestemme den ’sandsynlige vælger’ i 2016 bliver det noget nær umuligt i 2020. Coronavirussen skaber enorme processuelle udfordringer til årets valg, der både kræver flere ressourcer og bedre logistik for at kunne foregå nogenlunde normalt. Der er ikke nok personligt beskyttelsesudstyr, valgmaskiner og valgstedsmedarbejdere på nationalt plan til at dække dette behov, og i disse uger udspiller der sig derfor et enormt tovtrækkeri om disse knappe ressourcer mellem staterne. Stater, der taber i dét spil, vil blive nødt til at reducere antallet af valgsteder, øge ventetiderne og generelt gøre det mere besværligt at stemme – med lavere valgdeltagelse til følge.

Dette problem med valgdeltagelsen forsøger nogle stater at løse ved at øge muligheden for at brevstemme. Det er dog usikkert, i hvor høj grad det vil afhjælpe problemet, dels fordi det Republikanske parti landet over forsøger at bremse denne udvikling, men også fordi det kan vise sig at blive et logistisk mareridt. Afgørende svingstater som Wisconsin og Pennsylvania er blandt dem med mindst erfaring med brevstemmer, der normalt kun udgør ca. 5-6 pct. af de samlede stemmer (hvor stater som Californien typisk får over to tredjedele af stemmerne pr brev). I år tegner brevstemmerne i disse stater til at udgøre omkring 50 pct.. Denne mangel på logistisk erfaring med brevstemmer kan blive katastrofal, som primærvalget i Georgia for en måneds tid gav os en forsmag på. Fejl i de nyindkøbte maskiner, enorme køer og stemmesedler, der aldrig nåede frem resulterede i et valg, hvor mange vælgere reelt mistede muligheden for at stemme.

Disse udfordringer gør ikke kun den ’sandsynlige vælger’ sværere at bestemme, men de kan også øge andelen af Republikanske vælgere. For det første fordi ressourcemanglen især kommer til at ramme vælgere i byerne, hvor vælgerne generelt er mere Demokratiske. Det så vi fx i Milwaukees primærvalg i starten af april, hvor manglen på valgstedsmedarbejdere tvang byen til at ’konsolidere’ 182 valgsteder til… 5. Resultatet var et fald i valgdeltagelsen på omkring 9 pct. og det gik især ud over Demokratiske minoritetsvælgere.

For det andet er der synet på coronaforholdsregler: Demokratiske vælgere er langt mere bekymrede over at skulle dukke op i stemmeboksen end Republikanske. Ifølge en nylig meningsmåling for New York Times siger 8 pct. af Demokratiske vælgere i de afgørende svingstater, at de er for bekymrede for virussen til at stemme fysisk mod blot 2 pct. af Trumps. En del af disse vælgere kan brevstemme, men brevstemmelovgivningen er, takket være den førnævnte Republikanske modstand, kompliceret, og denne gruppe utrygge vælgere er i forvejen dårlige til at stemme under almindelige omstændigheder. De ekstra udfordringer i forbindelse med at stemme per brev kan derfor være nok til at holde dem i sofaen.

Endelig har coronavirussen også fået antallet af nye vælgerregistreringer til at kollapse. De fleste registreringer finder normalt sted til store arrangementer på skoler her i foråret, men de er blevet aflyst. Siden de fleste nye vælgere er unge, og de unge primært stemmer Demokratisk, kan manglende vælgerregistreringer yderligere svække vælgeropbakningen til Biden.

Samlet set betyder det, at meningsmålingerne siger endnu mindre om opbakningen blandt vælgerne end normalt – og at de risikerer at undervurdere Trumps chancer. Det er ikke nok til at eliminere hele Bidens store føring – men det kan betyde at valget er mere kompetitivt end meningsmålingerne antyder. Samtidig kan selv små irregulariteter ved stemmestederne i svingstaterne afgøre hele valget, særligt hvis kampen bliver så tæt som i 2016, hvor Trumps sejr afhang af knap 80.000 stemmer.

Valget er stadig åbent

Kort sagt: Bidens meningsmålinger mod Trump har aldrig været bedre, og alligevel bad han i sidste uge sine støtter om at ”ignorere meningsmålingerne”. Det er der, som vist ovenfor, god grund til. For det historiske forspring kan være både overvurderet og midlertidigt. Midlertidigt, fordi Biden som vist ovenfor har fået sit forspring ved at gå i skjul på et tidspunkt hvor præsident Trump er historisk udfordret. Lige nu er det Trumps svagheder, der har offentlighedens udelte opmærksomhed, men når ræset spidser til i løbet af efteråret vil Bidens personsager, racepolitiske historik og uheldige fortalelser kæmpe om pladsen. Samtidig er forspringet sandsynligvis overvurderet fordi meningsmålingerne er en langt mere usikker prædiktor for valgresultatet på grund af coronaepidemiens uforudsigelige effekter – men der er grunde til at tro, at mange Demokratiske vælgere aldrig kommer frem til stemmeboksen. Det kan være nok til at skubbe Bidens forspring ned i et kompetitivt territorium, i et valgsystem hvor Biden kan tabe til Trump selv med en føring på op til 3-4 procentpoint, hvis Trump får den smalle sejr i svingstaterne, der gav ham sejren i 2016. Det kan være vi disse dage er vidne til krisen, der for alvor knækkede Trump og cementerede Biden som det populære alternativ. Men det er for tidligt at sige. ■
 

Samlet set betyder det, at meningsmålingerne siger endnu mindre om opbakningen blandt vælgerne end normalt – og at de risikerer at undervurdere Trumps chancer
_______

 

Christoffer Hentzer Dausgaard er en del af RÆSONs chefredaktion. Han er BA i Filosofi, Politik og Økonomi, og skal læse en kandidat i Sociologi ved University of Oxford efter sommerferien. [foto: Ritzau Scanpix]