21.03.2019

.

Da Socialdemokratiet fremlagde deres plan om, at alle de, der har været længst tid på arbejdsmarkedet, skal kunne gå tidligere på pension, blev der mange steder klappet. Men det, der længe har lignet en vindersag, fremstår nu mere og mere som et rent valgtaktisk bluffnummer.

Kronik af Zeki Laurent Sadic

Noget tydede på, at Socialdemokraterne med deres pensionsudspil ramte noget hos danskerne. Ifølge en undersøgelse af Megafon bakkede hele ni ud af ti danskere op om udspillet få uger efter dets lancering.

Indtil nu ved vi kun det om udspillet, som vi kan læse på partiets hjemmeside samt hive ud af diverse udtalelser fra partiets repræsentanter. På hjemmesiden løftes sløret for, hvem ordningen skal gælde, nemlig de “mest nedslidte, uanset om det er fysisk eller psykisk nedslidning”. Men inden pennen var blevet tør, gjorde partiets formand, Mette Frederiksen, i en spørgevideo på sin Facebookside alligevel opmærksom på, at det ikke er de psykisk nedslidte, der er “tænkt ind”, men primært folk, som er fysisk nedslidte efter mange år på arbejdsmarkedet.

”Jeg kan ikke finde hoved og hale i det”, sagde statsministeren om udspillet, og han er ikke den eneste. De modsatrettede udmeldinger bidrager blot til de mange uklarheder, og fra mange kanter stilles der spørgsmål. Indledende spørgsmål og krav om yderligere konkretisering blev først skudt til hjørne med standardsvaret, at Socialdemokratiet vil forhandle med arbejdsmarkedets parter for at finde den bedste model, for så senere at blive ændret til, at de vil gennemtrumfe deres model ved lov uden om arbejdsgiverne.

Men hvilken model vil de bruge og gøre til lov? Hvis det er antal år på arbejdsmarkedet, der er det primære parameter, skal man så have tillid til de folk, der siger, at de startede med et fuldtidsarbejde som 17-årige i 1980’erne? Skal der indhentes vidneudsagn eller 40 år gamle lønsedler? Hvad med folk der har været på deltid en del af deres liv? Eller har været langtidssygemeldt? Svarene blafrer i vinden.

Vi ved dog, at udgiften primært skal hentes et andet sted end hos vælgerne, nemlig hos bankerne. Det er den fortælling, som Socialdemokratiet forsøger at formidle til manden på gaden i løbet af deres mange turnéer rundt om i landet. En såkaldt “balanceskat” for den finansielle sektor. Gad vide, om manden på gaden samtidig bliver orienteret om Finansministeriets konklusion: Nemlig at en sådan ekstra skat til bankerne vil føre til højere priser og låneomkostninger for forbrugere og virksomheder. Mon manden på gaden er bevidst om, at tre års tidligere pension vil koste ham en betragtelig nedgang i hans livsvarige pensionsudbetaling? ”Enten skal du spare mere op, mens du arbejder, ellers du må acceptere at din levestandard som pensionist bliver lavere end oprindelig planlagt”, siger en cheføkonom fra en af landets førende pensionsselskaber.

 

Mon manden på gaden er bevidst om, at tre års tidligere pension vil koste ham en betragtelig nedgang i hans livsvarige pensionsudbetaling?
_______

 

Eksperter, som ikke vil lytte til eksperterne
En af de socialdemokrater, der flittigt går på gaden for at møde vælgerne og samtidig er en af de mest ivrige og åbenmundede forsvarer af Socialdemokratiets pensionsudspil, er partiets EU-ordfører, Peter Hummelgaard. På hans Facebook-profil kan man læse, at kritikken blot er udtryk for “hysteriske og skingre angreb”, og “at samtlige reaktioner på vores udspil er dybt forudsigelige og baserer sig på varetagelse af bestemte interesser i samfundet.”

For folk, der kan huske al balladen omkring lanceringen af Socialdemokratiets folkeskolereform, sidst de sad i regering, bør dette vække minder. Her blev al kritik og skepsis fra fagfolk og eksperter affærdiget på samme måde. ‘Vi ved som politikere bedre’-argumentationen virkede, men i dag, hvor der både bliver ændret og slettet elementer fra reformen i ét væk, hører vi ingen socialdemokrater forsvare dén reform længere.

Denne gang er Socialdemokratiet også oppe imod de “dybt forudsigelige” eksperter, som “varetager bestemte interesser i samfundet” – ja, de plejer vælgernes interesser, som vel fortjener at vide, hvad der er op og ned. Lad os give ordet til nogle af dem:

”Når der mangler arbejdskraft, giver det ingen mening at pensionere en masse med god arbejdsevne”, udtaler en forsker i arbejdsmiljø, mens en professor i sundhedsøkonomi advarer om, at Socialdemokratiets udspil vil udfordre landets økonomiske råderum. En af de fremmeste økonomiske eksperter mener ligefrem at kunne konkludere, at det udelukkende vil være ufaglærte, der kan komme i betragtning, hvis det skal kunne finansieres inden for de 3 mia. kr.

Ligesom Peter Hummelgaard giver Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, ikke meget for eksperterne: ”Jeg må sige til eksperterne, at hvis man kan flyve en mand til månen, kan man også lave et retfærdigt sundhedssystem”, siger hun – og ja, hvem kan dog overhovedet have noget imod, at der arbejdes hen imod at lave en model, hvor de nedslidte får lov til at gå lidt tidligere på pension? Uanset om man er murer, kontorassistent, læge eller politibetjent. Den model findes dog i forvejen: Den hedder seniorførtidspension og sikrer, at reelt nedslidte kan trække sig tilbage før tid.

 

Den model findes dog i forvejen: Den hedder seniorførtidspension og sikrer, at reelt nedslidte kan trække sig tilbage før tid
_______

 

Siden den trådte i kraft i 2011, har kun 1441 dog fået tilkendt seniorførtidspension, og derfor har den i den verserende pensionsdebat fået et blakket renommé. En ”fiasko” bliver den ligefrem kaldt. Faktum er dog, at ni ud af ti, der ansøger om seniorførtidspension, ender med at få den. En af dem siger: ”Jeg tror ikke, folk er klar over, at det findes.” Udsagnet flugter med en undersøgelse fra fagforbundet LO (nu FH). Her svarede hele 77 pct. af de 60-64-årige sidste år, at de slet ikke kender til muligheden for seniorførtidspension. “Vi kan se, at det er en hemmelig ordning”, udtalte LO’s formand, Lizette Risgaard i starten af december til Ekstra Bladet.

Næsten en måned efter Ekstra Bladet gjorde bladets læsere opmærksom på, at der er noget der hedder seniorførtidspension, blussede debatten igen op. ”Indfør en ny seniorførtidspension” var opfordringen fra fagforbundet 3F i starten af januar. Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, Leif Lahn, manede dog til besindelse: “Det kan være meget svært at ramme præcis de grupper, man ønsker. Det kan også være meget, meget dyrt”, udtalte han, men forsikrede, at Socialdemokratiet ville gå i ”tænkeboks”. To uger senere kunne Mette Frederiksen så præsentere sit partis valgoplæg til et ”mere retfærdigt pensionssystem.”

Dagsordenen er kapret
Her to måneder efter lanceringen venter vi stadig på en konkretisering. Jeg har svært ved at forestille mig, at Mette Frederiksen vil mene, at det er mere retfærdigt, at en frisk taxachauffør kan gå tidligere på pension end en nedslidt folkeskolelærer, blot fordi taxachaufføren har været længere på arbejdsmarkedet Så hvad er det, der driver hende og hendes partikolleger ud i stadig at være så ukonkrete som overhovedet muligt? Er de stadig i ”tænkeboks”?

Måske findes svaret på spørgsmålet i kalenderen. Der er snart valg, og der er en dagsorden, der skal kapres, og gunst hos vælgere, der skal vindes. Især vælgere, som er i tvivl, men overvejer at stemme på S, skal indfanges med en ordentlig gang valgflæsk. Og den vælgergruppe, der appelleres til, er hverken dem med mellemlange eller lange uddannelser. Det er de ufaglærte og dem med de korteste uddannelser. Altså: Dem, der har været længst tid på arbejdsmarkedet.

 

Ligeledes virker det paradoksalt, at Socialdemokratiet, som ellers gør meget ud af at fortælle de unge, at de skal tage en uddannelse, nu vil give dem en gulerod ved ikke at tage én
_______

 

Det kan ellers virke paradoksalt, at Socialdemokratiet, som længe har talt så meget imod stigende ulighed og påpeget vigtigheden i, at borgerne skal have “lige ret og pligt”, nu vil favorisere egen vælgergruppe og indføre pensionsdiskrimination, hvor faggrupperne spilles ud mod hinanden med de ufaglærte som vinderne. Ligeledes virker det paradoksalt, at Socialdemokratiet, som ellers gør meget ud af at fortælle de unge, at de skal tage en uddannelse, nu vil give dem en gulerod ved ikke at tage én.

Og de nedslidte, der tales mest om? Ja, vi kan i hvert fald forstå på Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht, at tidligere tilbagetrækning skal være “en sikret ret, uanset om man er nedslidt eller ej.” Så længe man tilhører den gruppe, som har været længst tid på arbejdsmarkedet – med andre ord de ufaglærte – så er det bedøvende ligegyldigt, om man er nedslidt eller ej. Så vi kan forstå, at det skal gælde den ikke-nedslidte sygehjælper og ikke den nedslidte sygeplejerske, den ikke-nedslidte pædagogmedhjælper og ikke den nedslidte pædagog. Hvad med alle de fagudlærte håndværkere, der flittigt er brugt som eksempler i medierne? De kommer om bag køen, bag kassemedarbejderen, lastvognschaufføren, receptionisten m.fl. Hvis de da overhovedet er så heldige, at Socialdemokratiet får fremtryllet en regnemodel, som sikrer, at faglærte også vil kunne gå tidligere på pension for de blot 3 milliarder om året, som de siger, det koster. Så en masse mennesker ender med at blive skuffede. Spørgsmålet er, om det betyder noget for Socialdemokratiet, så længe det er efter et valg, hvor folk har afgivet deres stemme?

Terningerne er kastet, og foreløbigt går alt efter planen. Dagsordenen er erobret, og der bliver klappet ad partiet på gaden og på byggepladserne. At de går frem i meningsmålingerne, er derfor en naturlig konsekvens. De andre partier er sat skak og tvinges til at præsentere andre forkromede tiltag, som fx et større vejprojekt eller lignende pensionsmodeller, med Dansk Folkeparti som de første, der forsøger at halse efter, da det er de samme vælgergrupper, de to partier kæmper om. Det ligner ren desperation, når DF’s formand, Kristian Thulesen Dahl, siger: “Jeg er dødtræt af, at Socialdemokratiet så tydeligt nu bare kører ren valgkamp og ikke kommer til forhandlingsbordet for at være med til at lave politiske aftaler til gavn for danskerne” kort tid efter, han har forsøgt at overtrumfe ved at love tidligere pension til samtlige medlemmer af 3F og FOA.

Det bliver interessant at se, om socialdemokraternes pokerfjæs kan holde helt frem til valgdagen, eller om de bliver tvunget til enten at lægge kortene på bordet eller folde. ■

 

Dagsordenen er erobret, og der bliver klappet ad partiet på gaden og på byggepladserne. At de går frem i meningsmålingerne, er derfor en naturlig konsekvens
_______

 

Zeki Laurent Sadic (f. 1970) er historielærer, dokumentarist og politisk debattør. ILLUSTRATION: Formand Mette Frederiksen m.fl. under præsentationen af partiets udlændingeudspil i gruppeværelset på Christiansborg, mandag den 5. februar 2018 [foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2018]
Artiklen er redigeret af Jeppe Seligmann Damberg, Simon Bækgaard og Jakob Kromann.