07.05.2020

„Jeg tror ikke, at der er nogen på Christiansborg, der mener, at det absolut vigtigste er at undgå, at der er nogen, der dør af COVID-19, for så havde vi jo lavet en total nedlukning af samfundet. Så det er ikke noget, man mener for alvor. Det er noget, man siger for at jage en skræk i livet på folk for at retfærdiggøre nedlukningen.‟

Denne artikel er en del af den fjerde udgave RÆSONs digitale ekstranummer „RÆSON EKSTRA‟, som sætter fokus på de vidtrækkende sundhedsmæssige, sociale, politiske og økonomiske konsekvenser coronapandemien har haft – og vil få. Du kan finde magasinet digitalt her.

—

Interview af David Rischel

RÆSON: I, regeringen og resten af Folketingets partier står nu midt i forhandlingerne om at genåbne Danmark efter nedlukningen, og du har kritiseret regeringen for at åbne for langsomt. Du skrev på Facebook, at ”i udgangspunktet bør det hele genåbne under strenge, sundhedsfaglige retningslinjer”. Kan du uddybe, hvad du mener med det?
VANOPSLAGH: Jeg mener, man burde vende hele processen om: I stedet for at fokusere på alt, der burde være nedlukket, og så lave undtagelser til nedlukningen, så burde man vende den om og sige: Det hele må åbne under nogle strenge retningslinjer. Og så man se på, om hvilke undtagelser, man skal lave fra genåbningen. Det er klart, at koncerter i Parken med 50.000 tilskuere nok ikke er verdens bedste idé. Man kan altid finde aktiviteter, som er for risikable, men ellers må man i udgangspunktet sige, at langt det meste af samfundet kan genåbne, så længe der er krav om brug af håndsprit, brug af ansigtsmasker i det omfang, det giver mening, afstandskrav og maksimumsloft på, hvor mange der må være på restauranter osv. Hver gang vi får beregninger fra Statens Serum Institut, så viser det sig, at vi kan åbne det meste, så længe folk afholder tilstrækkeligfysisk afstand. Det er det, retningslinjerne skal være med til at sikre, og så er det blot et spørgsmål om, hvorvidt man har tillid til danskerne eller ej. Har man tillid til, at de kan overholde det? Det tror jeg, de fleste kan. Der vil selvfølgelig altid være nogle få brodne kar, men dem kan man ikke lave al politik ud fra.

RÆSON: Hvis man ser på en ekspertrapport, som Statens Serum Institut udsendte i går, d. 6. maj, så gælder alle disse genåbningsscenarier under forudsætning af, at folk fortsat opretholder fysisk afstand. Hvis folk ikke gør det, er det sandsynligt, at vi vil se et stigende antal indlagte på hospitalerne hen omkring juni. Hvis smittetallet begynder at stige, er der en risiko for, at vi bliver nødt til at lukke det hele ned igen. Det, jeg så vil spørge dig om, er: Er det virkelig realistisk, at folk kan overholde de ret strenge retningslinjer for fysisk afstand i så lang tid, som vi snakker om her?
VANOPSLAGH: Ja, jeg tror, det er realistisk, at man kan efterleve de fleste retningslinjer. Men det er urealistisk at forvente – hvis man fulgte vores strategi – at der ikke er nogen, der blev smittede overhovedet. Selvfølgelig skal man have en realistisk tilgang. Men jeg savner realismen den anden vej rundt: Er det realistisk at holde et samfund nedlukket i alt for lang tid? Er det realistisk at lukke ned for danskernes fællesskab, hvad enten det er på arbejdspladser, i uddannelsesinstitutioner, i foreningslivet eller muligheden for at afholde bryllupper eller store fødselsdage. Jeg tror, regeringen gambler med danskernes tålmodighed, og så risikerer man, at borgerne presser sig sammen der, hvor de gerne må mødes. Realismen skal gå begge veje, og jeg har savnet et blik for, at det er urealistisk at holde samfundet lukket alt for længe, både økonomisk, åndeligt og fællesskabsmæssigt.

 

Selvfølgelig skal man have en realistisk tilgang. Men jeg savner realismen den anden vej rundt: Er det realistisk at holde et samfund nedlukket i alt for lang tid?
_______

 

RÆSON: Er du grundlæggende enig i den strategi, der foreligger nu, nemlig at sørge for, at det såkaldte reproduktionstal holder sig under 1, dvs., at smitten langsomt dør ud?
VANOPSLAGH: Jeg tror ikke, det er det, der er strategien. Når du spørger regeringen, om de styrer efter smittetrykket, så er svaret nej. Så siger de, at det vigtigste tal er indlæggelsestallet. Når man så spørger dem, om det er det, de styrer efter, så siger de ”nej, det er et helhedsbillede”. Så der er ikke noget, der tyder på, at man bør have et smittetryk under 1.

RÆSON: Mener du så, at man bør styre efter at have et reproduktionstal under 1?
VANOPSLAGH: Det vigtigste er, at sundhedsvæsenet ikke bliver overbelastet af genåbningen af samfundet. Det vigtige er at få genåbnet samfundet, at få gang i hjulene og at få gang i fællesskaberne igen. I forlængelse heraf er det klart, at man skal have den ambition, at man med en test-og-isolér-strategi samtidigt kan holde smittetrykket så lavt som muligt, uden at det sker på bekostning af samfundet.

RÆSON: Det her med at sørge for, at sundhedsvæsenet ikke bliver overbelastet… I Sverige er sundhedsvæsenet ikke overbelastet. Sundhedsvæsenet kan godt tage sig af de smittetilfælde, der er, men de har stadigvæk haft signifikant flere dødsfald pga. COVID-19end Danmark. Ville du være villig til at lave det trade-off for at kunne åbne samfundet lidt mere?
VANOPSLAGH: Ja, og det er regeringen jo også. Det er vi alle sammen. Der er bare ikke nogen, der tør sige det. Selvfølgelig er man villig til at acceptere lidt flere dødsfald i takt med, at man genåbner samfundet. Så svaret på det er ja. Men det er jo ikke det samme som at sige, at dødstallet er et ligegyldigt parameter. I takt med at vi genåbner samfundet, skal vi sikre os, at vi har de rigtige retningslinjer, at vi har en solid teststrategi, at vi isolerer de syge og svagelige, og at man er særligt opmærksom på dem. For selvfølgelig er det en ekstra gevinst, hvis man kan undgå en overdødelighed i Danmark. Det er sandt, at Sverige har en overdødelighed sammenlignet med Danmark og Norge, eksempelvis, men det relevante her er at sammenligne tallene om et år, for hvis det er sådan, at antallet af smittede og døde bliver ved med at stige henover det næste år, mens det i Sverige ebber ud pga. flokimmunitet, så er det spørgsmål om, hvordan kurven skal fordele sig. Det er for tidligt at sige allerede nu, at danskerne har været markant dygtigere end svenskerne til at undgå overdødelighed, selvom der selvfølgelig er noget, der tyder på, at vi klarer det bedre end svenskerne.

RÆSON: Hvis man nu tager det, som en del af de andre politiske partier og også regeringen siger for pålydende, så vil de jo sige, at ”jamen, selvfølgelig skal man genåbne mest muligt, men det første princip vil være at undgå så mange dødsfald som muligt”. Giver det ikke mening at rangordne principperne på den måde?
VANOPSLAGH: Jeg tror ikke, at der er nogen på Christiansborg, der mener, at det absolut vigtigste er at undgå, at der er nogen, der dør af COVID-19, for så havde vi jo lavet en total nedlukning af samfundet. Så det er ikke noget, man mener for alvor. Det er noget, man siger for at jage en skræk i livet på folk for at retfærdiggøre nedlukningen. Man bliver ved med at høre om de her skrækscenarier om italienske og spanske tilstande, men vi er jo forbi det punkt, hvor det er en risiko.

 

Jeg tror ikke, at der er nogen på Christiansborg, der mener, at det absolut vigtigste er at undgå, at der er nogen, der dør af COVID-19, for så havde vi jo lavet en total nedlukning af samfundet
_______

 

RÆSON: Men det vil vel fortsætte med at være en risiko, hvis vi genåbner, og folk så ikke fortsætter med at holde fysisk afstand til hinanden. Så den risiko er der vel fortsat?
VANOPSLAGH: Ja, og det er derfor, det er vigtigt med klare og tydelige retningslinjer. Det, at nogle samfund lukkede ned for langsomt og derfor endte i en situation, som vi meget gerne skulle undgå og heldigvis undgik i Danmark, er ikke et argument for at åbne for langsomt.

RÆSON: En af grundene til, at I i Liberal Alliance gerne vil genåbne hurtigere, er, at I er urolige for, at det går udover dele af økonomien, detailhandlen fx. Men hvis man kigger på de økonomiske prognoser, der er lavet, så er det ikke umiddelbart, fordi de forudsiger, at en meget større genåbning vil have betydning for økonomien på lidt længere sigt. For Sverige står til at få et ligeså stort fald i BNP som Danmark, hvilket er naturligt nok, fordi langt det største slag mod økonomien kommer fra resten af verden, fordi vi er så eksportafhængige. Er du enig i den analyse?
VANOPSLAGH: Ja, der er ingen tvivl om, at selv hvis vi havde kørt en svensk strategi, så havde vi haft en økonomisk krise i Danmark. Forskellen på at holde ting åbnede og lukkede er personlige konkurser, og at folk mister deres arbejde. Det, synes jeg, er relevant at have med. Der ville være folk, der mistede deres job eller gik konkurs uanset hvad, det er der ingen tvivl om, men det er klart, at hvis man leger med den tanke, at restauranterne skal holde lukket i tre måneder længere, så vil der være flere konkurser, end der ellers ville have været.

RÆSON: Lad os hurtigt vende genopretningen af økonomien, for de økonomiske prognoser ser dystre ud. Finansministeren meddelte i går, at man regner med et underskud på 197 milliarder kroner i 2020. Så hvad er den rette tilgang til at få økonomien og de offentlige budgetter på fode igen? Skal man tilbage til den såkaldte reformpolitik?
VANOPSLAGH: Ja, det mener jeg. Man skal huske på, at det ikke er de engangsudgifter, som krisepakkerne påfører os, der gør kriseregningen stor. Det er udsigten til lav økonomisk vækst, der er den altoverskyggende primære udfordring. Og så er det klassisk vækstpolitik og klassiske vækstreformer, der skal til. Her ser vi gerne, at vi sænker selskabsskatten, fordi det de facto er en skat på arbejdspladser og produktion. Hvis vi sænker skatten der, så får man flere arbejdspladser og mere produktion. Hvis man sænker skatten på aktier og investeringer, så får du flere investeringer, og det samme gælder skatten på indkomst. Det andet er så, at der har sneget sig den lidt mærkelige misforståelse ind, at det her skulle være en efterspørgselskrise udelukkende, og derfor skal økonomien stimuleres, efterspørgslen er jo ikke forsvundet. Det er en fejlanalyse. Diskussionen går nok nærmere på, om værktøjet skal være offentlige investeringer eller skattesænkninger. Vi er selvfølgelig på det sidste hold.

 

Man kan spørge: Er det her ikke anledning til at sikre en offentlig sektor, som lider mindre under bureaukrati og ineffektivitet, og hvor der er mere tillid til de offentligt ansatte?
_______

 

RÆSON: Hvis man kigger på data fra fx Sydkorea, hvor man ikke har lukket ned i samme grad som i vestlige lande, og Sverige, hvor man har haft en noget mere liberal tilgang, kan vi se, at forbruget er faldet voldsomt, selvom folk har haft mulighed for at bruge penge, nok fordi der er en grundlæggende usikkerhed i økonomien, som folk tager til efterretning. Så det er vel også en efterspørgselskrise?
VANOPSLAGH: Ja, men det er klart, at man ikke kan efterspørge, når der intet udbud er . Så på den måde er der selvfølgelig noget efterspørgsel, der er forsvundet, men det hænger jo sammen med nedlukningen af samfundet. Der er et forslag om at udbetale danskernes indefrosne feriepenge for at øge forbruget, og det er da en god idé. Man kan også overveje at halvere momsen på hoteller og restauranter året ud for at stimulere forbruget. Man skal være lidt forsigtig med den momsfinte, for hvis man sænker momsen på alle varer, så fremrykker man jo bare noget forbrug fra fremtiden til nutiden. Men man fremrykker formentlig ikke så meget forbrug på restauranter; man kan jo ikke gå ind og hamstre på en restaurant. Der er selvfølgelig også spørgsmålet om offentlige udgifter, og der er det vigtigt at tilpasse de offentlige udgifter til indtægterne. Man kan spørge: Er det her ikke anledning til at sikre en offentlig sektor, som lider mindre under bureaukrati og ineffektivitet, og hvor der er mere tillid til de offentligt ansatte? Det er noget, man har været enige om siden Poul Schlüters tid (konservativ statsminister, 1982-93, red.), men man er aldrig lykkedes med det. Folketingets partier bør hurtigst muligt sætte sig sammen og sige: Nu sætter vi virkelig gang i afbureaukratiseringen af den offentlige sektor.

RÆSON: Lige et afsluttende spørgsmål: Der har været uenighed om strategien i den borgerlige lejr, og en af dem, der har været ret pro-nedlukning, er Mikkel Andersson, som er journalist og erklæret borgerlig-liberal. Han har bl.a. været ude at sige, at borgerlige partiledere i stedet for at slå på at nogle bestemte dele af økonomien skal åbnes, så burde man komme med nogle forslag til, hvordan man faktisk bekæmper smittespredningen, sådan at genåbningen kan foretages under forsvarlige vilkår. Er det ikke en grundlæggende god idé, at I kom med nogle indspark til, hvordan man kan gøre det, uanset om det er en mere aggressiv, omfattende teststrategi eller andre forslag?
VANOPSLAGH: Hvis jeg selv skulle kritisere Liberal Alliance her under den sidste måned, så skulle det være, at vi godt kunne have presset på for en bedre teststrategi eller større udbredelse af værnemidler. Det er helt klart en rimelig kritik. Jeg har tænkt det flere gange, og nu er vi så endt med at fokusere en del på genåbningen.

RÆSON: Hvordan kan det egentlig være? Der er ingen af partierne, som har stillet forslag om, hvad man kunne gøre for at bekæmpe smittetrykket mere.
VANOPSLAGH: Hele blå blok blev ramt af et granatchok, og så vidste man nok ikke, hvordan man skulle gribe det an. Strategisk set kunne det godt være der, man skulle drille regeringen mest, men det har selvfølgelig også handlet om, at man skulle prioritere sine kræfter. Det er spøjst, at den kritik har været fraværende, for den er i den grad berettiget. ■

 

Hele blå blok blev ramt af et granatchok, og så vidste man nok ikke, hvordan man skulle gribe det an. Det er spøjst, at den kritik har været fraværende, for den er i den grad berettiget
_______

Apropos denne artikel:

På vej i april: Det nye trykte nummer. Tegn abonnement idag og få bladet med posten inden udgivelsen: Fortsat blot 250 kr./året, 200 for studerende+pensionister

Malthe Dahl: Kan Le Pens parti omsætte vreden til vælgere – eller har Trump givet højrestøtterne kolde fødder?

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Anti-trumpisme er vestlige politikeres nye trumfkort

Per Øhrgaard: Når dannelsen går tabt, bliver demokrati til populisme

Tidligere arrangementer i 2025

Svend Roed Nielsen: Vi er ikke forsvarsløse mod Trumps handelskrig. Tværtimod – EU har et stærkt kort på hånden