22.07.2019

”Man viderefører den tidligere regerings politik på det her område stort set en-til-en – det er meget få ændringer, der kommer til at ske – i stedet for at sige: ”Jamen så må vi lige forhandle noget mere lad os tage den lidt længere”. Man har været meget ivrig efter at lave en forståelse med hinanden meget, meget hurtigt. Der kan man bare spørge sig selv: Var det dét, man gik til valg på? Der er vi bare meget konsekvente: Når vi siger, at der er noget, vi går til valg på, så er det også det, vi viderefører efter valget.”

Interview af David Rischel. Dette er en let forkortet version; hele interviewet (uredigeret) kan høres her (49:00 min)
Lydversion af interviewet

RÆSON: Hvis man nu skal være ærlig – det tror jeg også, I selv har været ude at sige – så gik det jo ikke som planlagt ved valget, vel?
NORDQVIST: Jeg tror ikke, der er nogen partier, der går til valg på at gå tilbage, haha.

RÆSON: Nej, det er jo sådan, det er. Og der jo også noget paradoksalt i, må man sige, at valget blev udråbt til at være et klimavalg, både før og bagefter, og alligevel blev I halveret i mandattal eller noget i den retning. Hvad var det, I gjorde galt?
NORDQVIST: Hvis man lige starter lidt udefra og kigger ind, så var det jo et meget komplekst valg. Jeg ved godt, at nogle har sagt, at det var et tydeligt valg, og at ’der blev truffet nogle klare beslutninger fra vælgernes side,’ men det synes jeg sådan set er en fejlanalyse. S blev spået en kæmpe fremgang, og det var jo stort set status quo. V gik rigtig meget frem på at foreslå sådan en konsensusregering. Og så var der det her med at både os og Enhedslisten paradoksalt nok gik tilbage, ift. at der blev talt meget klima.

Jeg tror, det handlede meget om, at mange begyndte at tale klimapolitik: Det blev lynhurtigt en konkurrence om at ændre på sine målsætninger – der var partier, der skiftede målsætninger næsten to-tre gange under valgkampen. Hvorimod vi valgte at gå til valg på den politik, vi har fremlagt de sidste fire år. […] Mange fik det til at lyde som et snuptag: ”Nu laver vi lige et reduktionsmål, og i næste uge så laver vi et, der er 10 pct. højere”. Og der var vi meget ærlige i vores klimapolitik: Det her betyder sådan set store forandringer for os alle sammen. Det er ikke bare noget med at komme med en lille målsætning og sætte en vindmølle op. Der har været nogle, der ikke har været parate til den radikalitet, der ligger i vores politik på det her område.

Så har vi også været meget tydelige i, at vi ønsker et opgør med blokpolitik og status quo – og det er der også nogen, der har reageret imod. Så jeg tror, der er mange grunde til det her valgresultat.

RÆSON: Du nævner, at I har meldt jer ud af blokpolitikken – I har faktisk meldt jer ud af den røde blok. Var det en fejl?
NORDQVIST: Hvis jeg skulle synes, at det var en fejl, så skulle det være, fordi jeg ikke ønskede et opgør med den blokpolitik i Danmark, og den måde, I som journalister beskæftiger jer med politik på – som kun et processpil mellem to blokke. Og det har jeg sådan set et ret fundamentalt ønske om.

RÆSON: Måske har det været svært for vælgerne at se, altså hvad forskellen har været på Alternativet og støttepartierne R, SF og EL udover den her procesforskel?
NORDQVIST: Der er jo også det politiske. Altså: Ønsker man at stå som støtteparti for et projekt, som vi ikke mener, er det rigtige? Og som ikke kommer med de nødvendige opgør med det her, den måde man har drevet politik på indtil nu? Der ønsker vi at stå som den her stemme, der kan sige det her højt og tydeligt […] Nu kan man så håbe på, at det bliver noget helt nyt, noget helt andet, nu hvor S er kommet til magten, men vi har behov for at stå der, hvor vi står, hvor vi kan være en fri stemme – en fri oppositionsstemme, der gerne vil samarbejde aktivt med den regering, der sidder, men samtidig være fri til at sige fra, når man gør det helt forkerte.

[…] Du skal også huske på, at da vi kom med den her udmelding, var det ikke bare ud af det blå, at den kom – det var ikke bare os, der sad og fandt ud af det. Der var lidt under en måned forinden kommet en meget tydelig udmelding fra Mette Frederiksen: S ønskede have en et-parti-regering, der kunne samarbejde, som det passede dem med de partier, der ville. Der må man bare sige, at hvis man bliver fravalgt til samarbejdet, så må man jo analysere på det og sige, hvad skal der til for at komme et andet sted hen – og det er det, vi meldte ud med.

RÆSON: Hvad er jeres syn på den nye S-regering? I er ikke støtteparti, I har selv sagt, at I skal ud og være grøn vagthund for den og holde regeringen op på den her målsætning om at reducere drivhusgasudledningen med 70 pct. ift. 1990 i 2030. Men hvad er jeres syn på S-regeringen?
NORDQVIST: Vi synes sådan set, at der er rigtig mange fornuftige takter i forståelsespapiret. Men vi synes, at det, man mangler i det, det er at gøre op med ’business as usual’, for hvis man skal svare på klimakrisen, og hvis man skal svare på ulighedskrisen, så synes vi, man skal gå langt mere radikalt til værks. Men vi er positive overfor meget af det, der ligger i det her papir.

Så er der en masse ting, vi også er meget kritiske overfor, bl.a. at man har tænkt sig at videreføre hele udlændingepolitikken en-til-en. Det er noget, vi er rigtigt kritiske overfor. Og så er vi også kritiske overfor – og det er der, vi virkelig kommer til at skubbe på – om de virkelig mener det, de siger om miljø og natur og klima.

 

Så skal vi blive ved med det, som vi også har gjort, siden vi startede: at skubbe til den politiske dagsorden. For når man siger – og det er det, jeg glæder mig rigtig meget til at se foldet ud – et 70 procents reduktionsmål i 2030, så er det ret radikalt
_______

 

RÆSON: I ”Debatten” (DR2) 27. juni kritiserede Sikandar Siddique, nyvalgt folketingsmedlem fra jeres parti, Zenia Stampe for at have solgt ud på udlændingepolitikken. Der kom ikke det her opgør med paradigmeskiftet, som De Radikale havde lovet. Men i det mindste fik R dog indflydelse – der kom lempelser – og er det ikke at foretrække, frem for at sige ”det er ikke det radikale opgør, vi havde håbet på, så vil vi ikke være med”?
NORDQVIST: Nej. Det handler om at være ærlig overfor vælgerne og at være ærlig overfor det, man går til valg på. Der har vi valgt at være meget konsekvente – hvad vi sagde inden valget, det er sådan set også det, vi gennemfører efter valget. Der synes jeg, at man meget hurtigt har skullet nå til en enighed her, som så har gjort, at man viderefører den tidligere regerings politik på det her område stort set en-til-en – det er meget få ændringer, der kommer til at ske – i stedet for at sige: Jamen så må vi lige forhandle noget mere, lad os tage den lidt længere. Man har været meget ivrig efter at lave en forståelse med hinanden meget, meget hurtigt. Der kan man bare spørge sig selv: Var det dét, man gik til valg på? Der er vi bare meget konsekvente: Når vi siger, at når der er noget, vi går til valg på, så er det også det, vi viderefører efter valget.

RÆSON: Okay, men hvad er det så, Alternativet skal nu? Hvad er det, I skal i den næste folketingsperiode? Hvad skal der ske?
NORDQVIST: Vi skal selvfølgelig være en god og troværdig samarbejdspartner, der kan gå ind og indgå forlig og skubbe politikken i det, vi mener, er den rigtige retning. Og så skal vi blive ved med det, som vi også har gjort, siden vi startede: at skubbe til den politiske dagsorden. For når man siger – og det er det, jeg glæder mig rigtig meget til at se foldet ud – et 70 procents reduktionsmål i 2030, så er det ret radikalt. Det er ikke noget, der sker ved et fingerknips eller ved at opføre lidt flere vindmøller. Der skal altså et radikalt opgør til – med den måde, vi producerer fødevarer på; den måde, som vi tænker transport på – men også i vores system og hele den tænkning, der ligger bag: At økonomisk vækst er hele driveren i al politik og har været det i rigtig mange år i Danmark. Også hos S og også i dets støttepartier. Og der går vi jo ind og har gjort det tidligere og har sagt, at vi skal have et opgør med den jagt og den afhængighed af vækst, hvis vi skal svare på det her. Det er sådan set det, der skal til, hvis vi skal nå et 70 procents reduktionsmål. Vi har ikke tænkt os bare at stå og smile og være flinke og sige, ’det når vi let’, for det gør vi ikke. Det er en rigtig stor opgave, som ligger foran os, og den kræver et opgør.

Klimaet kræver en samfundstransformation

RÆSON: I må da egentlig være grundlæggende tilfredse med de 70 pct. – at det er så radikalt?
NORDQVIST: Jojo, og det var jo egentlig en aftale, vi lavede inden valget med SF, R og EL, at der skulle være et 70 procents reduktionsmål i 2030. Det er vi glade for, at de stod op for. Så ja, vi er glade nok for det. Fordi for et år siden var der ét parti med et 80 procents reduktionsmål, og siden da er der så kommet andre partier til med de her 70 pct. Så vi er begyndt at komme derop af, hvor vi skal være – og så igen glæder vi os til at komme med de løsninger, der skal til for at svare på de her. For det ER ikke let, det er en rigtig stor opgave. Og der er der nogle partier, der skal til at indse, at der skal ske et opgør med det, vi plejer at gøre – det er nødvendigt.

RÆSON: Danmark udgør en meget lille del af den globale udledning af drivhusgasser. Hvis vi skal have nogen som helst indflydelse på den globale klimapolitik, skal vi vise vejen frem for andre lande – og den eneste måde, det kommer til at ske på, er, hvis vi ikke forarmer os selv i processen. Er det ikke rigtigt?
NORDQVIST: ”Forarme” er et ikke en label, jeg ville sætte på det. Det handler om, at vise vejen: Hvordan kan vi indrette det gode samfund, ligesom vi gjorde sammen med de andre skandinaviske lande omkring velfærdssamfundet for hundrede år siden? Det er på samme måde, at nu skal vi genopfinde vores samfund og sige: Hvordan ser velfærdssamfundet ud i en grøn virkelighed, som vi skal skabe nu? Hvis vi kan vise vejen der – til dét – så er vi nået rigtig langt.

Så bliver jeg også nødt til at sige, at den der gamle traver om, som vi hører fra mange, at ’vi er så små’: Ja, men hver dansker har altså et rigtigt, rigtigt højt aftryk på vores klode. […] Og vi bliver nødt til i den industrialiserede og rige del af verden at få et opgør med den måde, vi plejer at gøre tingene på.

RÆSON: Man kan sige, at hvis konsekvensen af jeres klimapolitik kommer til at være, at 1) en stor del af et danske landbrug forsvinder, 2) at store produktionsvirksomheder forsvinder…
NORDQVIST: … at en stor del af landbruget forandres.

 

Vi vil skabe de virksomheder, der skal til for at skabe de grønne løsninger. Vi vil skabe et landbrug, der arbejder sammen med naturen og klimaet om at producere gode og sunde fødevarer. Det handler om en forandring. Der skal store investeringer til
_______

 

RÆSON: Okay, hvis konsekvensen af jeres klimapolitik bliver, at store industrivirksomheder som fx Aalborg Portland eller andre lukker – virksomheder, som altså giver enormt mange arbejdspladser til Danmark – så kommer det ikke til at være særligt attraktivt for andre lande at sætte så ambitiøse klimamål. Er det ikke rigtigt? Der er en afvejning at lave her.
NORDQVIST: Jo, hvis man tror, at verden ser ud som i dag, og at vi kun kan forandre os ved at lukke noget. Vi vil hverken lukke landbruget eller virksomhederne – vi vil forandre det. Vi vil skabe de virksomheder, der skal til for at skabe de grønne løsninger. Vi vil skabe et landbrug, der arbejder sammen med naturen og klimaet om at producere gode og sunde fødevarer. Det handler om en forandring. Der skal store investeringer til, hvilket var derfor, vi gik til EP-valg – sammen med vores europæiske partnere – på en Green New Deal, som var en seriøs investeringsplan over den grønne omstilling. Det handler ikke om at lukke arbejdspladser, det handler om at skabe arbejdspladser og forandre dem. Hvis man tror, at industri kun er det, vi kender i dag, og ikke kan være andet, så har du ret i dit spørgsmål. Men jeg tror, at vi kan skabe den forandring, der skal til, hvor vi laver grønne arbejdspladser, så alle kan få et godt arbejde, men samtidig får mere tid til hinanden.

RÆSON: Anerkender du ikke, at hvis vi gennemfører en meget ambitiøs klimapolitik – hvor vi fx beskatter CO2-udledning – kommer det til at have konsekvenser for industrivirksomheder som Aalborg Portland? Og så kan det være, at vi får skabt nye arbejdspladser, men for de virksomheder, der eksisterer i dag, som har et stort aftryk på vores klimaregnskab, kommer det til at have konsekvenser, der i yderste tilfælde ville kunne føre til, at de rykker produktionen til Kina, hvor der ikke er de samme miljøstandarder?
NORDQVIST: Nej, det anerkender jeg ikke. Det handler om, at man laver omstillingen sammen med virksomhederne. Derfor er det også interessant at se, hvem der efterspørger ambitiøse målsætninger og klimaplaner udover et grønt parti som Alternativet – og det er der rent faktisk mange af de store virksomheder, der gør. De har råbt og skreget på en ambitiøs klimapolitik og gode målsætninger, de kan arbejde efter. […]

RÆSON: Et af jeres debatdogmer er, at I selv vil oplyse om ulemperne ved den politik, som I vil gennemføre. Det lyder på dig som om, at der slet ikke er nogle ulemper ved jeres klimapolitik. Er det rigtigt forstået?
NORDQVIST: Det kommer an på, hvordan man skal anskue det. Hvis man godt vil have status quo og synes, at samfundet i dag er fantastisk, så jo, så er der konsekvenser. Vi siger jo, at der er nogle ret store konsekvenser ved vores klimapolitik. Omstillingen vil kræve, at vi forandrer vores måde at spise på, med fx kødfri dage, hvilket er et stort offer for mange. Vi skal også se på vores forbrug. Det er derfor, vi vil have et opgør med økonomisk vækst, vi skal forbruge mindre. Vi tror på, at man kan skabe et bedre samfund – og få mere tid til hinanden – ved at lægge nogle andre værdier end udelukkende økonomisk vækst ind i det. Derfor KOMMER der nogle rigtig store forandringer, men jeg ser positivt på de forandringer, fordi jeg synes, at der er et behov for, at vi ændrer på det samfund, vi har i dag.

RÆSON: For industriarbejderen i Herning kan det her lyde godt, men det kommer til at have nogle ret konkrete konsekvenser for hans job på fx Aalborg Portland, som potentielt kan blive nedlagt.
NORDQVIST: Ikke nødvendigvis. Hvis man bare sidder på sine hænder og lukker arbejdspladser, så ja, men – igen – må vi gå tilbage og kigge på, hvad vi gik til valg på. Vi gik til valg på at lave en meget ambitiøs investering i den grønne omstilling, hvilket vil sige, at vi vil erstatte hver enkelt arbejdsplads med en ny. […] Konsekvensen vil være, at de skal have et andet job, hvilket kan kræve en omskoling, men jeg anerkender ikke præmissen om, at det handler om at lukke arbejdspladser. Det handler derimod om at skabe og forandre dem.

RÆSON: Nu nævner du selv samfundsmæssige forandringer og investeringer, men det lyder som om, at alt ansvaret ligger hos det enkelte menneske. Vi skal spise mindre kød, vi skal flyve mindre, vi skal køre mindre, og vi skal genbruge mere. Hvis man sidder udefra, kan det godt lyde som om, at vi alle skal til at leve et storby-hipster-liv med haver på tagene. Er der ikke nogle helt konkrete afvejninger og konflikter, der skal adresseres ved den grønne omstilling? Og hvor meget handler det om det enkelte menneskes ansvar?
NORDQVIST: Langt det meste handler om det strukturelle. I dag går vi ikke ned og får repareret en ting, der er gået i stykker, fordi vi strukturelt har besluttet, at det skal være rigtigt dyrt at få repareret noget og tilsvarende rigtigt billigt at købe noget nyt. Det skal ændres. Der skal også ændres på afgiftsstrukturer på fødevarer, så vi gør det billigere at vælge mere klimavenligt og dyrere ikke at gøre det. På transportområdet vil vi gøre offentligt transport billigere og investere massivt i cykelinfrastruktur – også uden for storbyerne – samtidig med at vi vil skrue på, eksempelvis gennem roadpricing, at det bliver dyrere at bruge bilen der, hvor du ikke har behov for den, og tilsvarende billigere at bruge den der, hvor du har brug for den. Det er alle strukturelle valg. […]

 

I dag går vi ikke ned og får repareret en ting, der er gået i stykker, fordi vi strukturelt har besluttet, at det skal være rigtigt dyrt at få repareret noget og tilsvarende rigtigt billigt at købe noget nyt. Det skal ændres
_______

 

Vi skal ”dele det, vi allerede har”

RÆSON: Du nævner økonomisk vækst, og din partileder Uffe Elbæk har været ude og sige, at vi har brug for et nyt vækstbegreb. Hvad står det for, og hvad er det, der skal forandres?
NORDQVIST: Når vi snakker om opgøret med vækst, er det ikke bare noget, vi har grebet ud af den blå luft. Sidste år kom der et brev fra 236 forskere i Europa, der sagde, at det nye Europa-Parlament skal kigge på, hvordan vi kommer ud af vores afhængighed af vækst.

Det, vi har gjort, er at tage hul på den diskussion ved at lave en rapport om tre bundlinjer for, hvordan man måler samfundet på andre måder end kun økonomisk, som er det, vi gør i dag. Her kan bl.a. nævnes en social bundlinje, der fx ser på ensomhed, som betyder rigtigt meget for et samfund, og den økologiske bundlinje, der kigger på ressource- og energiforbrug. […]

Vi er ikke de eneste, der kigger på det her. OECD og Verdensbanken snakker også om at kigge på, hvordan man måler på flere parametre. Hvis vi lige pludselig skal til at vurdere statens årsregnskab på, hvorvidt det er gået den rigtige retning rent socialt? Har vi skabt mindre fattigdom? Har vi gjort noget i forhold til ulighed? Og hvordan går det med ensomheden i vores samfund?

RÆSON: Det, du nævner her, har noget at gøre med, hvordan vi går rundt og har det. Det, jeg konkret tænker på, er, at økonomisk vækst er den motor, der siden industrialiseringen har trukket milliarder af mennesker ud af fattigdom – hvordan klarer vi os uden den?
NORDQVIST: Det gør vi ved at gentænke vores samfund. Vi skal være lige så opfindsomme, som da vi gik fra at være et landbrugssamfund til at være et industrisamfund. Det er så stort et skridt, vi står overfor nu. Det er ikke noget, vi kan gøre ved at sige, at det kun er i Danmark, det her foregår. Det er netop derfor, at vi er meget store fortalere for et stærkt internationalt samarbejde omkring de her ting.

Der er ikke mulighed for at fortsætte med at have den vækst, vi har på den klode, vi bor på. Der er begrænsede ressourcer, og vi bliver flere mennesker, så hvordan laver vi en bedre fordeling af det ressourcetræk, der er?

Og når vi tidligere har haft en politik, der er styret af, at man havde en økonomisk vækst, der jo er kommet de få til gode, og der er sket en ret markant udvikling i ulighed i vores samfund siden efterkrigstiden, så skal vi ind og se på omfordelingen, og på hvordan vi får en større lighed i vores samfund.

RÆSON: Hvordan skal samfundet helt konkret se ud uden økonomisk vækst?
NORDQVIST: Det er bl.a. at have styringsmål, der handler om vores sociale bundlinje og vores grønne bundlinje. Det skal være lige så vigtigt, som den økonomiske bundlinje.

Selvfølgelig skal vi have ressourcerne til at betale for vores mål, men ikke på den måde man har ført økonomisk politik de sidste mange år, hvor man har været inde og lave arbejdsmarkedsreformer, som ikke nødvendigvis er kommet de mange til gode, og hvor vi har fået skabt børnefattigdom i Danmark. Vi mener, at vi skal forbruge mindre og have mere tid til hinanden, hvilket er grunden til, at vi har snakket om en 30 timers arbejdsuge. Det handler at erstatte en tænkning, der ligger i samfundet i forvejen.

 

Vi skal bare gøre op med den afhængighed af vækst, der har gjort, at vi har et styringsværktøj, hvor det kan betale sig politisk at lave reformer, der går hårdt ud over nogle mennesker
_______

 

RÆSON: Hvis man kigger på de lande, der har lav vækst, så er det umiddelbart ikke steder, man har lyst til at bo i. Det er typisk lande med stor arbejdsløshed og store økonomiske problemer, og det skyldes jo, at vi har et økonomisk system, der er grundlagt på økonomisk vækst. Hvordan skal vi klare os uden det?
NORDQVIST: Det gør vi ved at dele det, vi allerede har. Vi er et meget rigt samfund i Danmark, men alligevel har vi børnefattigdom.

Det handler ikke om, at vi skal være fattige og kun få et måltid mad om dagen. I dag udskifter man sit TV hvert andet eller tredje år, men hvis du går 30 år tilbage, havde folk deres TV i langt længere tid og fik det repareret. Det vil jo gå ud over den økonomiske vækst, hvis ikke man går ned og køber et nyt fjernsyn hvert andet år. Det er den vækst, vi gerne vil gøre op med. Vi skal leve bedre sammen – og flere skal få glæde af den rigdom, som vi har i Danmark.

RÆSON: Hvis der ikke er vækst i Danmark, så kommer det ikke til at være særligt attraktivt for virksomheder at investere i Danmark, fordi så får de ikke det samme afkast på deres investering. Det vil betyde, at der er mindre økonomisk aktivitet, som man kan beskatte, og det betyder, at man har færre penge til at føre vores mål ud i livet.
NORDQVIST: Nu snakker vi sådan set ikke om recession. Vi snakker derimod om, at vi ikke skal have den konstante vækst. Derfor behøver der ikke at være et mindre grundlag. Der vil jo være virksomheder, der skal vækste på områder, hvor der er behov for det, og følgelig er der andre virksomheder, som ikke skal vækste, da andre tager over. Det er en anden måde at se på samfundet, men det betyder ikke, at vi går baglæns. Vi skal bare gøre op med den afhængighed af vækst, der har gjort, at vi har et styringsværktøj, hvor det kan betale sig politisk at lave reformer, der går hårdt ud over nogle mennesker. Samme tendens ser vi på europæisk plan med sparepolitikken, som jo ikke går ud over de rigeste, men derimod de fattigste. Men det kan betale sig, fordi det skaber økonomisk vækst. Det er ikke det samfund, vi ønsker os.

RÆSON: Der er jo et helt konkret politisk problem her. Lad os antage, at der ikke er økonomisk vækst i Danmark. Det vil sige, at det ikke ville være særligt attraktivt for nogen kapitalejere at lægge deres investeringer her, hvilket vil sige, at de muligvis vil trække deres investeringer ud af Danmark, som følgelig vil føre til pres på kronen. Det vil desuden føre til, at der er færre penge vi kan beskatte – og det vil være dårligt for mennesker, som vi gerne vil omfordele flere penge til.
NORDQVIST: Vi er i forvejen ikke særligt gode til at beskatte kapital for folk, der har mange penge. Det, vi bliver nødt til at kigge på, er, hvorvidt samfundet fungerer, som det gør i dag, både i forhold til planeten og den sociale bundlinje – og nej, det gør det ikke. Hvad skal der så til? […]

Jeg tror ikke på, at vi bliver et fattigere samfund af at skabe et grønt samfund eller af at skabe et samfund, hvor vi har tid til hinanden, og stress ikke er en folkesygdom. Jeg tror derimod, at der er et behov for det. Det vil betyde, at vi skal arbejde på andre måder og skabe nogle andre værdier. Hvad kommer i stedet for økonomien som pejlemærke? Det er der, hvor den tredobbelte bundlinje kommer i spil. Der er allerede virksomheder, der i dag laver deres regnskab ud fra tre bundlinjer. Det kan godt være, at de er blevet rigere og har skabt en større omsætning, men samtidig går de ind og måler på, om det har gået ud over andre af bundlinjerne.

RÆSON: For mig lyder det som om, at hvis man skal gennemføre det, skal man have et opgør med kapitalismen. Er det ikke korrekt?
NORDQVIST: Nej. Det kræver nok et opgør med den form for neoliberale økonomiske tænkning, som er den version af kapitalismen, vi har i dag.

RÆSON: Det kommer hurtigt til at lyde ukonkret, hvis ikke man kan sige, hvad der helt konkret skal ske.
NORDQVIST: Jeg har helt konkret sagt, at vi skal måle vores samfund ud fra tre bundlinjer. Den økonomiske vækst, du spørger ind til, som skulle være det rigtig gode, hvad har den betydet på den sociale bundlinje? Vi har fået flere fattige, vi har et samfund, der er stresset, og jeg kunne blive ved. Er det en god økonomisk vækst? Nej, der må vi til at skrue på nogle knapper, og det har vi lagt frem helt åbent og tydeligt. Det samme gør sig gældende i forhold til klimadagsordenen, hvor vi vil skrue på en masse afgifter, der vil gøre det dyrere at gøre nogle ting, men samtidig vil vi føre pengene tilbage til virksomhederne og hjælpe dem med at lave den her omstilling. Betyder det, at de ikke vækster de næste ti år? Ja, det kan godt være, at de skal stå i stampe og ikke tjene flere og flere penge, men tjene det samme, som de gør i dag. Det mener vi ikke, er farligt. ■

 

Vi har fået flere fattige, vi har et samfund, der er stresset, og jeg kunne blive ved. Er det en god økonomisk vækst? Nej, der må vi til at skrue på nogle knapper
_______

Apropos denne artikel:

På vej i april: Det nye trykte nummer. Tegn abonnement idag og få bladet med posten inden udgivelsen: Fortsat blot 250 kr./året, 200 for studerende+pensionister

Malthe Dahl: Kan Le Pens parti omsætte vreden til vælgere – eller har Trump givet højrestøtterne kolde fødder?

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Anti-trumpisme er vestlige politikeres nye trumfkort

Per Øhrgaard: Når dannelsen går tabt, bliver demokrati til populisme

Tidligere arrangementer i 2025

Svend Roed Nielsen: Vi er ikke forsvarsløse mod Trumps handelskrig. Tværtimod – EU har et stærkt kort på hånden