10.02.2019

”Jeg oplever nogle gange, at vi har accepteret at blive gjort grin af på en måde, som jeg synes, har været meget useriøs og usympatisk. Og der har vi – fordi vi har de her dogmer om en ny politisk kultur – haft lidt en fornemmelse af, at jeg har vendt den anden kind til lidt for mange gange.”

Dette er den komprimerede version af interviewet. Læs den fulde version her.

Du kan også høre hele interviewet her.
Interview af Asger Juhl

RÆSON: Uffe Elbæk, velkommen til RÆSONs interviewserie op til folketingsvalget. Det er en fornøjelse at have dig i studiet her hos RÆSON. Er der en mulighed for, at du vil støtte en Løkke-regering efter næste valg?
ELBÆK: Nej, vi peger hverken på en Lars Løkke- eller en Mette Frederiksen-regering. Vi peger på os selv.

RÆSON: Men er der en mulighed, hvis det ikke lykkes?
ELBÆK: Vi kommer ikke til at pege på nogen. Det har været vores budskab dag ét. Vi kommer ikke til at holde hånden under nogen, men vi vil heller ikke forhindre nogen i at danne regering. Hvis man sætter krydset hos Alternativet, så sætter man krydset ved Alternativets politik, og det er den, vi forfølger.

RÆSON: Så kan det være, at hvis du og dit parti bliver tungen på vægtskålen, så vil I ikke vælte en Lars Løkke-regering?
ELBÆK: Jo, jo, vi vil gerne vælte både en Lars Løkke- og en Mette Frederiksen-regering. Vi vil gerne vælte enhver given regering, som vi mener, ikke fører en tilstrækkeligt seriøs klimapolitik.
[…]
Man kan sige, at vi har lavet en form for politisk disruption: At ændre de spilleregler, som har været meget gængse på Christiansborg. Det har vi gjort med stor overvejelse. Vi mener, at det er for fattigt rent demokratisk, hvis der kun er to valgmuligheder – altså at sætte krydset ved Mette eller ved Lars. Og vi synes også politisk, at det er for fattigt, hvis der ikke er et statsministerkandidatparti, som har det grønne som det absolut vigtigste. Så det er ud fra det rationale.

RÆSON: Men vil du så bare vælte den ene og så vælte den anden. Så vælte den ene og så vælte den anden?
ELBÆK: Lige nøjagtig.

 

Hvis Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti rent faktisk tog deres politiske enighed alvorligt, så kunne de danne en regering i morgen
_______

 

RÆSON: På et tidspunkt må du vel holde op med at vælte folk?
ELBÆK: Nej, altså igen: Vi snakker om tænkte scenarier, det skal understreges, fordi en Lars Løkke-regering eller en Mette Frederiksen-regering kan jo altid danne et politisk flertal, som er stabilt set ud fra deres eget ståsted. De kunne vælge at gå i regering med hinanden i morgen, hvis det skulle være. Hvis Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti rent faktisk tog deres politiske enighed alvorligt, så kunne de danne en regering i morgen.
[…]
Det nye ved vores udmelding i juni sidste år var, at vi sagde, at vi stiller vores mandater frit. Det betyder, at vi – uagtet hvem der kommer til at danne regering – ikke kommer til at være parlamentarisk grundlag. Det, der så er en regerings udfordring, er at sikre, at man ikke har 90 mandater imod sig. Det er øvelsen, og jeg kan i hvert fald sige én ting, så læseren er fuldstændig tryg ved, at der nok skal blive dannet en regering i Danmark: Det gør der – og i princippet kunne den regering blive dannet i morgen, hvis det skulle være.

RÆSON: Hvilke partier vil du gerne have med i din regering?
ELBÆK: Det optimale – med den virkelighed og med den viden jeg sidder inde med nu, og hvis jeg måtte trylle […] – ville da være at danne en regering sammen med Enhedslisten og RV. Det ville jeg elske – og det er der mange grunde til. Den primære grund er, at det er de tre partier, som står allerstærkest, både på den grønne og den humanistiske dagsorden i Danmark i dag. Og jeg synes, begge dagsordener er afgørende for, hvad det er for et Danmark, vi får i morgen.

RÆSON: Du har sagt, at dit ministerhold skal afspejle alle typer af liv, som Danmark rummer. Betyder det, at der skal være mange kvinder på ministerholdet?
ELBÆK: Ja.

RÆSON: Halvdelen?
ELBÆK: Ja, vi har lavet et regeringsgrundlag, hvor vi meget klart har indikeret en meget præcis ligestillingspolitik, og det får jo også konsekvenser i forhold til – hvis det stod til mig, og hvis vi havde den folkelige opbakning til det – at vi fik et ministerhold, som i hvert fald havde 40 pct. af det ene køn og 60 pct. af det andet; gerne 50-50.

RÆSON: Okay, fordi ligestilling er jo mange ting. Der er fx kønsligestilling, som du nævner der. Men det kan jo også repræsentere befolkningen ift. indkomst. Vil du også sørge for, at der er en på dit ministerhold, som er millionær, og en, som er fattig?
ELBÆK: Nej, når man sætter et bestyrelseshold – og man kan sige, at en regering er en bestyrelse – så kigger man på, hvad det er for nogle kompetencer, der skal være til stede. Og man vælger selvfølgelig nogle ministre, som har de kompetencer, der er nødvendige for at være en god minister og løfte det pågældende område. […] Men jeg tror også, det er vigtigt at tænke på, at der er forskellige livsperspektiver til stede i bestyrelseslokalet. Det betyder blandt andet, at vi også har sagt, at vi håber at have en vis portion af ministerholdet, der kommer med erfaringer uden for Christiansborg, for jeg tror, det er vigtigt.

 

Jeg synes, at vi nogle gange har været for søde over for kritiske journalister og kommentatorer
_______

 

RÆSON: Der står på jeres hjemmeside under debatkultur, at I vil indrømme, når I ikke kan svare på spørgsmål og indrømme, hvis I har taget fejl. Kan du ikke fortælle om den største politiske fejltagelse, du har lavet inden for det seneste år?
ELBÆK: Så definerer jeg det som en fejl; så må du sige, om det er en fejl eller ej. Jeg synes, at vi nogle gange har været for søde over for kritiske journalister og kommentatorer. Jeg oplever nogle gange, at vi har accepteret at blive gjort grin af på en måde, som jeg synes, har været meget useriøs og usympatisk. Og der har vi så – fordi vi har de her dogmer om en ny politisk kultur og prøver at gøre den politiske samtale mere seriøs og ordentlig og nuanceret – haft lidt en fornemmelse af, at jeg har vendt den anden kind til lidt for mange gange.

RÆSON: Kan du prøve at give et eksempel på, hvornår du har vendt den anden kind til?
ELBÆK: At acceptere det der nogle gange bliver skrevet i medierne.

RÆSON: Hvordan vil du rent politisk sørge for, at danskerne forbruger mindre?
ELBÆK: For det første er det, vi gerne vil, at de varer, man køber, har den pris, som de burde have, i forhold til det miljøaftryk de giver. Det vil sige, at man i prisen har indregnet hele regnestykket. Sådan er det ikke i dag. Så det synes vi, er det allerførste. At vores produkter kommer til at koste det, de egentlig burde koste.

Så synes vi, at vi lovgivningsmæssigt skal sikre, at det bliver let at gøre det rigtige. […] Jeg synes, vi allesammen har en bunden opgave, og det er at overlevere planeten nogenlunde stabil til den næste generation. Og det gør vi absolut ikke nu. Grunden til, at vi ikke gør det, er, fordi vi udleder alt for meget CO2. Det er ved at tikke hele planetens livsmuligheder. Og det har allerede enorme konsekvenser, ikke mindst i forhold til de fattigste lande – og det er fuldstændig urimeligt, fordi det er dem, der udleder mindst, men det er dem, der mærker konsekvenserne mest lige nu.
[…]
Vi foreslår eksempelvis, at vi skal lægge en CO2-afgift på rødt kød. Og vi siger også, at hvis det stod til os, ville vi også lægge en CO2-afgift på fly etc. Det betyder så selvfølgelig, at det åbner op for nogle andre udfordringer, nemlig om det har en social slagside? Så der siger vi som modsvar, at så skal vi fx sikre, at skatten bliver sænket på de laveste indkomster, og ved at vi fordobler den grønne check, så vi prøver at afbalancere det.

RÆSON: Hvad vil du gøre for, at der bliver solgt færre t-shirts i Danmark?
ELBÆK: Det interessante lige nu er, at de store virksomheder er dybt optagede af, hvordan de kan gå ind og spille en afgørende rolle ift. klimaudfordringerne. Så de store virksomheder er faktisk langt længere fremme end os lovgivere. Det var jo også interessant at se, at en række af de helt store, tunge danske virksomheder – om det var Danfoss eller Grundfos – gik ud og sagde til regeringen: “I må ikke sænke klimaambitionerne! Det er hverken godt for verden eller for business”. Fordi de virksomheder, som først finder løsningen på det her, er også dem, som selvfølgelig er virksomheder i morgen.

RÆSON: Vil du gøre noget som helst politisk for, at der bliver solgt færre t-shirts i Danmark?
ELBÆK: Politisk vil vi lave en lovgivning, hvor vi siger, at vi vil gøre alt, der overhovedet understøtter, at varerne koster det, de burde koste.
[…]
RÆSON: Men hvad betyder det? Jeg forstår overhovedet ikke, hvad det betyder, Uffe Elbæk. Skal der flere afgifter på, eller er det godt, som det er?
ELBÆK: Det er overhovedet ikke godt nok, som det er.

RÆSON: Så skal der flere afgifter på tøj?
ELBÆK: Jamen i vores optik – om det er tøj, biler, spiritus eller fødevarer – burde alle produkter have den pris, der svarer til det miljøaftryk, de laver.

RÆSON: Uffe Elbæk: debatkultur. Nu citerer jeg fra hjemmesiden: ”Vi vil indrømme, når vi ikke kan svare på et spørgsmål”.
ELBÆK: Jeg synes, at jeg svarer på det.

RÆSON: Det er et ja/nej-spørgsmål: Skal der flere afgifter på tøj?
ELBÆK: Jeg går ikke ind i én specifik branche. Med det vidensgrundlag, jeg har i dag, kan jeg ikke sidde og sige det. Det er useriøst, hvis jeg svarede på det.

RÆSON: Hvorfor egentlig give folk i Danmark lov til at flyve på charterferie til Maldiverne?
ELBÆK: For det første skal vi ikke give lov til noget, folk gør det jo under alle omstændigheder.

RÆSON: Men man kan forbyde det?
ELBÆK: Nej, jeg vil da ikke forbyde noget. Ved du hvad, det kan da være en kæmpestor oplevelse for en familie at tage på ferie et pågældende sted. Det vil jeg da overhovedet ikke blande mig i. Det kan da være meget vigtigt for den enkelte.

RÆSON: Men hvorfor ikke blande dig i det – for det er jo rigtig dårligt for klimaet?
ELBÆK: Nej, for igen: Hvis det stod til os, og hvis vi havde 90 mandater, ville det være sådan, at en flybillet kostede det, som en flybillet burde koste i forhold til det klimaaftryk, den laver.

RÆSON: Men hvorfor ikke lave et forbud? Altså et decideret forbud mod charterferier til Maldiverne?
ELBÆK: Nej, nej, nej. Fordi jeg ikke er en forbudsdreng.

RÆSON: Men hvorfor ikke gøre det? Hvad vil de negative konsekvenser ved forbuddet være?
ELBÆK: Hvis du synes, det er så vigtigt, synes jeg, du skal lave et politisk parti og stå op for det.
[…]
RÆSON: Jeg tænkte, at vi måske nu skulle lade dig vælge emnet. Det gør alle, der kommer herind til et interview hos RÆSON. Et tema, man selv vil snakke om.
ELBÆK: Meget overraskende vælger jeg klimaet. Jeg synes, det for det første er virkelig glædeligt for Alternativet, at man er gået fra at være det eneste parti, der for alvor rejste den grønne fane ved valget i 2015, til at der nu er mange af vores kollegaer, der gør det. Vi kan se, at klima og det grønne er gået fra at være et nedprioriteret emne i 2015 til at være et politisk topemne i dag. Det er dejligt. Hvor er det dejligt. Det er blevet en meget bredere dagsorden – folk tænker virkelig på det og overvejer, hvad vi kan gøre sammen: civilsamfundet, virksomhederne, byerne og os på Christiansborg. Og samtidig spørger vi os selv, om det er nok? For det er ikke nok bare at gøre noget. Vi skal gøre meget mere og meget hurtigere.
[…]
 

Et af de store ulighedsskabende problemfelter er forskellen på spørgsmålet, om man lejer eller ejer. Lige nu mener jeg, at hele almenboligsektoren – også i forbindelse med ghettopakken – er under pres
_______

 

RÆSON: Vil du betegne dig selv som socialist?
ELBÆK: Nej.

RÆSON: Mener du, der skal være mere omfordeling i Danmark?
ELBÆK: Ja, det mener jeg.

RÆSON: Skal det generelle skattetryk sættes op?
ELBÆK: Nej, den skal op i toppen og ned i bunden.

RÆSON: I dag skal man betale topskat, når man tjener 513.000 kr. om året. Skal det beløb ned, så man skal betale topskat tidligere?
ELBÆK: Det er en samlet pakke. Det vil jeg ikke gå for specifikt ind i, men, det som er vigtigt for os, er at gå op imod den sociale ulighed, vi kan se øges i Danmark i øjeblikket. Et af de store ulighedsskabende problemfelter er forskellen på spørgsmålet, om man lejer eller ejer. Lige nu mener jeg, at hele almenboligsektoren – også i forbindelse med ghettopakken – er under pres. Spørgsmålet om boliger er et ret betændt område, og jeg tror egentlig, at de fleste partier gerne vil knække den kode. For det er åbenlyst, at det har konsekvenser for dine økonomiske muligheder resten af livet, alt efter hvordan du kommer ind på boligmarkedet. […] Det er nærmest umuligt for en almindelig familie med en mellemindkomst overhovedet at få en bolig [i København], de har råd til. Så der er et helt spørgsmål om boligpolitik.
[…]
RÆSON: Det er også fint. Så spørger jeg ikke mere om det. Må jeg i de sidste 10 minutter gå videre til at tale om fascisme med dig? For det er et ord, du har taget i din mund. Ifølge Berlingske har du sagt, at ”visse dele af samfundsudviklingen minder om et fascistisk menneske- og samfundssyn, hvis man tager de historiske briller på.” Jeg ved, du var meget nervøs for at bruge ordet inden, har du fortalt avisen, fordi folk ville få en automatreaktion. Du valgte alligevel at bruge ordet fascisme.
ELBÆK: Fascistiske tendenser, ja.
[…]
Der er ikke på nogen måde fascistiske partier i Folketinget. Vi har ikke fascisme i Danmark. Men er der nogle tendenser, vi skal være opmærksomme på? Det synes jeg, at der er. Det er vigtigt for mig at understrege, at det her ikke udelukkende handler om vores flygtninge- og integrationspolitik. Noget har med det at gøre, men det er ligeså meget, at vi underkender ombudsmanden. Det er ligeså meget, at vi har indført en ghettopakke, hvor du kan få dobbeltstraf, afhængigt af i hvilket postnummer kriminaliteten er begået og så videre.
[…]
Jeg så meget gerne, at vi lavede en demokratisk mobilisering i Danmark. At vi virkelig tænkte, at der er noget historie, der skal ind under huden. At der er noget demokratisk, der skal ind under huden. Det er et stort ansvar at lægge på vores uddannelsesinstitutioner, men jeg synes, det er vigtigt. Jeg synes, vi skal styrke højskolebevægelsen markant. Vi skal styrke folkeoplysning markant i en tid med fake news og holdningskampagner. Jeg synes, vi skal være opmærksomme.

RÆSON: Så vil jeg sige tusind tak til dig, Uffe Elbæk, for at du ville komme ind og fortælle om dine politiske holdninger i RÆSONs studie.
ELBÆK: Tak, skal du have. ■

 

Jeg så meget gerne, at vi lavede en demokratisk mobilisering i Danmark. At vi virkelig tænkte, at der er noget historie, der skal ind under huden. At der er noget demokratisk, der skal ind under huden
_______

Apropos denne artikel:

Lars Struwe: Vance lægger vægten på sikkerhed og frygten for Kina. Om vi kan lide det eller ej – og han har ret

Hvem er vi, hvis vi ikke er venner med amerikanerne? Mikkel Vedby med Jarl Cordua i Lille Land, Hvorhen

Can Dündar: Tyrkiet er på vej mod et fuldt diktatur. Erdoğan ved nemlig, at Europa er villig til at ofre dets værdier for sikkerhed

Grace Blakeley: Der er brug for en genopbygning af den massepolitik, der tillader almindelige mennesker at øve indflydelse på vores økonomiske og politiske institutioner 

Flemming Splidsboel i RÆSONs kommende trykte nummer: Hvad vi mister, hvis Ukraine taber

Øjvind Hesselager: Sådan mistede vi Grønland