05.10.2019

”Sådan som jeg læser både forståelsespapiret og forhandlingerne i de andre partier, så skal vi da nok finde hinanden, og selvom vi har masser af uenigheder, og vi kommer til at skændes, for at sige det direkte, sikkert både i de her finanslovsforhandlinger og i et senere forløb, så tror jeg på, at vi godt kan levere i den her finanslov”

Interview af David Rischel

RÆSON: Nu har S-regeringen fremlagt sit finanslovsforslag. På hvilke områder mangler der noget?
SKIPPER: Der mangler en hel del, må man sige, for at det finanslovsforslag kan blive til en hel finanslov, der kan komme igennem med Enhedslistens stemmer. Der er nogle helt åbenlyse mangler. Hvis man kigger på velfærdsområdet, så har de jo ikke afsat en krone til minimumsnormeringer, og psykiatrien glimter med sit fravær. Hvis man kigger på den grønne del, som er en enorm del af det mandat, vi har fået af befolkningen, så er der faktisk ikke nogen reelle CO2-reduktioner på finanslovsforslaget, som det ser ud nu. Og derfor har vores reaktion været, at vi er nødt til at lave en finanslov som kan mærkes på velfærden og måles på klimaregnskabet. Og det indebærer, at vi får et løft på en række velfærdsområder.

 

Ingen kan bestride, at en af de helt centrale årsager, til at vi fik et nyt flertal var klimaet og de mange tusindvis af mennesker, som demonstrerede for det. Og derfor bliver vi nødt til at levere på det, selvom vi ikke kan levere det hele i den første finanslov
_______

 

RÆSON: Okay, så lad os tage klimaet. Hvad er det helt konkret, I gerne vil have igennem?
SKIPPER: Ingen kan bestride, at en af de helt centrale årsager, til at vi fik et nyt flertal var klimaet og de mange tusindvis af mennesker, som demonstrerede for det. Og derfor bliver vi nødt til at levere på det, selvom vi ikke kan levere det hele i den første finanslov. Vi skal have en klimalov, vi skal have en klimahandlingsplan, så vi bliver altså nødt til at tage et stort grønt skridt.

RÆSON: Hvor mange penge skal der så afsættes til det store grønne skridt?
SKIPPER: Ja, det må vi forhandle om. Vores klare indgangsvinkel til forhandlinger er vores forslag om lavere priser på busser og tog til 1,3 milliarder om året (en 30 pct. reduktion), fordi det er en måde at vise helt almindelige mennesker på, at hvis vi gør det smart, så kan den grønne omstilling faktisk også forbedre hverdagen for en masse mennesker.

RÆSON: Så der er ikke andre krav end det umiddelbart på klimaområdet?
SKIPPER: Jo, vi har også et andet krav, som handler om udtagning af jorde. Og det vil virkelig bonne ud på klimaregnskabet, hvis vi tager noget af det særlig udpinte landbrugsjord, og gør det til skov og natur, i stedet for at score nogle penge på at kompensere landmændene for de tabte indtjeninger.

RÆSON: Lad os gå videre med psykiatrien. Der siger I, at der skal afsættes en milliard kroner til psykiatrien. Hvad skal den ene milliard helt konkret gå til?
SKIPPER: Vi har lavet et forslag til, hvordan vi kan bruge den ene milliard til at få lappet de værste huller. Det er jo et spørgsmål om at sørge for, at der er penge til at oprette flere sengepladser, sådan at der ikke er så mange, der skal afvises – og det sker på ugentlig basis, at mennesker bliver afvist eller udskrevet, selvom de faktisk har behov for at være på et psykiatrisk hospital. Så er det er spørgsmål om at sikre flere hænder til de allerede eksisterende pladser, sådan at selve behandlingen bliver bedre og man kan komme af med noget af den tvang, man desværre har været nødt til at bruge i psykiatrien. Og så er det en pårørende-indsats. Det er svært at involvere pårørende til mennesker med psykiske lidelser, men de har en helt enormt vigtig rolle at spille, og derfor skal vi have en særlig indsats for dem.

 

Om psykiatrien: Det er jo et spørgsmål om at sørge for, at der er penge til at oprette flere sengepladser, sådan at der ikke er så mange, der skal afvises – og det sker på ugentlig basis, at mennesker bliver afvist eller udskrevet, selvom de faktisk har behov for at være på et psykiatrisk hospital
_______

 

RÆSON: Hvad har i af evidens for, at det her egentlig kommer til at betyde noget? Det er jo ikke voldsomme mængder, der bliver flyttet?
SKIPPER: Nej, det er det ikke. Vi påstår ikke, at hvis man laver et akut løft på en milliard, som vi foreslår, så er vi færdige med psykiatrien. Vi har jo allerede, i det forståelsespapir vi lavede med regeringen i foråret, forpligtet hinanden på at lave en 10-årig handlingsplan for psykiatrien – der starter forhandlinger efter jul, og det er der, vi skal lave de langsigtede planer for at få styr på en psykiatri som har lidt i årevis. Men til de her finanslovsforhandlinger kan vi ikke vente med at gøre noget, til vi er færdige med en 10-års handlingsplan. Forestil dig, at der var mennesker, der ikke kunne få en ordentlig behandling for kræft. Så var der jo ikke nogen, der ville sige, at vi kunne vente på en 10-årig handlingsplan med at fikse det. Vi har behov for at gøre noget akut, og derfor skal der være nogle penge den 1. januar til at lappe nogle huller. Jeg håber virkelig ikke, at der er nogen, som tror, at vi forsøger at bilde dem ind, at hvis blot vi får hele vores forslag og krav til finansloven igennem, at så vil tingene blive løst, for det er problemerne for store i psykiatrien til.

RÆSON: Okay, lad os gå videre til næste område Satspuljen blev afskaffet sidste år. Og det betyder, ifølge Rådet for Socialt Udsatte, at der mangler midler til de socialt udsatte. Hvad har I af krav til det i forhandlingerne?
SKIPPER: Du rammer virkelig ned i et blødende sår i de finanslovsforhandlinger, vi går ind i nu. For satspuljen er afskaffet. Vi har ikke fået de endelige opgørelser ud af ministerierne, men der er for i hvert fald 130 millioner kroner indsatser, for udsatte, hjemløse, voldsramte kvinder, integrationsindsatser, kriminalitetsforebyggende indsatser, som løber ud, og som, hvis vi ikke gør noget, mister deres bevillinger. Det er centralnervesystemet i den sociale indsats i Danmark, som vil lide et knæk. Så derfor har vi sagt, og det bliver også gentaget til sættermøderne på mandag, at her har vi simpelthen en helt uundgåelig opgave for det nye flertal for at få stoppet blødningen, men også sikret en langsigtet strategi for de sociale indsatser, og vi har brug for at få et andet system end sådan et stop and go system, som satspuljen har været.

 

Om satspuljen: Du rammer virkelig ned i et blødende sår i de finanslovsforhandlinger, vi går ind i nu. For satspuljen er afskaffet. Vi har ikke fået de endelige opgørelser ud af ministerierne, men der er for i hvert fald 130 millioner kroner indsatser, for udsatte, hjemløse, voldsramte kvinder, integrationsindsatser, kriminalitetsforebyggende indsatser, som løber ud, og som, hvis vi ikke gør noget, mister deres bevillinger
_______

 

RÆSON: Er det et ultimativt krav?
SKIPPER: Man skal ikke stille ultimative krav, og jeg vil heller ikke gradbøje, hvor tæt vi er på. Men jeg vil sige det sådan her, at vi selvfølgelig skal fylde det hul op. Og selvom det er højrefløjen, der er skyld i, at der kommer til at mangle en milliard til politiet, så skal vi finde den milliard til politiet. Det gælder også på det sociale område, det er ikke et spørgsmål om et krav eller krymmel, det er et spørgsmål om at forhindre nogle meget centrale sociale indsatser for de mest udsatte i vores land i at lukke.


RÆSON: Der er ikke nogen af de her krav, hvor hvis I ikke får dem igennem, så vil i ikke stemme for finansloven?
SKIPPER: Vi stiller ikke ultimative krav. Jeg synes allerede, at det har vist sig for andre partier også, at det ikke er måden at gøre det på.

RÆSON: Ja, vel også for jer selv?
SKIPPER: Nej, vi har aldrig, tror jeg, stillet nogle ultimative krav på den måde og sagt ”det er det her ene politiske forslag eller intet”, men det er selvfølgelig i sidste ende en vurdering af den samlede finanslov. Og du kan da også godt tænke en teoretisk situation, hvor det simpelthen ikke er godt nok. Hvis vi ikke får et egentlig løft på velfærden, hvis vi ikke får reduktioner, der kan måles på klimaregnskabet, så er det ikke en finanslov, man laver med Enhedslisten. Og vi har da også en meget klar nedre grænse, når det kommer til ulighed. Altså den første finanslov, den skal øge ligheden i samfundet. Det er et finansieringskrav for os, men det er jo også en nedre grænse for, hvad vi kan gå med til. Vi kommer ikke til at lave en finanslov, hvor man tager penge fra nogle af dem, der har mindst, eller hvor man skærer i andre dele af velfærden for at finansiere minimumsnormeringer. Vi skal finde dem i toppen, og det er en nedre grænse for os.

 

Vi stiller ikke ultimative krav. Jeg synes allerede, at det har vist sig for andre partier også, at det ikke er måden at gøre det på
_______

 

RÆSON: Men regeringen har allerede været ude og sige, at pengene skal komme fra tilbagerulningen af lempelser af bo og gaveafgift, fastholdelse af skat på fri telefon, fastholdelse af loft på aktiesparekonto. Så de har allerede sagt, at pengene primært skal findes i toppen af samfundet. Så stiller I ikke et krav, som allerede er blevet opfyldt fra starten af?
SKIPPER: Socialdemokraterne er jo ikke de eneste, der skal være med til at lave den her finanslov. Der er jo altså nogle åbenlyse politiske uenigheder blandt andet mellem os og De Radikale, især når det kommer til finansiering. Jeg har hørt, at de radikale har sagt, at de også er enige i, at den ramme, der er at forhandle om på Christiansborg, den er for lille. Det er jeg enig med dem i. Det, vi nok ikke bliver enige om lige med det samme, det er, hvor vi finder pengene. Vi har gjort os vældig umage for at finde finansieringsforslag, der øger ligheden, uden at genere det Radikale Venstre.

RÆSON: Når det kommer til de konkrete krav, så er der altså nogle nedre grænser, og der skal ske et løft – men I siger ikke præcist hvor meget, det løft skal være. Det lyder alt sammen meget pragmatisk. Er i blevet mere pragmatiske end tidligere??
SKIPPER: Enhedslisten har jo sådan set altid været et parti, der godt har vidst, at så længe man ikke har haft 90 mandater, så kan man ikke bestemme alting. Vi er, hvis man kigger over de seneste år og trækker de lidt større linjer op, blevet et hårdere parti på den måde, at vi har lagt en ny parlamentarisk strategi. Vi har for første gang nogensinde stillet krav til regeringsdannelsen, sådan at Mette Frederiksen allerede skulle opfylde nogle betingelser, før hun kunne træde ind i ministerpositionen. Det er jo aldrig sket før. Hvis det ikke var for Enhedslistens krav, ville vi jo slet ikke have det forståelsespapir, som nu ligger som et ekstremt progressivt grundlag for en socialdemokratisk regering. For det andet har vi jo også sagt meget klart, at hvis de laver (sagt meget firkantet) de numre, som de gjorde under Thorning, hvor SF, R og S skar i velfærden, gav topskattelettelser, forringede kontanthjælpen for unge, så kan man ikke længere sidde på Enhedslistens mandater, så må man finde sig et andet parlamentarisk grundlag. På den måde er vi jo blevet hårdere. På den anden side er vi jo selvfølgelig også pragmatiske, fordi vi godt ved, at vi alle sammen skal lægge stemmer til. Der er ikke nogens mandater, som kan undværes – vi kan ikke gøre det alene, de andre kan ikke gøre det alene. Og derfor må vi jo bøje os imod hinanden.

 

Det er jo aldrig sket før. Hvis det ikke var for Enhedslistens krav, ville vi jo slet ikke have det forståelsespapir, som nu ligger som et ekstremt progressivt grundlag for en socialdemokratisk regering
_______

 

RÆSON: Det lyder jo ikke som om, at socialdemokraterne har tænkt sig at gentage tiden fra Thorning regeringen. Christian Rabjerg Madsen, som er finansordfører for S, har været ude og sige, at der blot er nuanceforskelle mellem Socialdemokraternes finanslovsudspil og jeres udspil. Er det rigtigt?
SKIPPER: Cirka 10 milliarder i ’nuanceforskelle’. Ej, det er jo smag og behag, om man kalder det nuanceforskelle eller ej. I vores finanslovsudspil, der kommer vi med finansiering for 10 milliarder kroner og krav for i omegnen af de 8 – og regeringen ligger op til, at vi skal forhandle om 2. Der er jo ret stor forskel på ambitionsniveauet. Men de politiske toner fra socialdemokraterne giver mig da håb for, at vi kan forbedre psykiatrien. Det er et spørgsmål om, hvor meget vi kan få vredet armen rundt på dem, så vi kan kigge de mennesker, der har stemt på os, i øjnene. Og det ved jeg ikke, om er en nuance eller ej, men jeg er da glad for, at de ikke hælder os ned ad brættet.

 

Om psykiatrien: ”Det er et spørgsmål om, hvor meget vi kan få vredet armen rundt på dem [regeringen],. så vi kan kigge på de mennesker, der har stemt på os, i øjnene”
_______

 

RÆSON: 10 milliarder selvfølgelig er mange penge. Men hvis man kigger på den samlede økonomi, så er det jo faktisk peanuts ift. Danmarks samlede budget. Er der ikke er sket en højredrejning her. Er i ikke kommet tættere på socialdemokraterne?
SKIPPER: Absolut ikke. Altså, jeg ved godt, at der er fortællingen blandt kommentatorer for tiden, at Enhedslisten skulle være blevet meget blødere og pragmatisk – for det første tager jeg det ikke som en fornærmelse. Men der er ikke sket en politisk højredrejning i Enhedslisten, tværtimod så har vi siden vi var parlamentariske grundlag sidst, skærpet vores toner overfor den siddende regering. Tidligere var det klart formuleret, at Enhedslisten aldrig kunne finde på at vælte en socialdemokratisk ledet regering, fordi alternativet var en højrefløjs-regering. Det er det jo stadigvæk, men vi har alligevel sagt, at man kan komme så langt ud, at det er bedre for os at tage et valg eller lade regeringen sejle sin egen sø, end at blive ved med at lægge mandater til, at de kan besidde regeringskontoret. Det er jo en skærpet linje og en hårdere linje. Det kan til gengæld måske også gøre det nemmere i forhandlingerne, at vi har sagt det så klart, og vi har sagt det før Mette Frederiksen trådte ind i statsministerkontoret. For nu ved hun, hvad hun har med at gøre, og hun ved også udmærket godt, hvad konsekvenserne er, hvis hun tager en drejning. Så hun har jo lovet os, at vi skal have løftet velfærden og sat stop for asociale arbejdsudbudsreformer, og vi skal have en klimalov med en 70% reduktion – bare for at nævne 3 af de helt centrale elementer. Og hun ved jo også godt, hvad der sker, hvis hun ikke leverer på det. Så det er jo nok nærmere socialdemokraterne, der har taget en venstredrejning.

RÆSON: Det lyder som om, at i taler en konflikt op, som ikke rigtig er der. Det lyder som om, at nu bliver der blæst en masse røg op, og så kommer I med nogle krav, og så ved vi godt alle sammen, at det alligevel lander i sidste ende. Og det gør I for at vise, at I er den bidske vagthund, som holder fast i Socialdemokratiet.
SKIPPER: Altså det er jo dig, der har spurgt mig, om hvad den nedre grænse er, og dermed også talt konflikten op. Jeg tror da, at det her ender godt. Jeg forudser ikke et ekstremt konfliktfyldt forløb med en finanslov. Jeg forudser ikke, at vi kommer til at råbe og skrige og smække med døren, eller at det falder fra hinanden. Jeg forudser rent faktisk, at det her kan lade sig gøre. Jeg er fuldstændig optimist. Jeg er ikke enig i det forslag, S har lagt for dagen, men vi har jo slet ikke startet forhandlinger endnu. Men sådan som jeg læser både forståelsespapiret og forhandlingerne i de andre partier, så skal vi da nok finde hinanden, og selvom vi har masser af uenigheder, og vi kommer til at skændes, for at sige det direkte, sikkert både i de her finanslovsforhandlinger og i et senere forløb, så tror jeg på, at vi godt kan levere i den her finanslov – også på en måde hvor de mennesker, der har stemt på os, synes, at vi gør det. ■

 

Jeg forudser ikke et ekstremt konfliktfyldt forløb med en finanslov. Jeg forudser ikke, at vi kommer til at råbe og skrige og smække med døren, eller at det falder fra hinanden
_______

Apropos denne artikel:

Vil Silicon Valley redde eller smadre Vesten? Mikkel Vedby med Anders Theis Bolman i Lille Land, Hvorhen

Pâkzâd og Lindstad: Trump indleder en global toldkrig – Norden viser en bedre vej

Interview med Helen Thompson: Her er rationalet bag Trumps tariffer

Tao Bjørn & T. N. Sørensen i RÆSON SØNDAG: Trump tager fejl, hvis han tror, at Kina ikke kan gengælde handelskrigen. Beijing er klar og forberedt til tænderne

Ukrainebrief 4. april: Er Kreml pludselig åbne for sikkerhedsgarantier til Ukraine?

Sten Rynning: Det ser skidt ud for Trumps plan om at stoppe krigen hurtigt