21.05.2019

Regeringskoalitionen mellem det konservative parti ÖVP og det højrepopulistiske FPÖ i Østrig er mislykkedes. Efter eksplosive afsløringer om FPÖ’s formand har kansler Sebastian Kurz valgt at udskrive nyvalg. Spørgsmålet er, om Kurz selv kan komme helskindet igennem.

Analyse af Philipp A. Ostrowicz

Med ordene “Nok er nok!” trådte den konservative kansler Kurz i søndags frem for pressen i Wien og annoncerede nyvalg, sådan som tusindvis af demonstranter på Ballhausplatz foran statsministeriet havde krævet. Enden på koalitionen mellem ÖVP og FPÖ er et stort nederlag for Kurz, der i 2017 indgik en kontroversiel koalition med FPÖ og annoncerede en ny begyndelse og en “ny stil” i østrigsk politik. Ved valget i 2017 var Kurz’ parti med en markant fremgang på 7,5 pct. blevet det største parti i Østrig med over 31 pct. af stemmerne. På anden- og tredjepladsen lå Socialdemokraterne og FPÖ, begge med omkring 26 pct.

Den store fremgang under en socialdemokratisk ledet regering, som ÖVP var en del af, skyldtes dengang Sebastian Kurz selv, som var blevet til Østrigs politiske shooting star, og som adresserede befolkningens store utilfredshed med regeringen og især Socialdemokraterne. I 2013 var Kurz som kun 27-årig blevet Østrigs yngste udenrigs-, integrations- og Europaminister nogensinde. Han blev kendt for sin særdeles direkte kommunikation med kontante udtalelser om en hård migrations- og integrationspolitik, som bl.a. resulterede i et markant modsætningsforhold til den tyske konservative kansler Angela Merkel under flygtningekrisen i 2015. Da koalitionen mellem Socialdemokraterne og det konservative ÖVP opløstes i 2017 – bl.a. fordi ÖVP’s formand og vicekansler Reinhold Mitterlehner trådte tilbage – nægtede Kurz, som nu var partiformand for ÖVP, at fortsætte koalitionen og krævede nyvalg.

Den daværende koalition var nedslidt og præget af interne polemiske sammenstød og beskyldninger. For at signalere fornyelse stillede ÖVP op ved valget i 2017 som “Liste Sebastian Kurz – Die neue Volkspartei (ÖVP)”. Kurz var blevet en væsentlig symbolsk frontfigur for Østrigs politiske nybegyndelse efter mange år med en stor koalition præget af magtkampe, hvori befolkningen følte, at der mest af alt herskede stilstand.

 

Selvom den liberale fløj i FPÖ i 1980 vandt en kampafstemning i partiet om den fremtidige kurs, forblev partiets nationalsocialistiske rødder synlige
_______

 

FPÖ’s nationalsocialistiske rødder
I modsætning til de fleste andre europæiske lande har Østrig siden 1945 haft tradition for store koalitioner, og mange regeringer har bestået af en socialdemokratisk-konservativ koalition, præcis som fra 2007 til 2017. Østrig har dermed været præget af de to store folkepartier: ÖVP og SPÖ – og indtil 1980’erne var der stort set kun ét andet parti, der havde betydning, nemlig FPÖ, som blev grundlagt i 1955. Formanden var dengang den tidligere SS-brigadefører Anton Reinthaller, som havde siddet i fængsel fra 1950-1953 på grund af sin nationalsocialistiske fortid. Grundlaget for partiets politiske program var, at Østrig skulle blive en del af Tyskland, hvilket medlemmerne var tilhængere af med baggrund i “Anschluss”: Hitlers annektering af Østrig i 1938. I kampen mellem Socialdemokrater og Konservative kunne FPÖ opnå en vis indflydelse, da partiet kunne afgøre magtfordelingen og på denne måde spille rollen som ”kongemager”. Således indgik Socialdemokraterne i en koalition med FPÖ i 1990’erne og med ÖVP mellem 2000 og 2007. Selvom den liberale fløj i FPÖ i 1980 vandt en kampafstemning i partiet om den fremtidige kurs, forblev partiets nationalsocialistiske rødder synlige, hvilket adskillige udtalelser og skandaler siden da vidner om.

Partiets første større succes skyldtes dog en mand, som efter kort tid i østrigsk politik opnåede stor international omtale: Jörg Haider. Haider blev formand for partiet i 1986 og blev kendt for sin vilje til magt. Politiske modstandere i partiet forsvandt hurtigt. Haider ytrede sig polemisk og populistisk, især om udlændige, og han betonede særligt partiets tysknationale rødder, ligesom han roste 1930’ernes nationalsocialistiske beskæftigelsespolitik. Allerede i 1980’erne var Jörg Haider således eksponent for et fænomen, som først senere blev kendt som højrepopulisme. Haider optrådte i Østrigs nationaldragt, præsenterede sig selv som forkæmper for folkets interesser imod en privilegeret overklasse, udlændige og “Überfremdung”; overdreven migration. I 1992 lancerede FPÖ under Haider en folkeafstemning med titlen “Østrig først”, der sigtede mod en mere restriktiv udlændingepolitik – altså længe før ”America First” blev Donald Trumps valgslogan.

Partiet havde stor fremgang under Haider, og i 1989 blev han for første gang statsminister i delstaten Kärnten. Haider gentog denne succes igen i 1999, hvor partiet med 42 pct. blev største parti i delstaten. Ved parlamentsvalget i Østrig samme år fik partiet 26,9 pct. af stemmerne og blev det andetstørste parti efter Socialdemokraterne. Sammen med ÖVP dannede FPÖ i 2000 en regering under kansler Wolfgang Schüssel (ÖVP). Regeringsdannelsen skabte stor international kritik og alle andre daværende 14 EU-lande vedtog diplomatiske sanktioner mod den østrigske regering, fordi FPÖ ansås for at være racistisk og fremmedfjendsk. Som konsekvens heraf måtte Haider trække sig som partiformand.

 

FPÖ har altid været præget af magtkampe og modsætninger, men Strache formåede at rette partiet op
_______

 

Ved valget i 2002 faldt partiets resultat til 10 pct. nationalt, mens Haider dog fastholdt magten i Kärnten. Da Haider i 2005 foreslog at skabe et nyt parti med et mere ungt og fleksibelt image, dukkede en ny modstander i partiet op: Formanden for FPÖ i Wien, Heinz-Christian Strache – altså den mand, som netop i disse dage er er trådt tilbage som vicekansler og i dag er formand for FPÖ. Haider blev ekskluderet af sit parti, og dermed var den første bølge af partiets fremgang afsluttet.

Nye tider i FPÖ?
FPÖ har altid været præget af magtkampe og modsætninger, men Strache formåede at rette partiet op. Da Strache blev vicekansler i Østrig i slutningen af 2017, rapporterede medierne udførligt om hans relationer til østrigske neonazister. Straches politik var præget af nationalistiske, fremmedfjendtlige, populistiske undertoner, herunder også EU-modstand og advarsler om Europas islamisering.

Samtidig ramte Strache vælgernes frustration over den socialdemokratisk ledede store koalition. FPÖ tilbød et alternativ til den “evige stilstand” og havde viljen til at indgå i en koalition. Valgkampen i 2017 var dog præget af smudskampagner, bl.a. den såkaldte Silberstein-affære: Socialdemokraterne havde hyret en rådgiver, som oprettede to Facebook-sider om Sebastian Kurz. På den ene side, “Sandheden om Sebastian Kurz”, blev Kurz tilsvinet. Man ville give vælgerne det indtryk, at det var FPÖ, der havde oprettet siden og dermed altså skade FPÖ. Den anden side “Vi for Sebastian Kurz”, var fyldt med alt for overdrevet ros af Kurz og hans politiske mål, hvilket skulle afskrække mulige vælgere. Strache og FPÖ offentliggjorde derimod strategiske papirer fra partiet ÖVP fra 2016.

Valgkampen demonstrerede, hvor giftigt det politiske miljø var. Koalitionsdannelsen med FPÖ kan på baggrund af Kurz’ påstand om en “ny stil” i østrigsk politik anses som en form for ny begyndelse. Men den er så allerede nu – efter knap halvandet år – brudt sammen.

 

Dagen efter at videoen blev offentliggjort, trak Strache sig fra sin post som vicekansler og partiformand
_______

 

Straches fald
Den 17. maj offentliggjorde det tyske ugemagasin Der Spiegel og avisen Süddeutsche Zeitung uddrag af en video, som var blevet optaget hemmeligt i en ferievilla på Ibiza i juli 2017. Videoen, som viser Strache og hans personlige ven og daværende viceborgmester for FPÖ i Wien, Johann Gudenus, i forhandlinger om partistøtte – angiveligt med en niece til en russisk oligark. Atmosfæren er præget af god mad og ikke mindst alkohol. Strache beskriver i videoen, hvordan regler for partifinansiering i Østrig kan omgås, hvilket – ifølge Strache – flere kendte østrigske forretningsmænd allerede benytter sig af.

Med henblik på den russiske oligarks niece og dennes interesser drøfter Strache og Gudenus – Gudenus taler flydende russisk – samtidig investeringsmuligheder i Østrig samt en mulig overtagelse af Østrigs vigtigste avis Kronenzeitung, herunder også hvordan det østrigske medielandskab kan omdannes efter ungarsk forbillede – altså til at være stærkt statskontrolleret. Strache tilbyder niecen statslige byggekontrakter, hvis det med den russiske oligarks hjælp lykkes FPÖ at komme i regering. Videoen, som er flere timer lang, viser angiveligt også, hvordan Strache deler informationer og tvivlsomme rygter om flere østrigske toppolitikere.

Dagen efter at videoen blev offentliggjort, trak Strache sig fra sin post som vicekansler og partiformand. Strache pegede dog på, at han var blevet offer for en koordineret kampagne, og fremhævede, at han ikke har begået nogen strafbar handling.

Efter denne erklæring forhandledes der i statsministeriet om koalitionens fremtid. Kurz krævede, at Straches fortrolige, indenrigsminister Herbert Kickl, også trak sig, hvis koalitionen skulle fortsætte. Dette ville FPÖ ikke acceptere. Samtidig havde flere tusinde demonstranter forsamlet sig foran statsministeriet, hvor de råbte “Nyvalg nu!”. Kurz udskrev herpå valg til september.

 

Kurz præsenterer sig – ligesom Strache – som offer […] Men Kurz signalerer også, at det nu er nok. Nyvalg er nødvendigt for at skabe forandring
_______

 

Strache-videoen
Kurz’ tale ved valgudskrivelsen må betragtes som valgkampens startskud. Han redegjorde først for sin koalitions succeser og forsvarede dernæst sit valg af FPÖ som koalitionspartner i 2017. Kurz pegede også på, at der har været tidligere skandaler, som FPÖ har været ansvarlige for, og som har været svære for Kurz at sluge. Men Kurz har efter eget udsagn fortsat samarbejdet for at kunne omsætte sine egne politiske mål til resultater.

Kurz præsenterer sig – ligesom Strache – som offer. Han tilkendegiver sin skuffelse over, hvordan FPÖ’s politikere har opført sig. Men Kurz signalerer også, at det nu er nok. Nyvalg er nødvendigt for at skabe forandring: Kurz’ mål er at arbejde “for vores skønne land”, men “uden skandaler”. Kurz inviterer vælgerne til at støtte ham selv og partiet ved det kommende valg – det er nærliggende, at dette er ment som et tilbud til FPÖ-vælgerne om at stemme på ÖVP til september. Vi ser en kansler, der fejer sit eget ansvar for FPÖ ind under gulvtæppet med henblik på at kunne regere videre efter nyvalget.

I forhold til videoen er der nogle fodnoter, der er værd til at bemærke. Indtil nu har Der Spiegel og Süddeutsche Zeitung kun offentliggjort seks minutter af materialet, selvom dette som nævnt er flere timer langt og er blevet undersøgt af specialister i forhold til dets ægthed. Det er interessant, at videoen er blevet optaget før valget i 2017, men netop ikke blev lanceret dengang, hvor videoen ville have påvirket FPÖ’s valgresultat meget negativt og dermed havde forhindret regeringsdannelsen med ÖVP. Den sene offentliggørelse tyder på, at det netop ikke er politiske modstandere, som står bag optagelsen, i modsætning til hvad Strache har insinueret.

 

Vi ser en kansler, der fejer sit eget ansvar for FPÖ ind under gulvtæppet med henblik på at kunne regere videre efter nyvalget
_______

 

Noget tyder tværtimod på, at det muligvis er en efterretningstjeneste, der står bag optagelsen. Allerede sidste år kritiserede den tyske efterretningstjeneste den østrigske pendant, og den hollandske efterretningstjeneste afbrød sågar samarbejdet i april 2019 – begge dele fordi man frygtede, at FPÖ har markant indflydelse på den østrigske efterretningstjeneste. Partiet har åbenbart tætte forbindelser til Rusland, og man frygtede derfor, at efterretningstjenesten ville videregive hemmelige informationer til Rusland. Mange vil i denne sammenhæng huske Putins private besøg hos den daværende uafhængige, FPÖ-nære udenrigsminister Karin Kneissel i 2018 i anledning af hendes bryllup, og FPÖ har også underskrevet en samarbejdskontrakt med Putins parti, Forenet Rusland.

Den tyske komiker og tv-vært Jan Böhmermann kendte åbenbart til Strache-videoen allerede for flere uger siden og havde muligvis også fået materialet tilbudt. I en video til en prisuddeling i Østrig i april udtalte Böhmermann, at han sad temmelig beruset i en oligark-villa på Ibiza med nogle venner fra Frihedspartiet (FPÖ) og derfor var forhindret.

Situationen i østrigsk politik er anspændt. Landets præsident, Alexander Van der Bellen, har som nævnt annonceret, at valget skal finde sted i begyndelsen af september. I mellemtiden har alle FPÖ’s ministre trukket sig fra regeringen, og Socialdemokraterne kræver, at hele regeringen går af – et mistillidsvotum mod Kurz truer. Allerede på søndag er der Europaparlamentsvalg, og det bliver interessant at se, hvordan stemmefordelingen i Østrig kommer til at se ud, og om Kurz’ parti – og Kurz selv – formår at overleve denne skandale. Det store spørgsmål er, om der derpå bliver tale om en rigtig ny begyndelse i østrigsk politik. ■

 

Situationen i østrigsk politik er anspændt […] Socialdemokraterne kræver, at hele regeringen går af – et mistillidsvotum mod Kurz truer […] Det store spørgsmål er, om der derpå bliver tale om en rigtig ny begyndelse i østrigsk politik
_______

Apropos denne artikel:

Lars Struwe: Vance lægger vægten på sikkerhed og frygten for Kina. Om vi kan lide det eller ej – og han har ret

Hvem er vi, hvis vi ikke er venner med amerikanerne? Mikkel Vedby med Jarl Cordua i Lille Land, Hvorhen

Can Dündar: Tyrkiet er på vej mod et fuldt diktatur. Erdoğan ved nemlig, at Europa er villig til at ofre dets værdier for sikkerhed

Grace Blakeley: Der er brug for en genopbygning af den massepolitik, der tillader almindelige mennesker at øve indflydelse på vores økonomiske og politiske institutioner 

Flemming Splidsboel i RÆSONs kommende trykte nummer: Hvad vi mister, hvis Ukraine taber

Øjvind Hesselager: Sådan mistede vi Grønland