07.08.2019

.

Regeringens beslutning om at modtage 30 kvoteflygtninge i 2019 er god – men den ændrer ikke på, at den tidligere restriktive regerings flygtningepolitik består. Det er for uambitiøst, og det er en af årsagerne til, at Alternativet ikke vil være støtteparti for regeringen.

Kommentar af Sikandar Siddique, MF, Alternativet

SOCIALDEMOKRATIET GIK til valg på at videreføre den tidligere regerings udlændingepolitik. Men efter valget ville Socialdemokratiet og støttepartierne arbejde for et mere humant asylsystem og genoptage den danske modtagelse af FN-kvoteflygtninge. Senest har udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye meldt ud, at han vil tage et konkret opgør med den tidligere regerings udlændingepolitik: Han vil gennemføre en mere retfærdig udlændingepolitik med genoptagelse af FN-kvoteflygtninge til Danmark, startende med omkring 30 i år.

På trods af de gode humane intentioner har Socialdemokratiet – med støttepartiernes accept – i grove træk videreført sin forgængers politik for optagelse af FN-kvoteflygtninge – det er bare pænt pakket ind i positive erklæringer om ”mere hjerte og medmenneskelighed” i den ”nye” udlændingepolitik.

Ifølge udlændinge- og integrationsministeren går ”integrationen stille og roligt i den rigtige retning. Men […] hvis der igen kommer en stor tilstrømning [af asylansøgere, red.], skal der være mulighed for at trække i håndbremsen”. ”Håndbremse-politikken” er en direkte videreførelse af den kvoteflygtningepolitik, som VLAK-regeringen og Socialdemokratiet sammen vedtog i 2018. Den betyder, at det alene er den siddende udlændinge- og integrationsminister, der hvert år afgør, om Danmark skal modtage FN-kvoteflygtninge – og i givet fald hvor mange.

Støjbjergs håndbremseforslag findes fortsat på Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside under overskriften ”Fleksibel ordning for flygtninge”. Her beskrives, hvordan den nye udlændinge- og integrationsminister – ligesom den forrige – ”kan skrue op og ned for antallet af kvoteflygtninge” og efter eget ønske til enhver tid stoppe modtagelsen af FN’s kvoteflygtninge, såfremt ministeren finder tilstrømningen og integrationspresset for stort. Tesfayes ”mere retfærdige udlændingepolitik” er fortsat betinget af og beskrevet med samme håndbremse-metafor som under Støjberg.

 

Regeringens genåbning af porten for FN-kvoteflygtninge kan dårligt kaldes for et opgør med den tidligere regerings asylsystem, når der fortsat er mulighed for at lukke for modtagelse af kvoteflygtningene
_______

 

Regeringens genåbning af porten for FN-kvoteflygtninge kan dårligt kaldes for et opgør med den tidligere regerings asylsystem, når der fortsat er mulighed for at lukke for modtagelse af kvoteflygtningene. Opgøret med den tidligere udlændingepolitik virker som en billig og uforpligtende omgang fra regeringens side, som samtlige støttepartier overraskende har accepteret.

De 30 FN-kvoteflygtninge, som Mattias Tesfaye ser mulighed for at modtage i 2019, er en del af den eksisterede kvoteordning, som Danmark indgik i indtil 2016. Denne ordning reserverer en del af den årlige kvote – netop omkring 30 i Danmarks tilfælde – til særligt behandlingskrævende flygtninge fra FN’s flygtningelejre. Det er flygtningene under denne del af kvoten, Tesfaye nu vil tage imod i år.

Fra 2020 forventer ministeren at genoptage den generelle kvoteflygtningeordning, men det bliver stadig inklusive den indbyggede ”håndbremse”. Ministeren har dog endnu ikke fastsat antallet fra 2020, der heller ikke er at finde i regeringen og støttepartiernes forståelsespapir. Jeg afventer derfor ministerens tilkendegivelse af antallet af FN-kvoteflygtninge til Danmark – og regeringens og støttepartiernes vedtagelse af et nyt politisk grundlag, der reelt gør op med VLAK-regeringens kvoteflygtningepolitik. Indtil da er regeringens asylpolitik stort set en uforandret fortsættelse af den tidligere VLAK-regerings paradigmeskifte.

MATTIAS TESFAYE MENER, at FN’s kvoteflygtningesystem er fremtidens asylsystem, som skal udgøre kernen i et nyt globalt system, der sætter en stopper for spontane flygtninge. Det er ifølge ministeren vejen til kontrol med flygtningetilstrømning og bekæmpelse af menneskesmuglere og de farlige bådtransporter over Middelhavet. Jeg enig i den overordnede betragtning om, at flygtninge i verdens flygtningelejre bør fordeles via FN-systemets principper, der kan videreudvikles regionalt, fx i EU. Dog er det – desværre – både urealistisk og usandsynligt, at kvotesystemet indenfor en overskuelig årrække kan stoppe den spontane migration og flygtningetilstrømning mv. FN-systemet erkender selv, at migrationsudfordringen og flygtningeproblematikken ikke kan løses under samme paraply.

Spørgsmålet er, hvorfor denne globale erkendelse enten er ukendt eller måske ignoreres i Socialdemokratiet, hvor migranter og flygtninge ofte sammenblandes i én pærevælling?

 

Danmarks og verdens flygtningeudfordring skal løses indenfor rammerne af FN-systemet og via overholdelse af FN’s konventioner samt en regionale kvotefordeling af flygtninge mellem fx samtlige EU-lande
_______

 

Danmarks og verdens flygtningeudfordring skal løses indenfor rammerne af FN-systemet og via overholdelse af FN’s konventioner samt en regionale kvotefordeling af flygtninge mellem fx samtlige EU-lande. Her har Danmark kapacitet til at modtage minimum 2000 FN-kvoteflygtninge pr år. Dermed kan vi bidrage til at lette presset på de allerede overfyldte nærområder, som ikke fortsat kan blive ved med at modtage flere. Opholdet i mange lejre med mangel på mad og sundhed er nogle steder så uudholdeligt, at mange rejser videre og ender som spontane flygtninge i EU.

En uforpligtende dansk ”håndbremsepolitik”, hvor der nationalt kan skrues op og ned for modtagelsen af kvoteflygtninge er i stærk modsætning til FN’s flygtningepolitik. Det modarbejder de internationale og globale løsninger på flygtningepolitikken, som en del politikere fra Socialdemokratiet og støttepartierne var meget varme tilhængere af under valgkampen.

Der er i dag flere flygtninge end nogensinde – og med dem flere og mere alvorlige humanitære kriser. Millioner af internt fordrevne i krigs- og naturkatastrofehærgede lande lægger et massivt pres på nabolandene, som derved risikerer destabilisering, nye krige og terror, der spreder sig ud over grænserne og skaber større asylpres på bl.a. EU. De humanitære flygtningekriser er globale: De kan hverken bekæmpes med pigtrådshegn, mure, politiske Brexits eller national ”håndbremse-politik”. Løsningen findes i internationalt samarbejde, stabilitet, globale klimaløsninger og overholdelse FN’s konventioner.

Danmark har en helt naturlig egeninteresse i at adressere udfordringerne i et forpligtende medansvar for verdens konfliktudløsende og destabiliserende faktorer, herunder klimaforandringerne. En del af løsningen er, at Danmark via FN og EU medvirker til at skabe stabilitet, fred og forsoning i konfliktområderne. Som et af verdens rigeste og mest velfungerende lande har vi et direkte humanitært medansvar for at skabe fred og stabilitet, bedre økonomisk og social balance og globale klimaløsninger.

At være blandt verdens rigeste lande forpligter til også at være blandt verdens mest generøse lande. ■

 

At være blandt verdens rigeste lande forpligter til også at være blandt verdens mest generøse lande
_______

 

Sikandar Siddique (f. 1986) er MF og flygtninge- og udlændingeordfører for Alternativet. Uddannet cand.comm., Roskilde Universitet. FOTO: Pressefoto.