14.05.2019

En lovændring vil give Hongkongs Beijing-støttende lokalregering mulighed for at udlevere mennesker til forfølgelse i Kinas blakkede retssystem – heriblandt politiske aktivister og journalister. Denne omvæltende ændring kan blive dødsstødet for den prodemokratiske bevægelse i bystaten.

Af Tobias Simonsen

Genspejlet i de 80-etagers høje skyskrabere af glas var titusindvis af hongkongere samlet d. 28. april for at kræve det demokrati, som de blev lovet af Kina i 1997. De har stået der før, men denne gang står de med ryggen mod muren. Bevæbnet med paraplyer i håbets farve, gul, kræver demonstranterne denne gang, at deres regering bremser en lovændring, der vil gøre det lettere for Kina at retsforfølge borgerne uden for Hongkongs tilnærmelsesvis uafhængige grænser i et betændt kinesisk retssystem. Et retssystem vendt på hovedet, hvor man ikke er uskyldig til bevist skyldig – men skyldig indtil det modsatte er bevist.

Lovændringsprocessen er i dag fortsat i dens tidlige faser, men Hongkongs præsident, Carrie Lam, opfordrer parlamentet til at indføre den inden juli. Argumentet for tilskyndelsen til dette er simpel: Den vil lukke et juridisk smuthul, der betyder, at Hongkong i øjeblikket ikke kan udlevere kriminelle lokalborgere til retsforfølgelse uden for grænserne – det vil den nye lov ændre.

Loven vil dog også betyde, at personer, der modsætter sig Kinas interesser, vil være i risiko for at kunne blive udleveret til Kina. Siden Xi Jinping blev indsat i 2013, har Kina ihærdigt og systematisk forsøgt at underminere Hongkongs demokrati. Under Jinping har den kinesiske regering nemlig demonstreret, at man ikke er villig til at gå på kompromis med den prodemokratiske bevægelse i Hongkong. Kinas autoritære styre vil for alt i verden undgå, at ideen om demokrati spreder sig til fastlandet eller andre kinesiske regioner: Aldrig må begivenheder som demonstrationerne på Den Himmelske Freds Plads i 1989 gentage sig.

Ændringen i udleveringsloven vil ikke blot være skelsættende for ytrings- og forsamlingsfriheden i bystyret; det vil også være en stopklods for de lokale prodemokraters indignerede kamp for et fuldt demokratisk Hongkong.

”Systemet smuldrer. Med denne lov kan Kina systematisk omgå det juridiske system i Hongkong,” vurderer formand for det prodemokratiske parti League of Social Democrats, Avery NG. Sammen med mange andre politiske aktivister og politikere har han i årtier kæmpet en indædt kamp for at fremme Hongkongs demokrati, der i dag på alle parametre er tvivlsomt og presset under Xi Jinpings styre – der har en stadigt stigende indflydelse på ikke bare de lokale regioner, men hele verden.

 

”Denne lovændring er blot endnu et skridt mod demokratiets endeligt. Og det et radikalt et af slagsen‟
_______

 

Kina får flere muskler at spille med over for et uafhængigt Hongkong
Den nye lov vil i dens ordlyd betyde, at Hongkongs borgere fra sag til sag kan blive udleveret til retsforfølgelse i Macao, Taiwan eller fastlandet Kina. Den reelle konsekvens ved det er, at Kina får flere muskler at spille med over for det, på papiret, uafhængige statslige og juridiske system i Hongkong.

Ifølge den amerikanske direktør af for Center on U.S.-China Relations i Asia Society, Orville Schell, vil lovændringen have alvorlige konsekvenser for demokratiet:

”Denne lovændring er blot endnu et skridt mod demokratiets endeligt. Og det et radikalt et af slagsen. Den giver Kina muligheden for at få den endelige dom i alle sager. Det vil blive et afgørende øjeblik for hele erosionen af Hongkongs uafhængige system, da det vil dræne ytrings- og forsamlingsfriheden.”

Derudover har den britiske regering i marts advaret om, at loven vil kunne give Kina i at få udleveret udenlandske journalister og virksomhedsejere, hvilket blot vil indsnævre den internationale indflydelse på regionen. Hongkong vil i højere grad være overladt dem til selv – NATO og Hongkongs tidligere kolonimagt, Storbritannien, har i forvejen ingen handlemuligheder i Hongkong. Den tidligere kolonimagt slog ellers fast, at koloniens overdragelse til kinesisk styre ikke ville betyde, at Storbritanniens stærke bånd til bystaten ville brydes. ”We shall not forget you,” lovede Prins Charles ved overdragelsesceremonien i 1997.

En systematisk hæmsko for demokratikampen
Trods lovændringen bliver begrundet med, at Hongkong vil blive i stand til at udlevere kriminelle flygtninge fra bystaten, vil den samtidig medføre et hårdt slag for den prodemokratiske bevægelse. Kina vil nemlig kunne retsforfølge og straffe personer, der udfordrer det kinesiske styre. Det kan svække de prodemokratiske kræfter alvorligt, fordi deres eneste reelle magtindflydelse afhænger af den folkelige opbakning. Hvis folk i Hongkong begynder at frygte for deres egen sikkerhed, vil begivenheder som d. 28. april blive mere – hvis ikke helt – usandsynlige.

”Hver gang nogle ytrer sig eller foretager sig noget i Hongkong, bliver de med lovændringen ikke blot nødt til at overveje konsekvenserne i Hongkongs juridiske system. I Beijing i 1989 (demonstrationerne på Den Himmelske Freds Plads, red.) skød de demonstranterne. I Hongkong vil de i fremtiden kunne deportere dem til retsforfølgelse i Kina. Der vil efter denne lovs indførelse simpelthen være flere risici, når man protesterer på gaden,” siger Orville Schell.

Aktivisterne er selv klar over, at kampen ikke kan udskydes:

”Når først lovgivningen bliver sat til afstemning i parlamentet, er det slut. Hvorvidt vi kan standse lovændringen inden, afhænger af, hvad det hongkongske folk er villig til at gøre i de næste par måneder – men det bliver en nærmest umulig kamp. Vi forsøger at forsinke den demokratiske dommedag. Og så håber vi på, at Kinas diktatur falder inden,” siger League of Social Democrats-formanden, Avery Ng.

 

„Vi forsøger at forsinke den demokratiske dommedag. Og så håber vi på, at Kinas diktatur falder inden‟
_______

 

Urimelige spilleregler
Forholdet mellem Hongkong og Kina er komplekst, selvom det på papiret lyder simpelt: Ved overdragelsen af Hongkong fra britisk til kinesisk kontrol i 1997 blev konceptet om ”one country, two systems” stadfæstet i den fælles kinesiske-britiske deklaration – Hongkong skulle være en del af Kina, men med sit eget demokrati, sin egen livsstil og sit eget kapitalistiske system.

Ifølge Schell var Kina dog aldrig parat til at afgive kontrol over den lille region:

”Lovændringen i udleveringsloven vil være et afgørende øjeblik for hele erosionen af Hongkongs uafhængige system. Men det her har altid været uundgåeligt. Kinas forståelse af de adskilte systemer har altid været, at det var midlertidigt. Det var et redskab for at få Storbritannien og Hongkongs folk til at skrive under på aftalen, men ultimativt ville Kina trin for trin genvinde kontrol over Hongkong i alle aspekter. Jeg er faktisk overrasket over, at det ikke er sket tidligere,” siger han.

Selvom Hongkong rent konstitutionelt – og beskyttet under den kinesiske forfatning – er forpligtet til at stræbe efter basale demokratiske rettigheder, heriblandt retten til at vælge deres egen leder gennem almindelige valg, har det politiske system i Hongkong udviklet sig i den stik modsatte retning de seneste årtier.

Hongkongs økonomi er relativt til Kinas bruttonationalprodukt faldet fra 20 procent ved overdragelsen i 1997 til mindre end 3 procent i dag. Kina er med andre ord i dag ikke nær så afhængig af Hongkongs økonomiske fremgang, fordi Kina selv har oplevet så voldsom en økonomisk vækst.

Xi Jinping står for stramningen af den politiske kurs
Politisk har der især under Xi Jinping-styrets indsættelse været tegn på, at Beijings greb om Hongkong er blevet styrket. Der er blevet mindre rum til de særtræk, som Hongkong fik lov at have efter aftalen med briterne. Kina har skaffet sig mere magt til at pålægge de demokratiske processer flere krav.

Beijings indflydelse på disse processer afspejler sig i flere henseender. Folket i Hongkong har stort set ingen politisk indflydelse. Den udøvende magt er valgt af en komité på 1200 medlemmer, hvoraf flertallet støtter Kinas interesser, mens Hongkongs lovgivende forsamling primært består af Kina-tilhængere grundet et komplekst valgsystem.

 

I et politisk system, der er designet til at udelukke prodemokratiske partier fra direkte politisk indflydelse, har Xi formået at samle en regering, der er hardliners, i forhold til hvor meget magt de centrale autoriteter i Kina skal have i bystaten
_______

 

Den almindelige befolkning har kun mulighed for at vælge halvdelen af parlamentet. Resten vælges af interessegrupper, der grundet økonomiske interesser har hang til at støtte pro-kinesiske partier. Selvom pro-demokratiske partier har sæder i forsamling, har de ingen reel politisk magt. Gennem filibuster-strategier kan de forsinke lovprocesser, men det ændrer ikke på, at Kina og dets tilhængere før eller siden vil gennemføre politik, der svækker demokratiet.

I et politisk system, der er designet til at udelukke prodemokratiske partier fra direkte politisk indflydelse, har Xi formået at samle en regering, der er hardliners, i forhold til hvor meget magt de centrale autoriteter i Kina skal have i bystaten. Tidligere var pro-Beijing-lejren nemlig splittet mellem liberale og konservative nationalister. Det udmøntede sig i uenighed om, hvor meget Kina skal intervenere i Hongkong. I dag har denne konflikt mindre gennemslagskraft. Imens er den prodemokratiske bevægelse fragmenteret omkring centrale politiske spørgsmål – især spørgsmålet om Hongkongs uafhængighed fra fastlandet Kina. De kæmper internt om de samme vælgere, hvilket kun er til Xis fordel.

”Hongkongs politiske elite – og især ikke regeringen – har hverken lysten eller evnen til at stoppe ændringen i udleveringsloven. Og hvis den ikke bliver gennemført nu, vil den blive det en anden gang. Og bagefter vil der komme en anden lov, der begrænser demokratiet yderligere,” siger Schell.

Det juridiske træk er med andre ord omvæltende for Hongkongs system, og mulighederne for demokratiet synes efterhånden mikroskopiske. Hongkong er nemlig overladt til dem selv. Schell beskriver netop, at Hongkongs håb om demokrati afhænger af den lokale, folkelige opbakning.

”Det er vigtigt for den demokratiske verden at fokusere på de steder, hvor demokratiet bliver udsultet. Problemet med Hongkong er, at der ikke er nogle nationer, som har et ansvar der længere. Storbritannien har intet at sige. Hongkong afhænger af dem selv, og derfor er folk på gaden demokratiets eneste håb, hvilket desværre er formålsløst på den korte bane, fordi Kina er så stor en magt.” ■

 

„Hongkong afhænger af dem selv, og derfor er folk på gaden demokratiets eneste håb, hvilket desværre er formålsløst på den korte bane, fordi Kina er så stor en magt‟
_______

Apropos denne artikel:

Lars Struwe: Vance lægger vægten på sikkerhed og frygten for Kina. Om vi kan lide det eller ej – og han har ret

Hvem er vi, hvis vi ikke er venner med amerikanerne? Mikkel Vedby med Jarl Cordua i Lille Land, Hvorhen

Can Dündar: Tyrkiet er på vej mod et fuldt diktatur. Erdoğan ved nemlig, at Europa er villig til at ofre dets værdier for sikkerhed

Grace Blakeley: Der er brug for en genopbygning af den massepolitik, der tillader almindelige mennesker at øve indflydelse på vores økonomiske og politiske institutioner 

Flemming Splidsboel i RÆSONs kommende trykte nummer: Hvad vi mister, hvis Ukraine taber

Øjvind Hesselager: Sådan mistede vi Grønland