19.08.2019

.

Klimaorganisationerne er enige i deres dom over den nye handelsaftale mellem EU og det sydamerikanske Mercosur: Den er dårligt nyt for klimaet. Kommissionen understreger, at den vil medføre stor økonomisk vækst. Prioriteringen af vækst over klima er ikke ny i EU’s handelspolitik, og det viser, at EU fortsat ikke tager klimakrisen alvorligt.

Kommentar af Susanna Dyre-Greensite, talsperson for Folkebevægelsen mod EU

I slutningen af juni underskrev EU-Kommissionen en stor handelsaftale med handelsblokken Mercosur, der består af Brasilien, Paraguay, Uruguay og Argentina. Det skete altså cirka en måned efter EU-Parlamentsvalget, hvor politikere fra mange lande, herunder danske EU-politikere, blev valgt ind på løfter om at redde klimaet. I midten af juni underskrev over 340 forskellige klimaorganisationer (herunder Greenpeace, NOAH-Friends of the Earth, Global Aktion og Verdens Skove) et åbent brev til EU-toppen, som kaldte på suspendering af forhandlingerne om handelsaftalen, indtil Brasilien stoppede sin destruktive landbrugspolitik. I stedet underskrev Kommissionen en aftale, som mange forskere frygter, ikke blot legitimerer den autoritære præsident Jair Bolsonaros styre, men som kan føre til endnu mere fældet regnskov og deraf følgende klimaforringelser. Når EU-Kommissionen valgte at underskrive aftalen, var de altså ikke blot politisk tonedøve men også politisk uansvarlige.

EU-Mercosur-aftalen gør det bl.a. billigere for Mercosur-landene at købe europæiske biler og for EU-landene at købe sydamerikansk oksekød. Momsreduktionerne kaldes uformelt for cars for cows-aftalen. Den er problematisk af flere grunde. For det første det åbenlyse: Den fremmer eksport af to produkter, som vi burde skære ned på, fordi de forurener meget. Oksekød fra Brasilien er imidlertid særlig slemt: Siden Bolsonaro overtog præsidentposten, er mere og mere af såvel regnskoven som den artsrige savanne kaldet Cerradoen blevet omdannet til landbrug, hvilket er til stor skade for klimaet og biodiversiteten. Når det bliver billigere at købe oksekød fra Mercosur, vil efterspørgslen stige, og derfor vil mere natur, der burde beskyttes, sandsynligvis blive omdannet til landbrug. Ud over at naturen kan blive ødelagt af øget landbrug, bliver mennesker også drevet på flugt: Meget af det land, der er ved at blive omlagt til landbrug, tilhører Brasiliens oprindelige befolkning. Øget kvægeksport er således både et klimaspørgsmål og et menneskerettighedsspørgsmål. Hidtil har EU valgt at stille sig på den forkerte side.

 

Øget kvægeksport er således både et klimaspørgsmål og et menneskerettighedsspørgsmål. Hidtil har EU valgt at stille sig på den forkerte side
_______

 

EU ER TRODS ALT ikke er helt blind over for problemerne i Brasilien. Den afgående handelskommissær, Cecilia Malmström, har lovet, at man går efter så ambitiøse klimabindinger som muligt. Aftalen binder eksempelvis Mercosur-landene til Parisaftalen i højere grad end før, hvilket må siges at være et plaster på klimasåret – særligt med en mand som Bolsonaro, der tidligere har truet med at følge Trump ud af Parisaftalen, ved magten i Brasilien. Nogle eksperter siger dog, at aftalens tekst giver EU yderst begrænset mulighed for rent faktisk at håndhæve klimakravene. Kravene minder om dem i EU-Mexico-aftalen, som kritiseres kraftigt for at være uden den store reelle klimamæssige betydning. Aftalens klimaløfter er ringe, og de udbedrer ikke skaden, som aftalen skaber.

Ud over at bidrage til klima- og biodiversitetskrisen kritiseres aftalen med Mercosur også for at føre til lavere fødevarestandarder og dårligere arbejdstagerforhold. Det er især europæiske landbrugsorganisationer, der rejser denne kritik. Kritikken minder om den, der også blev rejst i forbindelse med bl.a. CETA (EU’s handelsaftale med Canada) og TTIP (EU’s forhandlede handelsaftale med USA, som dog ser ud til at have lange udsigter): Den understreger, at der er udsyn til lavere standarder uden for EU, og hvis EU-landenes markeder åbnes uden tilstrækkeligt høje krav, vil kvaliteten af varerne, der sælges i EU, blive forringet. Brasilien har for eksempel meget lempeligere krav omkring brugen af antibiotika og genmodificerede afgrøder i landbruget, end vi har i EU. Hormonbehandlet oksekød er ikke med i aftalen, men derudover er kravene lave.

 

Det giver ikke mening at skabe overskud til grønne løsninger ved at lave sorte aftaler. Ræsonnementet er i bedste fald et politisk selvmål
_______

 

MANGE POLITIKERE forsvarer imidlertid EU’s handelsaftaler. Pernille Weiss skrev i Jyllands-Posten for kort tid siden, at handelsaftaler er helt nødvendige ”så vi får råd til at gøre det, der er behov for. Især for klimaet.” Jeg er helt enig i, at handelsaftaler kan være en god måde at skabe økonomisk vækst på – og at et nyt økonomisk råderum bør bruges på grønne løsninger. Men det giver ikke mening at skabe overskud til grønne løsninger ved at lave sorte aftaler. Ræsonnementet er i bedste fald et politisk selvmål og i værste fald blot en undskyldning for at videreføre klassiske EU-prioriteringer, der sætter vækst i udvalgte sektorer før alt andet.

Det er også vigtigt at huske, at handelsaftalen ikke just er en win-win-aftale. Europæiske landmænd frygter konkurrencen fra Mercosur-landbrug med lavere standarder, mens kemi-, metal- og tekstilindustrien får sværere kår i Mercosur-landene. Den europæiske bilindustri klapper imidlertid i hænderne. Og er det ikke på tide, at vi maner til en smule skepsis, når de gør det? Kan det virkelig være rigtigt, at vi skal finansiere fremtidens grønne løsninger ved at facilitere nutidens klimafejl?

Det er selvfølgelig ikke det indtryk, man får, hvis man læser EU-Kommissionens egen præsentation af aftalen. Ligesom politikere som Pernille Weiss gør sig umage for at nævne klimaet, gør EU-toppen det også. Det er i sig selv positivt og et bevis på, at det folkelige opråb om, at det er på tide at tage klimaet alvorligt, bliver hørt. Men der stopper det positive. For ifølge EU-Kommissionen er aftalen et eksempel på ”bæredygtig vækst”. Det beviser, at EU enten har misforstået begrebet eller blot bruger retorikken i markedsføringsøjemed. Grøn retorik er et skridt i den rigtige retning. Men tiden er løbet fra grøn retorik baseret på sort handling. Tiden er løbet fra aftaler som EU-Mercosur-aftalen.

EU-MERCOSUR-AFTALEN træder først i kraft, når EU-Parlamentet og EU-landene godkender den, hvilket man forventer, vil ske inden for et år eller to. Det er altså nu, vi skal lægge pres på vores medlemmer af Parlamentet og ikke mindst det danske folketing og den danske regering. Vi er meget langt fra at være perfekte i Danmark, hvad angår grøn omstilling, men den nye regering har lovet at tage klimakrisen alvorligt. At støtte denne aftale er ikke at tage klimakrisen alvorligt. EU-Mercosur-aftalen skaber økonomisk vækst for nogle bestemte sektorer ved at ødelægge klimaet, og det er ikke noget, vi bør støtte fra dansk side. ■

 

EU-Mercosur-aftalen skaber økonomisk vækst for nogle bestemte sektorer ved at ødelægge klimaet, og det er ikke noget, vi bør støtte fra dansk side
_______

 

Susanna Dyre-Greensite (f. 1994) er talsperson for Folkebevægelsen mod EU og aktiv i Ungdom mod EU. Derudover er hun marketingskoordinator og uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet. ILLUSTRATION: Merkel, Juncker og Macron i Paris i juni 2018 [foto: EPA/FILIP SINGER/Scanpix]