23.10.2020

Den ene mumler, og den anden fabler, men nattens præsidentkandidatsdebat nåede faktisk kriteriet for en ægte politisk debat. Og det var i sig selv bemærkelsesværdigt. Selvom Biden overbevisende kritiserede Trumps corona-håndtering, var han svagere, når han selv skulle foreslå løsninger. Trump fik derimod landet nogle gevaldige slag imod Joe Bidens svageste punkt, nemlig sønnen Hunter Biden.

Af Anne Sofie Allarp

DET VAR ANDEN og sidste gang de to ældre herrer skulle møde hinanden. Og debatten natten til fredag dansk tid på Belmont University i Nashville, Tennessee var en helt anden og mere værdig optræden end den første, kaotiske debat for tre uger siden.

Måske kan man ligefrem sige, at et lille håb for det amerikanske demokrati blev tændt i går i Nashville.

Nu har den politiske substans aldrig været en salgsvare for den amerikanske præsident. Hans styrke er reality-showmanship og en for mange svært forståelig personlig appel til dele af den amerikanske offentlighed.

I nat kunne han imidlertid måle sig med den dybt rutinerede, professionelle karrierepolitiker Joe Biden i en politisk debat, der forløb ganske ordentligt. Den ene mumler, og den anden fabler, men resultatet nåede kriteriet for en ægte politisk debat. Og det var i sig selv bemærkelsesværdigt.

På et tidspunkt, hvor næsten 50 millioner amerikanere allerede har stemt, og hvor Biden fører med en pæn margen, skal man være forsigtig med at overdrive betydningen af debatten som led i valgkampagnen. Men der er alligevel overordnet tre indtryk, man står tilbage med, som kunne påvirke vælgerne.

 

Biden stod stærkt i angrebene på præsidenten, men det er samtidig meget klart for både amerikanerne og resten af verden, at der ikke er en snuptagsløsning på sådan en virus-epidemi. Det tog noget af vinden ud af de hårde slag mod Trump
_______

 

FOR DET FØRSTE var det klart, at den største salgsvare for Demokraterne er den amerikanske præsidents håndtering af coronavirussen. Præsidenten er svag her. 223.000 amerikanere har mistet livet, og håndteringen har været et cirkus.

Præsidentens forhold til den føderale chef for håndteringen af smitsomme sygdomme, Anthony Fauci, har fyldt meget i valgkampagnen i USA de seneste uger, da Fauci har følt sig misbrugt i den Republikanske kampagne.

I nattens debat gik præsidenten planken ud med denne bemærkning: ”Jeg tror, han er Demokrat, men det er ok.” Deres forhold er fantastisk, fik publikum at vide. Men Fauci, der må have livvagter og er blevet politiseret i en grad, som han nok aldrig havde drømt om, havde ifølge præsidenten begået mange fejl. ”Men der var jo også meget, vi ikke vidste om det virus,” sagde Trump.

Biden stod stærkt i angrebene på præsidenten, men det er samtidig meget klart for både amerikanerne og resten af verden, at der ikke er en snuptagsløsning på sådan en virus-epidemi. Det tog noget af vinden ud af de hårde slag mod Trump. Og Biden stod også svagere, når han skulle fremlægge løsninger, end når han leverede angrebene.

FOR DET ANDET fik de to kandidater positioneret sig meget klart på klimaområdet. ”Jeg vil ikke ofre titusindvis af job eller tusinder og tusinder af virksomheder på grund af Parisaftalen,” sagde præsidenten. „Det ville have ødelagt vores virksomheder.‟ Biden kaldte modsat klimaforandringerne „en eksistentiel trussel mod menneskeheden‟ og sagde, at USA havde „en moralsk forpligtelse‟ til at stoppe dem. Han så ikke nogen uforenelighed mellem at vækste økonomisk og satse på bæredygtige energiformer.

Dette var en vigtig udveksling for Republikanerne. For Pennsylvania og Texas, to olieproducerende stater, er samtidig såkaldte ”battleground” stater, som er afgørende for valgkampens udfald.

 

Joe Bidens stærkeste kort er fortsat ikke, at han er Joe Biden eller står i spidsen for det Demokratiske parti, men at han ikke er Donald Trump i en amerikansk offentlighed, der er træt af kaos og splittelse
_______

 

FOR DET TREDJE var der heftige udvekslinger mellem kandidaterne på en række andre politiske spørgsmål: blandt andet om udenlandsk indflydelse, på sundhedsområdet og på racekonflikten. Biden stod stærkt på særligt de sidste to spørgsmål.

Donald Trump fik sagt, at han nok var den mindst racistiske af alle tilstedeværende personer i lokalet, til hvilket aftenens dygtige ordstyrer Kristen Welker fra NBC, der selv er farvet, ikke fortrak en mine.

Donald Trump fik landet nogle gevaldige, men svært verificerbare slag imod Joe Bidens svageste punkt, nemlig sønnen Hunter Biden. For hans ansættelse i Burisma i Ukraine, mens Biden var vicepræsident, er mistænkelig eller uheldig – eller heldig og meget lukrativ – afhængigt af øjnene, der ser.

Trump fik derudover sagt, at han ikke tog imod donationer fra finansdistriktet Wall Street – for hver gang man gør det, så laves der en aftale. Han fik dermed understreget budskabet om Bidens fortabte søn i Ukraine. Biden pippede, at den gennemsnitlige donation til Demokraternes valgkamp var 33 dollars.

Trump stod stærkest her. Og kunne svække Bidens politiske argumenter ved at minde tilhørerne om, at Biden som vicepræsident havde magten frem til januar 2017.

Joe Bidens stærkeste kort er fortsat ikke, at han er Joe Biden eller står i spidsen for det Demokratiske parti, men at han ikke er Donald Trump i en amerikansk offentlighed, der er træt af kaos og splittelse. Det spillede han på ved gentagne gange at understrege, at han ikke så røde og blå stater, men forenede stater.

Det er svært at erklære en vinder af debatten, bortset fra det amerikanske demokrati, som rørte på sig i nat i Nashville. ■

 

Det er svært at erklære en vinder af debatten, bortset fra det amerikanske demokrati, som rørte på sig i nat i Nashville
_______

Apropos denne artikel:

Vil Silicon Valley redde eller smadre Vesten? Mikkel Vedby med Anders Theis Bolman i Lille Land, Hvorhen

Pâkzâd og Lindstad: Trump indleder en global toldkrig – Norden viser en bedre vej

Interview med Helen Thompson: Her er rationalet bag Trumps tariffer

Tao Bjørn & T. N. Sørensen i RÆSON SØNDAG: Trump tager fejl, hvis han tror, at Kina ikke kan gengælde handelskrigen. Beijing er klar og forberedt til tænderne

Ukrainebrief 4. april: Er Kreml pludselig åbne for sikkerhedsgarantier til Ukraine?

Sten Rynning: Det ser skidt ud for Trumps plan om at stoppe krigen hurtigt