14.10.2020

Den nye Arne-pension favoriserer mennesker med høj anciennitet i visse brancher. Men alle danskere, der er nedslidte, burde have mulighed for at gå tidligere på pension – uanset branche og anciennitet. Det er uanstændigt, at regeringen gennem Arne-pensionen hellere vil svække beskæftigelsen end at tage hånd om de reelt nedslidte samt investere i danske arbejdspladser og grøn omstilling.

Kommentar af Camilla Eva Jørgensen, byrådskandidat i Vejle Kommune for Venstre

DEN SÅKALDTE Arne-pension, som regeringen er nået til enighed om med SF, DF og EL natten til lørdag, er velment – men den er ikke målrettet de nedslidte. Den er målrettet anciennitet i visse brancher. Og bevares, der er helt sikkert nedslidte iblandt, men vi kommer desværre også til at sende rigtig mange raske mennesker på tidlig pension.

Det koster kassen og kommer til at gå ud over de mennesker, der rent faktisk er nedslidte – dem, der har valgt den forkerte branche eller har prioriteret at udvide horisonten ved at studere eller rejse et par år, inden de kom på arbejdsmarkedet.

Det gælder fx den nedslidte sygeplejerske, der blev født senere, og derved gik på den nye sygeplejerskeuddannelse i stedet for den gamle sygeplejerskeuddannelse, som er omfattet af ordningen, og den nedslidte tømrer, der har arbejdet på fuld tid i 46 år. Her vægter deres anciennitet og branche højere end deres helbred, hvilket er ærgerligt. For alle kan blive nedslidte i mange forskellige brancher – både fysisk og mentalt.

Det er ren spin fra aftalepartierne, når de understreger, at Arnes sygeplejerskekone også er omfattet af aftalen. Det kræver, at man som nedslidt sygeplejerske skal være færdiguddannet som 20-årig, hvis man skal have ret til den nye ydelse – alt imens Dansk Sygeplejeråd fortæller, at den gennemsnitlige sygeplejerske er 28,6 år ved endt uddannelse. Sygeplejerskerne og mange andre danskere har krævende jobs med skiftende arbejdstider, der kan medføre nedslidning. Men de får ikke gavn af aftalen. Derfor havde det været en bedre at bruge energien på at udvide Seniorpensionen, som netop støtter nedslidte.

 

Man bliver allerede træt: Det er et klokkeklart eksempel på kassetænkning i det offentlige. Borgerne bliver delt op i kasser – og så håber vi på, at de passer meget godt der
_______

 

SJÆLDENT HAR samfundet været mere firkantet. Med 42 års anciennitet kan man gå et år tidligere på pension. 43 års anciennitet giver to års tidligere pension, mens de, der har 44 års anciennitet kan forlade arbejdsmarkedet tre år tidligere. Regeringens største fokus er således på anciennitet.

Man bliver allerede træt: Det er et klokkeklart eksempel på kassetænkning i det offentlige. Borgerne bliver delt op i kasser – og så håber vi på, at de passer meget godt der. Der tages ikke stilling til, at alle er forskellige og bør have en individuel (lægelig) visitering. Jeg ville ønske, at vi kunne skabe et samfund, hvor helbredet og det enkelte menneske blev vægtet højere end et simpelt tal.

Alle de danskere, der er nedslidte, skal have mulighed for at gå tidligere på pension – uanset branche, anciennitet og uagtet, om nedslidningen er fysisk eller psykisk.

Jeg er enig i, at den eksisterende ordning – seniorpensionen – kan forbedres. Seniorpensionen er netop lavet til dem, der har brug for det. Her kan de nedslidte gå fra seks år før folkepensionen – uanset branche og anciennitet. Men den skal tilpasses yderligere, så flere kan få glæde af den. Politikerne burde hellere bruge energien på at drøfte, om de nuværende krav til at få tilkendt seniorpension bør justeres – fx om kravene til arbejdsevne eller antal år med fuld beskæftigelse kan lempes.

Partnerne har allerede fundet 450 mio. kr. til at lempe reglerne for seniorpension. Hertil har Venstres beskæftigelsesordfører foreslået, at pengene i stedet findes gennem beløbsordningen.

 

Har regeringen glemt sit ansvar for fremtiden og grøn omstilling? Det er nødvendigt at investere en del af det økonomiske råderum til en mere ambitiøs grøn omstilling for at reducere drivhusgasser med 70 pct. i 2030
_______

 

DERTIL SKAL tilføjes, at regeringens Arne-pension er uansvarlig midt i en krisetid. Regningen bliver sendt direkte videre til skatteyderne og danske virksomheder. Pengene fra det økonomiske råderum burde i stedet gå til sundhedsvæsnet, jobskabelse, ældrepleje og grøn omstilling.

Regeringen har allerede hævet skatter og afgifter med milliarder overfor virksomheder og familier, hvilket er et direkte angreb på iværksættere og virksomheder, fordi usikkerheden påvirker forbrug og investeringer. Det koster ikke bare arbejdspladser og velstand, men også velfærd for dem, der har allermest brug for samfundets hjælp og støtte.

Har regeringen glemt sit ansvar for fremtiden og grøn omstilling? Det er nødvendigt at investere en del af det økonomiske råderum til en mere ambitiøs grøn omstilling for at reducere drivhusgasser med 70 pct. i 2030. Skal de danske virksomheder investere i yderligere grøn omstilling, så skal de ikke beskattes yderligere.

Det her kommer til at koste på velfærden i fremtiden. Og vi ved godt, at det er de danske skatteydere, der kommer til at betale. Det er uanstændigt, at regeringen hellere vil svække beskæftigelsen i stedet for at investere i danske arbejdspladser og grøn omstilling.

Det sidste, vi har brug for, er nye skatte- og afgiftstigninger til det danske erhvervsliv. Ifølge Cepos kan vi nu se frem til 6 nye skatter og et øget skattetryk på 2,5 milliarder kroner. Det er den samlede regning til danskerne for den nye aftale om retten til tidligere pension – der rammer skævt og sender raske danskere på tidligere pension. Her er intet at bifalde. ■

 

Ifølge Cepos kan vi nu se frem til 6 nye skatter og et øget skattetryk på 2,5 milliarder kroner. Det er den samlede regning til danskerne for den nye aftale om retten til tidligere pension – der rammer skævt og sender raske danskere på tidligere pension
_______

Apropos denne artikel:

Hendricks & Møller-Sørensen i RÆSONs nye trykte nummer: Elon Musk har sigtet efter stjernerne. Nu er verdensherredømmet inden for rækkevidde

Mads Dalgaard Madsen i RÆSONs nye trykte nummer: Velkommen til Donald Trumps Washington

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Hvilke kriser venter i 2025?

Trine Pertou Mach (EL): Bør vi stadig være parate til at følge USA ud over kanten?

Asger Røjle i RÆSONs nye trykte nummer: Kim Jong-uns hidtil mest risikable beslutning

Alberte Bové Rud i RÆSONs nye trykte nummer: Skal Meloni samle Vesten?