01.07.2019

”Danmark producerer omkring 28 mio. svin om året. Den produktion er baseret på import af soja, grisetransport og eksport til lande som Japan og Kina. Det involverer en meget stor mængde transport, som udleder CO2, hvilket – sammen med overbelastning af det danske landskab – i alvorlig grad gør dansk landbrug til en del af klimakrisen.”

Interview af Birk Kotkas

RÆSON: Du har fra start været meget kritisk over for landbrugspakken fra 2015, som blandt andet afskaffede randzonerne omkring vandløb og tillod landmænd at tilføre 20 procent mere kvælstof end hidtil? Hvorfor er den så problematisk?
MARKAGER: Det er den, fordi Folketinget i midten af 1980’erne tog en politisk beslutning om, at vi skal have et godt vand- og havmiljø. Derudover har Danmark tilsluttet sig EU’s vandramme- og havstrategidirektiver, og de forpligter begge Danmark til at opnå ’god økologisk tilstand’. Miljø- og Fødevareministeriet har bedt os om at beregne, hvad der kræves for at opnå ’god økologisk tilstand’, og i den forbindelse har vi beregnet, at det på nationalt plan er nødvendigt med en reduktion af kvælstoftilførslen på cirka en tredjedel. Det sidste er forpligtende for Danmark, og beslutningen tilbage fra 1980’erne er en politisk beslutning i Folketinget. Begge dele forpligter os til at reducere næringsstofudledningerne i de danske fjorde og vandområder. På den baggrund mener jeg, at det er i strid med de forpligtigelser, at man vedtog en landbrugspakke, som fører til en øget tilførsel af næringsstoffer.

RÆSON: Hvilke konsekvenser vil den øgede næringsstoftilførsel have for fjorde og havmiljøet?
MARKAGER: Det kommer til at betyde, at vandet bliver mere uklart, og at vi får mindre ålegræs på bunden, hvilket har en række negative effekter på fiske- og miljøtilstanden generelt. Derudover vil det føre til mere iltsvind, og det accelererer så en frigørelse af næringsstoffer fra bunden. På den måde kommer man ind i en ond cirkel, hvor der bliver endnu højere algeproduktion, som så genererer endnu mere iltsvind. Når ålegræsset forsvinder, så forsvinder ålegræssets evne til at binde næringsstofferne ligeledes, og det betyder, at der bliver endnu flere næringsstoffer til rådighed for de mikroskopiske alger i vandet, hvilket er den primære årsag til det uklare vand. Så alt i alt betyder det et dårligere havmiljø på en række områder.

RÆSON: Landbruget lovede i forbindelse med vedtagelsen af landbrugspakken fra 2015 at reducere udledningen af kvælstof med 1451 tons årligt frem til 2018 og med 2907 tons frem til 2021. Det har vist sig, at udledningen i 2018 var blevet reduceret med 12 tons årligt. Var det en fejl at gøre reduceringen frivillig?
MARKAGER: I udgangspunktet vil jeg ikke tage stilling til, hvilke virkemidler man vil bruge til at begrænse landbrugets udledning af næringsstoffer. Det er fuldstændig klart, at langt hovedparten af kvælstof og fosfor kommer fra landbruget. Dermed er det helt evident, at det er den sektor, man skal sætte ind over for. Hvordan man skal gøre det, ved jeg ikke, om jeg skal tage stilling til. Det står dog klart, at de her kollektive virkemidler, hvor landbruget tager jord ud af drift og anlægger vådområder eller rejser skov, ikke har vist sig at være særligt effektive tidligere.

 

Vi har en landbrugsdrift, som er langt mere intensiv, end landskabet og havmiljøet kan holde til
_______

 

RÆSON: Er Danmark et grønt foregangsland?
MARKAGER: Nej, det er Danmark helt sikkert ikke på det her område. Vi har en landbrugsdrift, som er langt mere intensiv, end landskabet og havmiljøet kan holde til. Som sagt udleder vi mange flere næringsstoffer, end havmiljøet kan tåle, og samtidig har udledningen af fosfor haft mange negative konsekvenser for søerne og dele af vandløbene. På land fører kvælstof til en forarmelse af vegetationen, altså til en reduceret biodiversitet. Populært sagt så bliver orkideer skiftet ud med brændenælder. Derudover har den intensive landbrugsdrift også en tydelig negativ klimaeffekt. Der frigøres meget store mængder CO2 fra det, man kalder lavbundsjorde. Det er de jorde, der ligger nederst i ådalene ned til åen, og til en vis grad de jorde der ligger ud til fjordene.

Ifølge beregninger kommer 7 procent af Danmarks samlede CO2-udledning fra den CO2, der frigøres, når tørv eller gamle planterester, der er akkumuleret i de her jorde, bliver nedbrudt. Dertil kommer klimaeffekterne af specielt lattergas og af kvælstof, når det omsættes i jorden. Dansk landbrug har en meget tydelig negativ effekt på både klima, vandmiljø og naturen generelt på grund af næringsstoffer og biodiversitet. Derfor synes jeg ikke, at man kan sige, at vi er et grønt foregangsland på dette område.

Når jeg siger, at det er for intensivt, skyldes det kombinationen af, at man dyrker cirka to tredjedele af Danmarks areal, og at man dræner store dele af areal, og at man et højt forbrug af gødning. Det, der er behov for, er både en reduktion af arealet, der bruges til intensiv landbrugsdrift, samt intensiteten af det, altså næringsstoftilsætningen.

Når man dyrker marginaljordene, så hænger det tæt sammen med den landbrugsstøtte, der kommer fra EU på omkring 2.000 kr. pr. hektar. Hvis en landmand har et gennemsnitligt udbytte, vil den direkte hektarstøtte måske udgøre en tredjedel eller halvdelen af det økonomiske udbytte. Når vi kommer ned på de virkelig dårlige jorde, så vil hektarstøtten nærmest dominere, og sådan set være den eneste grund til, at man dyrker jorden. Derfor er en del af problemet, som jeg og mange miljøøkonomer ser det, simpelthen EU’s hektarstøtte. Så fjerner man den, vil prisen landbrugsjorden blive reduceret med måske en tredjedel.

RÆSON: Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug og Fødevarer fremsatte i februar et fælles klima- og naturudspil, der blandt andet indebærer udtagning eller ekstensivering af driften på op til 100.000 hektar landbrugsjord i løbet af få år. Hvilken betydning vil det have for miljøet, hvis det bliver gennemført?
MARKAGER: For det første er det meget positivt, at dansk landbrug overhovedet foreslår, at man udtager landbrugsjord. I mange århundreder har det nemlig været et paradigme for landbruget, at man skulle dyrke landet så intensivt som muligt. I flere hundrede år har man tørlagt søer, drænet vådområder og opdyrket heden. Det er et historisk opgør med det mind-set – det er den positive side. Det, man så kan sige om det udspil, er, at 100.000 hektar er alt for lidt. Næsten alle fagfolk er enige om, at der er brug for en udtagning af minimum 15 procent af landbrugsarealet, hvilket cirka svarer til 400.000 hektar. Det andet er, at der jo ikke var nogen enighed om finansieringen af udspillet, og det er selvfølgelig et meget væsentligt punkt.

RÆSON: Kritikkerne vil jo sige, at hvis vi skærer ned på det danske landbrug, flytter det til udlandet, hvor det hele er meget værre. Er du enig i det?
MARKAGER: Det er jeg uenig i. Jeg mener ikke, at dansk landbrug er specielt klimavenligt. Det kan godt være, at dansk landbrug har nogle meget højteknologiske løsninger på for eksempel staldventilation, forsuring af gylle og tildeling af gødning med GPS og droner og i den forstand er effektivt og højteknologisk. Den meget høje intensitet af dansk landbrug i det danske landskab trækker dog i alvorlig grad i den modsatte vej. Derudover producerer Danmark omkring 28 mio. svin om året. Den produktion er baseret på import af soja, grisetransport og eksport til lande som Japan og Kina. Det involverer en meget stor mængde transport, som udleder CO2, hvilket – sammen med overbelastning af det danske landskab – i alvorlig grad gør dansk landbrug til en del af klimakrisen. Ligeledes indebærer det import – og dermed dyrkning – af soja i særligt Sydamerika. Det har også en negativ miljøeffekt.

Derudover er det meget svært at argumentere for, at masseproduktionen af svinekød og mejeriprodukter er bæredygtig i en verden med store klimaproblemer. Det betyder ikke nødvendigvis, at jeg går ind for, at man skal være vegetar, men vi spiser selv omkring 5 procent af det svinekød, som vi producerer, resten bliver eksporteret. Jeg har svært ved at se, at det er bæredygtigt på længere sigt.

 

Det betyder noget, hvor intensivt du dyrker landskabet. Den intensive brug af landskabet i Danmark betyder, at man tager lavbundsjorde i drift, som ud fra et klimaperspektiv er særdeles uegnede
_______

 

RÆSON: Du mener altså ikke, at der er fagligt belæg for, at det ville skade klimaet, at produktionen af svin rykker fra Danmark til for eksempel Tyskland og Polen?
MARKAGER: Nej, det mener jeg ikke. Det betyder noget, hvor intensivt du dyrker landskabet. Den intensive brug af landskabet i Danmark betyder, at man tager lavbundsjorde i drift, som ud fra et klimaperspektiv er særdeles uegnede. De indeholder en stor mængde gamle planterester som tørv, der indeholder kulstof bundet fra atmosfæren, som nu ligger i jorden. Det kulstof mobiliseres og udledes som CO2 i atmosfæren, når man dyrker disse jorde. Man kan både måle og se direkte, at tørvejorde simpelthen synker med op til en meter. Det er tørven, der forsvinder op i luften, og det svarer fuldstændig til fældning af regnskoven i troperne, hvor man nedbryder de puljer af organisk stof, der ligger i landskabet. Ud fra et klimaperspektiv er det negativt.

RÆSON: Du skrev i et debatindlæg til Altinget i 2016, at der på sigt kan udledes op til 60.000 eller 70.000 tons kvælstof om året i forhold til det nuværende mål om at komme ned på 42.000 tons, som gælder nu, under forudsætning af at fjordenes tilstand bliver forbedret. Vil du ikke uddybe, hvordan det hænger sammen?
MARKAGER: Der er to vigtige forhold ude i fjordene: Det ene er forekomsten af iltsvind. For når havbunden bliver ramt af iltsvind, så frigøres kvælstof og fosfor fra havbunden og til vandsøjlen, hvor det giver anledning til ny plantevækst. Algerne falder så ned til bunden og bliver til mudder, hvilket giver anledning til nyt iltsvind. Det er en negativ spiral, som kan føre til et dårligere vandmiljø. Vi skal dermed have nedsat udslippet af næringsstoffer til et niveau, hvor iltsvindet stopper. Når det sker, så vil næringsstofferne i højere grad bindes permanent nede i havbunden og dermed ikke mere være tilgængelige for algevækst oppe i vandsøjlen.

Det er det ene vigtige paradigmeskift. Det andet omhandler ålegræsset. Ålegræsset optager næringsstoffer, og binder dem permanent i biomassen. Det er en plante, der lever i lang tid, og dermed bliver næringsstofferne ikke tilgængelige for de mikroskopiske alger i vandet, og det giver en positiv effekt. Tilførslen af næringsstof til algerne begrænses, og vandet bliver klarere, og så kan ålegræsset brede sig længere ud. Når man får genskabt den situation, vil fjordene virke som et naturligt filter for næringsstoffer, så de næringsstoffer, der tilføres fra åmundingen, hurtigt bliver optaget i ålegræsset, sådan at det også stabiliserer havbunden. Det betyder, at når det blæser, vil bølgerne ikke komme ned og få fat i havbunden og hvirvle mudder op. Vandet bliver klarere, og iltsvindet vil blive reduceret. Når vi engang kan nå den tilstand, så har vi et robust havmiljø, som godt kan håndtere en lidt større næringsstoftilførsel.

Der er dog et væsentligt perspektiv på det her, og det er klimaforandringerne. Vi har set en stigning på vandtemperaturen på omkring én grad eller lidt mere over de sidste årtier, og det har en tendens til at give mere iltsvind. Vi er derfor lidt inde i et kapløb i forhold til, om vi når at opnå en forbedring og et robust havmiljø, inden klimaforandringerne gør det sværere eller måske umuligt. I virkeligheden ville det på længere sigt være i dansk landbrugs interesse, at man så hurtigt som muligt får genetableret et godt og robust havmiljø. Det giver nogle bedre produktionsforhold for dansk landbrug i de næste årtier. Det er desværre det modsatte, man har gjort med landbrugspakken.

RÆSON: Det virker som om, at der er en del egeninteresse for landbruget i at forbedre forholdene i fjorde og vandmiljøet. Hvorfor er der så ikke blevet gjort mere på området?
MARKAGER: Jeg tror måske, at man vælger at høste de kortsigtede fordele, fx at give lov til at bruge mere kvælstof, som man gjorde ved landbrugspakken, og overser de mere langsigtede perspektiver. Det er også muligt, at man fra landbrugets side tror, at man kan få gennemført en politisk accept af, at vi bare har et dårligt havmiljø – det er jo et politisk valg. Man kan sagtens fra politisk side vælge at sige: „Vi accepterer uklart vand, iltsvind og at fiskene er væk, fordi vi ønsker et højintensivt landbrug med et højt tab af næringsstoffer‟. Man kan bare ikke have begge dele. Man kan ikke både have et godt havmiljø og et landbrug, som taber så mange næringsstoffer, som tilfældet er nu.

 

Det bliver sværere og sværere at få et robust havmiljø, og jo længere vi venter, desto større skal reduktionen af næringsstoftilførslen være
_______

 

RÆSON: Hvad vil konsekvenserne være, hvis man ikke får forbedret vandmiljøet?
MARKAGER: Det er de fremtidige generationers politiske valg, men det bliver sværere og sværere at få et robust havmiljø, og jo længere vi venter, desto større skal reduktionen af næringsstoftilførslen være. For seks år siden beregnede vi, at man blev nødt til at reducere udledningen af kvælstof fra 57.000 tons til 42.000 tons kvælstof om året. Jeg tror, at fremtidige beregninger vil vise, at man skal længere ned end 42.000 tons. Samtidig er de faktiske tilførsler steget til over 60.000 tons, så gabet mellem det, man tilfører, og det, man skal ned på, er blevet større. Dermed er kravene til reduktion i landbrugets udslip også større. Det bliver sværere og sværere at opnå det her, og de økonomiske konsekvenser bliver derfor også større.

RÆSON: Vil det sige, at hvis man i en årrække vælger at udlede mindre og får genoprettet vandmiljøet, så vil man i virkeligheden kunne ende et sted, hvor man er i dag, med et udslip på omkring 60.000 tons?
MARKAGER: Ja, det vil helt klart være min vurdering. Vi ødelægger de fremtidige muligheder for landbrugsdrift – eller reducerer dem i hvert fald.

RÆSON: Du blev for nylig truet med sagsanlæg fra Bæredygtigt Landbrug på baggrund af dine udtalelser om kvælstof og landbrugspakken. Deres advokater skrev i et brev, at du havde ti dage til at dokumentere eller trække dine „synspunkter‟ tilbage. Hvordan vil du beskrive organisationens ageren i sagen?
MARKAGER: Bæredygtigt Landbrug har tit være meget højrøstede omkring de her forhold, og de har højlydt kritiseret det arbejde, vi har lavet på Aarhus Universitet. Det har været svært at få en saglig dialog om de her ting. Eksempelvis hævder de, at det, vi laver, ikke er baseret på målinger, hvad der er faktuelt forkert. Eller at vi skulle have en særlig interesse i at komme frem til nogle bestemte resultater, hvilket også er faktuelt forkert. Vi løser kun den opgave, som vi har fået af den danske stat.

Derudover siger de nogle gange ting, som fagligt set er decideret forkert eller noget vrøvl, fx at nitrat er godt for vandmiljøet, fordi det indeholder ilt, hvilket ikke er relevant. Det er svært at komme i en konstruktiv dialog med Bæredygtigt Landbrug, blandt andet når de kritiserer påstanden om, at udledningerne af kvælstof stiger. Fra 2010 til nu er de steget med omkring 700 tons om året, og det er altså fakta! Det er de tal, som en anden gruppe fra Aarhus Universitet har opgjort år for år, og det er relativt simpelt at lave den statistiske analyse, der viser, at disse tal rent faktisk er stigende.

RÆSON: Var det så ikke lettere bare at sende dokumentationen til Bæredygtigt Landbrug, når de nu efterspørger det i brevet?
MARKAGER: De har dokumentationen. De har jo adgang til NOVANA-rapporten [Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur, red.] om vandløb. Da de skrev til mig, vedlagde de en graf, som viser en stigende tilførsel af kvælstof år for år! Derfor har jeg ikke tiltro til, at man kan overbevise dem med argumenter. Den måde, det bliver fremført på, hvor man har ti dage til at trække påstandene tilbage eller dokumentere dem, er præmisser, jeg simpelthen ikke vil arbejde på. Jeg svarer meget gerne på henvendelser fra borgere, jeg er ofte ude at holde foredrag om det her, og jeg vil meget gerne formidle de her forhold, men ikke under trusler om noget som helst.

RÆSON: Hvorfor tror du så, at de har gjort det, hvis de har dokumentationen?
MARKAGER: Jeg tror, at et muligt motiv kan være, at de ønsker et true eller intimidere forskere til ikke at indgå i den her debat, og det ved jeg, at de har succes med et stykke ad vejen. Jeg har en del kollegaer, som ikke ønsker at deltage i debatten, fordi tonen er så hård og ofte usaglig. De føler det intimiderende og ubehageligt at skulle deltage i sådan en debat.

 

Jeg tror, at et muligt motiv kan være, at [Bæredygtigt Langbrug] ønsker et true eller intimidere forskere til ikke at indgå i den her debat, og det ved jeg, at de har succes med et stykke ad vejen
_______

 

RÆSON: Hvis Bæredygtigt Landbrug skulle gå hen og vinde denne sag, hvordan tror du så, at det ville stille forskere som dig i fremtiden?
MARKAGER: Jeg kan ikke forestille mig, at de skulle vinde sagen. Men forestil dig, at en læge, der udtaler, at tobaksrygning er skadeligt og giver lungekræft, bliver sagsøgt af en tobaksproducent. Eller forestil dig en forsker, der siger, at klimaforandringerne skyldes kulkraftværkers udledninger, og så bliver sagsøgt af kulkraftværket. Det vil jo fuldstændig fjerne grundlaget for en demokratisk debat om miljø og sundhed, hvis forskere ikke kan udtale sig om den viden, de har, uden at risikere et sagsanlæg. Derfor kan jeg slet ikke forestille mig, at de får ret, og jeg kan heller ikke forestille mig andet, end at der vil komme massiv opmærksomhed på det. Det vil være meget vigtigt for universiteterne at bevare deres troværdighed, og at man kan regne med, at universitetsansatte forskere formidler deres forskning og viden uden at være bange for sagsanlæg eller andre repressalier fra interessegrupper.

Det handler om en interessegruppes økonomiske interesser overfor samfundets behov for viden og en oplyst debat om sundhed og miljøforhold. Der er altid nogle modsatrettede interesser her, som selvfølgelig skal afvejes i en politisk proces, men processen kan jo kun foregå på en meningsfuld måde, hvis alle kan ytre sig frit uden at være bange for repressalier, sagsanlæg eller urimelige beskyldninger.

RÆSON: Hvad var målet med at offentliggøre brevet?
MARKAGER: Det kom frem, at Bæredygtigt Landbrug havde omtalt det i deres interne nyhedsbrev som såkaldt ’landbrugsskadelig virksomhed’, og det mente jeg, at folk burde vide. Der var en journalist, der henvendte sig og sagde, at han havde set det her i Bæredygtigt Landbrugs interne nyhedsbrev. Så lagde jeg selvfølgelig kommunikationen frem og sagde: „Det er rigtigt, her er brevet og mailen, og det her er sagsforløbet‟. Jeg forklarede både, hvorfor jeg står ved mine udtalelser, og at jeg ikke har ønsket at indgå i en dialog med Bæredygtigt Landbrug på de præmisser, som de har sat op.

RÆSON: Hvordan ser du generelt mulighederne for at fremføre kritik inden for miljø- og klimaområdet i Danmark?
MARKAGER: På en måde er det rigtig fint. Jeg har jo fået fuld støtte fra Aarhus Universitet, og jeg ved, at nogle af mine kollegaer fra andre universiteter også har fået støtte, når der har været forsøg på at intimidere dem med for eksempel urimelige aktindsigter eller andre ting. Omvendt havde den tidligere regering [VLAK-regeringen, red] en plan om at udlicitere myndighedsbetjeningen. Det ville betyde, at man med mellemrum skulle udlicitere opgaverne med myndighedsbetjeningen inden for de forskellige områder, der i dag er placeret på DTU og Aarhus Universitet. Det ville være ekstremt skadeligt for den offentlige debat på miljø- og klimaområdet. Både institutionerne og den enkelte forsker ville i så fald hele tiden vide, at hvis man siger noget, som bliver opfattet negativt af den siddende regering, kan man risikere, at området bliver flyttet til en anden institution inden for de næste få år. Det er rigtig strategisk tænkt, hvis man ønsker at lægge låg på debatten, men det ville virkelig være skadeligt for den offentlige debat på området.

RÆSON: Hvor stærke er de kræfter, der modarbejder de tiltag, der skal til for at sikre et godt vandmiljø?
MARKAGER: Bæredygtigt Landbrug har 3.000-4.000 medlemmer, og det er hovedsageligt de store jordejere. Det vil sige, at medlemmerne ejer måske 30-40 procent af Danmarks areal. Det er en indflydelsesrig gruppe af mennesker med store ressourcer, som de også har bragt i spil. De har tidligere haft et tæt samarbejde med Liberal Alliance om at tilrettelægge landbrugspolitikken, og de har også haft ministre til at tale på deres landsmøder. På den måde har de haft tæt kontakt til de politiske beslutningstagere og mange ressourcer til rådighed. Selvfølgelig er der stærke kræfter, der modarbejder disse tiltag, da der er store økonomiske interesser på spil. Værdien af den danske landbrugsjord ligger på omkring 300-400 mia. kroner, så det er mange penge, der er bundet op på det her. Det tal vil selvfølgelig ikke falde til nul, blot fordi man indfører nogle restriktioner, men det vil falde noget og dermed være negativt for de interessegrupper.

 

Det er nogle relativt komplekse problemstillinger, så der er behov for en tæt og god dialog mellem forskere, fagpersoner, interesseorganisationer og selvfølgelig de politikere, der skal tage de konkrete beslutninger
_______

 

RÆSON: Tror du, at det vil gøre nogen forskel for diskussionen, at der ser ud til at komme et rødt flertal?
MARKAGER: Ja, det vil formentlig tvinge landbrugsorganisatorerne til at indgå i en dialog, hvis de vil have indflydelse på, hvordan omstillingen skal foregå. Det er nogle relativt komplekse problemstillinger, så der er behov for en tæt og god dialog mellem forskere, fagpersoner, interesseorganisationer og selvfølgelig de politikere, der skal tage de konkrete beslutninger.

RÆSON: Er du optimistisk omkring, at den grønne omstilling kommer til at lykkes?
MARKAGER: Ja, det er jeg helt klart. Det kan sagtens løses, også uden negative økonomiske konsekvenser for samfundet. Tværtimod tror jeg, at det vil være en økonomisk gevinst for samfundet at få mere biodiversitet og flere rekreative værdier, både i det terrestriske landskab [vedr. landjorden i modsætning til havlandskabet, red.], men også i høj grad i vandmiljøet. Det, folk efterspørger, er jo oplevelser, ikke fødevarer. Det handler ikke om, i gammeldags forstand at spise sig mæt, det handler i højere grad, om de oplevelser du kan få i landskabet, enten ved at stå at fiske ørred langs kysten eller ved at vandre i et vådområde med en høj diversitet af planter og mange fugle eller se på marsvin langs fjorden. Det er den type oplevelser, som folk i hele verden søger og allerede i dag rejser til Danmark for at få.

Jeg tror, at det er af langt større værdi, både økonomisk men også for os selv. Vi får større livskvalitet ved at få nogle større rekreative muligheder, og de fordele tror jeg, både i strengt økonomisk forstand men også i livskvalitet, opvejer de negative effekter på selve landbrugsoutputtet. Vi har både de tekniske muligheder og den nødvendige faglige viden til at gøre det. Langt hen ad vejen har vi styr på, hvordan næringsstofferne bevæger sig rundt i landsskabet, og hvilke effekter de har. Vi har også rigtig meget viden om klimaeffekterne, så vi kan sagtens løse de her problemer. Måske kan vi endda blive et foregangsland i den forstand, at vi kan blive et land, der designer vores landskab meget effektivt, på baggrund af teknologisk overvågning på et højt niveau og ved brug af modeller til at optimere beslutningsprocesserne. Jeg er optimist, vi kan sagtens løse det her problem, hvis vi vil. ■

 

Måske kan vi endda blive et foregangsland i den forstand, at vi kan blive et land, der designer vores landskab meget effektivt, på baggrund af teknologisk overvågning på et højt niveau og ved brug af modeller til at optimere beslutningsprocesserne
_______

Apropos denne artikel:

Rasmus Emborg: Vi må se i øjnene, at Ruslands gamle imperiedrømme er ved at blive til virkelighed

Jens Ladefoged Mortensen: Trumps toldkrig viser, at tyngdepunktet har flyttet sig væk fra Vesten – hvis det overhovedet findes længere

Vil Silicon Valley redde eller smadre Vesten? Mikkel Vedby med Anders Theis Bolman i Lille Land, Hvorhen

Pâkzâd og Lindstad: Trump indleder en global toldkrig – Norden viser en bedre vej

Interview med Helen Thompson: Her er rationalet bag Trumps tariffer

Tao Bjørn & T. N. Sørensen i RÆSON SØNDAG: Trump tager fejl, hvis han tror, at Kina ikke kan gengælde handelskrigen. Beijing er klar og forberedt til tænderne