28.02.2019

”For os er det afgørende, at vi bakker lidt tilbage i forhold til den meget aktivistiske udenrigspolitik, hvor Danmark er gået ind i lande for i et eller andet omfang at forsøge at skabe demokrati rundt om i verden. Det har vist sig at være fuldstændig vanvittige missioner at gå ud på.”

Du kan også høre hele interviewet her.
Interview af Asger Juhl

RÆSON: Hvad er din udenrigspolitik?
VERMUND: For os er det afgørende, at vi bakker lidt tilbage i forhold til den meget aktivistiske udenrigspolitik, som vi har haft, hvor Danmark er gået ind i lande for i et eller andet omfang at forsøge at skabe demokrati rundt om i verden. Det har vist sig at være fuldstændig vanvittige missioner at gå ud på, og jeg er nok en af de få borgerlige, som var med til at gå imod i demonstration mod, at vi gik ind i Irak i 2003.

Der er jo lidt mærkeligt som borgerlig både at sige, at man har en forsvarspolitik, hvor vi mener, at man skal leve op til det løfte, vi har i NATO om at betale to procent af vores BNP til forsvaret, og så samtidig sige at vi ikke skal rende rundt og lege verdens frelser i andre lande. Men det er ikke desto mindre sådan, vi har det. Vi skal kunne forsvare vores frihed og sikkerhed, og der kan også være situationer, hvor vi af hensyn til vores NATO-samarbejde og vores alliancepartnere kan være nødt til at gå med for at forsvare deres frihed og sikkerhed, men det er ikke vores mål at skabe fred eller demokrati i lande, som ikke er demokratiske.

I forhold til Israel og Palæstina, som også er en vigtig del af vores udenrigspolitik, mener vi, at vi som land – både af hensyn til historien, men også af hensyn til demokratiet – bør bakke fuldt op om Israel og anerkende Israel som jødernes stat, anerkende Jerusalem som Israels hovedstad, og også sige: ”De sidder i en frygtelig svær situation, fordi de har udemokratiske stater hele vejen omkring sig, og det bør de altså have støtte til”.
[…]
Der bliver ført en udenrigspolitik i Danmark i dag, som er meget tæt knyttet til EU’s udenrigspolitik, og det betyder jo, at skiftende udenrigsministre – til trods for at de måske har haft anden politik i deres eget parti – har ført en udenrigspolitik i Danmark, som er meget tæt knyttet til EU. Det betyder jo blandt andet, at man ikke ser Israel som en ven, men i højere grad ser Israel som et problem. Også i forhold til USA, som jo er noget af det, vi taler meget om i øjeblikket, anerkender man ikke USA og Trump på resultaterne, men bruger mere tid på, hvordan han ser ud, og hvordan han gebærder sig, som om man skulle være bedste venner eller kone eller mand til præsidenten.

RÆSON: Et klassisk dilemma er, om man skal handle med skurke som Saudi-Arabien, Nordkorea eller Iran. Hvor står du der?
VERMUND: Vi står der, hvor vi siger, at det er ikke statens opgave at begrænse danske virksomheder i at handle med andre lande. Der sker to ting, hvis man laver de her begrænsninger, i forhold til hvem vi må handle med: Dels mindsker man danske virksomheders konkurrenceevne, det er dårligt for Danmark, men der sker også det, at man ikke får det udbytte, der er ved at handle med hinanden, som netop er, at man bliver indbyrdes afhængige – hvilket var forudsætningen for, at vi i sin tid gik ind i EF, fordi vi troede på, at når man handler med hinanden, så har man også brug for at kunne holde fred med hinanden.

RÆSON: Er det en meget konsekvent holdning, du har til det?
VERMUND: Det er en meget konsekvent holdning, og det er også en konsekvent holdning i forhold til de lande og regimer, om hvem man kan sige: ”Hvor er det ubehageligt, hvad de gør, og hvordan de indretter deres land”. Når vi fx ser på et land som Rusland, som vi jo har sat handelsbarrierer op overfor, har det ikke nogen effekt i forhold til at få russerne til at agere anderledes. Til gengæld har det en effekt på dansk erhvervsliv, og det fremmer ikke på nogen måde det mål, som man havde sat sig for. I virkeligheden er det noget med, at man ofte gør det her for at kunne pudse sin glorie og sige: ”Det føles godt i maven”.
[…]
5,6 millioner mennesker med de få danske virksomheder, vi har, kommer ikke til at skabe fred i verden, ved at vi laver handelsbarrierer. Vi kan måske fremme en bedre verden ved, at vi indbyrdes er afhængige af hinanden, handler med hinanden, har danske virksomheder i andre lande og så videre, og det indebærer selvfølgelig, at politikerne ikke skal diktere hvilke typer af produkter. […]

RÆSON: Kan du egentlig lide Donald Trump?
VERMUND: Hvis jeg skal vurdere ham som person – for jeg synes, at man bliver nødt til at anerkende, at en præsident både er hans politiske resultater, og så om man som personlighed synes, at det er én, som man ville hænge ud med, hvis man kan tillade sig at sige det sådan. Jeg har fra begyndelsen haft det sådan, jeg kommer jo aldrig til at skulle vurdere ham som én, jeg skal hænge ud med, så derfor har jeg ikke omtalt ham på det punkt. Men når du spørger så direkte, kan jeg ikke se nogen i min vennekreds, der minder om Donald Trump. Det ville nok ikke umiddelbart være typen, som jeg ville have i min omgangskreds.

RÆSON: Hvorfor er han ikke det?
VERMUND: Det er, fordi jeg synes, han virker skør, bizar […]. I virkeligheden er det jo også noget med, at amerikanerne – selvom vi synes, at de ligner os meget – så er der nogle forskelle, som gør, at vi alt andet lige, ser nogle lidt mere ekstreme udsving i USA.

RÆSON: Hvad er det, der virker skørt ved Donald Trump?
VERMUND: Hans måde at kommunikere på, hans måde at agere på, hans lidt brovtende [stil]. Han har sådan er meget… Hvad skal man sige? Som du kan høre, så har jeg ikke siddet og analyseret ham som person før, men der jo noget, hvor man sådan tænker, det var ikke ham, som jeg ville falde for, hvis jeg skulle vælge en date på Tinder, vel?

Men hvis jeg vurderer ham på hans resultater, der må man bare sige, at USA klarer sig fremragende, arbejdsløsheden er i bund, og på en række parametre klarer landet sig rigtigt, rigtigt godt. Det kan godt være, at det ændrer sig fremover, men indtil videre – med den korte tid vi har – er det dét, vi har at måle ham på. Hvis han om tre eller fire år får sat det hele over styr, så er det det, jeg vurderer ham på. […]

 

Men hvis jeg vurderer [Trump] på hans resultater, der må man bare sige, at USA klarer sig fremragende, arbejdsløsheden er i bund, og på en række parametre klarer landet sig rigtigt, rigtigt godt
_______

 

RÆSON: Okay. Pernille Vermund, det kunne være, at jeg lige skulle sige ordentligt velkommen til dig. Vi gik så hurtigt i gang. Du er formand for Nye Borgerlige. Hvordan så det ud i den seneste meningsmåling?
VERMUND: Det er jo sådan et heldigt tidspunkt at blive spurgt på, for den seneste er fra YouGov, og den sagde 5,8 procent og er lavet med omkring 1700 respondenter, så det er en ret stor undersøgelse. Men det er nok en outlier.
[…]
RÆSON: Hvad regner du med at få? Hvad tror du, er realistisk?
VERMUND: Fem procent mener jeg, er realistisk.

RÆSON: Du har også selv valgt et emne, som vi skal snakke om. Hvad er det, du gerne vil snakke om?
VERMUND: Noget, som jeg indtil for nylig ikke talte ret meget om, men som jeg ved, betyder rigtig meget for mange danskere, og som jeg synes, det er rimeligt, at danskere får at vide, hvor vi står: klimapolitikken.

RÆSON: Okay. Du har tre krav til at ville støtte en kommende statsminister. Det første krav er, at der skal indføres et totalt asylstop. Jeg tror faktisk, at man ved sådan nogenlunde, hvor du står dér, så jeg tænkte, at vi måske kan gøre det lidt kort. Kan du ganske kort og så konkret som muligt forklare, hvad din politik er der?
VERMUND: Ja. Det betyder, at man ikke længere skal kunne komme til den danske grænse og søge asyl og derefter komme op til Sandholmlejren, som man gør i dag. At vi udelukkende skal hjælpe krigsflygtninge i nærområderne. Når der en dag igen er styr på udlændingepolitikken herhjemme, så kan vi igen tage imod kvoteflygtninge – men i et begrænset antal. Hele familier og fra kulturer, som er kompatible med den danske.

RÆSON: Så hvis man kommer til den danske grænse og møder en grænsebetjent, så skal man bare ikke have lov til at komme ind?
VERMUND: Nej, hvis ikke man har opholdstilladelse i Danmark eller indrejsetilladelse, så skal man naturligvis ikke få lov til at komme ind.

RÆSON: Hvad så hvis man kommer ind alligevel? Lige nu er den dansk-tyske grænse jo 68 kilometer. Der er jo ikke andet lige nu end et vildsvinehegn, så man kan bare skræve over. Hvis man så går over en pløjemark og kommer ind i Danmark og så kommer hen til en betjent og siger: ”Jeg vil gerne bede om asyl”. Hvad skal der så ske?
VERMUND: Så får man at vide, at man ikke kan søge asyl i Danmark, og så ender man enten i et udrejsecenter eller i Kastrup lufthavn. […] De er jo ikke anderledes end dem, som har fået behandlet deres asylsag i dag, og som ikke er berettiget til asyl. De bliver jo også bedt om at rejse ud.

RÆSON: Men hvis vi nu siger, at der er en syrisk mand, der kommer over pløjemarken, og så kommer han til Haderslev politistation og siger: ”Jeg vil gerne have asyl”. Hvis du bestemte alting, så ville man sige: ”Det kan du ikke få”. Men hvilket fly skulle man så sætte ham på?
VERMUND: Han ville højst sandsynligt aldrig komme til Haderslev, fordi han har jo – for at komme til Haderslev på den her pløjemark – været igennem en række sikre lande, og han ville også vide, at hvis han tog til Danmark, som ikke giver asyl spontant, så ville han risikere, at han blev sendt hele vejen hjem. Langt de fleste af dem her ville jo enten søge asyl i Tyskland eller andre europæiske lande eller blive i nærområderne, fordi vi jo siger, at vi vil koncentrere hjælpen dér, og det vil betyde, at langt færre ville have behov for at flygte fra de lejre, der er i nærområderne. Altså vil kvaliteten af lejrene i nærområderne blive bedre med vores politik.

RÆSON: Så syreren skal være i et udrejsecenter, indtil der bliver fred i Syrien?
VERMUND: Nej, indtil han finder ud af, hvor han vil rejse hen i stedet. Han kommer jo fra Tyskland, og vi har trods alt stadig en Schengen-aftale og en Dublin-forordning, og det betyder, at det var sådan set dér, han skulle have søgt asyl, hvis han er kommet direkte til Tyskland, og ellers i landet før.

RÆSON: Lad os springe videre til det andet punkt: At udlændinge skal forsøge sig selv. Hvad betyder det?
VERMUND: Det ligger i tråd med, at når man indfører et asylstop, så er det jo allerede sådan i dag, at hvis man kommer hertil som udlænding, så har man forskellige vilkår for at søge opholdstilladelse. Uanset hvordan man kommer, medmindre man kommer med et turistvisum, så skal man kunne dokumentere, at man sikrer egen forsørgelse i Danmark. Det betyder, at man skal sikre egen forsørgelse, og vi vil knytte retten til offentlig forsørgelse til det danske statsborgerskab.

RÆSON: Lad os prøve at tage sådan et eksempel med en syrisk familie, hvor mor og far er flygtninge. De har opnået asyl i Danmark, de bor her, de har to børn, der er født i Danmark, ingen af dem er danske statsborgere, og de er på kontanthjælp. Du bliver statsminister, og du siger så: ”Alle udlændinge skal forsøge sig selv”. Hvad vil det betyde for den her familie, der er på kontanthjælp?
VERMUND: Hvis vi tager en syriske familie, så vil de typiske være på midlertidigt ophold, og det betyder, at når deres opholdstilladelse udløber i og med, at asylstoppet er indført, fordi de her tre krav hænger jo sammen, så skal de søge hjælp – hvis de fortsat skal søge asyl – i nærområderne. Taler vi Syrien, så er der allerede på nuværende tidspunkt masser af syrere, som rejser hjem, både dem der har været interne flygtninge, der er taget til andre steder i Syrien, og også dem, der har opholdt sig i Tyrkiet og landene omkring Syrien. Så når deres midlertidige opholdstilladelse udløber, skal de rejse ud.

RÆSON: Mens de er i Danmark og har midlertidig beskyttelse, fordi de er flygtninge, og de har fået asyl?
VERMUND: Ja, den har de i tre år, så vidt jeg husker.

RÆSON: Ja, og hvis krigen fortsætter, så kan den jo blive forlænget?
VERMUND: Det kan man så ikke, når man har indført asylstop, for så vil der ikke være mulighed for, at vi har dem i Danmark – så ville de skulle have hjælpen i nærområderne. Det er jo sådan, det må hænge sammen, hvis man gerne vil hjælpe flere for de midler, som man afsætter, så kan man ikke sige, at der er en enkelt familie eller tre eller fem her i Danmark, som vi bruger alle pengene på.

RÆSON: Hvad så med de tre år de er her?
VERMUND: Når vores tre krav er indfriet, så siger vi, at i forhold til det her med, at man skal forsørge sig selv, så vil udlændinge, som opholder sig i Danmark, få to år til enten at skabe sig et arbejde, skaffe sig et arbejde eller planlægge deres hjemrejse. Det betyder også, at den syriske familie, hvis de er her og gerne vil blive her som almindelige indvandrere – altså ikke som flygtninge, men som indvandrere – at de kan søge eller få sig et arbejde og så søge opholdstilladelse på dét grundlag.

RÆSON: Så de må godt være på kontanthjælp de to første år?
VERMUND: Vi synes, at det er rimeligt, at de to første år, der går, fra de her regler er indført, og til de bliver eksekveret for dem, som allerede er her, der får man det, som i virkeligheden modsvarer den tid, man har på dagpenge – altså en rimelig periode til at planlægge sit liv eller finde sig et arbejde.

RÆSON: Hvad så med det sidste år? For de her jo på tre års midlertidigt ophold i Danmark som flygtninge […]
VERMUND: En familie, som har et år tilbage, fra vores krav er gennemført, skal naturligvis ikke ligge på gaden. Vi kan ikke fjerne muligheden for, at vedkommende har tag over hovedet og kost og logi og så videre, men der skal ikke være kontanthjælp; der skal ikke være den offentlige forsørgelse, der er i dag. Der skal være mulighed for, at man kan overleve, indtil man vælger at rejse ud.

 

Vi lever i et samfund, hvor der i øjeblikket er skrigende efterspørgsel efter arbejdskraft, så hvis man har været i Danmark i to år og ikke har taget sig et arbejde og insisterer på at leve af danskernes penge, så har man jo bragt sig selv i en virkelig dum situation
_______

 

RÆSON: Så den her familie med børn fra Syrien har fået to år på en eller anden offentlig ydelse, og så er der gået to år, og så stopper det, og der er et år tilbage, indtil de skal hjem. Skal de have nogle penge, eller skal de kun have et sted og bo og så noget mad, eller hvad forestiller du dig?
VERMUND: Vi er som sagt nødt til at sørge for, at de ikke ligger på gaden, og at vi ikke har mennesker, der står uden tag over hovedet. Så der er ingen tvivl om, at for dem, som stadig har et år tilbage af deres midlertidige opholdstilladelse, vil der være en kort periode, hvor vi skal forsøge dem.
[…]
RÆSON: Okay. Hvad vil du selv mene, er de negative social konsekvenser af det her punkt, der hedder: ”Udlændinge skal forsørge sig selv”? Ser du nogen? […]
VERMUND: De negative sociale konsekvenser vil jo udelukkende være der, hvis de her familier undlader at tage et arbejde. Vi lever i et samfund, hvor der i øjeblikket er skrigende efterspørgsel efter arbejdskraft, så hvis man har været i Danmark i to år og ikke har taget sig et arbejde og insisterer på at leve af danskernes penge, så har man jo bragt sig selv i en virkelig dum situation. Hvis man så vælger at tage sig et arbejde, og man får et godt job, hvor man kan blive garanteret en fortsat ansættelse, så kan man jo søge opholdstilladelse på det grundlag. Men eftersom asylmuligheden forsvinder, og forudsætningen for, at vi kan hjælpe flere i nærområderne, netop er, at det er der, vi gør det og ikke her, så kan vi ikke blive ved med at have folk, som lever i Danmark, på offentlig forsørgelse.

RÆSON: Må man for jer i Nye Borgerlige godt være udlænding og bo i Danmark – nu snakker vi ikke om flygtninge – og så ikke have et arbejde og ikke være på offentlig forsørgelse?
VERMUND: Ja, det må man godt. […]

RÆSON: Tror du, der er nogle børn, der kan komme i klemme, fordi de har nogle åndssvage forældre?
VERMUND: Der er altid børn, der kommer i klemme, når de har åndssvage forældre.

RÆSON: Ja, men hvis man så sørger for at give forældrene nogle penge for børnenes skyld, selvom de har opført sig åndssvagt. Det er jo sådan set også argumentet for at give nogle penge til arbejdsløse mennesker, som måske godt kunne have fundet sig et arbejde. […] For det er jo ikke børnenes skyld, at deres forældre ikke gider tage et arbejde.
VERMUND: Nej, og det er heller ikke de børn skyld, som sidder tilbage i nærområderne, at der er familier, der er taget herop, som vi jo bruger alt for mange ressourcer på at hjælpe i forhold til at kunne hjælpe dem i nærområderne. Jeg synes, at der vigtigt at holde fast i, at det at have børn er et ansvar for forældrene. Det er klart, at hvis der er børn, der er omsorgsvigtede, hvor man er ude i en situation, hvor børn ikke længere skal være i forældrenes varetægt, så er det en ekstrem situation, som vi må tage os af, uanset hvad vi har med at gøre. Men hvis det er forældre, der undlader at arbejde og derfor sløser deres liv op, og børnene lider under det, så er det forældrenes ansvar, og særligt i et samfund…

RÆSON: Tror du, det, du skitserer der, vil ske med din politik? Uanset hvis ansvar det er, vil det så være en konsekvens af din politik?
VERMUND: Konsekvensen af vores politik vil forhåbentlig være, at langt flere ser et incitament til at tage et arbejde. […] Hvis flere mennesker kommer i arbejde, så er det godt for de børn. Hvis der er familier, som så siger: ”Nu rykker vi til Tyskland eller Sverige, for der kan vi få vores overførselsindkomst og sidder derhjemme bag nedrullede gardiner”, så er det sådan, det er. Det må være den enkelte families ansvar, og hvis de her børn lever et dårligere liv i Sverige eller Tyskland, eller hvis deres forældre forhåbentlig finder ud af, at nu er det nu, vi skal ud og beskæftige os med noget, der kan betale for vores egen husleje og vores egen tilværelse, så synes jeg, at der er en rigtig god konsekvens.

RÆSON: Lad os hoppe videre til krav nummer tre: ”Kriminelle udlændinge skal udvises konsekvent efter første dom”. Vil du prøve at beskrive, hvad forskellen til i dag?
VERMUND: Der er to store forskelle. For det første er det sådan i dag, at man har bundet udlændingeloven sammen med dommene fra Menneskerettighedsdomstolen, hvilket betyder, at de domme, der kommer fra Menneskerettighedsdomstolen, har betydning for, om vi kan udvise udlændinge eller ej. Det er særligt artikel 8, som handler om ret til familieliv, som betyder, at sådan en som Shuaib Khan eller Levakovic [dømte kriminelle udlændinge, red.] har været svære at komme af med til trods for, at de har begået kriminalitet rigtig mange gange. Så når vi siger ”konsekvent” og ”efter første dom”, så siger vi også: ”Vi skal koble udlændingeloven fra dommene fra Menneskerettighedsdomstolen”.

Vi behøver ikke træde ud af Menneskerettighedskonvention, men vi kobler dem fra hinanden og giver Folketinget lov til at vedtage udlændingeloven i Danmark, så dansk lov står over de love, der kommer fra domstolen.

Det vil også betyde, at de mennesker, som bliver dømt, og som skal ud af landet, skal ikke kunne færdes frit rundt i vores samfund, som de kan på nuværende tidspunkt. For selvom man, når man er på tålt ophold, lever på Kærshovedgård eller i fremtiden på Lindholm, så er man jo stadig fri til at rejse ind i det danske samfund. Der siger vi, at det skal man ikke være. Hvis man er udvisningsdømt, så skal man enten rejse ud, eller også skal man opholde sig et sted, indtil man kan rejse ud, hvor man i hvert fald ikke kan rejse ind i det danske samfund.

RÆSON: Så hvis man tager Lindholm, så er det…
VERMUND: En lappeløsning. En massiv lappeløsning.

RÆSON: Men man skal i hvert fald ikke have lov til at komme derfra?
VERMUND: Det blev først præsenteret som en øde ø. Man så den her store grafik, som DF havde lavet, hvor der stod en palme, og så blev de sejlet derud, og så var det dét. Det lød sådan set fint forstået på den måde, at hvis man kan lave et sted, hvor mennesker er frie til – og det skal man holde fast i, de skal være frie til – til hver en tid at rejse ud af landet, så havde det været fint. Men de skal naturligvis ikke være frie til at rejse rundt i landet, for de er udvisningsdømte. Lige nu er det bare en masse penge brugt på at flytte dem fra den ene ende af landet til den anden.

RÆSON: Så de skal i praksis være i en eller anden form for fængsel?
VERMUND: Nej, det skal ikke være et fængsel, de skal bare være afskærmet fra det danske samfund […] havde Lindholm nu ikke haft den her daglige færgetransport, så havde det sådan set været fint for mig. Men så længe man som udvisningsdømt kriminel kan blive ved med at rejse ind i det danske samfund og nu bare genere et andet lokalområde – før var det Bording ved Kærshovedgård, nu er det Kalvehave ved Lindholm – så har man bare flyttet problemerne og udfordringerne et andet sted hen.
[…]
RÆSON: Og hvilke domme taler vi om?
VERMUND: Der vil jo være en bagatelgrænse for, hvad ved jeg, hvis man går ned i en bland-selv slikbutik og tager et stykke lakrids, så er det ikke det, man ryger ud af. Men går man ind og tager fem paller med lakridser, så er det klart, at så tager vi et andet greb.

RÆSON: Hvad med to poser lakrids nede i Brugsen?
VERMUND: Hvis man får en dom for den form for kriminalitet – de fleste af den slags tyverier bliver jo ikke engang anmeldt til politiet, men bliver det anmeldt til politiet, og får man en dom for kriminalitet, og har man stjålet i en forretning – så er det også kriminalitet.

RÆSON: Så man kan blive udvist for at stjæle en pose slik – eller hvis man får en dom for det, så skal man udvises?
VERMUND: Jeg ved ikke, om det ville gå under eller over bagatelgrænsen, men jeg synes, det er vigtigt at skelne imellem det, hvor man kan sige, at her er en bevidst grov handling, […] og så, ja..

RÆSON: Så I har ikke defineret grænsen endnu.
VERMUND: Nej. Jeg synes, det er vigtigt, at når man sætter de her krav op, at man tager en diskussion med dem, man skal indgå aftalerne med – også med juristerne i forhold til, hvad der skal til for, at vi kan få løst de her problemer. For det vigtigste er jo at få løst problemerne og få vendt udviklingen. […]

Ingen tilskud til grøn energi

RÆSON: Du vil jo gerne snakke om klima, så værsgo.
VERMUND: Det er jo noget, der ligger rigtig mange på sinde, og fordi jeg synes, at når man hører debatten, så lyder ofte som om, at hvis man skal reducere mængden af menneskeskabt CO2, så er det Alternativets vej eller ingen vej. Jeg savner de borgerlige bud på, hvordan man kan reducere menneskeskabt CO2-udledning, uden at det ødelægger vores økonomiske vækst og velstand, og uden at det går ud over Danmarks konkurrenceevne.

 

Jeg savner de borgerlige bud på, hvordan man kan reducere menneskeskabt CO2-udledning, uden at det ødelægger vores økonomiske vækst og velstand, og uden at det går ud over Danmarks konkurrenceevne
_______

 

RÆSON: Så man skal reducere mængden af menneskeskabt CO2? Det er et mål.
VERMUND: Det vil vi gerne bidrage til med vores politik, men vi vil sikre, at reduktionen af menneskeskabt CO2 ikke hæmmer vores økonomiske vækst og velstand og Danmarks konkurrenceevne. Forudsætningen for overhovedet at kunne bidrage med noget… Vi er et meget lille land; 5,6 millioner. Hvad vi gør i vores hverdag, om vi spiser lidt mindre kød, eller om vi flyver en tur mere eller mindre, det batter ingenting globalt set. Det, der batter, er, at vi udover at være et lille land med relativt få mennesker, så er vi også et meget veluddannet land, vi er et rigt land, og så er vi et meget innovativt folk. Så de løsninger, de bæredygtige teknologier, som vi kan fremstille, og som vi indtil nu har været dygtige til at udvikle, de vil blive sværere at udvikle, hvis vi vælger Alternativets løsning, som er det, de kalder et ”post-vækst-samfund”, hvor man år for år bliver fattigere.

Hvis vi skal være med til at skabe de løsninger, som resten af verden kan benytte sig af […], så er der to forudsætninger, hvor vi siger: ”Det her må vi gøre bedre”. Vi skal investere noget mere i grundforskning, og i øvrigt også gøre det frit at forske for offentlige midler i kernekraft, men med fri forskning, så det ikke er politikerne, der dikterer, hvad der bliver forsket i. Så skal vi være bedre til at tale vores landbrug op, fordi vi har et af verdens allermest effektive landbrug. Vi har et landbrug, der eksporterer fødevarer til en stor del af verden, og det betyder selvfølgelig, at når der bruges mindre energi, og der er et mindre CO2-aftryk ved at producere fødevarer i dansk landbrug, end der er, hvis man producerer det i Østeuropa eller Afrika, så vil det globalt set bedre kunne betale sig, at vi producerer varerne med vores metoder, og at – for det ved vi også, at det er det, der sker – vi fortsætter med at holde hånden under et meget innovativt landbrug, som de øvrige europæiske lande faktisk er gode til at kopiere af.

RÆSON: Hvad mener du med ”at tale landbruget op”? Hvad betyder det helt konkret?
VERMUND: Det betyder, at når man har den dagsorden, som man har haft de seneste år, hvor det kommer til at lyde, som om dansk landbrug er forfærdeligt; nogle syndere, der ødelægger miljøet eller klimaet, så er det forkert. Det er simpelthen en fejlslutning. Vi har et af verdens mest effektive landbrug.

RÆSON: Hvordan kan det løse en klimakrise at snakke om landbruget på en anden måde?
VERMUND: Hvis der er en folkestemning, som handler om, at nu skal man nedlægge dansk landbrug, så betyder det, at de fødevarer, […] som mennesker efterspørger og skal bruge, skal produceres et andet sted. Så jo større pres man sætter på dansk landbrug i form af regler og afgifter, jo mere man mindsker deres konkurrenceevne, og jo sværere bliver det for dem at drive landbrug. Og jo mere landbrug rykker man ud til lande, som både sætter større CO2-aftryk og belaster miljøet mere.

RÆSON: Nu snakker vi om din politik, så det betyder i virkeligheden: Ikke flere restriktioner på dansk landbrug. Det er det, du står for rent politisk?
VERMUND: Det betyder faktisk – og det er et konkret forslag, vi har i forhold til landbruget – at hvis der skal flere restriktioner til, så skal man lempe andre steder. Forstået på den måde at hvis vores danske landbrug skal bevare konkurrenceevnen, og der kommer fx kommer påbud fra EU om, at nu skal man gøre det ene eller det andet, eller man finder ud af, at der er nogle ting, som man ikke bør bruge i landbruget, så bør man kompensere ved at sænke afgifter et andet sted.

RÆSON: Du sagde også før i forhold til at løse klimakrisen: ”Hvad skal Danmark gøre?”. Jeg kan høre, at du har en lidt anden tilgang end så mange andre, men dit mål er sådan set det samme: Der skal udledes mindre menneskeskabt CO2, siger du hele tiden.
VERMUND: Ja, det er jo det, vi kan styre. Trods alt.

RÆSON: Det er fint. Flere midler til grundforskning og flere midler til forskning i kernekraft. Mener du flere offentlige midler her?
VERMUND: Jeg siger ikke flere midler til forskning i kernekraft, fordi jeg synes ikke, at vi politisk skal diktere – det er netop det, der er pointen – hvilke energikilder der skal forskes i. Men i dag er det sådan, at man ikke kan søge offentlige midler til forskning i kernekraft, så der skal åbnes for, at man også i Danmark kan forske i det. […]

RÆSON: Du tror ikke, at kapitalismen kan klare det her selv?
VERMUND: Jo. Det tror jeg.

RÆSON: Hvorfor så give penge til forskningen?
VERMUND: Jeg har den grundlæggende holdning, at som land er der forskel på den almindelige forskning, som ligger i virksomheder, og så grundforskningen, og jeg synes, at vi som samfund og som land skylder, at vi har en basal viden, som gør, at det ikke kun er virksomhederne, der driver, hvad det er, der er rentabelt at forske i i øjeblikket, men at man også sætter nogle penge af til det, som ikke nødvendigvis er efterspurgt af en medicinalvirksomhed, eller hvad det måtte være.

 

Der skal sænkes afgifter for alle biler i Danmark, inklusive elbiler. Så i stedet for at tage afgifterne først og så give støtten den anden vej, så siger vi: ”Lad os fjerne registreringsafgiften helt og gøre det billigere for danskerne at købe bil”
_______

 

RÆSON: Skal der gives støtte til elbiler i Danmark?
VERMUND: Der skal sænkes afgifter for alle biler i Danmark, inklusive elbiler. Så i stedet for at tage afgifterne først og så give støtten den anden vej, så siger vi: ”Lad os fjerne registreringsafgiften helt og gøre det billigere for danskerne at købe bil”.

RÆSON: Men skal der være nogle fordele, hvis man køber en elbil frem for en almindelig bil?
VERMUND: Der vil med vores økonomiske politik være den fordel, at vi vil halvere – og det har vi også finansieret – elafgiften, så det bliver væsentligt billigere at køre i bil end på nuværende tidspunkt, hvor en meget stor del af de penge, som vi betaler for vores el, er afgifter.

RÆSON: Men i forhold til elbiler vil der være de samme afgifter som på en benzinbil?
VERMUND: Der vil ikke være nogen afgift, for den er fjernet i vores økonomiske politik.

RÆSON: Skal der gives tilskud til andre former for grøn energi?
VERMUND: Nej. Vi skal ikke bruge offentlige midler og føre planøkonomi, i forhold til hvad det er for nogle energikilder, vi skal benytte os af, men vi skal være åbne og lydhøre. Fx når vi har et landbrug, som er så innovativt, som det er, og siger: ”Vi ved, at vi kan binde mere CO2 i jorden, hvis vi benytter andre vinterafgrøder, hvis vi undlader at plove. Til gengæld er der nogle udgifter ved det, og det koster sådan og sådan”. Eller hvis man har et forslag, som det, der ligger i øjeblikket, hvor man nedlægger nogle marker, som ligger lavt, og som er dårlige at udnytte for landmændene, og laver dem om til natur og køber dem fri, så landmændene kan købe bedre og mere effektive marker, som samlet set forbedrer vores CO2-aftryk. Det skal vi være med til.

Væk med topskatten, selskabsskatten, arveafgiften og registreringsafgiften

RÆSON: Jeg har været inde på jeres hjemmeside og der har i en linje, der hedder: ”Skattetrykket skal ned. Dyre og ineffektive tilskudsordninger skal afvikles. Statens og kommunernes opgaver skal reduceres, og enhver regel, der ikke gør danskerne friere eller rigere, skal afskaffes”. ”Skattetrykket skal ned”, lad os tage den. Hvad skal indkomstskatten være på?
VERMUND: 37 procent.

RÆSON: Hvorfor ikke 36?
VERMUND: Som sagt fordi vi lavede en 2025-plan for to år siden, og når vi laver skattelettelser, så er man jo nødt til at sige, hvad det er i den offentlige sektor, vi skal gøre anderledes eller spare penge på, og så må man jo placere de skattelettelser og de afgiftslettelser, der kommer ud fra, hvordan man ønsker at prioritere. Vores prioritering har været, at vi vil sænke de skatter og afgifter mest, som hæmmer vores vækst og velstand mest.

RÆSON: Topskat?
VERMUND: Ja, og at vi hellere vil fjerne skatter og afgifter helt, end vi bare vil justere på en masse skruer, som venstrefløjen så kan skrue op på igen, når de får magten. Så topskatten skal helt væk, selskabsskatten skal helt væk…

RÆSON: Så alle skal betale 37 procent i indkomstskat?
VERMUND: Alle, der tjener mere end 200.000 om året, skal betale 37 procent i indkomstskat.

RÆSON: Hvad skal man betale af de første 200.000?
VERMUND: Op til de første 200.000 har vi indført en basisydelse, hvor man i virkeligheden får 6000 kroner om måneden – det er så udelukkende for folk, der ikke har været på arbejdsmarkedet endnu, fordi med den her basisydelse vil vi indføre en obligatorisk dagpengeløsning, så man enten skal tegne en forsikring i en A-kasse eller i et forsikringsselskab for arbejdsløshed.

RÆSON: Men hvor meget skal jeg betale i skat af de første 200.000 kroner, som jeg tjener?
VERMUND: Der er en skatteprocent, som er lavere. Den er nul og stort set ingenting ved de første, ca. 8-9000 kr. om måneden, og derfra bevæger man sig så op til de her 200.000 om året, hvor man rammer de 37 procent, og i takt med at man begynder at tjene penge, vil basisydelsen blive aftrappet. Det er jo det, der adskiller basisydelsen fra den nuværende kontanthjælp.

RÆSON: De første 8-9000 kr. om måneden – det er ca. 100.000 om året – de er skattefri?
VERMUND: Ja.

RÆSON: De næste 100.000 bliver beskattet løbende op til 37 procent?
VERMUND: Nej, det gør de faktisk ikke. Det, man tjener, bliver beskattet løbende op imod de 37 procent, men fordi man jo så for hver krone, man tjener, mister lidt af sin basisydelse, så betyder det, at det, man så trækker ud af offentligt tilskud, nærmest også er en skat, så det vil svare til en skat på nogle og 60 procent, hvor man i dag betaler 100 procent, når man går fra kontanthjælp til at tjene penge. Så de nogen og 60 procent skal selvfølgelig sættes op, imod at man går fra kontanthjælp og mister hele sin kontanthjælp, som jo så vil være en beskatning på 100 procent af de første penge, man tjener.

RÆSON: Hvilke andre skatter skal ned? Eller hvilke afgifter skal væk? Kan du prøve at nævne dem alle sammen?
VERMUND: Ja. Det er topskatten, det er selskabsskatten, det er arveafgiften, det er registreringsafgiften. Nu skal jeg se, om jeg kan huske dem alle sammen: en halvering af elafgiften, en halvering af benzinafgiften. Vi fjerner afgifter på øl, vin, spiritus, slik.

RÆSON: Alle afgifter på de ting?
VERMUND: Ja. Ikke på elafgiften og benzinafgiften, det er en halvering.

RÆSON: Moms?
VERMUND: Nej, momsen er uændret.

RÆSON: Skal selskabsskatten ned på nul?
VERMUND: Ja, men over en årrække. Det er vigtigt for mig, at – når vi taler økonomisk politik – man har en forståelse for, at der er ikke noget, der sker med ét.
[…]
RÆSON: Hvor mange penge drejer det sig om, der ikke vil komme ind i statskassen?
VERMUND: Hvor mange penge vi skal betale færre i skat – det er det, du mener?
[…]
RÆSON: Du kan sige det på begge måder.
VERMUND: Lidt over 100 milliarder skal vi betale mindre i skat med vores skatter og afgifter og vores økonomiske politik.

RÆSON: Hvilke tilskudsordninger skal afvikles? I har det punkt, jeg læste op: ”Dyre og ineffektive tilskudsordninger skal afvikles”. Hvad er det, der skal væk?
VERMUND: Når vi har sådan nogle omfordelingsordninger som fx bolig-job-ordningen, som de borgerlige partier har gennemført, så er det for mig et symbol på, at politikerne går ind og siger: ”Nu skal vi gøre det særligt attraktivt, at man benytter særlige services elle særlige ydelser”, og man tager penge fra danskerne med den ene hånd og giver dem tilbage med den anden. Dels gør man det, når man handler på den her måde, at man giver magten til politikerne, og dels gør man det, at man får skabt nogle udgifter til omfordelingen, som vi jo ikke får noget for, andet end der sidder nogle offentligt ansatte, som skal forvalte alt det her.

Så er der de her tilskudsordninger, som når vi har folk i jobtilskudsløsninger, og jeg får ofte henvendelser fra folk, som skriver, at nu er de kommet i en støttet ordning, fordi de har været arbejdsløse i en periode: Nu er de kommet i job, men med støtte fra det offentlige. […] Det, der sker, er, at det typisk er folk, der har været i de store supermarkeder, hvor man så måske har haft et job ved bageren, og når man så forsvinder, så rykker de en anden over i bageren, for de må ikke ansætte en ny med samme tilskudsordning i same afdeling, men så kan de ansætte en ved slagteren eller ved kassen i en tilskudsordning, og på den måde får man jo presset lønnen ned og får i virkeligheden offentlige midler til at drive sin forretning. Det kan altså ikke være hensigten med det her system.

RÆSON: Så vil jeg gerne tage den sidste linje, som vi skal snakke om i dag. Det er den linje, I har, som jeg synes, er den mest ideologiske: ”Enhver regel, der ikke gør danskerne rigere eller friere, skal afskaffes”.
VERMUND: Det er et pejlemærke, kan man sige. […]

RÆSON: Bliver man friere og rigere af at betale skat?
VERMUND: Ja, man bliver både friere og rigere af, at vi har et fællesskab, hvor vi sikrer, at hvis man ikke kan klare sig selv, så er der et sikkerhedsnet, der hjælper en. Eller hvis man bliver syg, så er der mulighed for, at man kan komme på sygehuset.

RÆSON: Så man bliver friere og rigere af at betale skat?
VERMUND: Ja, afhængigt af hvor meget man betaler i skat. […]

RÆSON: Så enhver regel, der ikke gør danskerne rigere eller friere, skal afskaffes – du fastholder det. Giv os tre regler, der ikke gør det.
VERMUND: Der er jo masser af regler, som enten ikke gør os rigere eller friere, men ofte hænger friheden også sammen med den økonomiske velstand. Så det gør os hverken rigere eller friere, at vi har en meget stor omfordeling, altså en stor del af vores penge bliver brugt i skatter og afgifter og bliver kontrolleret af politikerne. Det gør os ikke friere, at vi betaler skatter og afgifter først, og de så skal sidde med deres tilskudsordninger og puljeordninger, og hvad de ellers har, og give dem tilbage. Så på den økonomiske side er skatte– og afgiftslettelser noget, der vil gøre os rigere og friere.

Når vi taler udlændingepolitik, så er der ikke nogen tvivl om, at det vil gøre Danmark rigere og friere, hvis vi sikrer, at de udlændinge, der kommer til Danmark, er udlændinge, der skaber værdi for vores samfund, overholder vores lovgivning og forsørger sig selv. I den offentlige sektor kunne man sige: ”Gør det danskerne rigere og friere, at politikerne detailregulerer, hvordan en sygeplejerske, en sosu-assistent, en politibetjent og så videre skal passe deres arbejde?”. Nej det gør det ikke. Vi kommer til at bruge flere penge på dem, frem for at vi havde mere respekt for fagligheden. Det betyder også, at de mennesker, der skal udføre jobbet til daglig, kommer til at stå med en prioritering imellem, om man skal gøre det, der er fagligt forsvarligt, eller om man skal gøre det, som politikerne siger. Så politikerne skal bestemme mindre – danskerne skal bestemme meget mere selv. ■

 

Man bliver både friere og rigere af, at vi har et fællesskab, hvor vi sikrer, at hvis man ikke kan klare sig selv, så er der et sikkerhedsnet, der hjælper en
_______

Apropos denne artikel:

På vej i april: Det nye trykte nummer. Tegn abonnement idag og få bladet med posten inden udgivelsen: Fortsat blot 250 kr./året, 200 for studerende+pensionister

Malthe Dahl: Kan Le Pens parti omsætte vreden til vælgere – eller har Trump givet højrestøtterne kolde fødder?

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Anti-trumpisme er vestlige politikeres nye trumfkort

Per Øhrgaard: Når dannelsen går tabt, bliver demokrati til populisme

Tidligere arrangementer i 2025

Svend Roed Nielsen: Vi er ikke forsvarsløse mod Trumps handelskrig. Tværtimod – EU har et stærkt kort på hånden