03.04.2020

Dilemma: På den ene side har Nordkorea ikke redskaberne til effektivt at bekæmpe en alvorlig epidemi. På den anden side griber man til midler for at holde covid-19 ude, som smadrer den skrantende økonomi og risikerer at skabe hungersnød.

RÆSON stiller denne artikel gratis til rådighed, så alle kan læse den. Magasinet, der ikke modtager nogen form for støtte, drives alene af sine egne indtægter (salg af abonnementer, bøger, arrangementer mm): Selvom denne artikel er gratis at læse, håber vi derfor, du vil tegne abonnement: 250 kr./året, 200 for studerende og pensionister

—

Af Asger Røjle Christensen, Tokyo

ET MEGET STORT antal lande på kloden står i disse måneder over for dilemmaet mellem på den ene side at slå hårdt ned for at isolere og afværge covid-19-pandemien og på den anden side undgå, at dette får alt for ødelæggende virkninger for landets økonomi. Dette dilemma er særlig åbenlyst i et fattigt land som Nordkorea, hvor såvel sundhedssystem som samfundsøkonomi er meget sårbar, og hvor man reelt ikke kan redde det ene uden at forrette meget stor skade på det andet.

Nordkoreas øverste leder, Kim Jong-un, var ikke i tvivl, da han i januar hørte om udbruddet af en truende epidemi i nabolandet Kina med udspring i en ny form for coronavirus. Nordkorea har tidligere skærmet sig selv for den slags globale epidemier ved totalt at lukke landets grænser, og denne gang var man hurtigere, end man plejede at være – og hurtigere end noget andet land i verden.

Alle grænser til Kina blev lukket den 21. januar for såvel mennesker som varer – og kort efter alle grænser til den øvrige omverden. Pludselig blev der slået ned på det smugleri, som altid foregår langs grænsen til Kina. Titusinder blev sat i karantæne inden for landets grænser efter at have haft mistænkelige symptomer, men netop i dag, fredag, er der en nyhed fra det nordkoreanske nyhedsbureau om, at dette tal nu er nede på 500. Også udenlandske diplomater blev sat i karantæne, indtil en stor del af dem i marts kunne evakueres ud af landet. Det symboliserede konsekvensen i nedlukningen af landet, at Nordkorea ligefrem nægtede at modtage tyve nordkoreanske afhoppere, som var anholdt i Kina og stod over for at blive sendt hjem. Dem plejer man ellers gladelig at tage hjem for at give dem en straf for afhopningen.

Denne nedlukning har betydet, at Nordkorea stadig den dag i dag er et med regimets egne ord ”rent” land, hvad angår corona-smitte. Officielt har man ikke registreret et eneste tilfælde. Helt sandt er det næppe, men hvor meget løgn det er, ved vi ikke – og det ved de nordkoreanske myndigheder sikkert heller ikke selv. Landets skrantende og uforberedte sundhedsvæsen har ikke ressourcer og udstyr til at gennemføre ret mange covid-19-test af andre end eliten og dens børn.

 

Det er kun 40 procent af befolkningen, byernes mellemlag, som har stabil adgang til rationerede daglige fornødenheder, og for resten af befolkningens vedkommende har de indførte begrænsninger i handel og bevægelser mellem landsdelene betydet en akut risiko for hungersnød
_______

 

MEN OMKOSTNINGERNE for landets økonomi har været enorme. 90 procent af Nordkoreas udenrigshandel foregår med netop Kina, og nedlukningen har åbenbaret, hvor håbløst afhængig man er af al denne kinesiske handel. Pludselig er der ingen varer på markederne, og priserne på ris og daglige fornødenheder er steget ubønhørligt.

Det er kun 40 procent af befolkningen, byernes mellemlag, som har stabil adgang til rationerede daglige fornødenheder, og for resten af befolkningens vedkommende har de indførte begrænsninger i handel og bevægelser mellem landsdelene betydet en akut risiko for hungersnød. Lokale statslige skoler, våbenfabrikker og politistationer har i marts flere steder fået besked om, at der den næste måned ikke vil være bevillinger til løn og drift, og at de i løbet af denne måned altså må tjene deres penge selv.

Dette må være en frustrerende udvikling for Kim Jong-un, som jo netop ellers gerne har villet spille rollen som ham, der bringer økonomisk velstand til sit folk. Men han vidste udmærket, hvor altødelæggende en epidemi i stil med den, der var under udvikling i Kina, ville være for hele det nordkoreanske samfund, så han har ikke følt, han havde andet valg – selvom isolationen fra omverdenen også har ødelæggende følger.

Der findes ingen covid-19-statistik for Nordkorea ud over det officielle runde nul fra myndighederne. Ikke desto mindre har japanske og sydkoreanske netmedier som Rimjingang og DailyNK med gode kontakter i nord bragt adskillige bekymrende rapporter om ”clusters” af lungebetændelsesdødsfald, hvor de døde havde symptomer, som ligner de symptomer, der rammer andre landes covid-19-patienter. Den alvorligste af disse rapporter fra DailyNK – baseret på en kilde inden for det nordkoreanske militær – kom 6. marts og beskriver, hvordan 180 soldater fra samme barak i januar og februar skulle være døde af forskellige former for lungebetændelse. Det har medført, at 3700 andre soldater blev sat i karantæne.

Nedlukningen af landet er fulgt op af en massiv kampagne over for befolkningen om renhed og hygiejne, som igen er fulgt op i de officielle medier af grimme – og ikke nødvendigvis særligt overdrevne – rapporter om, hvor slemt det står til i resten af verden.

 

Amerikanske militærkilder påpeger over for webmediet The Diplomat, at ikke et eneste nordkoreansk militærfly var på vingerne over den demilitariserede zone mellem Nord- og Sydkorea i 24 dage i februar, hvilket er en uhørt lang stilstandsperiode
_______

 

Større forsamlinger på offentlige steder er blevet forbudt, det er også blevet forbudt at bevæge sig offentligt uden maske, og populære udflugtssteder og skisportssteder er lukkede. De, der har arbejde, må gerne tage toget til og fra, men både bedsteforældre og børn skal blive hjemme, og skolerne har været lukkede i mere end en måned.

Embedsfolk og officerer, der har set stort på de nye retningslinjer, er degraderet, og selv militærets årvågenhed er ramt. Amerikanske militærkilder påpeger over for webmediet The Diplomat, at ikke et eneste nordkoreansk militærfly var på vingerne over den demilitariserede zone mellem Nord- og Sydkorea i 24 dage i februar, hvilket er en uhørt lang stilstandsperiode. Det var tankevækkende nok den periode, da corona-udbruddet var værst i Sydkorea, og da man også i syd havde andet at bekymre sig om end den militære trussel fra nord.

MEN SELV OM man ved at handle hurtigt og kompromisløst måske har undgået en galoperende epidemi, så er det uforberedte nordkoreanske sundhedssystem, som uden for de store byer har meget begrænsede ressourcer, kommet alvorligt under pres. Derfor har Nordkorea i virkeligheden desperat brug for hjælp, hvis landet bare skal blive i stand til at gennemføre de covid-19-test på syge med åndedrætssymptomer, som dels ville kunne sikre de pågældende patienter den optimale behandling, og dels ville kunne give regimet selv en større viden om, hvad der foregår.

Regimet har derfor i al hemmelighed – uden at tabe alt for meget ansigt – bakket op om appeller fra flere nødhjælpsorganisationer, der er aktive i landet, om FN-bevillinger til overlevelsespakker til landets lægeklinikker. Og ikke mindst: dispensationer fra de økonomiske sanktioner, som FN og en række lande har gennemført mod Nordkorea for at presse landet til at opgive sit atomvåben-projekt.

 

Sanktionerne er blevet ”en hindring” for det nødvendige humanitære arbejde i landet for at sikre nordkoreanernes sociale menneskerettigheder, lyder advarslen fra FN’s højkommissær for menneskerettigheder, Michelle Bachelet
_______

 

Sanktionerne er blevet ”en hindring” for det nødvendige humanitære arbejde i landet for at sikre nordkoreanernes sociale menneskerettigheder, lyder advarslen fra FN’s højkommissær for menneskerettigheder, Michelle Bachelet. Hun har i de senere måneder ellers mest skabt overskrifter i denne verdensdel med sin alvorlige kritik af den generelle situation for menneskerettighederne i netop Nordkorea.

USA’s udenrigsminister, Mike Pompeo, afviste onsdag, at der eksisterer sanktioner mod nødvendige humanitære indsatser, men fire nødhjælpsorganisationer har ikke desto mindre været nødsaget til at ansøge om dispensationer, før de kunne sende testudstyr og andre hjælpepakker med fundamentale redskaber som termometre og masker til Nordkorea. De fortæller imidlertid også, at udstyret derpå er blevet forsinket i ugevis i Nordkoreas egne havne og lufthavne af de firkantede karantæner, som Nordkorea i virusbekæmpelsens navn selv har indført for alle varer, der trods alt indføres i landet.

Det er i den nuværende situation utroligt vigtigt for Kim Jong-un at fastholde facaden af, at hans land er ”rent”. Når der er så store ofre på den økonomiske front, vil det være undergravende for hans legitimitet, hvis det ikke lykkes at standse den truende epidemi, der i værste fald nemt kan udvikle sig til en ustoppelig tragedie.

Med hele Nordkorea autoritære statsapparat i ryggen er det i de senere måneder utvivlsomt lykkedes for Kim Jong-un og hans regime at begrænse udbredelsen af covid-19, i forhold til hvor stor udbredelse smitten ellers ville kunne have fået – og har fået i store dele af omverdenen. Om den stadig vil kunne skjules og undertrykkes i de kommende uger og måneder, får vi se. ■

 

Når der er så store ofre på den økonomiske front, vil det være undergravende for [Kim Jong-uns] legitimitet, hvis det ikke lykkes at standse den truende epidemi, der i værste fald nemt kan udvikle sig til en ustoppelig tragedie
_______

Apropos denne artikel:

Hendricks & Møller-Sørensen i RÆSONs nye trykte nummer: Elon Musk har sigtet efter stjernerne. Nu er verdensherredømmet inden for rækkevidde

Mads Dalgaard Madsen i RÆSONs nye trykte nummer: Velkommen til Donald Trumps Washington

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Hvilke kriser venter i 2025?

Trine Pertou Mach (EL): Bør vi stadig være parate til at følge USA ud over kanten?

Asger Røjle i RÆSONs nye trykte nummer: Kim Jong-uns hidtil mest risikable beslutning

Alberte Bové Rud i RÆSONs nye trykte nummer: Skal Meloni samle Vesten?