08.10.2020

Af Anne Sofie Allarp


BIDEN-HARRIS KAMPAGNEN var ikke sen til at udnytte det forhold, at en spyflue landede og satte sig tilrette på Vicepræsident Mike Pences perfekte, snehvide senior-frisure under nattens vicepræsidentielle debat. ”Giv 5 dollars til at få denne kampagne op og flyve,” lød det på twitter fra Joe Biden ledsaget af et billede af ham selv med rødt slips og en laksefarvet fluesmækker.

Duellen i nat var en chance for at få politikken frem på banen efter den kaotiske debat-katastrofe mellem Biden og Trump i slutningen af september.

Og debatten mellem Kamala Harris og Mike Pence leverede politik og substans og et klart, næsten stereotypt blik ind i to forskellige versioner af og visioner for USA.

Pence, som ikke bemærkede fluen, var afbalanceret, nøgtern og ordentlig – alle de kvaliteter i en politiker, som hans præsident ikke besidder. Han er også en hvid, religiøs mand fra landbrugsparadiset Indiana, og det appellerer stadig til brede udsnit af den amerikanske befolkning. Han optrådte rutineret, alvorlig, seriøs, og fik et par gode pointer igennem overfor Harris. Angreb i mod politiet i race-spørgsmål vendte han om til angreb imod det retssystem, hun som anklager selv har været en del af. ’Har du ikke tillid til det?’ ville han vide.

 

Pence, som ikke bemærkede fluen, var afbalanceret, nøgtern og ordentlig – alle de kvaliteter i en politiker, som hans Præsident ikke besidder
_______

 

Og han lagde yderligere brænde på det klima-bål, som rister Biden-kampagnens fødder, for hvem ved, hvordan en omfattende og hastig klimaomstilling vil ramme den almindelige amerikaners adgang til transport og hendes job ikke mindst.

I en situation, hvor mere end 210.000 amerikanere har mistet livet på grund af COVID-19, og oven på en uge, hvor præsidentens egen sygdom har sendt medie-Amerika i nedsmeltning, så viste det Pence’s format, at han var fremme på tæerne det meste af debatten.

HARRIS HAVDE TO opgaver under debatten. Hun skulle ikke sætte Biden-kampagnens store forspring overstyr, og hun skulle etablere sig selv som en tillidsvækkende og seriøs kandidat, både på posten som vicepræsident, men også som præsident hvis den ældste kandidat til posten skulle vinde, men ikke overleve første periode i det hvide hus.

 

Harris var langt mere autentisk, stærk og troværdig, når det var den politiske substans, der blev diskuteret, end når hun gled over i moraliseren over den nuværende administration eller indstuderede appeller til minoritets-segmenter
_______

 

Hun leverede et rimeligt godt resultat på begge fronter.

Hun beviste først og fremmest, at hun kunne tage en robust ligeværdig udveksling med Vicepræsident Pence. Hun havde nedtonet det store smil, og havde fundet en stor-kommunikerende ansigtsmimik frem, som mediet The Guardian omtalte som ”weaponised facial expressions.” Spørgsmålet er, om det virkede eller om det måske snarere virkede elitært og useriøst i en debat, hvor det rent faktisk var muligt at diskutere politik.

Hun leverede for det andet også på indhold, selvom hun undgik at svare på et spørgsmål, der kunne blive mere og mere betydningsfuldt i kampagnen: Vil demokraterne øge antallet af dommere i Højesteret? Trods det var hun langt mere autentisk, stærk og troværdig, når det var den politiske substans, der blev diskuteret, end når hun gled over i moraliseren over den nuværende administration eller indstuderede appeller til minoritets-segmenter.

Ifølge målinger er Trump-Pence langt bagud. 41% til 57% lige nu. Nattens debat har ikke ændret på det regnskab. Til gengæld var det en oprejsning for det amerikanske demokrati og ikke mindst 2 minutters verdens-berømmelse for spyfluen. ■

 

Ifølge målinger er Trump-Pence langt bagud. 41% til 57% lige nu. Nattens debat har ikke ændret på det regnskab. Til gengæld var det en oprejsning for det amerikanske demokrati
_______

Apropos denne artikel:

Lars Struwe: Vance lægger vægten på sikkerhed og frygten for Kina. Om vi kan lide det eller ej – og han har ret

Hvem er vi, hvis vi ikke er venner med amerikanerne? Mikkel Vedby med Jarl Cordua i Lille Land, Hvorhen

Can Dündar: Tyrkiet er på vej mod et fuldt diktatur. Erdoğan ved nemlig, at Europa er villig til at ofre dets værdier for sikkerhed

Grace Blakeley: Der er brug for en genopbygning af den massepolitik, der tillader almindelige mennesker at øve indflydelse på vores økonomiske og politiske institutioner 

Flemming Splidsboel i RÆSONs kommende trykte nummer: Hvad vi mister, hvis Ukraine taber

Øjvind Hesselager: Sådan mistede vi Grønland