02.03.2019

.

Regeringen sparker en åben dør ind med forslag om administrationsbesparelser i sundhedsvæsenet og sender en hyklerisk kritik mod regionerne for at have ansat for mange administrative medarbejdere. Vi har allerede vedtaget besparelser og er nødt til at ansætte de folk, der skal til, når regeringen sender krav og kontrol vores vej.

Kommentar af Sophie Hæstorp Andersen, regionsrådsformand i Region Hovedstaden (S)

I et forsøg på at forklare regnestykket bag sundhedsreformen, som kun regeringen ser ud til at kunne forstå, trak regeringen sidste uge gamle og fejlbehæftede tal frem. Tallene skulle vise en voldsom stigning i antallet af administrative medarbejdere i regionerne på 29 pct. og hele 33 pct. i Region Hovedstaden.

Regeringen blev hjulpet godt på vej af det borgerlige medie Berlingske, der med flere artikler tydeligvis er ude i en ensidig kampagne.

Nu mangler vi bare, at CEPOS, Dansk Erhverv og privathospitalerne også fremturer på baggrund af de samme tal – så er ringen sluttet.

Lad mig for det første slå fast: De tal, som regeringen bruger, bygger på gamle udregninger med store fejlkilder, som vi er mange, der i flere år har prøvet at få ud af debatten. Et af hovedproblemerne med udregningerne er, at de bygger på overenskomster, men ikke hvad personalet reelt arbejder med. Økonomi og Indenrigsministeriet påpeger også selv meget sigende, at ”opgørelsen ikke er baseret på de ansattes arbejdsfunktion, men på deres overenskomstmæssige tilhørsforhold.”

Derudover tager tallene ikke højde for sammenlægninger af administrationsafdelinger. Så når man fx har flyttet administrative medarbejdere fra hospitaler og samlet dem i fælles enheder inden for IT, HR og indkøb for at undgå unødig dobbeltadministration, så fremstår det som en stigning i antallet af administrative ansatte.

Et andet eksempel er måden, man tæller administrative chefer. I Region Hovedstaden tæller fx alle medlemmer af hospitalsdirektionerne med – også dem med lægelig baggrund. Det står i modsætning til Region Midt og Region Sjælland, hvor det kun er hospitalsdirektørerne, som er ansat på administrative DJØF-chefaftaler. Regeringens tal stemmer heller ikke overens med regionernes egne tal, hvor man siden 2010 har sammenlignet administrationerne. De viser en stigning fra 6,5 pct. til blot ca. 7 pct.

 

Det [er] ganske hyklerisk at slå på regionerne for at ansætte folk, der er blevet ansat som følge af de nye patientrettigheder og krav samt den forøgede kontrol, der kommer fra regeringen
_______

 

Vi sparer allerede på administrationen
For det andet sparker regeringen en åben dør ind. Vi er alle interesserede i, at vores sundhedsvæsen er stærkt på det allervigtigste parameter: en god, tryg og menneskelig behandling af de syge og tilskadekomne. Derfor skal vi ikke have unødvendigt store administrationer og for megen bureaukrati. I regionernes budgetaftaler for 2019 er der allerede aftalt at effektivisere administrationen for 124 millioner kroner, og alene i Region Hovedstaden besluttede vi i 2017 at spare 93 millioner på administration over fire år.

For det tredje er det ganske hyklerisk at slå på regionerne for at ansætte folk, der er blevet ansat som følge af de nye patientrettigheder og krav samt den forøgede kontrol, der kommer fra regeringen og i forlængelse af ny lovgivning. Fx har vi etableret en enhed, som sørger for, at vi overholder udredningsretten og hjælper borgere med henvisninger, patientvejledning og transportudgifter, så patienter kommer så hurtigt og sikkert i behandling som muligt. Jeg går ikke ud fra, at regeringen vil af med udredningsretten eller tænker, at vi skal sende telefonopkaldene ud til personalet på hospitalerne.

Vi har effektiviseret og alligevel ansat flere på hospitalerne
Vi har i mange år skullet finde besparelser for regeringen på 2 pct. samtidig med, at der er kommet flere krav til dokumentation, mere kontrol og ny lovgivning til. Derfor virker det en smule nonchalant at fortælle os – lige op til et valg – at man let kan spare endnu mere på administrationen, end vi gør, samtidig med at man vil etablere 21 nye sundhedsfælleskaber som led i en sundhedsreform, uden det skulle give ekstra udgifter. Måske regeringen vil være så venlig at forklare, hvor og hvem det er, der ikke skal være i sundhedsvæsenet efter en reform og forklare os, hvordan man vil betjene 21 nye sundhedsfælleskaber, uden at udgifterne til administration stiger.

Sundhedsvæsenet har generelt haft vokseværk siden regionernes fødsel, og det er blandt læger og sygeplejersker, at stigningen har været størst. Ca. 3.200 flere læger og sygeplejersker (24 pct.) og ca. 700 medarbejdere (22 pct.) med administrative opgaver kom til de første 10 år i Region Hovedstaden.

Fordi den gamle opgørelsesmetode, som regeringen bliver ved med at bruge, ikke kan vise, hvad personalet rent faktisk arbejder med, og hvor de er placeret, har vi i Region Hovedstaden udviklet en ny opgørelsesmetode, som kan bruges i hele sundhedsvæsenet. Den skelner mellem administration, støtteopgaver og kerneopgaver. Administrationen er styringsopgaver, støttefunktioner er fx IT og teknik, kliniske assistenter, uddannelse; og kernefunktioner er det arbejde, som læger, sygeplejersker, jordemødre, social- og sundhedsassistenter m.fl. udfører i de kliniske enheder på hospitalet.

Opgørelsen viser, at 65 pct. af alle medarbejdere arbejder med kerneopgaver, 33 pct. af medarbejderne arbejder i støttefunktioner og 2 pct. beskæftiger sig med rene administrative funktioner med forvaltning, styring og controlling.

Det er en bunden opgave at kigge kritisk på, hvor vi kan gøre det smartere og mere effektivt i sundhedsvæsenet, og det skal vi naturligvis debattere. Men debatten skal foregå på et ordentligt grundlag og ikke på baggrund af tal, som ikke kan sige noget om, hvad personalet rent faktisk laver. ■

 

Det er en bunden opgave at kigge kritisk på, hvor vi kan gøre det smartere og mere effektivt i sundhedsvæsenet, og det skal vi naturligvis debattere. Men debatten skal foregå på et ordentligt grundlag
_______

 

Sophie Hæstorp Andersen (f. 1974) er regionsrådsformand i Region Hovedstaden (S). ILLUSTRATION: Finansminister Kristian Jensen, minister for offentlig innovation Sophie Løhde og sundhedsminister Ellen Trane Nørby efter et møde om sundhedsreformen 20. februar 2019 (Foto: Bax Lindhardt/ Scanpix)