22.12.2019

Digital teknologi er blevet sikkerhedspolitik – og EU halter bagefter. I kampen for at opnå digital suverænitet kan Europa ikke kopiere USA’s vilde vesten eller Kinas statsstyring. I stedet må Europa påtage sig rollen som global tilsynsførende på det digitale område.

Analyse af Rasmus Grand Berthelsen

KINA ER PÅ FREMMARCH i disse år, og landet ses i stigende grad som en trussel mod de vestlige normer og værdisæt, som vi efter Murens fald håbede at kunne bygge den frie og regelbaserede verdensorden på. I dag er verdens to største økonomier i gang med en omfattende handelskrig, og den teknologiske koldfront mellem USA og Kina har forandret cyberspace til en geopolitisk slagmark.

Kina har længe tilegnet sig ophavsretligt beskyttet viden fra vestlige virksomheder ved at tvinge teknologioverførsel fra udenlandske investeringer i Kina. Derudover er Kina ved at genskabe silkevejen i et infrastrukturnetværk, der strækker sig over hele Eurasien og har til formål at øge landets indflydelse i Asien, Afrika og Europa – ikke mindst teknologisk. Her spiller teleselskabet Huawei også en rolle, som vi for nyligt blev mindet om af Kinas ambassadør i Danmark, der forsøgte at presse de færøske myndigheder til at indgå et samarbejde med den kinesiske tech-gigant.

Som modsvar til Kinas metoder og i et forsøg på at bremse Kinas teknologiske fremmarch vedtog den amerikanske kongres i 2018 en lov, der skal forhindre udenlandske – og især kinesiske – investeringer i kritisk teknologi og infrastruktur. For nyligt sortlistede præsident Trump en række kinesiske tech-selskaber, og loven om beskyttelse af amerikansk teknologi forventes at styrkes markant i det kommende år for at beskytte USA’s nationale sikkerhedsinteresser og position som verdensførende på teknologiområdet. Den tiltagende stormagtskonflikt har dermed åbnet en ny front i det allerede forværrede forhold mellem Washington og Beijing: kampen om cyberspace.

 

I USA er data ejet af private virksomheder; i Kina er data ejet af staten; og i Europa vil man forsøge at gøre data ejet af borgerne
_______

 

I DENNE NYE geopolitiske virkelighed tvinges også Europa til at forholde sig til sin rolle i cyberspace og genoverveje sin tilgang til teknologioverførsel, industrispionage og national sikkerhed. Men indtil videre har reaktionen været for langsom og præget af intern splittelse. Det vil den nye EU-Kommission forsøge at ændre på. Ifølge den nye kommissionsformand Ursula von der Leyens prioriteter for den selvudnævnte geopolitiske kommission skal Europa etablere ’digital suverænitet’ i en teknologisk stormagtskonflikt mellem USA og Kina med henblik på at skabe ’et Europa, der er klar til den digitale tidsalder’.

Den nye EU-Kommissions tiltag, der skal forsøge at opnå digital suverænitet, bliver afgørende for kontinentets digitale konkurrenceevne og sikkerhed. Den kommende strategi for kunstig intelligens, som Kommissionen forventer at fremlægge inden for de første 100 dage af sit virke, samt den såkaldte ‘Digital Services Act’, der også forventes klar i 2020, vil skabe rammerne for vores digitale liv i mange år fremover.

Kommissionens tiltag vil være med til at definere, hvorvidt Europa udvikler sig til at være en digital standard-tager eller -sætter på den globale scene. I USA er data ejet af private virksomheder; i Kina er data ejet af staten; og i Europa vil man forsøge at gøre data ejet af borgerne. USA’s styrker ligger i landets private sektors massive investeringskapacitet, uregulerede marked og den globale talentmasse. Amerikanske virksomheder er allerede de dominerende aktører inden for Cloud Computing, sociale medier og kunstig intelligens. På den anden side er Kinas succes en unik blanding af digitale hegemoner som Alibaba, Tencent og Baidu og en ekstremt ambitiøs statsdrevet industristrategi. EU-Kommissionens mål om at etablere digital suverænitet skal forsøge at positionere Europa mellem Kinas orwellske statskapitalisme og USA’s vilde vesten uden at underordne sig nogen af tilgangene.

 

I kampen om teknologisk dominans kæmper Europa fortsat med at fostre sine egne tech-giganter, men må mod vest se sig slået af Silicon Valleys væld af kapital og hjernekapacitet og mod øst af kinesisk statsstøtte og kommunistpartiets digitale satsning
_______

 

I KAMPEN OM teknologisk dominans kæmper Europa fortsat med at fostre sine egne tech-giganter, men må mod vest se sig slået af Silicon Valleys væld af kapital og hjernekapacitet og mod øst af kinesisk statsstøtte og kommunistpartiets digitale satsning. Det skal et samarbejde mellem den franske kommissær for det indre marked, Thierry Breton, og den danske konkurrencekommissær og koordinator for et digitalt Europa, Margrethe Vestager, forsøge at lave om på. Bretons mission om at skabe europæiske tech-giganter ved at fjerne bureaukratiske barrierer og – om nødvendigt – uddele statsstøtte til de mest lovende selskaber kan meget vel modarbejde Vestagers mission om at forhindre store tech-selskaber i at udnytte deres dominans på det indre marked. I værste fald, hvis det ender i intern fløjkrig i Kommissionen, vil det lede til europæisk stagnation på det digitale område og dermed en forspildt chance for at få indflydelse i kampen om cyberspace.

Men den nye kommission vil først og fremmest forsøge at udnytte det indre marked på over 500 millioner digitale borgere til at presse Silicon Valley og Kinas tech-centrum Shenzen til at spille efter globale normer og regelsæt udviklet af EU, herunder specielt for brugen af data og kunstig intelligens. Med GDPR fik vi en forsmag på, hvordan EU er i stand til at sætte globale standarder. På trods af alle dets mangler er GDPR guldstandarden for databeskyttelse, der har tvunget europæiske såvel som amerikanske og kinesiske selskaber til at tilpasse sig retningslinjer for samtykkeerklæringer, indsamling af brugerdata og meget mere.

Regulering af cyberspace og databrug må imidlertid forventes at skabe brydninger mellem EU og de store amerikanske og kinesiske tech-selskaber. Her træder EU’s nyligt udpegede udenrigschef, spanieren Josep Borrell, ind i billedet. Han har fået til ansvar at promovere Europas interesser og værdier i verden – på det digitale område i tæt samarbejde med Vestager. Men det er en svær kamp at tage op med de magtfulde amerikanske tech-giganter og det fremadstormende kommunistparti i Kina, der har en målsætning om at være verdensførende inden for kunstig intelligens allerede i 2030.

 

Selvfølgelig kan Europa ikke nøjes med at møde op med en regelbog til en konkurrence, hvor Kina og USA kommer med milliarder af dollars og uanede mængder data. Europa må finde sin egen styrkeposition som teknologisk stormagt
_______

 

I SIDSTE MÅNED opfordrede den tyske kansler Merkel EU til at stræbe efter digital suverænitet ved at udvikle sin egen platform for datalagring – Projekt GAIA-X – og dermed reducere afhængigheden af amerikanske cloud-baserede tjenester. Mens EU’s medlemslande som nævnt stadig er håbløst bagefter i etableringen af sine egne tech-giganter, hvilket tyskernes Projekt GAIA-X er et slående eksempel på, har den nye kommission altså øjnet muligheden for at bevare Europas position i kampen for teknologisk dominans ved at påtage sig rollen som global tilsynsførende: Den nye EU-Kommission vil forsøge at undgå en teknologisk koldfront og et kapløb mod bunden ved at sikre globale normer og standarder for brug af personlige data. Det indebærer en menneskecentreret udvikling af kunstig intelligens – der respekterer rettigheder, værdighed, demokrati, retsstaten og ikke diskriminerer – samt ikke mindst at pålægge online platforme som Facebook et større samfundsmæssigt ansvar.

Selvfølgelig kan Europa ikke nøjes med at møde op med en regelbog til en konkurrence, hvor Kina og USA kommer med milliarder af dollars og uanede mængder data. Europa må finde sin egen styrkeposition som teknologisk stormagt. Men det bør ikke ske gennem protektionistiske eller industripolitiske tiltag, særligt ikke på kinesiske præmisser. I stedet må Europa udnytte sine styrker til at opbygge globale koalitioner på tværs af offentlige, private, civile og akademiske sektorer med henblik på at skabe nye konkurrencevilkår. I stedet for at lade medlemslandenes regeringer bygge nye, store projekter som GAIA-X, bør den nye EU-Kommission tilskynde udviklingen af privatlivsfokuserede teknologier og tjenester og benytte sig af sin regulerende magt til at sikre optag hos private udbydere. Således vil datasikkerhed blive integreret i teknologien på det europæiske marked – og dermed tvinge enhver digital virksomhed, der ønsker at have europæiske brugere, til at indordne sig. Kun således kan Europa opnå digital suverænitet.

Opgaven om at gøre Europa klar til den digitale tidsalder er enorm. Og den bliver ikke mindre af den tiltagende stormagtskonflikt på det teknologiske område. Margrethe Vestager skal i sin nye rolle som næstformand for Kommissionen ikke længere blot tage kampen op med de store tech-selskaber. Hun skal også forsøge at deeskalere den teknologiske koldfront mellem Kina og USA – og dermed sikre Europas position i den globale kamp om teknologisk dominans. ■

 

Opgaven om at gøre Europa klar til den digitale tidsalder er enorm. Og den bliver ikke mindre af den tiltagende stormagtskonflikt på det teknologiske område
_______

Apropos denne artikel:

På vej i april: Det nye trykte nummer. Tegn abonnement idag og få bladet med posten inden udgivelsen: Fortsat blot 250 kr./året, 200 for studerende+pensionister

Malthe Dahl: Kan Le Pens parti omsætte vreden til vælgere – eller har Trump givet højrestøtterne kolde fødder?

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Anti-trumpisme er vestlige politikeres nye trumfkort

Per Øhrgaard: Når dannelsen går tabt, bliver demokrati til populisme

Tidligere arrangementer i 2025

Svend Roed Nielsen: Vi er ikke forsvarsløse mod Trumps handelskrig. Tværtimod – EU har et stærkt kort på hånden