25.04.2020

”Det, der bliver Xi Jinpings – og kommunistpartiets – helt store prøve, er, om de er i stand til at få gang i økonomien hurtigt. For det, de primært skal levere, er fortsat økonomisk fremgang og vækst. Hvis de ikke kan levere det, vil det kun øge de sociale spændinger og ustabiliteten i Kina.”

Denne artikel er en del af den anden udgave RÆSONs digitale ekstranummer „RÆSON EKSTRA‟, som sætter fokus på de vidtrækkende sundhedsmæssige, sociale, politiske og økonomiske konsekvenser coronapandemien har haft – og vil få. Du kan finde magasinet digitalt her.

—

Interview af David Rischel

RÆSON: Den 18. april blev 15 prodemokratiske aktivister og politikere anholdt i Hong Kong. Kan du starte med at give os et kort overblik over situationen?
NØRUP SØRENSEN: Siden sommeren sidste år har der været store spændinger i Hong Kong. Særligt den yngre del af befolkningen viser i højere grad deres utilfredshed og desperation over Beijings forsøg på at underminere deres rettigheder og friheder. Hong Kong har haft en særlig autonom status siden 1997, da den daværende britiske koloni blev leveret tilbage til Fastlandskina. Der er forskellige tiltag fra Kinas side, som går ud på at underminere den demokratiske proces samt de rettigheder og friheder, som Hong Kongs befolkning har. Det er i virkeligheden foregået over mange år, men det kulminerede sidste år under forsommeren, da Hong Kongs regering, ført an af regeringsleder Carrie Lam, forslog en udleveringslov, der skulle gøre det muligt at udlevere borgere i Hong Kong til andre lande – også til Fastlandskina.

Derfor opstod der en frygt for, at man ikke længere var i sikkerhed i Hong Kong. Hvis Beijing ville have fat i en, så kunne de gøre det med loven i hånden. Det var det, der virkelig antændte folkevreden og satte gang i protesterne. Situationen er nu, at viruskrisen har fjernet fokus fra Hong Kong – men spændingerne er der fortsat, og den politiske udvikling kører stadig. Det vigtige i den sammenhæng er, at der skal afholdes valg til den lovgivende forsamling i Hong Kong til efteråret. Så nogle af de tiltag, vi ser fra Beijing lige nu, sker for at sikre sig det bedst mulige udgangspunkt før afholdelsen af det valg i efteråret.

RÆSON: Hvorfor blev de anholdt – og hvorfor lige nu?
NØRUP SØRENSEN: De blev anholdt, fordi de har støttet ”ulovlige protester” hen over de seneste måneder, og nogle af dem er også anklaget for ikke at leve op til kravene for at kunne sidde i den lovgivende forsamling. Man kan sige, at det er nogle lidt vage anklagepunkter og beskyldninger. Ift. hvorfor det sker netop nu, så tror jeg, at der lige nu er et ekstra mulighedsrum for anholdelser pga. coronakrisen – fokus er andre steder. Man kan pege på, at der har været meget lidt dækning af situationen i Hong Kong i internationale medier de sidste par uger. Desuden gælder det, at de amerikanske politikere, toppolitikere i Kongressen, som har udtalt stor støtte til protestbevægelsen, nu har andre ting at tage sig til.

 

Et andet element er det valg [til den lovgivende forsamling i Hong Kong], der er til efteråret, hvor beijing vil sikre sig det bedste udgangspunkt: de vil sikre sig, at de kan forme processen til det
_______

 

Et andet element er det valg, der er til efteråret, hvor Beijing vil sikre sig det bedste udgangspunkt: De vil sikre sig, at de kan forme processen op til det. Ved at fjerne nogle af de toneangivende, prodemokratiske stemmer nu og ved at afskrække dem og andre i demokratibevægelsen op til valget, kan Beijing prøve at undgå, at der kommer en ny bølge af protester op til valget. Der er også aktivister og politikere i Hong Kong, der spekulerer i eller har set tegn på, at Beijing vil forsøge at presse nogle love igennem her inden valget; så her vil der også være en idé i at fjerne de pro-demokratiske politikere, da de vil være mest kritiske overfor de love, som Beijing vil prøve at få igennem. En af de love handler om national sikkerhed, og den er forsøgt gennemført flere gange. Den begrundes nu med, at man i den seneste periode har set yderligere forsøg på ”udenlandsk indblanding” i Hong Kongs affærer, så nu skal der strammes op. Når det gælder forholdet til andre lande – og at sikre Hong Kong mod andre lande, er Hong Kong en del af fastlandet. Det er – set fra Beijing – spørgsmål om national sikkerhed. Bekymringerne hos pro-demokratiske politikere og kritikere er, at det er endnu et forsøg fra Beijing på at underminere Basic Law, Hong Kongs forfatning, og dermed det særlige politiske system, som Hong Kong har.

RÆSON: Så der er til en vis grad tale om, at Beijing bruger krisen til at udvide sin magt?
NØRUP SØRENSEN: Jeg tror, vi skal passe på med at lægge for meget vægt på, at de bruger krisen. Det hænger sammen med, at hvis vi forestiller os, at Xi Jinping styrer alting fra Beijing, så tror jeg ikke, at det er Hong Kong, som står allerøverst på hans dagsorden. Der er mange andre akutte ting, der skal håndteres her og nu. Så jeg tror mere på, at dagsordenen fra Beijing er lagt fast for lang tid siden for både Hong Kong og Taiwan, hvor vi ser lignende forsøg på at stramme yderligere op i de her uger. Og der er så nogle aktører, der har det primære ansvar for det. De aktører er det særlige Hong Kong og Macau-råd samt det særlige Hong Kong forbindelseskontor, der er til Beijings repræsentant i Hong Kong. Det er nok i højere grad de aktører, frem for Xi Jinping, som ser nogle muligheder for at presse yderligere på nu pga. coronakrisen.

RÆSON: Siden 1997 har Hong Kong haft en forholdsvis høj grad af autonomi fra Kina under den såkaldte et-land-to-systemer-aftale. Men den 17. april var det forbindelseskontor, du nævnte, ude og sige, at for det første er ”en høj grad af autonomi ikke ensbetydende med en komplet grad af autonomi”, samt at Hong Kongs ret til selvstyre er ”autoriseret af den kinesiske centralregering”. Hvad indikerer det for forholdet mellem Hong Kong og resten af Kina?
NØRUP SØRENSEN: Reelt er det udtryk for Beijings holdning: At Hong Kongs forfatning, Basic Law, og de forskellige aftaler, der er indgået, betyder langt mindre end spørgsmålet om Kinas sikkerhed og Kinas territorielle integritet. Når det kommer til de store spørgsmål, er der ingen tvivl om, hvem der har den øverste autoritet, og hvem der har noget at skulle have sagt. Så i det her med et-land-to-systemer, er det i højere grad ét land, der er fokus på, end de to systemer. Argumentet er som sagt, at national sikkerhed er Beijings ansvar. I forfatningen er der imidlertid en række artikler, som går på, at Beijing ikke skal blande sig i Hong Kongs interne politiske affærer. Men der har man set, at Beijing igennem flere år fx har øget kravene til, hvad der skal til, før man er valgbar og kan blande sig i valgprocessen. Det, kan man med rette sige, er en indblanding i Hong Kongs interne affærer. Så det er der, diskussionen står, og det er også sådan, jeg tror, at vi skal forstå de seneste udtalelser.

 

Det har også øget den mistillid, som der allerede var i det kinesiske samfund og særligt i den kinesiske middelklasse: Kan man overhovedet stole på det, regeringen siger? Tager politikerne kun hensyn til deres egen magt?
_______

 

RÆSON: Hvis vi vender os væk fra Hong Kong, så er der jo noget paradoksalt ved, at der – i hvert fald i starten af pandemien – var spekulationer om, hvorvidt det her kunne blive Beijings Chernobyl; altså en katastrofe, som de ikke håndterede ordentligt og derfor mistede legitimitet i befolkningen. Men nu tyder det på, at det på en eller anden måde skaber et mulighedsrum for Kina i stedet for. Er det korrekt at sige?
NØRUP SØRENSEN: Det, tror jeg, er alt for tidligt at sige. Man skal ikke overvurdere, hvor meget kontrol Xi Jinping har med sagerne, og man skal ikke undervurdere, hvor mange og hvor store spændinger der er mellem partiet og samfundet i Kina. Det kan godt være, at de umiddelbart har styr på, hvad der foregår, særligt i Wuhan, hvor propagandaen nu kører for fulde drøn, men det er ikke ensbetydende med, at hele befolkningen accepterer den. Det har også øget den mistillid, som der allerede var i det kinesiske samfund og særligt i den kinesiske middelklasse: Kan man overhovedet stole på det, regeringen siger? Tager politikerne kun hensyn til deres egen magt? Vi er nødt til at have med her, at vi længe har set, at skandaler, som virkelig berører særligt middelklassen – men også den resterende kinesiske befolkning – i deres nære hverdag, fx fødevareskandaler og medicinskandaler, bestemt betyder noget.

Kineserne kan godt acceptere, at de ikke kan stemme hvert fjerde år og bestemme, hvem der skal sidde i Zhongnanhai [det kinesiske kommunistpartis hovedkvarter, red.], men de er blevet vant til, at de har noget at skulle have sagt ift. deres egen hverdag, og de er blevet vant til, at det går fremad med deres levevilkår, hvad de kan tilbyde deres børn osv. Når der kommer de her kriser og skandaler, som ryster op i det hele, er der en virkelig en høj grad af villighed til at gå på gaden og demonstrere. De spændinger og den frustration er der stadig.

Lige i starten af krisen blev der faktisk tilladt ret meget på de sociale medier, og så blev der lukket ret hårdt ned for det – særligt efter den kinesiske læge Li Wenliang døde af COVID-19 [Li Wenliang advarede en række kolleger på en chat-gruppe om coronavirusset i slutningen af december. Han blev derefter afhørt af politiet i Wuhan, red.]. Det skabte stor vrede – her var en læge, der var hurtigt ude og ville hjælpe, og så lukkede myndighederne munden på ham af hensyn til at sikre deres egne positioner og kontrol, og så døde han, hvorefter myndighederne vente på en tallerken og gjorde han til national helt. Det spil gennemskuer den kinesiske befolkning altså også. Utilfredsheden og vreden ulmer stadigvæk, og det er ikke noget, man bare kan gemme væk eller lukke ned for.

Det, der bliver Xi Jinpings – og kommunistpartiets – helt store prøve, er, om de er i stand til at få gang i økonomien hurtigt. For det, de primært skal levere, er fortsat økonomisk fremgang og vækst. Hvis de ikke kan levere det, vil det kun øge de sociale spændinger og ustabiliteten i Kina. Så bliver der flere arbejdsløse, og så kan det gå rigtigt galt. Det er derfor, at Xi Jinpings fokus er – det ser vi også nu i alle de taler og de rejser, han foretager – at få gang i økonomien.

 

„Generelt skal vi ikke undervurdere, hvor kritiske og ressourcestærke kineserne også er, og at udbredelsen af information via sociale medier gør det utroligt svært for kommunistpartiet at holde styr på informationen…‟
_______

 

RÆSON: Hvordan kommer den spænding mellem kommunistpartiet og den brede middelklasse til udtryk? Kommer det også til udtryk på anden vis end de sociale medier?
NØRUP SØRENSEN: Ja, det gør det. Vi ser dagligt masser af protester og demonstrationer i Kina. Der har også været trykt forskellige ’åbne breve’ på de sociale medier, hvor professorer fra store anerkendte universiteter i Kina har kritiseret håndteringen af coronakrisen og endda skrevet, at Xi Jinping bør tage ansvaret og konsekvensen og gå af. Særligt den indledende håndtering af krisen har været genstand for stor kritik. Så der er forskellige kanaler for den slags, men det er klart, at der ikke er nogen stor, stærk, samlet politisk opposition.

Generelt skal vi ikke undervurdere, hvor kritiske og ressourcestærke kineserne også er, og at udbredelsen af information via sociale medier gør det utroligt svært for kommunistpartiet at holde styr på informationen, holde den under kontrol og sørge for, at det er deres version af begivenhedernes gang, der kommer ud. Den kinesiske befolkning er jo vant til, at de ikke får sandheden at vide. Dermed ikke sagt, at de er klar til at vælte kommunistpartiet eller lignende. Det handler mere om at få stillet folk til regnskab, få en større grad af transparens, få vished om, at der bliver gjort noget, så det her ikke sker igen næste måned.

RÆSON: Har du noget at tilføje her til sidst?
NØRUP SØRENSEN: Det skulle være at understrege vigtigheden af USA-Kina-forholdet, som vi er nødt til at tænke ind som en ramme, når vi har fokus på udviklinger i kinesiske lederes ageren både uden for Kina og internt i Kina. De her udviklinger og konflikter bliver både fra Beijings og Washingtons side læst ind i et overordnet stormagtsrivaliseringsfokus. Specifikt ift. Hong Kong er faren, at hvis Beijing opfatter et USA, der mere aktivt forsøger at støtte op om pro-demokratiske politikere og protester i Hong Kong kan det føre til, at Beijing agerer endnu hårdere og mere kompromisløst overfor Hong Kong, end de ellers ville have gjort. ■

 

Specifikt ift. Hong Kong er faren, at hvis Beijing opfatter et USA, der mere aktivt forsøger at støtte op om pro-demokratiske politikere og protester i Hong Kong kan det føre til, at Beijing agerer endnu hårdere og mere kompromisløst overfor Hong Kong, end de ellers ville have gjort
_______

Apropos denne artikel:

Rasmus Emborg: Vi må se i øjnene, at Ruslands gamle imperiedrømme er ved at blive til virkelighed

Jens Ladefoged Mortensen: Trumps toldkrig viser, at tyngdepunktet har flyttet sig væk fra Vesten – hvis det overhovedet findes længere

Vil Silicon Valley redde eller smadre Vesten? Mikkel Vedby med Anders Theis Bolman i Lille Land, Hvorhen

Pâkzâd og Lindstad: Trump indleder en global toldkrig – Norden viser en bedre vej

Interview med Helen Thompson: Her er rationalet bag Trumps tariffer

Tao Bjørn & T. N. Sørensen i RÆSON SØNDAG: Trump tager fejl, hvis han tror, at Kina ikke kan gengælde handelskrigen. Beijing er klar og forberedt til tænderne