06.08.2020

“I årevis har vi sagt, at den korrupte politiske elite, der har kontrol over havnene, ville lede dette lande lige lukt i helvede. Og det er præcis det, der er sket. Der er en fornemmelse af, at vi er nødt til at gøre gengæld mod dem, der har ansvaret for 300 menneskers død,” siger Carmen Geha, politisk aktivist og professor ved Det Amerikanske Universitet i Beirut.

Af Malte Bruhn

Carmen Geha er politisk aktivist og professor ved Institut for Offentlig Forvaltning og Politiske Studier ved Det Amerikanske Universitet i Libanons hovedstad Beirut. Her forsker hun i kvinders politiske og økonomiske deltagelse, flygtningepolitik og civile protestbevægelser. Som aktivist er hun blandt andet involveret i protesterne mod den libanesiske regering. Hun er født og opvokset i Beirut.

Da industrihavnen i Libanons hovedstad Beirut tirsdag blev ramt af en enorm eksplosion, der indtil videre har dræbt 135, såret op mod 5000 og sendt 300.000 mennesker på gaden, var det ikke bare en katastrofe langt udover det sædvanlige. Det var også den foreløbig kulmination på libanesernes stigende utilfredshed med landets politiske system, der af mange bliver opfattet som både inkompetent, korrupt, illegitim og dybt udemokratisk. På en telefonforbindelse fra Beirut fortæller Carmen Geha, der er aktivist og professor ved Institut for Politiske Studier ved Det Amerikanske Universitet i Beirut, at tirsdagens eksplosion kan blive dråben, der får bægeret til at flyde over i det lille mellemøstlige land, der længe har været præget af uro, protester og dårlig økonomi.

“Vi har fået nok. Vi er vrede,” siger Carmen Geha, der blandt andet forsker i protestbevægelser og civilsamfund.

Hun henviser til, at myndighederne med stor sandsynlighed har vidst, at 2750 tons potentielt højeksplosivt ammoniumnitrat gennem syv år har været placeret i en lagerbygning midt i Beiruts industrihavn, der er epicenteret for landets handel import og eksport. “Det var en tikkende bombe, og vi har advaret om den i mange år. I årevis har vi sagt, at den korrupte politiske elite, der har kontrol over havnene, ville lede dette lande lige lukt i helvede. Og det er præcis det, der er sket. Der er en fornemmelse af, at vi er nødt til at gøre gengæld mod dem, der har ansvaret for 300 menneskers død.”

 

I årevis har vi sagt, at den korrupte politiske elite, der har kontrol over havnene, ville lede dette lande lige lukt i helvede. Og det er præcis det, der er sket
_______

 

“Fejlslagen stat”
Utilfredsheden i Libanon kommer især som følge af, at det lille mellemøstlige land på seks millioner indbyggere siden sidste efterår har været ramt af en buldrende økonomisk og social krise. Ifølge IMF har Libanon en gæld på 151 procent af landets BNP. Valutaen er blevet 80 procent mindre værd siden oktober. Arbejdsløsheden nærmer sig 30 procent. 60 procent laver under fattigdomsgrænsen. Og mere end en halv million mennesker mangler mad og drikke, mens der kun er elektricitet til døgnets første timer.

Den tiltagende krise har i de seneste måneder ledt til massive demonstrationer og protester mod skiftende regeringer, der også har fået kritik for håndteringen af covid-19. Tidligere på ugen sagde udenrigsminister Nassif Hitti farvel og tak med en bemærkning om, at Libanon er ved at blive en “fejlslagen stat” på grund regeringens manglende vilje til at lave reformer. „Jeg deltog i denne regering for at arbejde for én chef: Libanon. Jeg oplevede flere chefer og modstridende interesser. Hvis de ikke mødes i libanesernes interesse, vil skibet synke med alle bord,” lød det fra Hitti.

Carmen Gheza deler Hittis diagnose. Derfor har hun også selv været en del af demonstrationerne og protesterne mod regeringen: “Det handler om basal social retfærdighed. Vi klandrer den politiske elite for ikke at være i stand til at lave politiske reformer, der sætter en stopper for den voldsomme økonomiske og social krise, vi står i. Men politikerne gør ingenting. Inflationen er skudt i vejret, folks løn er blevet otte gange mindre værd siden oktober. Vi kan ikke købe mad og benzin. Størstedelen af befolkningen har brug for hjælp, og det hele er kun blevet værre nu. Og vi stoler ikke på, at regeringen og myndighederne er i stand til at løse problemerne, for de er problemet.”

Carmen Geha frygter, at eksplosionen bliver trædestenen, der forvandler protesterne til en fuldtonet, voldelig konflikt. “Jeg bange for, at vi er på vej til at blive en krigszone, hvor folk kommer i fængsel, hvis de siger, at regeringen har ansvaret for eksplosionen. Historien har vist en masse sørgelige eksempler på, hvordan det kan gå, når der kommer opstand og revolution i Mellemøsten. Kig på Irak, kig på Syrien. Jeg er bange for, at det kommer til at blive os, hvis regeringen bliver ved med at undertrykke os, mishandle os og slå os ihjel,” siger hun.

„Der kommer aldrig en saglig undersøgelse af, hvad der er op og ned i den her sag‟
Flere iagttagere peger på, at Libanons dysfunktionelle politiske system er en konsekvens af en sekterisk og porøs magtbalance mellem landets mange politiske og religiøse grupper. Problemerne trækker spor fra den blodige borgerkrig fra 1975 til 1990, hvor landets mange befolkningsgrupper, der blev støttet på kryds og tværs af Irak, Iran, Israel og USA, kæmpede mod hinanden.

“Vores parlament og vores regering består af en politisk elite, der engang var i krig mod hinanden. Så det eneste de kan blive enige om er, at de ikke må give magten fra sig. Men kan sige, at vi har en diktator. Men det er ikke én person. Diktatoren er en masse personer, som hader hinanden på kryds og tværs, men som har besluttet sig for at arbejde sammen. For de vil bestemme, og det betaler folket prisen for.”

Den nuværende premierminister Hassan Diab, der er partineutral, men som blandt andet bliver støttet af den iranske støttede Hizbollah-bevægelse, kom til i januar med lovning om reformer. Men det er endnu ikke lykkedes ham at lave nævneværdige forbedringer. Det korrumperede politiske system bliver tværtimod kritiseret for at berige sig selv og dets allierede i bestræbelserne på at beholde magten. Og derfor kommer der heller aldrig en ordentlig undersøgelse af, hvem der har ansvaret for eksplosionen på havnen, der nu har gjort de libanesiske problemer endnu værre, spår Carmen Geha.

“Alle de politiske magtgrupperinger tjente deres penge i krigen. Og så tilgav de hinanden for de værste krigsforbrydelser. Der kom aldrig en undersøgelse eller en forsoningsproces. Det er det samme nu. Der kommer aldrig en saglig undersøgelse af, hvad der er op og ned i den her sag. Måske ender de med at gøre en eller anden embedsmand til syndebuk, men der er absolut ingen chance for, at der er nogle i det politiske system, der kommer til at stå til regnskab for noget som helst.”

Hun siger: “Alle rapporter viser, at valgene i Libanon ikke er frie og fair. Så vi kan ikke stemme politikerne ud. Men kan ikke engang stille op til et valg i en fagforening, hvis man ikke er allieret med nogle fra den politiske elite. Det er umuligt at blive en del af det politiske system. Ellers havde vi jo gjort det for længst. Vi har brug for hjælp fra civilsamfundet og det internationale samfund, hvis Libanon skal undgå et fuldstændigt kollaps,” siger hun og fortsætter: “Men først skal vi finde vores fødder. Vi skal komme os over chokket. Og så skal vi tænke os godt om.‟ ■

 

Vi har brug for hjælp fra civilsamfundet og det internationale samfund, hvis Libanon skal undgå et fuldstændigt kollaps
_______

 

ILLUSTRATION: [foto:Houssam Shbaro/Anadolu Agency/ABACAPRESS.COM/Ritzau Scanpix]

Apropos denne artikel:

Tao Bjørn & T. N. Sørensen i RÆSON SØNDAG: Trump tager fejl, hvis han tror, at Kina ikke kan gengælde handelskrigen. Beijing er klar og forberedt til tænderne

Ukrainebrief 4. april: Er Kreml pludselig åbne for sikkerhedsgarantier til Ukraine?

Sten Rynning: Det ser skidt ud for Trumps plan om at stoppe krigen hurtigt

Kirsten Biering: Kan Marine Le Pens martyrium holde til næste præsidentvalg?

Svend Roed Nielsen: Trumps toldhammer er det største tilbageslag for verdensøkonomien siden starten af 30’erne

På vej i april: Det nye trykte nummer. Tegn abonnement idag og få bladet med posten inden udgivelsen: Fortsat blot 250 kr./året, 200 for studerende+pensionister