06.02.2019

”Den grønne omstilling vil gå ud over os alle. Indfører man pludseligt store afgifter, vil det ramme socialt skævt. Jeg mener, at vi skal bruge lægge afgifter igen på CO2-udslippet – og så må vi kompensere nogle af dem med de laveste indkomster i Danmark.”

Interview af Eugen Shapiro

RÆSON: Hvad vil være et godt resultat for SF ved folketingsvalget i år?
DYHR: Det vil være at få nogle flere folketingsmedlemmer. Hvis vi ender med at få ti – det vil sige folketingsmedlemmer i hver eneste folketingskreds undtagen Bornholm – vil jeg være ganske glad.

RÆSON: Vil I gerne i regering efter valget?
DYHR: Vi går efter at forhandle en regering – det har vi sagt meget tydeligt. Vi har 15 forhandlingskrav. Men for os handler det om politikken. Belært af sidst kan man sige, at hvor vi i 2015 var meget optagede af bare at komme i regering, kommer det denne gang til at handle om, hvad vi kan få med af politisk indhold i det regeringsgrundlag, vi vil forhandle os frem til.

RÆSON: I fik jer lidt af en lærestreg i sidste valgperiode, hvor I måtte træde ud af regeringen. Hvad har ændret sig siden da, nu hvor I ikke udelukker den mulighed at komme i regering?
DYHR: Det er ikke det at sidde i regering, der er problemet. Det er den førte politik. Og det, at vi havde et regeringsgrundlag dengang, der blandt andet medførte, at vi skulle føre en borgerlig økonomisk politik – det var helt galt. Det red os som en mare, da vi sad i regering. Det vil vi ikke acceptere igen. Vi kender også nogle af de udfordringer, der er ved at sidde i regering – tingene skal gå hurtigt, og det må man håndtere – men det skræmmer os ikke. Vi skal bare være sikre på, at det politiske grundlag er i orden fra begyndelsen.

RÆSON: Er der noget i Socialdemokratiets politik specifikt, som har gjort, at I er mere sikre på, at I kan samarbejde med dem denne gang?
DYHR: Jeg synes, at Mette Frederiksen har et bedre socialt kompas, end Helle Thorning havde.

RÆSON: Hvad er det, der har ændret sig?
DYHR: For eksempel lancerede Socialdemokratiet for nylig et pensionsudspil med fokus på de nedslidte. Det var aldrig sket i en regering med Helle Thorning og Bjarne Corydon i spidsen. Så på den måde er der et helt andet fokus på socialpolitikken og på en mere traditionel socialdemokratisk politik. Men det handler ikke kun om, hvad Socialdemokratiet gør. Det handler også om, hvad SF gør, og hvilke krav man stiller i forhold til at komme i regering – og at man er bevidst om at følge op på dem, mens man sidder i regering.

RÆSON: Hvad er den ideelle partikonstellation i en regering?
DYHR: Vi har foreslået, at der skal være flere partier i regeringen end kun Socialdemokratiet. Hvem det skal være, må afhænge af det politiske grundlag. Det kan godt være, at det skal være en S-SF-regering, men jeg vil ikke udelukke nogen. Det handler blandt andet om at sikre gode forhold for de nedslidte, at bekæmpe fattigdom i Danmark, at lave en ambitiøs klimapolitik og at indføre minimumsnormeringer [en fast grænse på max. tre børn pr. voksen i vuggestuerne og seks børn pr. voksen i børnehaverne, red.].

 

Det handler blandt andet om at sikre gode forhold for de nedslidte, at bekæmpe fattigdom i Danmark, at lave en ambitiøs klimapolitik og at indføre minimumsnormeringer
_______

 

RÆSON: Hvad med Dansk Folkeparti?
DYHR: SF kommer ikke i regering med Dansk Folkeparti. Dansk Folkeparti har sagt meget tydeligt, at de gerne vil i regering med Venstre, så det er ikke en relevant diskussion.

RÆSON: Men Kristian Thulesen Dahl har også fastslået, at Dansk Folkeparti er parate til at samarbejde med Socialdemokratiet.
DYHR: Ja, men han peger stadig på Lars Løkke. Men det er rigtigt, at DF og SF kan samarbejde om nogle konkrete ting. Det har vi gjort herinde [på Christiansborg, red.], blandt andet på områder som social dumping såvel som velfærd, ældre og sundhed, men vi har stadig ikke det samme ideologiske udgangspunkt. De er nationalkonservative; vi er socialister. Så der er nogle grundlæggende forskelle, selvom der er områder, som vi godt kan samarbejde om.

RÆSON: De fleste af jeres mærkesager som velfærd, klima og udviklingsbistand er nogle, I deler med de fleste venstrefløjspartier. Hvad får man hos SF, som man ikke får noget andet sted på venstrefløjen?
DYHR: Kombinationen af 15 specifikke krav. Vi vil både en ambitiøs klimapolitik, men er også optagede af social retfærdighed. På det punkt minder vi meget om eksempelvis Enhedslisten. Men vi er fx ikke enige med Radikale Venstre, når de mener, at pensionsalderen sagtens kan stige endnu mere. Til gengæld er vi enige med Radikale Venstre, når det gælder uddannelse og klima. Så der er en mosaik af ting, vi er enige med de forskellige partier om – heldigvis, for vi skal helst kunne samarbejde. Men der er også forskelle.

RÆSON: I oktober fremlagde I jeres 15 krav til Socialdemokratiet. Skal alle disse krav være opfyldt, før I vil i regering?
DYHR: Jeg forhandler ikke med dig, jeg forhandler med Mette Frederiksen. Og det bliver SF’s landsledelse, der i sidste ende vurderer, om de synes, regeringsgrundlaget er opfyldt i forhold til det, vi ønsker. Men vores 15 krav er dem, vi går ind og forhandler om – meget åbent og ærligt. Vi siger blandt andet, at vi ønsker, at Danmark skal tage kvoteflygtninge igen; det er Socialdemokraterne ikke enige i, så der må vi lægge arm. Men det er vigtigt for SF.

RÆSON: Er der nogle af kravene, der er vigtigere end andre?
DYHR: Der er ét krav, der stikker særligt ud for mig: kontanthjælpsloftet. SF kommer ikke til at sidde i en regering, hvis vi ikke får afskaffet kontanthjælpsloftet.

RÆSON: Er det dét krav, du vil kæmpe hårdest for af de 15?
DYHR: Jeg kommer til at kæmpe for alle 15 krav, men kontanthjælpsloftet er noget særligt. Jeg synes ikke, at man kan have en rød regering i Danmark, som ikke tager sig af de allerfattigste.

RÆSON: Du har tidligere udtalt, at du vil pege på Mette Frederiksen uanset hvad – men det gælder så ikke i forhold til kontanthjælpsloftet?
DYHR: SF peger på Mette Frederiksen, for der er to muligheder: Mette Frederiksen eller Lars Løkke. Lars Løkke kommer SF aldrig til at stemme på. Så vi peger på Mette Frederiksen. Men det er ikke et carte blanche til at føre en hvilken som helst politik. Så hvis vi skal indgå i en regering, så skal kontanthjælpsloftet væk, og hvis vi skal være støtteparti, skal det i hvert fald afskaffes i den første finanslov, for ellers stemmer vi ikke for den. Men før vi kommer så langt, så er jeg ret sikker på, at Socialdemokraterne kommer os i møde.

 

Hvis vi skal indgå i en regering, så skal kontanthjælpsloftet væk, og hvis vi skal være støtteparti, skal det i hvert fald afskaffes i den første finanslov, for ellers stemmer vi ikke for den
_______

 

RÆSON: Hvorfor er du så sikker på det?
DYHR: Fordi politik er en kunst, der handler om, hvor mange mandater man har bag sine forslag. Der er rigtig mange partier i Folketinget, der gerne vil have afskaffet kontanthjælpsloftet. Det er ikke kun SF, der skal nærme sig Socialdemokratiet. Det gælder også den anden vej.

RÆSON: Hvorfor er I så opsatte på et regeringssamarbejde med Socialdemokratiet frem for eksempelvis at indgå en koalition med de andre venstrefløjspartier?
DYHR: Jeg har meget svært ved at se et samarbejde mellem Enhedslisten og Radikale Venstre i en regering – og for den sags skyld også med SF. Der er nogle ting, vi er grundlæggende uenige om, blandt andet den økonomiske politik, pensionsalder, beskatning, og på nogle punkter også velfærd, hvor Radikale Venstre er mere enige med de blå partier. Jeg har ikke hørt Morten Østergaard pege på Pernille Skipper eller nogen anden end Mette Frederiksen, så derfor er det en fiktiv diskussion.

RÆSON: Du har tidligere udtalt, at “kynismen har fået fat i flere partier i rød blok”. Hvad mener du med det?
DYHR: Jeg synes, at der er kommet meget partikynisme eller partiegoisme, der handler om, at man forsøger at tiltrække sig opmærksomhed ved at være ultimativ eller komme med ekstreme meldinger – hvilket klart gavner ens eget parti – frem for at bruge kræfter på at finde fælles fodslag. For eksempel skal vi snart diskutere klima i Folketingssalen, og jeg har lige skrevet til alle partierne og foreslået, at vi når frem til en fælles vedtagelse. Vi er enige om meget – så skulle vi ikke bruge kræfterne på at finde hinanden? Hvis vi hele tiden kun har travlt med at snakke om os selv, kommer vi ikke særligt langt med de politiske sager.

RÆSON: Men er det, du kalder partikynisme, ikke et udtryk for, at der er en reelt voksende kløft mellem partierne på venstrefløjen, hvad angår den substantielle politik? Når eksempelvis Pernille Skipper peger på sig selv, er det så ikke, fordi det er blevet sværere at se Enhedslisten indgå i et regeringssamarbejde med Socialdemokratiet?
DYHR: SF er lige nu det mindste parti i oppositionen. Det betyder noget, hvor mange mandater man har bag sig. Derfor synes jeg også, at der er en vis rimelighed i, at det største parti – og det er uden sammenligning og uden konkurrence Socialdemokratiet – har stafetten. Det er også det, jeg lægger i Pernille Skippers melding. Så det interessante er, at der faktisk er rigtigt mange ting, vi samarbejder om på Christiansborg – også med rød blok.

RÆSON: Så den splid, der tit fremstilles mellem partierne i rød blok, er egentlig overdrevet?
DYHR: Vi er fem forskellige partier – ellers kunne vi lige så godt fusionere. Og jo, der er uenigheder. Jeg er ikke enig med Alternativet i borgerløn uden modkrav. Jeg er meget uenig med Enhedslisten om EU. Jeg er uenig om pensionsalderen med Radikale Venstre, og jeg er uenig med Socialdemokraterne om kvoteflygtninge. Men der er stadig mere, der binder os sammen, end hvad der skiller os ad – vi er alle optagede af fællesskabet.

RÆSON: Kan du nævne et konkret politikområde, hvor der hersker enighed mellem partierne på venstrefløjen?
DYHR: Klima. Vi har sammen – alle fem partier – blandt andet foreslået 100 pct. el fra vedvarende energi i 2030. Det kræver målrettede investeringer og klare krav om omstilling. Vi har opstillet fem konkrete mål for hele klimaområdet. Vi er allesammen enige om at være ambitiøse, og så er der nogle af os, der gerne vil gå endnu videre – herunder mit eget parti – men vi kan stadig opnå en høj fællesnævner.

 

[Den grønne omstilling] vil gå ud over os alle. Men hvis den ikke gør det, vil klimaproblemet alligevel gå ud over os allesammen. For hvis vi ikke får løst det, efterlader vi et kæmpe problem til de kommende generationer
_______

 

RÆSON: Du er fortaler for en bindende klimalov, der reducerer CO2-udslippet med 60 pct. inden 2030. På hvilke områder skal der reguleres, og hvem vil klimaloven primært gå ud over?
DYHR: Den vil gå ud over os alle. Men hvis den ikke gør det, vil klimaproblemet alligevel gå ud over os allesammen. For hvis vi ikke får løst det, efterlader vi et kæmpe problem til de kommende generationer. Løsningen handler om transport, landbruget, bygninger og vores energiforsyning. Det er de fire områder, vi er nødt til at regulere. Hvis man spørger blå blok, er det nærmest som om, at vi ikke må gøre noget ved landbruget, men det bidrager til en tredjedel af det danske CO2-udslip. Hvis landbruget ikke også reducerer, kommer vi aldrig i mål med at være et fossilfrit samfund.

Vi må fastsætte nogle krav om, hvad de forskellige sektorer skal levere. Sidst vi sad i regering, fik vi indført i regeringsgrundlaget, at Danmark i 2020 skulle have reduceret CO2-udslippet med 40 pct. siden 1990. Det var et ambitiøst mål, der kom med i regeringsgrundlaget. Nu nærmer vi os 2020, og vi ville have nået de 40 pct., hvis ikke vi havde fået den blå regering. Og selv med den nye regering når vi 37-38 pct. Så det er vigtigt at få skubbet i den rigtige retning. Det er samme idé med de bindende mål.

RÆSON: Tror du, at vi når i mål med de 60 pct. i 2030, eller er det endnu et ambitiøst mål, som I vil stræbe efter, men som nok ikke kommer til at blive opfyldt?
DYHR: Jeg mener, at vi godt kan nå det. Jeg havde ønsket en højere begrænsning, men der er stadig nogle sektorer, der er bagud på området. I landbrugssektoren er metanudslippet stadig et stort problem – og det er ikke så nemt at regulere. Den udvikling tager tid. Men jeg tror, at vi kan nå langt. Vores transportsektor er i virkeligheden vores akilleshæl.

RÆSON: Ikke landbrugssektoren?
DYHR: Nej, jeg tror, at hvis man tør regulere den, så kan vi komme langt.

 

Transportsektoren er den eneste sektor, hvor CO2-udslippet stadig stiger. SF har foreslået at man skal forbyde salg af diesel- og benzinbiler i 2030
_______

 

RÆSON: Men transportsektoren er den primære bekymring?
DYHR: Transportsektoren er den eneste sektor, hvor CO2-udslippet stadig stiger. SF har foreslået at man skal forbyde salg af diesel- og benzinbiler i 2030, og nordmændene har foreslået det samme allerede i 2025 – og der har man ellers også en borgerlig regering. Flere og flere lande er begyndt på at diskutere afviklingen af diesel- og benzinbiler. Det vil skabe et generelt pres på bilindustrien. Jeg tror på – jeg kan se, hvordan det har virket på miljøområdet tidligere – at hvis man sætter sig nogle mål og tør træffe politiske beslutninger, så retter industrien sig efter det. Da vi vedtog Montreal-protokollen, der forbød freon-gasser, som man blandt andet brugte i køleskabe, sagde industrien, at det slet ikke kunne lade sig gøre at udfase det på fem år. Men så viste der sig at være producenter, der kunne levere køleskabe uden freon. Så du kan godt presse en udvikling frem, hvis du tør træffe nogle politiske beslutninger, men du er også nødt til at give industrien tid til at omlægge.

RÆSON: Hvordan hænger de grønne ambitioner sammen med den solidariske socialistiske politik?
DYHR: Det er svært. Indfører man pludseligt store afgifter, vil det ramme socialt skævt. Jeg mener, at vi skal lægge afgifter på CO2-udslippet – og så må vi kompensere nogle af dem med de laveste indkomster i Danmark. Det er jeg optaget af – og det kan godt lade sig gøre rent skattepolitisk.

RÆSON: Der står meget i jeres klima- og miljøkampagne om, hvilke tiltag der er nødvendige i Danmark, men næsten ikke et ord om den internationale indsats. Er den ikke essentiel i klimaproblematikken?
DYHR: Jo, men folketingsvalg handler primært om, hvad vi kan gøre i Danmark. Men det er rigtigt, at vi kommer ingen vegne uden en europæisk løsning. I vores europaparlamentsprogram fokuserer vi meget på klimaet, fordi vi mener, at EU er vejen frem. Vi skal have kvoteprisen op gennem EU. I december deltog jeg i klimatopmødet i Polen, hvor jeg så, at hvis vi ikke havde haft EU, tror jeg ikke, at vi var kommet så langt i forhold til at begrænse opvarmningen til de halvanden grader. Det var også EU, der gik forrest i arbejdet for klimamål i 2020. Vi kommer ikke uden om internationale løsninger.

RÆSON: Skal EU være den primære aktør i klimakampen?
DYHR: Det er i hvert fald EU, der skal forhandle, sætte krav og skrue op. Det er EU, der ser på den kvotebelagte sektor og har lavet nogle mål til de forskellige lande, som de skal leve op til. Jeg forventer, at det også er EU, der lægger pres på den ikke-kvotebelagte sektor, altså transport og landbrug, fordi med den nuværende regering, må presset komme et andet sted fra. Og hvis vi får en ny regering, håber jeg, at Danmark kan være med til – sammen med andre progressive kræfter – at presse nogle af de lande i Europa, som også lakker bagud.

RÆSON: Hvilke emner håber du, kommer til at fylde mest i den næste valgkamp?
DYHR: Jeg håber, at det bliver klimaet. Vi snakker allesammen om klima, men når valgkampen starter, kommer vi sikkert også til at drøfte skattelettelser kontra velfærd eller udlændinge- og flygtningepolitik. Det er også vigtige emner. Men det er nu, vi skal handle på klimaet – for ellers mister vi muligheden for at løse problemet på en holdbar måde. ■

 

Vi snakker allesammen om klima, men når valgkampen starter, kommer vi sikkert også til at drøfte skattelettelser kontra velfærd eller udlændinge- og flygtningepolitik. Det er også vigtige emner
_______

Apropos denne artikel:

Lars Struwe: Vance lægger vægten på sikkerhed og frygten for Kina. Om vi kan lide det eller ej – og han har ret

Hvem er vi, hvis vi ikke er venner med amerikanerne? Mikkel Vedby med Jarl Cordua i Lille Land, Hvorhen

Can Dündar: Tyrkiet er på vej mod et fuldt diktatur. Erdoğan ved nemlig, at Europa er villig til at ofre dets værdier for sikkerhed

Grace Blakeley: Der er brug for en genopbygning af den massepolitik, der tillader almindelige mennesker at øve indflydelse på vores økonomiske og politiske institutioner 

Flemming Splidsboel i RÆSONs kommende trykte nummer: Hvad vi mister, hvis Ukraine taber

Øjvind Hesselager: Sådan mistede vi Grønland