Peter Kofod: Hvorfor skulle der ikke kunne være et alternativ til det EU, vi kender?
26.03.2019
.
Brexit er et vidnesbyrd om, at EU er blevet en supertanker, som ikke efterlader plads til de respektive nationale interesser. Her burde man i Unionen lytte til de britiske vælgere – og sætte en ny kurs.
Kommentar af Peter Kofod, kandidat til EU-parlamentet og retsordfører (DF)
EU står i en historisk krise. Ikke mindst Storbritanniens farvel har skabt røre i andedammen. Det burde ellers være sådan – på en for EU selvransagende og konstruktiv måde. Det britiske folk har jo valgt at forlade EU, fordi EU bestemmer for meget. Derfor bør læren selvfølgelig være, at medlemslandene skal have mere selvbestemmelse.
Det er helt forkert, når EU’s topfolk i al deres bitterhed over briternes afvisning af deres ideologiske projekt er mere optagede af at hævne sig på Storbritannien og straffe dem mest muligt. Ingen har interesse i et ”hårdt Brexit” – og altså heller ikke EU. Det er tværtimod i alles interesse, at Storbritannien får så god en aftale som muligt. Ikke mindst i Danmarks interesse. Derfor har vi også været kritiske over for regeringens kritik af Storbritannien, da det er udtryk for en forherligelse af EU-projektet. Fra dansk side har ingen interesse i at straffe Storbritannien eller modarbejde den bedst mulige aftale, da det bogstaveligt talt kan være et selvmål, hvis det ender med et hårdt Brexit, som så rammer danske virksomheder.
Brexit er et vidnesbyrd om, at EU er blevet en supertanker, som ikke efterlader plads til de respektive nationale interesser. At der naturgivent er grænser for, hvad EU kan og skal blande sig i. Set i det lys er Brexit spændende. Selvfølgelig er øjebliksbilledet omgærdet af utryghed om situationen efter medlemskabets ophør. Og selvfølgelig reagerer markedet på kort sigt på usikkerheden. En utryghed og usikkerhed, som i øvrigt hjælpes godt på vej af et mediebillede, der mest af alt er præget af dommedagsprofetier.
Jeg forstår til fulde, hvis danskerne kigger på forhandlingerne mellem Storbritannien og EU, og bliver en anelse urolige. Men det er alt for tidligt at fælde dom over Brexit
_______
Jeg forstår til fulde, hvis danskerne kigger på forhandlingerne mellem Storbritannien og EU og bliver en anelse urolige. Men det er alt for tidligt at fælde dom over Brexit.
Det afgørende for DF er, at vi afsøger de muligheder, som tjener Danmark bedst. Derfor har vi et enkelt ønske: Når der på et tidspunkt er et alternativ til det nuværende samarbejde, så skal danskerne spørges. I dag bliver det nemt et spørgsmål om ”EU” eller ”ikke EU”. Men måske er det mere komplekst end som så. Det kan jo være, at der viser sig en helt tredje måde, hvorpå man kan være tilknyttet et handelssamarbejde i Europa. Hvor ville det være rart, hvis ideologi i højere grad blev erstattet af pragmatisme.
Dansk Folkepartis DNA er karakteriseret ved at søge derhen, hvor muligheden for indflydelse er størst. Det gør vi, hvad enten vi opererer i Folketinget eller i EU. Vi er først og fremmest sat i verden for at tjene danskerne og Danmark. Derfor har vi heller ikke tænkt os blot at sidde på hænderne, indtil vi kender resultatet af Brexit. Det centrale for os er, at vi på den anden side af Europaparlamentsvalget kan være en del af den mest slagkraftige – og gerne stor – gruppe i parlamentet, der kan kæmpe for nationalstaternes Europa. Dér er det logisk, at vi kigger på at samarbejde med partier, der deler vores linje i EU-spørgsmålet.
Det er mit håb, at denne EP-valgkamp i højere grad kan tage udgangspunkt i, hvad der er i Danmarks interesse. Ikke Europas. Ikke EU’s. Men Danmarks. Vi bør derfor også diskutere behovet for en ny Europapolitisk aftale, da det er her, det bliver fastlagt, hvordan Danmark skal søge at påvirke EU-samarbejdet.
Den nuværende Europapolitiske aftale er fra 2008. Den har det sigte at bringe Danmark så tæt på kernen af EU som muligt – herunder: ophæve de danske forbehold. Et synspunkt, som ifølge Altingets måling fra januar altså kun deles af 13 pct. af befolkningen. Her har vi brug for at udstikke en ny kurs, som er langt mere i overensstemmelse med danskernes ønsker.
De nuværende EU-forbehold har været til stor gavn for Danmark og det er på tide, at vi stopper den evindelige diskussion om, hvorvidt de skal afskaffes
_______
De nuværende EU-forbehold har været til stor gavn for Danmark og det er på tide, at vi stopper den evindelige diskussion om, hvorvidt de skal afskaffes. Jeg priser mig lykkelig over, at danskerne i 2015 valgte at beholde retsforbeholdet, som jo betyder, at Danmark som udgangspunkt står uden for EU’s samarbejde om grænsekontrol og udlændingepolitik. Ligeså vel som danskerne klogelig valgte den danske krone frem for euroen tilbage i år 2000.
Vi har opbygget et af verdens mest trygge samfund. Qua vores velfærdssamfund har vi sikret en økonomisk sammenhængskraft, som størstedelen af kloden misunder os. Det gør mig stolt, at bo i et land, hvor vi tager os af hinanden og hvor vi flere gange er blevet kåret til verdens lykkeligste folk. Det må vi ikke sætte over styr. Derfor har vi brug for et velfærdsforbehold. Det skal sætte en stopper for at danske skatteborgere skal betale dagpenge, kontanthjælp, børnecheck og SU til vandrende arbejdstagere og deres familier fra andre EU-lande.
De fleste kender nok den forhenværende amerikanske præsident John F. Kennedys citat: “Ask not what your country can do for you, ask what you can do for your country”. Hvor ville det være forfriskende, hvis danske politikere anlagde samme præmis for EU-kursen. I stedet for at spørge, hvad vi må gøre for EU, skal vi spørge, hvad Unionen kan gøre for os. ■
I stedet for at spørge, hvad vi må gøre for EU, skal vi spørge, hvad Unionen kan gøre for os
_______
Peter Kofod (f. 1990) er spidskandidat til EU-parlamentet og retsordfører (DF). ILLUSTRATION: Peter Kofod (Foto: Simon Læssøe/Ritzau Scanpix)