18.08.2020

.

Denne artikel er gratis. Fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement – prisen for 12 måneder er blot: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Det var et historisk tordenskrald af de helt store, der gjaldede ud fra Danmarks Statistik fredag morgen. Det første friske bud på BNP-væksten i årets andet kvartal lød på -7,4 pct. Et vanvittigt kraftigt økonomisk tilbagefald, hvis lige vi aldrig tidligere har set i fredstid. Coronakrisen kræver en langsigtet vækstplan, der sikrer, at vi ikke står tilbage med et permanent velstandstab på den anden side af stormen. Dagens udspil til en ’Arne-pension’ går den forkerte vej.

Kommentar af Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv

Coronakrisen har ramt erhvervslivet hårdt. De brancher, der er hårdest ramt, er handel, transport, hotel og restauration samt kultur og fritid, hvor virksomheder i mange tilfælde fortsat kæmper en hård kamp for overlevelse.

Der er heldigvis sket en vis genopretning af den danske økonomi i takt med den gradvise genåbning af landet. Henover det sene forår og i sommermånederne er danskernes forbrug igen steget, og styrtblødningen på arbejdsmarkedet er blevet stoppet. Det ses konkret ved, at ledighedskøen er blevet forkortet en smule, samtidig med at tal fra Erhvervsstyrelsen viser, at antallet af personer tilmeldt lønkompensationsordningen er faldet mærkbart. Dog har der over de seneste uger været en opblusning af smitten både herhjemme og i udlandet.

 

Der er risiko for et nyt stort tilbageslag i dansk økonomi
_______

 

Det betyder desværre, at vi nu ser ind i et meget usikkert efterår, hvor der er risiko for et nyt stort tilbageslag i dansk økonomi. Stiger smitten ukontrollerbart, vil det hurtigt kunne gå fra slemt til værre. Det er derfor også ekstremt vigtigt, at politikerne sover med støvlerne på og står klar med de nødvendige hjælpepakker, hvis smitten igen stiger mærkbart.

Men selv i et mere positivt scenarie, hvor vi styrer uden om en ny smittebølge, går dansk økonomi i min optik en meget krævende tid i møde. Væksten i dansk økonomi er på den lidt længere bane bestemt af vores produktivitetsvækst og udviklingen i den strukturelle arbejdsstyrke. Det kan desværre ikke udelukkes, at virusudbruddet har givet anledning til mere langvarige skader på netop produktiviteten og mængden af arbejdskraft, der på sigt er til rådighed i dansk økonomi.

 

Hvis vi ikke formår at løfte produktionspotentialet igen, så vil det få store konsekvenser for den almindelige dansker i form af en lavere velstandsfremgang og et permanent højere ledighedsniveau
_______

 

Virksomhederne har skulle tilpasse deres forretning til nye indkøbsvaner hos forbrugerne. Det tager tid og er omkostningsfuldt. Flere virksomheder har dertil oplevet, at viruskrisen mere permanent har øget omkostningerne til fx hygiejne, afstandskrav mv. Endelig kan særligt eksportvirksomhederne blive nødsaget til at tilpasse deres aktiviteter på tværs af landegrænser og få mere begrænset adgang til udenlandsk arbejdskraft. Et mere permanent fald i arbejdsstyrken kan desværre heller ikke udelukkes, hvis det nuværende høje ledighedsniveauer bider sig fast.

Nationalbanken har på den baggrund tidligere regnet sig frem til, at coronakrisen vil reducere det danske produktionspotentiale med 1,1 pct., når vi når frem til 2022. Det er desværre et betydeligt dyk i det danske produktionspotentiale med tanke på, at BNP-væksten før coronakrisen ramte lå på et niveau omkring godt 2 pct. Hvis vi ikke formår at løfte produktionspotentialet igen, så vil det få store konsekvenser for den almindelige dansker i form af en lavere velstandsfremgang og et permanent højere ledighedsniveau.

 

Arne-pensionen vil ifølge Finansministeriet reducere arbejdsudbuddet med 9.000 personer frem mod 2025 og yderligere forværre vækstpotentialet i dansk økonomi mærkbart
_______

 

Politikerne bør derfor så hurtigt som muligt igangsætter tiltag, der understøttet virksomhedernes produktivitet og adgang til arbejdskraft. Som et absolut minimum bør politikerne fastholde de gode strukturer i dansk økonomi i form af en øget pensionsalder og en god adgang til arbejdsmarkedet for udenlandsk arbejdskraft

Det er desværre langt fra den vej, den politiske debat går i øjeblikket, hvor udspillet til en ny ’Arne’-pensionsreform netop er lanceret samtidig med, at det diskuteres, om pensionsalderen skal øges til over 70 år. Arne-pensionen vil ifølge Finansministeriet reducere arbejdsudbuddet med 9.000 personer frem mod 2025 og yderligere forværre vækstpotentialet i dansk økonomi mærkbart. Det er med andre ord den forkerte vej at gå i øjeblikket.

Vi har derfor tre konkrete forslag, der alene vil kunne øge BNP med op imod 20 mia. kr. Det drejer sig konkret om en sænkelse af selskabsskatten med 3 procentpoint, en afskaffelse af loftet over beskæftigelsesfradraget, samt en forøgelse af fradraget ved investeringer i forskning og udvikling til 130 pct. Listen er langt fra udtømmende og vil løbende skulle tilpasses den økonomiske virkelighed, der venter her efter den nye coronavirus har ramt verden.

Så kære politikere – coronakrisen kræver ikke kun akut krisemedicin, men også en langsigtet vækstplan, der sikrer, at vi ikke står tilbage med et permanent velstandstab på den anden side af stormen. Alternativt risikerer vi at stå tilbage med et permanent tab af velstand efter coronakrisen. ■

 

Så kære politikere – coronakrisen kræver ikke kun akut krisemedicin, men også en langsigtet vækstplan
_______

 

Denne artikel er gratis. Fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement – prisen for 12 måneder er blot: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Tore Stramer (f. 1980) er cand.polit. og cheføkonom i Dansk Erhverv. Tidligere Cheføkonom i Nykredit. Medforfatter til bogen ”Nationaløkonomi på dansk”. ILLUSTRATION: Regeringen præsenterer sit nye udspil: ‘Ny ret til tidlig pension’. D. 18. august 2020 [Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix]