21.05.2019

”Udviklingen i Afrika har potentialet til at blive en humanitær katastrofe, som uden sammenligning vil blive det værste, vi nogensinde har set. Men vi lærte i EU i 2014-2015, at vi bliver nødt til at have en ydre grænse, der fungerer. Ellers har vi ikke politisk ro til at engagere os i internationale udfordringer.”

Interview af Martin Mauricio

RÆSON: Klimapolitikken er noget af det vigtigste i dit valgprogram. Hvad skal du kunne sætte hak ved på den anden side af valgperioden, for at du kan sige, at din politik har fungeret?
WEISS: Først og fremmest skal vi have den CO2-reduktion, der er nødvendig, for at vi kan nå Parisaftalens målsætninger. Et målepunkt kan være, at vi lykkes med at lave nogle CO2-budgetter, så vi reelt set ved, hvorvidt de ting, vi gør, har en effekt. Det er noget, Manfred Weber [leder af EPP-gruppen i Europa-Parlamentet, red.] og jeg har foreslået. Derudover kunne jeg rigtig godt tænke mig, at vi får indført en klimamærkning. Altså at man deklarerer klimaaftrykket af det produkt, der er lavet. Hvis EU sætter en høj standard for, hvordan man kommunikerer om tiltag som det, kan det blive en konkurrencefordel. Vi kan ligesom på GDPR-området og på mange andre miljø-konkrete områder sætte barren højt. På den måde kan vi bane vejen for, at europæiske, og især danske, grønne produkter kan komme ordentligt ud på verdensmarkedet, fordi vi kan bevise, at de rent faktisk er de bedste.

RÆSON: Hvor stor skal suverænitetsafståelsen for de enkelte lande være, når det handler om klimapolitiske tiltag?
WEISS: Jeg tror ikke, man behøver afgive noget suverænitet. For når alle EU-lande kan gå sammen om en aftale om CO2-budgetter og redskaber til at nå Paris-aftalen, så er vi jo enige om, at der skal gøres noget.

RÆSON: Men nogle lande er jo mere ambitiøse end andre. Eksempelvis foreslår den danske regering, at der fra 2030 skal være et stop for salget af nye benzin- og dieselbiler. Skal EU kunne gå ind og pålægge medlemslande såsom Frankrig og Tyskland, der begge har en stor bilindustri, at de også skal gå den vej?
WEISS: Det kan EU ikke. Det vil kræve en traktatændring. Det handler mere om, at Ministerrådet tydeligere viser, at de har klimaet på dagsordenen. Det gælder også i den praktiske politik, hvor de for alvor sætter initiativer i gang for, at vi kan få udrullet energiunionen og sætte gang i energieffektivisering.

 

Selvfølgelig skal der være mulighed for at lave sanktioner, hvis det bliver nødvendigt
_______

 

RÆSON: Skal de lande, der ikke indfører initiativer, som er ambitiøse i forhold til at nå klimamålene, sanktioneres?
WEISS: Det bliver man nødt til, hvis det viser sig, at de ikke vil være med til det, de selv har aftalt. Nogle partier har været inde på, at man skal kunne straffe dem økonomisk. Nu skal EU-landene i gang med at aftale en ny økonomisk ramme, og der er det oplagt at tænke i de termer. Jeg vil dog i første omgang hellere slå en samarbejds- og tillidstone an. Selvfølgelig skal der være mulighed for at lave sanktioner, hvis det bliver nødvendigt, men jeg tror, det er vigtigt, at vi leder efter, hvordan vi kan samarbejde med hinanden, i stedet for hele tiden at lede efter, hvordan vi kan straffe hinanden.

RÆSON: Men du anerkender, at det kan være nødvendigt at tage skrappere midler i brug?
WEISS: Ja, selvfølgelig.

RÆSON: I slår jer op på at være et af de mest ambitiøse partier på klimaområdet. Nogle af de andre, der også gerne vil iklæde sig den førertrøje, vil rigtig gerne indføre en afgift på flyrejser. Det vil du ikke. Du vil i stedet beskatte flybrændstoffet. Hvorfor det?
WEISS: Fordi afgifter skal bruges klogt. Ellers bliver det bare en avanceret måde at hente penge fra borgernes lommer på. Erfaringen med sædeafgifter i de lande, der har forsøgt det, er, at det ikke har ændret adfærden. Folk flyver ikke mindre af den grund. Så når man bruger afgifter på den måde, løser det ikke problemet. Vi skal i stedet bruge pisk og gulerod på en intelligent måde, sådan at vi afgiftsbelægger det, der kan erstattes af grønne løsninger.

RÆSON: Mener du grundlæggende, at EU’s klimapolitik skal sigte efter at regulere borgernes adfærd?
WEISS: Nej, EU’s værktøjskasse skal bruges til at passe det indre marked, således at vi passer godt på kloden og klimaet. Ikke den anden vej rundt.

 

Som borgerlig politiker er det vigtigt for mig at sørge for, at der er frie rammer for, at folk kan leve det liv, de gerne vil
_______

 

RÆSON: Men det er menneskelig adfærd, der har skabt store dele af klimaproblemerne. Er det så ikke meget logisk, at løsningen ligger i at ændre menneskelig adfærd?
WEISS: Som borgerlig politiker er det vigtigt for mig at sørge for, at der er frie rammer for, at folk kan leve det liv, de gerne vil, uden at det gør skade på fællesskabet. Det er aldrig statens opgave at adfærdsregulere sine borgere. Derfor skal vi forske i, hvordan vi tager det ud af samfundsstrukturen, som er skadeligt.

RÆSON: Du nævnte selv den her klimamærkningsordning. Hvad får dig til at tro, at forbrugerne vil ændre adfærd på grund af et klimamærke?
WEISS: Det tror jeg, fordi jeg har stor tillid til, at de fleste mennesker vil naturen og hinanden det godt. At kunne træffe beslutninger på et oplyst grundlag, er noget, forbrugerne efterspørger. Så er det politiske ansvar at bruge viden til at oplyse og dermed adfærdsregulere.

RÆSON: Da jeg læste det her forslag, kom jeg til at tænke på de billeder, der er på cigaretpakkerne, og som skulle få flere til at kvitte smøgerne. Undersøgelser viser, at det ikke har fået rygerne til at ændre adfærd. Hvorfor skulle et klimamærke have bedre forudsætninger for at ændre forbrugernes adfærd?
WEISS: Fordi grønne løsninger er i høj kurs. Det kan give europæiske virksomheder på det globale marked en konkurrencefordel og fortælle andre markeder, at hvis de vælger vores produkter, har de gjort noget for at afhjælpe klimaproblemerne. Det er ligesom GDPR-ordningen i Europa, som andre markeder nu er begyndt at tage til sig, fordi de også gerne vil beskytte persondata imod misbrug. Så jeg tror absolut, at vi vil se en effekt.

 

Det skal være sagligt […] ellers bliver det følelser, der løber med dagsordenen. Det er det, jeg er bange for med afgifter på rødt kød og flybilletter
_______

 

RÆSON: Klimamærkninger skal vel udarbejdes efter EU’s samlede standarder inden for klima. Det skal vel ikke være de danske, der bliver gældende?
WEISS: Nej. Rent praktisk forestiller jeg mig, at man sætter de klogeste mennesker sammen om at opstille en klimamærkningsligning med de oplysninger, der er mest relevante. Mit ønske er også, at det skal være sagligt. Man har sjældent alle de nødvendige oplysninger for at kunne træffe det mest evidensbaserede valg, så der vil være nogle overslag. Men det er bedre end ingenting, for ellers bliver det følelser, der løber med dagsordenen. Det er det, jeg er bange for med afgifter på rødt kød og flybilletter.

RÆSON: Migrations- og flygtningepolitik er også en mærkesag for dig. Du har flere gange sagt, at vi skal have et tættere samarbejde med Den Afrikanske Union for at løse de grundlæggende problemer med migration. Hvad er det for et samarbejde, du forestiller dig?
WEISS: Min pointe er, at med den befolkningstilvækst, der ser ud til at komme på det afrikanske kontinent inden for de næste 20-30 år, er det et voldsomt pres, der vil komme på EU’s ydre grænser. Udviklingen i Afrika har også potentialet til at blive en humanitær katastrofe, som uden sammenligning vil blive det værste, vi nogensinde har set. Vi har i øjeblikket muligheden for at takle problemet i opløbet gennem nogle vækstfremmende og migrationsdæmpende initiativer i samarbejde med Den Afrikanske Union og andre internationale partnere.

RÆSON: Hvordan skal en øget indsats finansieres?
WEISS: Der er masser af europæiske fonde og netværk, som faktisk har kapital og rigtig gerne vil udvikle på de muligheder, der ligger i Afrika, både arbejdskraftmæssigt, råstofmæssigt og landbrugsmæssigt. Der mangler hverken offentlig eller privat kapital. Der mangler heller ikke virksomheder, forskningsinstitutioner eller NGO’er. Det, der mangler, er, at parterne bliver bedre til at samarbejde med hinanden og til at trække de gode businesscases og projekter frem i lyset, så flere kan lære af dem. Man skal blive dygtigere til – med respekt for det afrikanske land man går i samarbejde med – at starte der, hvor de er. Og så byder man ind med det, de mangler.

 

Der er fri markedskapital, […] der er brug for i Afrika. Der skal skabes arbejdspladser og indtægter til både mænd og kvinder, så der kan blive betalt skat til begyndelsen på en social stat, en uddannelsesstat og en velfærdsstat
_______

 

RÆSON: Hvem skal stå i spidsen for at målrette indsatsen mere effektivt?
WEISS: EU’s ministre for udviklingshjælp er et oplagt sted at starte, når den nye periode begynder. De skal for alvor sætte det på dagsordenen.

RÆSON: Så det er udviklingsministrene, der skal tage teten?
WEISS: Ja, og derudover sidder der en masse danske forskere med god forstand på, hvordan man bruger sine ressourcer klogt. Anbefalingen fra forskerne i forhold til Afrika er at tage fat i nogle af de lande, der allerede er ved at ændre deres kultur og opfattelse af demokrati, ligestilling osv. Der er behov for, at de, der allerede er godt på vej, får endnu mere hjælp, ressourcer og inspiration til at være lokale motorer på det afrikanske kontinent.

RÆSON: Før sagde du, at der ikke mangler kapital. Men du mener, at der er en bunke penge, der skal fordeles anderledes, men vi skal ikke øge mængden af penge?
WEISS: Jeg sagde, at der er ressourcer, vi kan trække på. Det er ikke, fordi vi mangler penge til at hjælpe. Man kan diskutere, hvor mange penge, der skal sættes af til klassisk humanitært arbejde. FN trænger til, at medlemsstaterne spytter penge i kassen, så vi kan behandle flygtninge ordentligt. Det anerkender jeg. Jeg har dog også forstået, at det ikke kun er statskapital, der skal ind i den her opgave. Der er fri markedskapital, hvis man kan se forretningsmuligheder. Og det er det, der er brug for i Afrika. Der skal skabes arbejdspladser og indtægter til både mænd og kvinder, så der kan blive betalt skat til begyndelsen på en social stat, en uddannelsesstat og en velfærdsstat. Hvis det sker, så skabes der bæredygtige lande, man som borger har lyst til at blive i.

RÆSON: Det er en meget langsigtet løsning?
WEISS: Ja, men vi skal selvfølgelig også spørge os selv, hvad vi rent faktisk kan gøre nu. Vi lærte i EU i 2014-2015, at vi bliver nødt til at have en ydre grænse, der fungerer. Ellers har vi ikke politisk ro til at engagere os i internationale udfordringer. EU, FN og andre store aktører bliver nødt til at samle sig om udfordringen med den afrikanske befolkningsudvikling. Hvis ikke de gør det, giver vi problemet videre til vores børnebørn.

 

Det afgørende for mig er, at der er national selvbestemmelse, ift. hvem og hvornår og hvor mange man tager imod. Men også at de mennesker, man tager imod, skal være ventede og velkomne
_______

 

RÆSON: Som du lige sagde, virkede de ydre grænser ikke i 2015. Det har gjort, at der nu sidder en masse flygtninge og migranter i Grækenland, Spanien og Italien. Hvad skal der ske med dem?
WEISS: De skal jo sendes tilbage, hvor de kommer fra. Det er i virkeligheden det grundlæggende princip, og det skal søges gennemført så vidt som overhovedet muligt.

RÆSON: Hvordan forestiller du dig, at man skal få dem til at tage tilbage?
WEISS: I Danmark ser vi tvangshjemsendelser, og jeg kan ikke se andre muligheder.

RÆSON: Jeg ved, at du er imod en kvotefordeling i EU. Kan du forklare, hvorfor det ikke er en god idé at hjælpe de medlemslande, der står med den udfordring, nu hvor tilstrømningen er faldet?
WEISS: Hvis du presser en gruppe mennesker ned i halsen på et land, der ikke vil have dem, smider de dem jo ud alligevel til et andet naboland. Det afgørende for mig er, at der er national selvbestemmelse, ift. hvem og hvornår og hvor mange man tager imod. Men også at de mennesker, man tager imod, skal være ventede og velkomne. Hvis ikke de er det, kan vi lige så godt lade være. Det er årsagen til min modstand mod kvoter.

Jeg synes, det giver rigtig god mening, at vi har kvoteflygtninge [via FN-systemet, red.]. Vi har vænnet os til, at flygtninge er mennesker, der ikke kan være nogen andre steder. Men præmissen for kvotemigration er, at de jo godt kunne være et andet sted. Der bliver vi nødt til at skille ad, hvem er flygtninge, og hvem er migranter.

RÆSON: Jeg ved, at du har talt for, at man i højere grad skal sørge for at få asylbehandlingen i nærområderne. Mener du, at man som flygtning skal kunne krydse Middelhavet og søge asyl ved den europæiske grænse?
WEISS: Nej. Jeg synes, vi skal have områdebaserede asylcentre. Så er det der, man henvender sig. Det er ikke ved at sætte foden på europæisk jord.

 

Før vi får de ydre grænser til at virke, er der ingen tryghed til stede i Europas lande til, at man kan gå aktivt ud i verden og være med til at løse de udfordringer, der er, blandt andet med at få væksten i gang i Afrika
_______

 

RÆSON: Hvordan skal det så fungere?
WEISS: Lige nu er vi ved at lægge sidste hånd på en markering af, at EU’s ydre grænser, Frontex, skal fungere før 2022. Det er både et spørgsmål om at have mandskab og de redskaber, den overvågning og den teknologi, der skal til. Jeg er politiker, så jeg forholder mig til, at det er et krav, jeg sætter, at det skal fungere. Hvordan det så skal fungere, samtidig med at vi lever op til konventionerne, er der nogle fagfolk, der må hjælpe os med at finde ud af.

RÆSON: Hvordan skal man samle opbakningen til at finde den her løsning?
WEISS: Kommissionen har fremlagt et forslag om, at de kan blive færdige i 2027. Men 2027 er simpelthen for sent, og vi kan høre på valgkampene rundt omkring i landene, at borgerne ikke er tilfredse med det. Før vi får de ydre grænser til at virke, er der ingen tryghed til stede i Europas lande til, at man kan gå aktivt ud i verden og være med til at løse de udfordringer, der er, blandt andet med at få væksten i gang i Afrika.

RÆSON: I april gav du et interview til Berlingske. Der talte du også om, at man må skille migrationspolitik fra flygtningepolitik. Du kom med nogle udtalelser, der fik en rimelig hård medfart. Du sagde, at ti millioner migranter ikke kunne skræmme dig. Hvad mente du med det?
WEISS: Præcis det, du i virkeligheden siger. Vi skal have de ydre grænser til at fungere, så vi kan være til stede for flygtninge på en måde, som de har brug for. Vi skal have sat gang i Afrikas udvikling. Det er i vores egen interesse, at migrationsboblen ikke vokser sig for stor og brister. Det er sådan set bare det, jeg sagde.

RÆSON: Du sagde i interviewet til Berlingske, vi skal have etableret nogle ordentlige hoveddøre omkring Europa, så vi kan være trygge. Hvad mente du med det?
WEISS: Meningen med billedet er, at du kommer til en hoveddør, ligesom du gør i den virkelige verden. Der ringer du på, fordi du ved, at det er den eneste vej at komme ind i huset. Der er ikke en brandtrappe eller en bagdør. Jeg kan heller ikke smadre en rude og tage turen ind den vej. Hvis man skal overføre hoveddøren til flygtninge- og migrationsudfordringen, så er områdecentrene for asylbehandling en hoveddør, og der ringer man på, hvis man er flygtning, men ikke hvis man er migrant.

 

[EU’s arbejdsformidling] trænger til at blive gået efter, så det er nemt at få de hænder, der er ledige i et andet EU-land, derhen, hvor der er arbejde
_______

 

RÆSON: Hvordan skal hoveddøren så være for migranterne?
WEISS: Vi har migration, fordi der er nogle steder, hvor der ikke er arbejde, mens der er andre steder, hvor der mangler. Hvis det var dig og mig, der ikke kan finde arbejde i Danmark og rejser til et andet land, så undersøger vi selvfølgelig under hvilke love, vi må være der.

RÆSON: Du sagde selv, at vi virkelig kommer til at mangle hænder på arbejdsmarkedet. Skal det være lettere at hente arbejdskraft fra fx Afrika eller Kina?
WEISS: Jeg har været rundt og besøge 85 forskellige virksomheder i Danmark, og nogle af dem siger, at det faktisk er nemmere at få ingeniøren fra Canada end den unge spanier. EU har jo en arbejdsformidling, og det kan være, at den trænger til at blive gået efter, så det er nemt at få de hænder, der er ledige i et andet EU-land, derhen, hvor der er arbejde. Der skal i hvert fald ikke være praktiske forhindringer. Der kan så være kulturelle forhindringer, men det er så nationalstatens problem, der hvor der ikke er jobs.

RÆSON: Har Danmark råd til at kigge på kulturelle barrierer i fremtiden, når vi skal have arbejdskraft?
WEISS: Det gør virksomhederne allerede. Der er masser af virksomheder, der henter udenlandsk arbejdskraft, og som har erfaring med, hvem de kan sætte sammen i projektgrupper. Det er jeg egentlig relativt fortrøstningsfuld ved. Det, de nævner, er de praktiske måder at håndtere det på. Der er god borgerlig logik i at rydde alle de barrierer af vejen, som er unødvendige, for at virksomhederne kan trives og etablere arbejdspladser. Det får vi også som samfund glæde af i form af skatteindtægter til velfærd, undervisning osv. ■

 

Der er god borgerlig logik i at rydde alle de barrierer af vejen, som er unødvendige, for at virksomhederne kan trives og etablere arbejdspladser. Det får vi også som samfund glæde af i form af skatteindtægter til velfærd
_______

Apropos denne artikel:

På vej i april: Det nye trykte nummer. Tegn abonnement idag og få bladet med posten inden udgivelsen: Fortsat blot 250 kr./året, 200 for studerende+pensionister

Malthe Dahl: Kan Le Pens parti omsætte vreden til vælgere – eller har Trump givet højrestøtterne kolde fødder?

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Anti-trumpisme er vestlige politikeres nye trumfkort

Per Øhrgaard: Når dannelsen går tabt, bliver demokrati til populisme

Tidligere arrangementer i 2025

Svend Roed Nielsen: Vi er ikke forsvarsløse mod Trumps handelskrig. Tværtimod – EU har et stærkt kort på hånden