12.03.2019

.

Fyldes Parlamentet af nationalister, der alene hylder nationernes ret til hvad som helst, så vil vi ikke kunne håndhæve unionens værdier. Det samme gælder, hvis Ministerrådet fyldes op af nationale ministre, hvis eneste interesse er national.

Kommentar af Stine Bosse

Hvad er forskellen på styreformen i Kina, Tyrkiet, Rusland og landene i Den Europæiske Union? Hvis vi skal sige det kort og på “formel”, så fremgår det af artikel 2 i Unionstraktaten: “Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal. Dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, ikke-forskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd.”

Måske tænker vi ikke over det i hverdagen, men det bør vi måske gøre snart. Vi i Danmark lever i frihed. En tilstand, vi er blevet misundt i generationer fra mange dele af verden, og en tilstand langt hovedparten af verdens nulevende befolkning ikke er i nærheden af, og som de end ikke tør drømme om.

Forestil dig at vågne om morgenen og tænde for en radiostation, som du ved, er 100 pct. styret af den siddende regering. Uden frie alternativer. Eller at du er homoseksuel og end ikke tør fortælle dine nærmeste om det – endsige afprøve dine inderste drømme i virkeligheden. Eller at sidde ved et middagsselskab og føle dig usikker på, om du egentlig tør sige, hvad du mener om styreformen og regeringen i det land, du lever i. For slet ikke at tale om aldrig at kunne påberåbe sig at have “ret” i henhold til love og regler. Hverken i forholdet til andre borgere og virksomheder eller i forhold til den stat, du er født i. Du er overgivet til de til enhver tid siddende magthaveres velbefindende.

 

Unionen er netop mere end et økonomisk fællesskab. Det er værdimæssigt fællesskab, hvorfor fx Tyrkiet, hvor gerne man end ville, ikke har kunnet opnå optagelse
_______

 

Sådan er det heldigvis ikke her i vores del af verden. Vi har nemlig udviklet det, vi kalder moderne retsstater og demokratier, hvor tredeling af magten afspejler en dyrt købt viden om, at koncentration af magt fører os væk fra demokrati. I tillæg har vi sammen udviklet en fælles europæisk union med dertilhørende regler for at yde os alle endnu bedre beskyttelse; fordi Anden Verdenskrig lærte os europæere, at også demokratisk valgte nationale ledere kan udvikle sig totalitært.

Når Orbán i Ungarn og Kaczynski i Polen lader hånt om artikel 2, så er det også vores sag i Danmark. Det er direkte i vores interesse, at vores EU-Kommission og Parlamentet reagerer, og at økonomiske sanktioner sættes ind. På samme måde som ved optagelse i Unionen så skal medlemsstaterne leve op til kravene for de samfund, vi deler fællesskab med. Unionen er netop mere end et økonomisk fællesskab. Det er værdimæssigt fællesskab, hvorfor fx Tyrkiet, hvor gerne man end ville, ikke har kunnet opnå optagelse.

Det er dette fælles værdigrundlag, der er det store tværgående valgtema ved valget til Europa-Parlamentet 26. maj 2019. Og ved samtlige nationale europæiske valg i disse år.

 

Skal vi stadig nyde vore friheder og være retsligt beskyttede i Europa, eller skal vi tillade, at medlemsstater udvikler sig i retning væk fra demokrati og beskyttelse af frihedsrettigheder?
_______

 

Skal vi stadig nyde vore friheder og være retsligt beskyttede i Europa, eller skal vi tillade, at medlemsstater udvikler sig i retning væk fra demokrati og beskyttelse af frihedsrettigheder? For fyldes Parlamentet af nationalister, der alene hylder nationernes ret til hvad som helst, så vil vi ikke kunne håndhæve artikel 2. Det samme gælder, hvis Ministerrådet fyldes op af nationale ministre, hvis eneste interesse er national.

En sådan situation vil kunne blokere for udvikling af løsninger på de områder, som selvsamme partier kritiserer EU for ikke at løse.

Ringen er sluttet, og bordet fanger. Ingen skal nemlig tro, at disse politiske kræfter ikke samarbejder. Dansk Folkeparti benytter enhver lejlighed til at prise fx Orbán og stemmer – som eneste danske parlamentsmedlemmer – imod sanktionerne.

Derfor er de forestående valg i Danmark vigtigere, end de har været længe. Fusioneret til både folketingsvalg og EP-valg 26. maj eller ej. De handler nemlig om nogle af de grundlæggende byggesten i vores samfund: vore frihedsrettigheder og vores suveræne adgang til at øve indflydelse på de fælles europæiske store anliggender. ■

 

De [forestående valg] handler om nogle af de grundlæggende byggesten i vores samfund: vore frihedsrettigheder og vores suveræne adgang til at øve indflydelse på de fælles europæiske anliggender
_______

 

Stine Bosse (f. 1960) er formand for Europabevægelsen og Plan Børnefonden og bestyrelsesformand for BankNordik og TelePost Greenland. Hun er uddannet cand.jur. ved Københavns Universitet. ILLUSTRATION: Stine Bosse [foto: Officielt pressefoto]