17.03.2019

Præsidentvalget i Indonesien er om ”omkamp” mellem den nuværende præsident Jokowi og oppositionslederen Prabowo. Trods et solidt forspring i meningsmålingerne har Jokowi valgt at flytte sig tættere på Prabowos politiske platform, herunder en stigende imødekommenhed over for landets konservative islamiske kræfter samt militæret. Mange vælgere har dog stadig ikke besluttet sig, og valget er derfor ikke afgjort endnu.

Analyse af Rasmus Abildgaard Kristensen, Danmarks ambassadør i Indonesien

Der afholdes præsident- og parlamentsvalg i Indonesien d. 17. april. Selvom Indonesien egentlig er et flerpartisystem, har præsidentvalgene typisk kun to kandidater, idet man skal have opbakning fra mindst 20 pct. af de delegerede i parlamentet for at kunne stille op. Den nuværende præsident, Joko ’Jokowi’ Widodo, genopstiller til valget. Modkandidaten er den tidligere general Prabowo Subianto, som i øvrigt også stillede op mod Jokowi ved præsidentvalget i 2014.

Valgkampen har indtil videre været en tam affære, hvilket i høj grad hænger sammen med, at det er svært at kende forskel på de to kandidater, hvis politiske projekter på mange måder ligner hinanden. Det er især Jokowi, som har overtaget eller flyttet sig tættere på en række af Prabowos mærkesager. Man skulle tro, at Jokowi havde nærstuderet statskundskabens medianvælgerteori: Når der kun er to kandidater, skal man som kandidat placere sig så tæt på den politiske midte som muligt for at indfange alle vælgerne på ens egen fløj, da de ikke har andre steder at gå hen. Det kan tilmed være en fordel at lægge sig tæt op ad modkandidaten, som derved får sværere ved at mobilisere vælgerne på sin egen fløj.

I udgangspunktet har Jokowi ellers stået for en relativt moderat og liberal tilgang til økonomi, politik og religion, mens Prabowo har stået for en mere højreorienteret, nationalistisk og populistisk linje, herunder en alliance med landets konservative islamiske kræfter, ligesom han har tætte forbindelser til militæret.

Præsident Jokowi har længe haft et solidt forspring i meningsmålingerne. Derfor kan det undre, at han på det seneste har bevæget sig i en mere konservativ, religiøs og populistisk retning. Begge kandidater slår i stigende grad på de nationalistiske strenge, herunder i den økonomiske politik, som præges af protektionistiske udmeldinger og favorisering af statsejede selskaber, ligesom regeringen har brugt store summer på at købe en række råstofkoncessioner tilbage fra udenlandske virksomheder. Hertil kommer, at religion og identitetspolitik fylder stadig mere i bestræbelserne på at vinde de afgørende muslimske stemmer. Jokowi har her lagt sig tæt op ad sin modkandidat, hvilket især har haft til formål at modgå beskyldninger om, at præsidenten ikke er ’muslimsk nok’.

 

Præsidenten har ikke tidligere gjort meget ud af religion, men i takt med den stigende konservatisme blandt Indonesiens muslimske befolkningsflertal udgør spørgsmålet et muligt angrebspunkt for oppositionen
_______

 

Præsidenten har ikke tidligere gjort meget ud af religion, men i takt med den stigende konservatisme blandt Indonesiens muslimske befolkningsflertal udgør spørgsmålet et muligt angrebspunkt for oppositionen.

Jokowis rationale er formentlig, at præsidentvalget skal vindes på hovedøen Java, som rummer mere end halvdelen af Indonesiens 265 millioner indbyggere. Og nøglen til at vinde Java er i høj grad det folkerige og religiøst konservative Vestjava. Ingen har vundet det indonesiske præsidentvalg uden også at vinde Vestjava. Undtagelsen er Jokowi selv, som tabte Vestjava i 2014. Dengang kunne han dog kompensere for tabet ved at vinde andre dele af Java og resten af Indonesien stort. Det kan han ikke være sikker på denne gang, bl.a. fordi den nuværende vicepræsident Yusuf Kalla ikke genopstiller til valget. Kalla er populær i den østlige del af Indonesien, herunder særligt på hjemøen Sulawesi. Hertil kommer en målrettet kampagneindsats fra Prabowo på Sumatra samt i Øst- og Centraljava. Det er derfor nødvendigt at flytte den politiske linje tættere på de konservative vælgere i Vestjava.

Skuffelse blandt de moderate vælgere
Problemet for Jokowi er imidlertid, at han risikerer at komme for langt over på Prabowos banehalvdel og derved tabe sine egne kernevælgere på gulvet – de kan fx blive hjemme fra stemmeboksene. Stemmeprocenten i Indonesien til præsident- og parlamentsvalg har ellers typisk ligget over 70 pct., men tallet har været for nedadgående ved de senere valg. Noget tyder på, at det fænomen har ramt Jokowi, hvis liberale og moderate kernevælgere på det seneste har udtrykt utilfredshed med præsidentens politiske kurs. Der er især tre sager, som har skuffet kernevælgerne:

For det første har valget af den muslimske lærde Ma’ruf Amin som vicepræsidentkandidat skuffet dem. Ma’ruf er bredt respekteret i muslimske kredse, men han er samtidig stærkt konservativ og har bl.a. været ophavsmand til en række kontroversielle fatwaer, herunder mod minoritetsgrupper som de muslimske grene Shia og Ahmadiyah samt LGBT-miljøet. Ma’ruf spillede også en central rolle som vidne i retssagen mod Jokowis tidligere allierede i form af den kinesisk-kristne guvernør i Jakarta ved navn ”Ahok”, som blev tvunget fra magten og siden fængslet for blasfemi efter en smædekampagne fra konservative islamiske organisationer.

Jokowis valg af Ma’ruf som vicepræsidentkandidat skal bl.a. ses som et forsøg på at ”splitte” de muslimske stemmer, således at oppositionen ikke vil kunne opbygge en samlet islamisk front mod regeringen. Det er indtil videre lykkedes for Jokowi, idet oppositionen ikke har haft held til at mobilisere masserne på samme måde, som man så det i sagen om ”Ahok”, hvor der var en række islamiske massedemonstrationer i Jakarta, ligesom der også er islamiske partier, som bakker op om Jokowi. På den anden side har moderate muslimer, etniske minoriteter og de yngre vælgere svært ved at se sig selv i den konservative og religiøse vicepræsidentkandidat. Ma’ruf har samtidig skuffet i valgkampen, hvor han ikke har formået at flytte mange stemmer.

 

For det andet har Jokowi […] gennemført en række tiltag, som tilsyneladende rokker ved militærets politiske adskillelse fra den civile administration
_______

 

For det andet har Jokowi – formentlig i bestræbelserne på at sikre sig større opbakning blandt de væbnede styrker – gennemført en række tiltag, som tilsyneladende rokker ved militærets politiske adskillelse fra den civile administration. Denne klare politiske opdeling har ellers har været én af hjørnestenene i den indonesiske demokratiseringsproces siden den mangeårige diktator Suhartos fald i 1998. Jokowi har for nyligt foreslået, at aktive officerer skal kunne besætte en række poster i bureaukratiet uden at være pensionerede fra militæret. Samtidig er militæret sendt rundt på landets universiteter for at konfiskere kommunistisk litteratur i en kampagne, som dels synes i strid med ytringsfriheden, dels giver mindelser om kommunistforskrækkelsen i tiden efter det fejlslagne kupforsøg i 1965, som blev tilskrevet kommunisterne, og som bragte Suharto til magten. Sidstnævnte foretagende har samtidig til formål at modgå oppositionens beskyldninger om, at Jokowi nærer kommunistiske sympatier.

Jokowi skiftede desuden sidste år sin stabschef – anti-korruptionsprofilen Teten Masduki – ud til fordel for den tidligere hærchef, general Moeldoko. Derudover har militæret fået øgede beføjelser i forhold til eksempelvis terrorisme-bekæmpelse, håndtering af naturkatastrofer og håndtering af den frihedskæmpende østlige provins Papua.

For det tredje er kernevælgerne oprørte over Jokowis nylige udmelding om, at han ville løslade den fængslede terrorleder, Abu Bakar Ba’asyir, der betragtes som hjernen bag Bali-bomberne i 2002, som dræbte mere end 200 mennesker. Beslutningen om løsladelsen, som blev begrundet med hensynet til Ba’asyirs alder og dårlige helbred, kom som en overraskelse for de fleste, og hverken justitsministeren eller sikkerhedsapparatet syntes taget i ed. Beslutningen var desto mere overraskende, fordi Ba’asyir har nægtet at underskrive en erklæring om respekt for Indonesiens forfatning, som ellers er en forudsætning for løsladelse af terrordømte. Beslutningen har angiveligt haft til formål at høste stemmer blandt konservative muslimer, der ser Ba’asyir som en religiøs leder, ligesom Jokowi har forsøgt at imødegå beskyldninger om, at han ønsker at kriminalisere islam.

Sagen gav dog øjeblikkeligt bagslag for Jokowi, idet mange indonesere havde meget svært ved at se, hvorfor man skulle udvise barmhjertighed over for terrorister. Ikke mindst på et tidspunkt hvor nationen stadig er i chok efter selvmordsbomberne i Surabaya sidste forår. Hertil kom officielle protester fra Australien, der mistede en lang række statsborgere i forbindelse med Bali-bomberne, ligesom politiet og antiterrorkorpset ikke lagde skjul på, at de var imod beslutningen. Modstanden fik i løbet af få dage Jokowi til at ændre mening, og planerne om løsladelse blev skrinlagt indtil videre.

Skaden var dog sket. Meningsmålinger viser, at såvel sagen om løsladelsen af Ba’asyir som valget af Ma’ruf Amin som vicepræsidentkandidat har kostet stemmer. Ovenstående sager har fremkaldt skuffelse og frustration i dele af Jokowis politiske bagland, samtidig med at præsidenten ikke på afgørende vis har formået at tiltrække stemmer fra Prabowo-lejren, herunder særligt ikke fra de konservative islamiske kræfter. Moderate muslimer og etniske minoriteter, som ellers tidligere har bakket helhjertet op om præsidenten, ser derfor i stigende grad præsidentvalget som et spørgsmål om valget mellem to onder.

 

En lav stemmedeltagelse forventes at være en klar fordel for Prabowo, hvis kernevælgere vurderes at være mere dedikerede end Jokowis
_______

 

Golput-bevægelsen og kampen om de unge
I manglen på en tredje kandidat, som kunne have appellereret til mere liberale og moderate kræfter, er der de seneste måneder i Indonesien opstået en folkelig bevægelse (”golput”) på særligt de sociale medier, som opfordrer vælgerne til at afstå fra at stemme. Samtidig har det satiriske ”tredje” præsidentkandidatpar, Nurhado-Aldo, som har lanceret en fiktiv og morsom kampagne på de sociale medier, tiltrukket sig stor opmærksomhed, herunder særligt blandt yngre vælgere, og bidraget til at give ”golput”-bevægelsen vind i sejlene.

Det er dog endnu kun få procent af vælgerne, som har tilkendegivet, at de ikke agter at stemme, men antallet af vælgere, som endnu ikke har besluttet sig, er på ca. 10 pct., og 25 pct. af vælgerne regnes som svingvælgere. En lav stemmedeltagelse forventes at være en klar fordel for Prabowo, hvis kernevælgere vurderes at være mere dedikerede end Jokowis.

For blot få måneder siden stod Jokowi uhyre stærkt i meningsmålingerne, og præsidentvalget var ”his to lose”. Men en række fodfejl, herunder særligt forsøget på at lægge sig tæt op ad modkandidaten, har altså skabt fornyet spænding i valgkampen, idet nogle af præsidentens traditionelle kernevælgere pludselig har svært ved at genkende deres kandidat. Det har skabt en risiko for, at de bliver hjemme på valgdagen.

Jokowis kampagnestab er opmærksom på problemet, og der er inden for de seneste uger iværksat en række kampagner for at få vælgerne til stemmeurnerne til april. Vurderingen i præsidentens lejr er, at valgdeltagelsen helst skal over 70 pct., hvis han skal være helt sikker på at vinde.

Prabowo har godt fat i middelklassen i byerne, selvom Jokowi indtil nu har haft et klart overtag blandt de mere progressive og veluddannede vælgere. Omvendt er det vigtigt at holde sig for øje, at Jokowi nyder større opbakning end Prabowo blandt de mindre velstillede på landet, som på grund af deres antal i sidste ende bliver afgørende for valgets udfald. Her er man ofte mindre optaget af værdispørgsmål og hæfter sig mere ved Jokowis resultater inden for sundhed, uddannelse og infrastrukturudvikling, samt det forhold at Jokowi ikke tilhører den eksisterende magtelite, men i højere grad opfattes som en mand af folket. Jokowis angreb på Prabowos omfattende jordbesiddelser under den seneste præsidentdebat er et forsøg på kapitalisere yderligere på den profil.

Jokeren er de unge vælgere, som udgør ikke mindre end 40 pct. af vælgerkorpset i det unge land (det er ca. 80 millioner vælgere mellem 17 og 35 år). Hos de unge er der indtil videre mere dødt løb mellem kandidaterne, selvom Jokowi har et mindre overtag i meningsmålingerne. En meget stor del af de unge vælgere har dog endnu ikke besluttet sig, ligesom der er en betydelig risiko for, at mange bliver hjemme. Ingen af de to kandidater har derfor råd til at tabe den gruppe på gulvet.

Samlet set står Jokowi fortsat til at vinde valget, men flere iagttagere forventer, at præsidentens forspring i meningsmålingerne vil blive indsnævret i de kommende måneder. Der er derfor ikke råd til flere fodfejl, ligesom der kan være brug for at distancere sig en smule fra modkandidatens politiske mærkesager og i højere grad slå på forskellene. ■

 

Samlet set står Jokowi fortsat til at vinde valget, men flere iagttagere forventer, at præsidentens forspring i meningsmålingerne vil blive indsnævret i de kommende måneder
_______

Apropos denne artikel:

Lars Struwe: Vance lægger vægten på sikkerhed og frygten for Kina. Om vi kan lide det eller ej – og han har ret

Hvem er vi, hvis vi ikke er venner med amerikanerne? Mikkel Vedby med Jarl Cordua i Lille Land, Hvorhen

Can Dündar: Tyrkiet er på vej mod et fuldt diktatur. Erdoğan ved nemlig, at Europa er villig til at ofre dets værdier for sikkerhed

Grace Blakeley: Der er brug for en genopbygning af den massepolitik, der tillader almindelige mennesker at øve indflydelse på vores økonomiske og politiske institutioner 

Flemming Splidsboel i RÆSONs kommende trykte nummer: Hvad vi mister, hvis Ukraine taber

Øjvind Hesselager: Sådan mistede vi Grønland