24.07.2019

.

EU-dommen om familiesammenføringer er skelsættende, fordi den undergraver Folketingets suverænitet, og fordi den muslimske indvandring undergraver de værdier, som vores samfund bygger på. Politikerne har ikke gjort nok for at begrænse indvandringen til Danmark.

Kommentar af Pernille Vermund

HVORFOR ER DET så skelsættende, at EU-domstolen for et par uger siden gav en tyrkisk kvinde ret til at blive familiesammenført med sin tyrkiske mand i Danmark? Reglerne siger jo, at han skal forsørge hende. Og børnene bor her allerede. Så hvad er problemet? Problemet er ikke den enkelte kvindes vej til Danmark. Problemet er generelt: Det er tosidigt og fører til store værdiskred, hvis ikke vi løser det – snart.

Den ene side af problemet er principielt: Med dommen er det EU-domstolen og ikke det danske Folketing, der bestemmer, hvem der må rejse ind, og hvem der kan få ophold i Danmark. Det er uacceptabelt. For vi skal i Danmark selv bestemme udlændingepolitikken – det mener et overvældende flertal af danskerne, det mener et flertal i Folketinget, og det mener regeringen.

Siden 1992 har der i Folketinget været konsensus om at værne om den nationale suverænitet over udlændingepolitikken. Enigheden blandt de store partier udmøntede sig i Edinburgh-erklæringen fra 1993 og de danske forbehold, herunder retsforbeholdet, som vedrører udlændingepolitikken.

I 2015, da et flertal i Folketinget – omfattende både det nuværende regeringsparti, Socialdemokratiet, og det daværende regeringsparti, Venstre – ved en folkeafstemning bad befolkningen om en revision af retsforbeholdet, blev der udstukket en garanti om, at udlændingepolitikken ville blive på danske hænder, indtil en ny folkeafstemning ville vise, at befolkningen ønsker det anderledes – en sådan er som bekendt ikke afholdt.

Og op til valget sagde Mette Frederiksen, at hun ikke ville danne en regering, der lemper udlændingepolitikken. Nu har hun som bekendt indtaget statsministerkontoret og dermed også forpligtelsen til at overholde sine valgløfter. Når både befolkningen, Folketinget og regeringen mener, at vi i Danmark selv skal bestemme, hvem der skal have lov at rejse ind og få ophold i vores land, så er det sådan, det skal være.

 

Når både befolkningen, Folketinget og regeringen mener, at vi i Danmark selv skal bestemme, hvem der skal have lov at rejse ind og få ophold i vores land, så er det sådan, det skal være
_______

 

DEN ANDEN SIDE af problemet med EU-dommen handler om, at migration – og senere familiesammenføring – fra de muslimske lande undergraver de værdier, som vores samfund bygger på. Det hæmmer fx tilliden iblandt os, når udlændinge kommer hertil, lever på kanten af samfundet og tærer på solidariteten uden at bidrage til fællesskabet. Dermed trænges retsstaten tilbage, og utrygheden stiger, når hele boligområder omdannes til parallelsamfund, hvor uintegrerede indvandrere og efterkommere med vold og trusler overtager magten. Det oplever vi allerede i flere af de danske ghettoområder.

Ydermere svækkes friheden, når danske jøder ikke kan gå med kalot på Nørrebrogade, når synagogen i København skal bevogtes af militæret, når homoseksuelle chikaneres i gaderne, og når islamkritikere skal leve med politibeskyttelse døgnet rundt.

Det fortæller os, at islams værdier er ikke vores. Det er IKKE meningen i Danmark, at svømning og leg i den offentlige svømmehal skal være kønsopdelt, at maden til børnene i børnehaven skal vælges på baggrund af religiøse krav, og at unge kvinder i ghettoerne skal tvinges ind i ægteskaber og leve med vold og trusler fra deres egen familie. Men det har vi desværre set adskillige eksempler på herhjemme. De værdier må ikke vinde fodfæste i Danmark.

Igen er det ikke den enkelte migrant og den enkelte familiesammenførte, der er problemet – der er gudskelov bl.a. en del tyrkere, der klarer sig udmærket. Problemet er omfanget og antallet sammenholdt med den manglende assimilation til danske værdier fra det store flertals side.

FREM TIL BEGYNDELSEN af 1970’erne kom omkring 8.000 tyrkiske gæstearbejdere til Danmark. På 50 år er de i antal vokset til omkring 65.000 mennesker, som af Danmarks Statistik betegnes som indvandrere eller efterkommere. Den største del af indvandringen fra Tyrkiet siden det formelle indvandrerstop i 1973 er sket via familiesammenføring, fordi tyrkiske indvandrere her i landet gennem deres netværk i hjemlandet har fundet sig en ægtefælle – ofte en fætter eller en kusine – som så er blevet familiesammenført til Danmark.

Udover at de familiesammenførte har manglet skolekundskaber og grundlæggende færdigheder for at klare sig i Danmark, har de på grund af de mange fætter-kusine-ægteskaber også født alt for mange handicappede børn.

 

EU-domstolens kendelse lægger store sten i vejen for, at vi kan forsvare de værdier, som Danmark bygger på. At åbne for endnu flere familiesammenføringer fra Tyrkiet er opskriften på endnu flere problemer for Danmark
_______

 

Den trafik har skiftende regeringer forsøgt at dæmme op for i 20 år, men uden større held. EU-reglerne står nemlig i vejen. Og EU-domstolen sørger effektivt for – se bare på den seneste dom – at bremse alle tiltag på at begrænse trafikken.

Hvis de tyrkiske gæstearbejdere havde assimileret sig ind i det danske samfund, giftet sig med danskere, lært sproget og taget værdier, traditioner og levevis til sig, havde vi nok slet ikke bemærket dem i dag. Det er desværre ikke tilfældet for mange af dem. Tværtimod.

Ved valget i Tyrkiet for to år siden stemte 60 pct. af de stemmeberettigede tyrkere i Danmark på Erdogan. Der åbner i disse år stadigt flere tyrkiske moskeer, som er styret af Erdogans islamiske parti. Senest i Roskilde en stormoske, der ad bagveje er finansieret af Erdogan. Tyrkerne i Danmark er altså ikke frihedens stemme for andre tyrkere. Tyrkerne her i landet har i alt for ringe grad taget vores værdier om frihed, demokrati og ligeværd til sig. De vender sig i stigende grad mod islams værdier, der prædiker det modsatte.

EU-domstolens kendelse lægger store sten i vejen for, at vi kan forsvare de værdier, som Danmark bygger på. At åbne for endnu flere familiesammenføringer fra Tyrkiet er opskriften på endnu flere problemer for Danmark: Tyrkere i Danmark er oftere på offentlig forsørgelse end danskere. De bliver fire gange så ofte dømt for vold, og de er generelt voldsomt overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne.

Antallet af moskeer i Danmark er steget fra cirka 115 i 2006 til cirka 170 i dag. Det er stigning på 40 pct. Antallet af muslimer i Danmark er i dag cirka 300.000. Inden mine børn bliver gamle, er det tal fordoblet, hvis vi ikke gør noget. Og når antallet af muslimer stiger, stiger presset på vores værdier. Truslerne fra de fanatiske bliver flere, og de forholdsregler, som vi som samfund må tage, bliver mere drastiske. Det koster på friheden, sikkerheden og tilliden mellem os.

Men problemerne går ikke væk af sig selv. Det må vi have lært i løbet af de sidste 50 år med muslimsk indvandring. Vi kan ikke lade det fortsætte 50 år til. Derfor er EU-dommen så skelsættende. ■

 

Men problemerne går ikke væk af sig selv. Det må vi have lært i løbet af de sidste 50 år med muslimsk indvandring. Vi kan ikke lade det fortsætte 50 år til
_______

 

Pernille Vermund (f. 1975) er MF og formand for Nye Borgerlige. ILLUSTRATION: Pernille Vermund til Nye Borgerliges årsmøde 2018 i Vejle [foto: Claus Fisker / Ritzau Scanpix]