29.01.2019

Rumænien er splittet imellem en regeringskoalition, der søger at undergrave landets retssystem, og en befolkning, der kun ønsker at se Rumænien blive et normalt, demokratisk, velfungerende og velstående europæisk samfund. Ikke desto mindre vil Rumænien bestræbe sig på at gøre deres første EU-formandskab til en succes.

Interview af Jonas Stengaard Jensen

Rumænien har gjort store fremskridt siden kommunismens fald i 1989, hvilket kulminerede med indtrædelsen i EU i 2007. Siden da er den indenrigspolitiske situation blevet kompliceret og udviklingen af retssamfundet bremset. Parlamentsvalget i 2016 første til en regeringskoalition ledet af Socialdemokraterne, hvis formand, Liviu Dragnea, er modstander af den nationalliberale præsident Klaus Iohannis, der blev valget i 2014. Således er det politiske system blevet fastlåst af kampen mellem præsidenten og parlamentet, der gennem politiske reformer forsøger at svække rivaliserede institutioner og derved cementere deres egen magt, der er under pres fra både præsidenten og især det uafhængige retssystem.

RÆSON: Hvordan er den nuværende politiske situation i Rumænien?
IVAN: For at kunne svare på det spørgsmål er det vigtigt at vide, at Rumænien har et semipræsidentielt system, delvist modelleret på den franske model, hvilket betyder, at både regeringen og præsidenten har udøvende magt. Så når disse to dele af den udøvende magt kommer fra modstridende politiske fløje, kan det medføre problemer og blokeringer af det politiske system. Det er netop den situation, vi befinder os i lige nu, hvor vi har et vist niveau af politisk tumult. Hovedårsagen bag de aktuelle spændinger er en serie af tiltag, som regeringsflertallet, anført af det socialdemokratiske parti, har fremsat henover de sidste to år med henblik på at reformere retssystemet. Siden starten af 2017 har der været et stort antal demonstrationer imod disse tiltag – flere af dem har været meget omfattende i størrelse. Fra det perspektiv – den interne politiske situation taget i betragtning – er det ikke det bedste tidspunkt for Rumæniens overtagelse af EU-formandskabet, men sådan er kalenderen og EU-Rådets formandskab planlagt lang tid i forvejen.

Når det er sagt, så er det vigtigt at adskille den interne politiske situation i Rumænien fra den måde, Rumænien vil styre sit formandskab på. Den rumænske administration, dens diplomater og dens andre bureaukrater, der arbejder i Rådets formandsskabsadministration, vil gøre deres bedste for at få lukket de mange EU-sager, der skal lukkes, inden det nuværende Europa-Parlaments mandat udløber.

RÆSON: Hvordan er forholdet imellem præsident Klaus Iohannis, premierminister Viorica Dăncilă og det socialdemokratiske partis præsident Liviu Dragnea?
IVAN: Forholdet mellem præsident Iohannis og de andre to er yderst vanskeligt. Politisk set er det hovedsageligt Dragnea, der betyder noget, da han kontrollerer regeringen og flertallet i parlamentet.

Dăncilă er hans budbringer og er udpeget af ham. Hun er den tredje premierminister, Dragnea har fået indsat henover de sidste to år. Det meste af konflikten imellem Dragnea og Iohannis stammer fra en lang serie af politiske indgreb fra Dragneas socialdemokrater, der søger at ændre adskillige love, herunder straffeloven, for derved at svække retsstaten såvel som præsidentens magt. Selvom cohabitation [den periode i et semipræsidentielt system, hvor præsidenten og parlamentsflertallet kommer fra forskellige partier, red.] ikke er nogen let tid, så var konflikten ikke uundgåelig, og den er vokset, siden Socialdemokraterne og deres juniorpartner ALDE [Alliance of Liberal and Democrats-partiet – ikke at forveksle med ALDE-partiet i Europa-Parlamentet, red.] kom til magten oven på valgsejren i december 2016.

 

En stor del af det rumænske samfund er stærkt imod regeringens ændringer af retssystemet […] og ønsker kun at se Rumænien blive et normalt, demokratisk, velfungerende og velstående europæisk samfund
_______

 

RÆSON: Hvordan påvirker konflikten imellem Iohannis og Dragnea det bredere samfund?
IVAN: Adskillige af de tiltag, som regeringsflertallet har presset igennem, har ført til masser af stridigheder og spændinger i samfundet; i 2017 så vi de største demonstrationer i Rumænien siden kommunismens fald i 1989. En stor del af det rumænske samfund er stærkt imod regeringens ændringer af retssystemet, herunder amnesti til dømte kriminelle. De har et helt andet syn på Rumæniens prioriteter og ønsker kun at se Rumænien blive et normalt, demokratisk, velfungerende og velstående europæisk samfund. Den politiske debat er samtidig forvitret på grund af disse eskalerende spændinger.

RÆSON: I hvilket omfang afspejler de store demonstrationer fra 2018 vrede over de nye justitsreformer frem for utilfredshed med den økonomiske situation?
IVAN: Demonstrationerne startede øjeblikkeligt efter regeringens første kontroversielle tiltag i januar 2017: Få dage efter regeringen var trådt til, udsendte den en nødordre, der – angiveligt for at mindske overbebyrdelsen af fængselssystemet – gav amnesti for visse forbrydelser med en dom på under 5 års fængsel og indførte en ændring af straffeloven angående magtmisbrug, hvor den økonomiske skade var under 200.000 rumænske lei (ca. 312.000 kr.) Der har været hyppige demonstrationer lige siden, på grund af regeringsflertallets gentagne forsøg på at svække retsstatsprincipperne. De demonstrationer er ikke forårsaget af den økonomiske situation, selvom folk selvfølgelig godt ved, at korruption har store økonomiske konsekvenser.

Rumænerne demonstrerer ikke for højere lønninger eller større pensioner. Folket er gået på gaden for at forsvare de demokratiske principper, for at forsvare retsstaten, for at forsvare et uafhængigt retssystem og for at forsvare et europæisk Rumænien. Den rumænske økonomi er vokset temmelig hurtigt, i det mindste indtil for ganske nylig. Inden for de seneste år har Rumænien haft en af EU’s højeste vækstrater, og selvom der stadig er mange økonomiske udfordringer, så er den økonomiske situation ikke nær slem nok til at udløse demonstrationer. For mig at se er det ganske bemærkelsesværdigt, at så mange mennesker er gået på gaden for at forsvare det europæiske demokratis principper.

RÆSON: Har demonstrationerne nogen reel politisk effekt?
IVAN: De har til tider formået at øge presset på regeringsflertallet og standse – eller i hvert fald forsinke eller svække – nogle af dets tiltag. Så der har været en vis politisk effekt. Endvidere har demonstranterne signaleret til verden og især til det bredere europæiske fællesskab, at et flertal af rumænerne er imod regeringskoalitionens tiltag, og at de ønsker at fortsætte kampen imod korruption og magtmisbrug.

RÆSON: Hvad er essensen af regeringens seneste justitsreformer?
IVAN: Det er et kompliceret emne i den forstand, at der er mange forslag, men det, de har til fælles, er et forsøg på at gøre livet lettere for folk, der har haft problemer med retssystemet, er under efterforskning eller er blevet dømt – hvad end de så er embedsmænd, politikere eller andre, der kan have nydt gavn af korruption. Ganske kort tid efter regeringen kom til magten i 2017, gennemførte den som sagt en nødordre, der afkriminaliserede en række gerninger relateret til embedsmisbrug. En anden række gennemførte og fortløbende tiltag har til hensigt at øge regeringens kontrol over de offentlige anklagemyndigheder, det nationale antikorruptionsdirektorat og retssystemet generelt, samt at reducere præsidentens beføjelser hvad angår udnævnelsen af magtfulde dommerposter.

For øjeblikket verserer diskussionen om gennemførslen af en amnestilov, der basalt set tilgiver dem, der er blevet dømt for visse forbrydelser med korte straffe. Endvidere har regeringsflertallet gennemført lovgivning med henblik på at reducere overbefolkningen af Rumæniens fængsler, hvilket medførte den fremskyndede løsladelse af mere end 10.000 fængslede. Dette har allerede medført en række voldelige forbrydelser (mord, røveri, voldtægt osv.), hvilket har skabt stor bestyrtelse i den offentlige opinion.

 

Resultatet var begyndt at vise sig i et højt antal efterforskninger og domsfældelser over politikere, embedsmænd og andre højtrangerende personer […] Det, vi ser nu, er modreaktionen. Dele af det politiske system er begyndt at slå igen mod retssystemet
_______

 

RÆSON: Hvad er det politiske motiv bag disse reformer?
IVAN: Henover det sidste årti har Rumænien – delvist takket været en masse europæisk opmærksomhed og pres – formået at reformere en stor del af sit retssystem. Resultatet var begyndt at vise sig i et højt antal efterforskninger og domsfældelser over politikere, embedsmænd og andre højtrangerende personer såsom forretningsfolk og sportsindustri-kæmper. En tidligere premierminister blev sendt i fængsel to gange, ministre, parlamentsmedlemmer og mange andre blev dømt og så videre. Den slags skete ikke i 90’erne, da de folk var urørlige. Det, vi ser nu, er modreaktionen. Dele af det politiske system er begyndt at slå igen mod retssystemet.

Det er selvfølgelig ikke helt sort/hvidt: Der er stadig problemer i retssystemet. Der har været lejlighedsvise fejltrin fra bl.a. anklagerne, men i det store og hele var retssystemet omsider begyndt at fungere og vise resultater i et land, der stadig er blandt de mest korrupte i EU. Nu ser vi så modreaktionen – revanchen fra de folk, der er i problemer, såvel som deres partnere og allierede. De har fået magten, men det er vigtigt at understrege, at det ikke har været ved at føre valgkampagne på baggrund af disse justitsreformer. De kontroversielle tiltag var ikke en del af socialdemokraternes valgprogram; det var ikke derfor, de blev valgt. Fra det perspektiv kan man godt forstå den vrede reaktion fra de rumænerne, der ikke stemte på dem for at tilgive korruption, afkriminalisere embedsmisbrug eller løslade folk fra fængslerne.

RÆSON: Vil disse reformer forårsage nogen vedvarende skade på Rumæniens samfund, eller vil de blive rullet tilbage under den næste regering eller under pres fra andre EU-lande?
IVAN: Naturligvis har Rumæniens retsstatsprincipper lidt skade, og det vil ikke blive let at reparere det hele bare ved at udskifte de politiske magthavere. Nogle af de forandringer bliver yderst sejlivede. Når det er sagt, så er der en igangværende kamp for at stoppe nogle af disse negative tiltag, hvor både den traditionelle opposition repræsenteret af eksempelvis præsident Klaus Iohannis samt en række nye reformistiske og pro-europæiske partier såsom Save Romania Union (USR) og Freedom, Unity and Solidarity Party (PLUS) foruden de mange demonstrerende borgere står sammen mod regeringskoalition. I den sammenhæng er støtte og pres fra Rumæniens europæiske partnere altafgørende. På grund af Rumæniens vestlige partneres kritiske stilling har vi også set en stigning i anti-EU, antivestlig, konspiratorisk og endda xenofobisk retorik fra regeringen i løbet af de sidste 1-2 år. Det er en reaktion på den udefrakommende kritik af regeringens tiltag. Denne anti-EU, antivestlige diskurs har selvfølgelig en effekt på samfundet, især den lavtuddannede og økonomisk dårligere placerede befolkning, og den effekt vil heller ikke bare forsvinde henover en enkelt nat.

 

Det er også klart, at Dragnea og folkene omkring ham finder inspiration i Orbán og Kaczynskis retorik. Ikke desto mindre er de rumænske politikeres motivation ikke nær så ideologisk
_______

 

RÆSON: Er Rumænien på vej i samme retning som Polen og Ungarn mod et illiberalt system indenfor EU?
IVAN: Der er nogle åbenlyse ligheder mellem Rumænien og de to lande, men også mange forskelle. Visse indflydelsesrige individer i regeringen skubber selvfølgelig i samme retning – en bagudrettet, indadskuende og illiberal retning. Det er også klart, at Dragnea og folkene omkring ham finder inspiration i Orbán og Kaczynskis retorik. Ikke desto mindre er de rumænske politikeres motivation ikke nær så ideologisk. De bruger anti-EU-retorik på en mere funktionel måde. For mange handler det bare om at øge presset på retssystemet og andre institutioner for i sidste ende at undgå at ryge i spjældet, hvilket selvfølgelig er en ganske kraftig motivation. De ønsker at forblive ved magten og vinde mere magt. På trods af forskellige motivationer kan resultatet naturligvis ende med at blive næsten ens, men på grund af masser af opposition fra det bredere samfund har den rumænske regering ikke været i stand til at gå så langt som den polske eller den ungarske, hvad angår kontrollen over statsinstitutioner, retssystemet og medierne. Socialdemokraterne i Rumænien er meget svagere end Fidesz-partiet i Ungarn [Orbans parti, red.] eller Lov-og-retfærdighedspartiet i Polen [Kaczynskis parti, red.]. Endvidere er opbakningen til Socialdemokraterne gået i forfald, selvom økonomien er vokset, og både lønninger og pensioner er blevet øget. Så der er nogle klare grænser for, hvad de kan udrette.

RÆSON: Er det sandsynligt, at oppositionen vil erstatte Socialdemokraterne ved næste valg?
IVAN: Det får vi at se. Den traditionelle opposition, bestående af det primære centrum-højre-parti, er ganske svag og har været det i stykke tid, hvilket var en af årsagerne til socialdemokraternes sejr ved sidste valg. Dog ser vi som sagt et antal nye reformerende og pro-europæiske partier såsom USR og PLUS, der er de mest iøjnefaldende. De er begyndt at vinde indflydelse. Så jeg vil sige, at der er gode chancer for et regeringsskift ved næste valg i 2021, men der er stadig et stykke vej endnu. Det kommende EU-valg i maj vil give et praj om, hvad der kommer til at ske.

RÆSON: 1. januar overtog Rumænien EU’s roterende formandskab. Mange stemmer, inklusive præsident Iohannis, har udtalt, at Rumænien ikke er velforberedt. Hvor dårlige har forberedelserne til præsidentskabet reelt været?
IVAN: Den tale, hvor Iohannis kom med den bemærkning, skal sættes ind i den rette kontekst. Det var under et lokalt møde med borgmestre, og den uheldige udtalelse kom som en reaktion på, at den socialdemokratiske europaminister var trådt tilbage, få uger inden Rumænien skulle overtage EU-formandskabet, hvilket selvfølgelig sendte et negativt og bekymrende signal både inden- og uden for Rumænien. Dog kræver spørgsmålet et komplekst svar.

 

Der er ikke meget tid tilbage inden EU-valget, så det rumænske formandskab vil kun have et lille vindue at vise resultater indenfor. I den forstand er det et overgangspræsidentskab
_______

 

Rumænien har nogle rigtig gode teknikere og mange kvalificerede folk i bureaukratiet, som vil prøve at styre formandskabet godt og arbejde for at lukke de talrige sager, der stadig er åbne på EU-niveau. Der er ikke meget tid tilbage inden EU-valget, så det rumænske formandskab vil kun have et lille vindue at vise resultater indenfor. I den forstand er det et overgangspræsidentskab. Efter Europa-Parlamentet afslutter sit arbejde, vil Rådet og dermed formandskabet ikke være i stand til at gøre meget, hvad angår lovgivende affærer, hvilket begrænser, hvad formandskabet kan udrette. Formandskabets bedrifter vil afhænge af de kompromisser, som de formår at sikre i EU-Rådet og i den lovgivende proces. Så svaret er både ja og nej. Bedre forberedelse og bedre lederskab ville selvfølgelig have været kærkomment. Samtidig er det Rumæniens første EU-Rådsformandskab, så det bør også medregnes i forventningsafstemningerne.

RÆSON: Vil potentialet for fremtidige konflikter mellem EU og medlemslande som Italien og Visegrad-landene være udfordrende for Rumænien?
IVAN: Rumænien vil naturligvis forsøge at mediere og søge enighed i EU28, hvilket ingenlunde er nemt med et så højt antal lande med så stærkt varierende perspektiver og interesser. Efterhånden som valget rykker nærmere, er det stadigt mere sandsynligt, at vi får mere offensiv politisk retorik at høre fra forskellige dele af det politiske spektrum, herunder også fra politikere, der positionerer sig udenfor EU’s mainstream såsom Salvini i Italien eller Orbán i Ungarn. Det er nu engang den politik, vi har i Europa lige nu, men det er ikke noget EU-Rådets præsident kan gøre meget ved. Hvad angår spørgsmålet om Artikel 7-proceduren mod Polens brud på retsstatsprincipperne vil jeg heller ikke forvente de store forandringer. Et temmelig højt antal lande, inklusive Rumænien, ønsker ikke, at den procedure skal gå særlig stærkt og er ikke interesserede i at stemme om det. Derfor forventer jeg ikke nogen stor beslutning, hvad det angår.

RÆSON: Vil Rumæniens formandskab have nogle langsigtede konsekvenser for EU?
IVAN: Det rumænske formandskabs bedrifter kommer til at afhænge af, hvilke kompromisser de vil være i stand til at facilitere, og hvor mange af de over 200 sager de formår at lukke inden Europa-Parlamentets sidste session i april. Samtidig skal de håndtere vanskelige politiske sager såsom Brexit, Europa-Parlamentsvalget, forhandlingerne om EU’s næste multinationale finansramme for perioden 2021-27, og den fortløbende refleksionsproces over Europas fremtid, som topmødet i [den rumænske by] Sibiu 9. maj får stor indflydelse på. Der er hverken tid eller plads til at skubbe ny lovgivning frem. Dog vil Sibiu-topmødet og processen omkring det give Rumænien chancen for at byde ind i debatten om vores unions fremtid, og det kunne have en vidtrækkende effekt. ■

 

Der er hverken tid eller plads til at skubbe ny lovgivning frem. Dog vil Sibiu-topmødet og processen omkring det give Rumænien chancen for at byde ind i debatten om vores unions fremtid, og det kunne have en vidtrækkende effekt
_______

Apropos denne artikel:

På vej i april: Det nye trykte nummer. Tegn abonnement idag og få bladet med posten inden udgivelsen: Fortsat blot 250 kr./året, 200 for studerende+pensionister

Malthe Dahl: Kan Le Pens parti omsætte vreden til vælgere – eller har Trump givet højrestøtterne kolde fødder?

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Anti-trumpisme er vestlige politikeres nye trumfkort

Per Øhrgaard: Når dannelsen går tabt, bliver demokrati til populisme

Tidligere arrangementer i 2025

Svend Roed Nielsen: Vi er ikke forsvarsløse mod Trumps handelskrig. Tværtimod – EU har et stærkt kort på hånden