10.11.2020

.

Amerikanerne stemte som aldrig før i sidste uge, og flertallet pegede på Sleepy Joe, som Joe Biden bliver kaldt af valgets taber. Det var et fravalg af disruption, af stilistisk kaos, og splittelse. Og et tilvalg af rutine, høflighed, ordentlighed og samling. Men tilbage står også, at valget var langt fra at være en opvisning i vælgernes afsky overfor den forgangne periode.

Af Anne Sofie Allarp

JOE BIDEN HOLDT sin første tale lørdag nat. Her rakte han ud til de 71 millioner vælgere, der har stemt på Trump og opfordrede amerikanerne til at give hinanden en chance. Der skal lyttes. Der skal ses fremad.

Men det er ikke let at samle et splittet land. Grunden til at man engang i tidernes morgen tog kraftig afstand fra den ’dem og os’-retorik, som herhjemme er blevet den eneste farbare vej til magten, er, at det er meget nemmere at splitte og udpege syndebukke, end det er at forene og bygge sammen.

Når man først har forgiftet jorden, så er det svært at få noget til at gro i den. Det første er nemt og hurtigt. At destruere tillid til hinanden kan gøres med venstre hånd. Alt forarbejdet ligger i vores gener som art. Vi er programmeret til at passe vores egne og se andre med mistro. Frygt og aggression mobiliseres nemt i os mennesker – kærlighed, tillid, varme og forsoning er instinkter, der mobiliseres over længere tid.

At skabe fællesskab og begejstring er således en langt sværere politisk disciplin, og det tager længere tid. Og Joe Biden, den rare mand, står til at overtage et USA, der er mere splittet end nogensinde.

 

Det er ikke let at samle et splittet land
_______

 

REPUBLIKANERNE LEVEREDE historisk mange stemmer til den siddende præsident. Det var et overraskende tæt valg. Overraskende på grund af fire mindeværdige år med den 45. amerikanske præsidents skandaløse facon, og hans mangel på dannelse og respekt for, at embedet er større end ham selv.

Overraskende på grund af begivenheder som det uudslettelige topmøde med Putin i Helsinki, den suspekte og skandaløse tilbagetrækning fra Syrien, kongressens iværksættelse af en rigsretssagsproces, præsidentens ihærdige forsøg på at smadre alle alliancer og destabilisere ethvert internationalt samarbejdsforum, de borgerkrigslignende tilstande på gaderne i storbyerne dette år, og ikke mindst en fra de føderale myndigheders side kaotisk håndtering af corona-pandemien.

Men valget var langt fra en opvisning i vælgernes afsky overfor den forgangne periode. Snarere lignede valget et hvert andet tæt valg mellem mere traditionelle kandidater. Det er et tegn på, at de amerikanske vælgere i vidt omfang ser bort fra eller tilgiver Donald Trump hans facon.

 

Snarere lignede valget et hvert andet tæt valg mellem mere traditionelle kandidater. Det er et tegn på, at de amerikanske vælgere i vidt omfang ser bort fra eller tilgiver Donald Trump hans facon
_______

 

MEN OVERRASKENDE var det også, at den historisk store valgdeltagelse ikke som antaget var en entydig fordel for Demokraterne. Den amerikanske sofa-vælger er i lige så høj grad Republikaner, når de finder vej til stemmeurnerne, viser det sig. Og så var det overraskende for måleinstitutterne, som ligesom valget i 2016 havde målt en lang større opbakning til Demokraterne, end der var belæg for blandt vælgerne.

Valget viste også, at de hvide kvinder, trods #metoo, trods forløbet omkring udpegelsen af højesteretsdommer Brett Kavanaugh, trods præsidentens såkaldte ”locker room talk,” og trods udsigten til historiens første kvindelige vicepræsident, stadig i overvejende grad stemmer Republikansk. Det viste sig ligeledes, at mere pigment i huden ikke automatisk koder for en stemme på Demokraterne, som hidtil har været antagelsen. Det var fx latinamerikanske mænd, der sikrede Trump sejren i Texas og Florida.

Der er ikke længere en tryg hjemstavn at finde i etniske minoriteter for Demokraterne. Den største markør for en stemme på Demokraterne er faktisk i stedet en lang uddannelse, som blandt andet påvist af ugebrevet Economist i denne uge.

 

Der er ikke længere en tryg hjemstavn at finde i etniske minoriteter for Demokraterne. Den største markør for en stemme på Demokraterne er faktisk i stedet en lang uddannelse
_______

 

DET ER ET VIGTIGT budskab, når Biden skal tilrettelægge sin samlende politik. Der er ikke vælgermæssig mening gevinst at hente i den identitetspolitiske venstreflanke. Venstrefløjens identitetspolitik rummer splittelse og er højrefløjens antagonisme. De føder hinanden. Biden skal finde en måde at billægge et dybt splittet Demokratisk parti uden at give venstrefløjen en for stor og for synlig del af kagen, og uden dermed at afhægte de store sociale, rettigheds- og retfærdighedsmæssige spørgsmål, der består i det amerikanske samfund i dag.

Og så skal det møjsommelige arbejde med at skabe fællesskabsfølelse i det nuværende USA ses i lyset af det Amerika, som Biden overtager. Han vil stå overfor en væsentlig del af befolkningen, som ikke vil anerkende ham som legitim præsident. Han vil stå med en anden bølge af en pandemi, som indtil videre har kostet en kvart million amerikanere livet, og som Biden har lovet, at han kunne håndtere langt mere effektivt og succesfuldt.

Han vil stå med massearbejdsløshed og en gigantisk økonomisk recession, faktorer som vil skubbe til stabiliteten i samfundet.

Biden vil skulle samarbejde med en kongres, der i det ene hus, senatet, formentligt har et Republikansk flertal. Hvilket betyder, at det politisk vil være svært at lave store lovreformer – fx den lovede sundhedsreform og en storstilet klima-reform.

Opgaven med at forene Amerika ligner ved første øjekast et Sisyfos-arbejde for Joe Biden. Hans største håb er, at USA vil blive smittet af at den fredelighed og værdighed, han bringer med sig ind i embedet. ■

 

Biden skal finde en måde at billægge et dybt splittet Demokratisk parti uden at give venstrefløjen en for stor og for synlig del af kagen, og uden dermed at afhægte de store sociale, rettigheds- og retfærdighedsmæssige spørgsmål, der består i det amerikanske samfund i dag
_______

 

Anne Sofie Allarp (f. 1972) er jurist og forfatter og har i en årrække arbejdet som skribent og journalist, bl.a. som vært og international redaktør på Radio24syv. Hun er fast kommentator på Berlingske, vært på historie-podcasten Styr på Historien på podcasttjenesten Podimo, redaktør og stifter af indie-mediet Globalisten og optræder ofte i andre medier.

ILLUSTRATION: Daværede præsidentkandidat Joe Biden til pressemøde om nomineringen af en ny dommer til den amerikanske højesteret, 27. september 2020 [Foto: Adam Schultz / Biden for President / Flickr]