11.09.2019

”Vi har ingen andre muligheder end at forsætte nu. Hvis vi stopper nu, vil det netop give Kina anledning til at accelerere dets kontrol over Hongkong. Der er ingen vej tilbage. Men jeg erkender, at jeg er utopist. Og jeg er ikke den eneste. Ingen havde regnet med, at Sovjetunionen ville falde. Ingen havde forestillet sig, at Berlinmuren ville falde. Så alt, vi kan gøre, er at forsætte.”

Interview af Tobias Simonsen

RÆSON: Omkring to millioner mennesker i Hongkong har i 13 uger gået på gaden i protest mod jeres regering. Der bor omkring syv millioner i Hongkong. Hvordan formår I som organisation at mobilisere så mange demonstranter?
WONG: Selvom vi har megen erfaring med at organisere demonstrationer, har vi ikke gjort ret meget. Det er i virkeligheden præsidenten og regeringen, der indirekte har mobiliseret så mange mennesker. Det er ændringen i udleveringsloven, der ville være et alvorligt nederlag for demokratiet, som har tvunget folk på gaden. Da lovændringen blev introduceret i marts, arrangerede vi to demonstrationer i marts og april, hvor det lykkedes os at samle en million mennesker. Den aften udtalte Carrie Lam [regeringsleder i Hongkong, red.], at den igangværende lovændring ikke ville blive taget af bordet. Det fik blot endnu flere til at tilslutte sig vores demonstrationer. Samtidig har udbredt politivold og folk, der har slået sig selv ihjel i protest mod lovændringen, betydet, at folk i Hongkong simpelthen har nægtet at lægge sig fladt ned. Folk i Hongkong er desperate. Vi frygter for vores fremtidige frihed, og derfor er vi tvunget til at råbe op.

RÆSON: Carrie Lam har nu sagt, at hun vil trække ændringen af udleveringsloven tilbage, som var den oprindelige anledning til masseprotesterne. I vælger dog fortsat at demonstrere. Hvorfor forlanger I mere?
WONG: Her er det vigtigt at være helt klar i mælet: Hun har ikke trukket noget lovforslag tilbage. For det første har hun kun sagt, at hun i oktober vil foreslå at trække forslaget tilbage. Så teknisk set er lovændringen stadig aktuel. For det andet stoler vi ikke på Carrie Lam. Da vi for tre måneder siden første gang protesterede mod lovforslaget, svarede regeringen tilbage med at optrappe politiets magtanvendelse. Og i dag fortsætter politiet med at jage og indhente demonstranterne. På den ene side siger hun, at hun vil trække lovændringen tilbage. På den anden side fortsætter politiet med at slå brutalt ned på vores demonstrationer. Samtidig har ni mennesker indtil videre begået selvmord for den her sag. Så vi kan ikke bare acceptere sådan et ”kompromis” med regeringen.

 

Ni mennesker indtil videre begået selvmord for den her sag. Så vi kan ikke bare acceptere et ”kompromis” med regeringen
_______

 

RÆSON: Du siger, at ni mennesker har taget deres eget liv for den her sag. Hvordan ved I, at de har givet deres liv for jeres sags skyld?
WONG: De plejer at skrive det på Facebook eller fortælle det til deres nærmeste, inden de springer ud fra bygninger. De skriver og fortæller om, hvordan man bør gøre modstand mod lovforslaget. De fleste lyder noget i af retning af: ”Undskyld. Tak til jer alle. Giv ikke op”. Det understreger igen, hvor desperat situationen er i Hongkong.

RÆSON: Hvad forlanger I udover, at lovforslaget bliver trukket tilbage?
WONG: Folk har givet deres liv for sagen. Vi stopper kun, når samtlige af vores krav er opfyldt. For det første skal forslaget om lovændringen i udleveringsloven være trukket helt tilbage. For det andet skal myndighederne trække deres stempling af os som ”uromagere” tilbage. Med det mærkat kan de sende os i fængsel, så derfor skal den klassifikation ændres officielt. For det tredje skal de løslade og frifinde alle de aktivister, der er blevet arresteret som følge af vores protester. For det fjerde forlanger vi en undersøgelse af politivolden. Det sidste er, at præsident Carrie Lam træder tilbage, og at vi får et frit valg af en ny leder.

RÆSON: De krav kan lyde helt rimelige i andre landes kontekst, men er de overhovedet mulige i et land som Kina?
WONG: Systemet ”et land, to systemer” [som indebærer, at Hongkong har en udstrakt grad af selvstændighed overfor resten af Kina, red.], som vi har i Hongkong forudsætter netop, at det er det mindste, vi kan regne med.

RÆSON: Det system vil dog kun fortsætte til 2047 ifølge den kinesisk-engelske fælleserklæring. Er jeres mål realistiske med den korte tidshorisont?
WONG: Vi forlanger det, da vores forfatning, Basic Law, stadfæster et frit, almindeligt valg. Vi skal kunne vælge vores egen præsident og lovgivende forsamling. Det har vi endnu ikke haft mulighed for. Når Beijing har afgivet det løfte, bør de følge det.

 

Vi har ingen andre muligheder end at forsætte nu. Hvis vi stopper nu, vil det netop give Kina anledning til at accelerere dets kontrol over Hongkong. Der er ingen vej tilbage
_______

 

RÆSON: Der er dog en masse mennesker i Hongkong, som frygter, at protesterne i dag blot vil gøre situationen værre, end den allerede er. Kina kan se det som en anledning til at undertrykke jeres demokratiske rettigheder, såsom forsamlings- og ytringsfrihed, fuldstændig. Deres ressourcer er langt større end jeres. Svarer de her protester ikke til at løbe ind i en mur med hovedet først?
WONG: Vi har ingen andre muligheder end at forsætte nu. Hvis vi stopper nu, vil det netop give Kina anledning til at accelerere dets kontrol over Hongkong. Der er ingen vej tilbage. Men jeg erkender, at jeg er utopist. Og jeg er ikke den eneste. Ingen havde regnet med, at Sovjetunionen ville falde. Ingen havde forestillet sig, at Berlinmuren ville falde. Så alt, vi kan gøre, er at forsætte.

RÆSON: Vil de to millioner mennesker forsat kunne kæmpe for den utopi? Bliver folk ikke trætte af at kæmpe for usandsynlige krav?
WONG: Der er ingen tvivl om, at alle er trætte. Alle er bange. Men når man går hjem fra protesterne og ser på optagelser af, hvordan politiet slår os – voksne såvel som børn – som beder om nåde, så føler man et ansvar for den her sag og for at beskytte hinanden og Hongkong. Et sted, hvor vores forældre og bedsteforældre levede, og hvor vores børn i fremtiden skal leve. Vi beskytter vores egne børns fremtid, og vi kan ikke gøre andet.

RÆSON: Her nævner du en anden vigtig del af protesten: frygten. Kinesiske kampvogne er set krydse grænsen til Hongkong, de har arresteret en masse aktivister og brugt tåregas og politistave. Er situationen i Hongkong begyndt at ligne det, der skete på Den Himmelske Freds Plads i 1989?
WONG: Her skal man huske, at det er præcis det, Kina ønsker at gøre. De truer os lige nu. Vi ved ikke, hvornår de vil accelerere deres magtanvendelse, eller hvorvidt de overhovedet vil gøre det. Lige nu forsøger de at skræmme os, ligesom politiet har gjort hver dag. De slår os, kalder os ”kakerlakker” og bruger ’hvid’ terrorisme, hvor de afskrækker folk fra at kritisere systemet. Eksempelvis er ansatte hos Cathay Pacific blevet fyret for at ytre sig kritisk – selv et ”like” på Facebook kan føre til en afskedigelse. Formålet er at kontrollere os og folket i Hongkong. Det er den kinesiske måde at slå ned på modstand, og der bliver vi nødt til at sige nej – på fredelig vis.

 

De sigter efter vores hoveder med tåregas og plastikkugler og forsøger at slå os ihjel. Bagefter kalder de os voldelige
_______

 

RÆSON: Nu nævner du, at I er fredelige. Vi har dog set optagelser fra Hongkong med demonstranter, der kaster med sten mod politiet og banker politimænd. Hvad synes du om, at demonstranter på jeres side kan ty til vold?
WONG: 99 pct. er fredelige demonstranter. Det er meget sjældent, at vi benytter vold, men man er også nødt til at se på, hvad vi er oppe imod. Vi råber og kalder politiet korrupt, hvilket de for bare en måned siden tillod. Men inden for den sidste uge har tonen fået en anden lyd. Forleden spurgte en dreng politiet, ”hvor er din samvittighed?”. Politiet svarede igen med 5-10 politimænd, der pressede ham mod fortovet og slog ham med stave, indtil de slog hul på hans hoved. Det er, hvad der sker i Hongkong lige nu. Jeg synes derfor ikke, at man kan kalde os voldelige sammenlignet med politiet. De sigter efter vores hoveder med tåregas og plastikkugler og forsøger at slå os ihjel. Bagefter kalder de os voldelige. Så hvem kan klandre demonstranterne for at hade politiet? Jeg siger ikke, at voldelig adfærd fra demonstranter kan forsvares, men når politiet bruger vold, er de beskytter af staten, mens demonstranter bliver arresteret.

RÆSON: Du nævner, at politiet bruger vold. Mange af disse politimænd er selv fra Hongkong. Hvorfor støtter de ikke jeres sag, hvis I kæmper for Hongkongs frihed?
WONG: De er hjernevaskede. Politiet har mange krav, når de hyrer politimænd. De skal være lydhøre og helst ikke have en fornemmelse af retfærdighed eller kritisk tænkning. De skal bare adlyde ordrer. Hvis man taler med dem om politik eller menneskerettigheder, så ved de ikke meget. De har en meget maskulin mentalitet, hvor de bruger magt til at kontrollere. Det er simpelthen sådan, at de er trænet.

 

Vi tror ikke, at Kina ønsker at tabe ansigt over for det globale samfund. Det ville nemlig være en indrømmelse af, at Hongkong var en fejltagelse, og at Kina-modellen, ”et land, to systemer”, ikke virker
_______

 

RÆSON: Realiteten er, at Kina højst sandsynligt ikke vil bøje sig for jeres krav, og at I ikke ønsker at gå på kompromis med dem. Samtidig siger du, at myndighederne bliver mere og mere aggressive i deres respons. Hvad kan det ende med?
WONG: Folk dør allerede nu. Vi taler om demonstranter, der er parate til at dø for sagen. Det er præcis, hvorfor vi som organisation ikke har tænkt os at stoppe. Realiteten er, at Kina sagtens kunne intervenere militært, men forhåbentligt ville det give genlyd i verdenspressen. Vi tror ikke, at Kina ønsker at tabe ansigt over for det globale samfund. Det ville nemlig være en indrømmelse af, at Hongkong var en fejltagelse, og at Kina-modellen, ”et land, to systemer”, ikke virker. Kina bliver nødt til at være meget forsigtige med sådan en reaktion. Selvom Kina ikke vil indrømme det, har ”et land, to systemer” været en fiasko. Hvis andre lande indser det, så vil det forhåbentligt afskrække dem fra at have tiltro til Kina.

RÆSON: Du skal i næste uge rundt i Europa for at tale med vestlige aktører. Hvorfor det?
WONG: Det internationale pres er yderst vigtigt. Det er lykkedes os at samle næsten en tredjedel af Hongkong på gaden. Det næste, vi skal gøre, er at opbygge støtte fra fx FN, EU og enkelte lande. Man skal huske på, at Hongkong er en international by, hvor forskellige lande og internationale virksomheder investerer. De er alle interessenter i den her sag, og de har en stemme til at råbe op om Hongkongs situation. Forhåbentligt vil et sådant pres kunne mærkes i Beijing.

RÆSON: Men indtil videre har vestlige aktører i høj grad siddet på deres hænder. Hvad betyder det for jer?
WONG: Vi kan kun fortsætte med at prøve. Det er en svær situation, fordi vi ved, at ingen ønsker at sanktionere Kina direkte. Vi vil prøve at fortælle forskellige aktører, hvad der reelt sker i Hongkong. Vi står i en yderst desperat situation: Ikke nok med de politiske sager, er der humanitære kriser som følge af protesterne. Vi bliver først banket til blods af politiet. Derefter bliver vi nægtet adgang til lægehjælp og tilladelse til at ringe til vores forældre eller advokater. Og så kalder de os ”uromagere”. Det ønsker vi, at hele verdenen skal vide, da brutaliteten og frihedsberøvelsen af aktivister i Hongkong er blevet negligeret. Vestlige demokratier bør åbne deres øjne op for, hvad der sker i Hongkong. Det er ikke længere blot protester. Det, vi ser, er en humanitær krise.

RÆSON: Den danske regering har indtil videre været tavs om situationen i Hongkong. Hvordan kan man som politiker i Danmark hjælpe jeres sag?
WONG: Verbal støtte hjælper ikke nødvendigvis, men vi frygter, at Kina vil se passiviteten som en mulighed for en endnu mere aggressiv tilgang. Det kan presse den allerede sammenbidte situation, der kun er blevet værre over de seneste par uger. Solidaritet burde være helt basalt fra et land som Danmark. Situationen i Hongkong er ekstremt seriøs. Jeg kan ikke understrege dette nok. Og hvis ikke situationen i dag er nok til, at vestlige aktører støtter os i kampen for basale demokratiske spilleregler, hvornår så?

Vi forstår, at vestlige europæiske lande og USA for alt i verden ikke ønsker at eskalere konflikter med Kina – de ønsker naturligvis ikke krig. Men det, Kina gør i Tibet, Mongoliet og nu Hongkong, er ikke langt fra krig. Hvis andre lande ikke snart begynder at støtte Hongkong, så er vi bange for, at Kina vil få indflydelse nok til, at støtten bliver ubrugelig. ■

 

Hvis andre lande ikke snart begynder at støtte Hongkong, så er vi bange for, at Kina vil få indflydelse nok til, at støtten bliver ubrugelig
_______

Apropos denne artikel:

Forårsnummeret ude nu: Hvad verden vil fortælle Trump

Peter Lautrup-Larsen: Er Troels Lund det eneste alternativ til Mette Frederiksen?

Kristian Sloth: Lars Løkke og Helle Thorning bærer hovedansvaret for de danske farvandes død

Malthe Munkøe i RÆSONs nye trykte nummer: Udviklingen i USA og Kina placerer Europa i et dobbeltchok

Krisecast med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Påskekrisen i 1920 formede det moderne danske demokrati

Dennis Kristensen: Denne gang er afskeden med USA utvetydig