03.10.2019

Interview af David Rischel

RÆSON: Vi starter med dig, Uffe Elbæk. Hvad mangler vi at snakke om?
ELBÆK: Livskvalitet. Jeg tror, at vi står over for nogle radikale forandringer ift. den måde, vi forstår vores samfund på, hvad vi tillægger værdi og den økonomiske model, der understøtter os. Indtil nu er der ikke noget som helst, der kan dokumentere, at vi kan afkoble væksten i CO₂-udledningen og klimaaftrykket fra den økonomiske vækst. Derfor synes jeg, at det er interessant at diskutere, hvad vi giver folk i stedet. Kan andre former for livskvalitet opveje tabet i forbrug? Jeg tror, at man faktisk godt kan få et rigtig godt liv, et bedre liv, ved at forbruge anderledes. At få forbruget ned og livskvaliteten op er den afgørende ligning, vi skal knække. Og der har vi i Alternativet forskellige bud på, hvordan vi kan gøre det – alt fra 30 timers arbejdsuge til borgerløn.

RÆSON: Lad os holde fast i det. Hvad siger de blå til det? Mindre forbrug og højere livskvalitet, er det en ligning, der går op?
VANOPSLAGH: Nej, det synes jeg ikke. Hvis ikke man har et samfund med høj økonomisk vækst, så er det sværere at opnå en høj livskvalitet. Hvis vi i fremtiden får et gennembrud i medicinsk behandling med en række nye teknologier som genterapi og immunterapi, så kan vi fjerne nogle af de største lidelser i verden, og det gavner os alle – selvom det er dyrt. For at kunne betale det så skal både forbrugere og forhandlere have et samfund med høj velstand. Når det er sagt, så er jeg er enig i, at det er en fejl at tro, at hvis bare vi realiserer os selv, hvis bare vi bliver rigere, så får vi et godt liv. Der skal selvfølgelig være en åndelig dimension i tilværelsen. Økonomisk stræben lægger fundamentet for tryghed, men den står selvfølgelig ikke alene i at skabe et meningsfuldt liv.
ELBÆK: Men når der ikke er noget, som kan dokumentere, at du kan fortsætte den økonomiske vækst og samtidig afkoble vores udledning af CO₂ og det store klimaaftryk, så er det jo problematisk. Vi skal tænke på: Hvad er det for en verden, vi bringer børn ind i? Nu er du jo liberal, og for dig er ’frihed’ noget af det vigtigste, og en rimelig banal tilgang til frihed er, at man er fri til at gøre, hvad man vil, så længe man ikke begrænser andres frihedsrum. Men i det her tilfælde begrænser vi jo fremtidige generationers frihedsrum, hvis vi fortsætter med den økonomiske model, vi har i dag. Så der er jeg nysgerrig på, hvad I [Pape og Østergaard, red.] mener: Hvordan løser vi den generationsudfordring?

 

ELBÆK: At få forbruget ned og livskvaliteten op er den afgørende ligning, vi skal knække
_______

 

RÆSON: Kan det lade sig gøre at nedbringe CO₂ og have økonomisk vækst?
VANOPSLAGH: Det kan lade sig gøre at nedbringe CO₂ og samtidig have økonomisk vækst. I Danmark har vi haft vækst de sidste ti år og samtidig nedbragt CO₂-udledningen.
ELBÆK: Nej. Det er kun, hvis du kigger på det CO₂-udslip, der sker i Danmark. Men hvis du kigger på det CO₂-udslip, som sker i udlandet, og som opstår pga. vores forbrug herhjemme, så er det ikke korrekt: Vi har ikke nedbragt vores CO₂-udledning.
RÆSON: Skal vi begrænse den økonomiske vækst, Søren Pape?
PAPE: Jeg har jo en tyrkertro på, at forskning vil tage os nye steder hen. Diskussionen er i sig selv et tegn på, at vi har et rigt velfærdssamfund: I lande, hvor man kæmper for at få det daglige brød på bordet, så har man ikke den her diskussion. Der handler det om at få brød på bordet. Så det er godt, vi er kommet hertil. Der er også mange buzzwords i denne her debat, mange taler om cirkulær økonomi. Mine forældre er 83 og 86. Når de hører om cirkulær økonomi, så vil de sige, at det jo bare er de principper, de altid har levet efter. Det er sund fornuft, hvor man genbruger og ikke bare køber nyt hele tiden.
Og når vi nu taler om livskvalitet, så undrer det mig, at jo rigere vi bliver, desto flere ser vi komme på en form for overførselsindkomst, jo flere bliver syge eller noget tredje. Og det er vel, fordi man udsætter sig selv for højere og højere forventninger: Jeg skal gå til det og det, og jeg skal bo her, og det koster mange penge. Vi har også et personligt ansvar for, hvordan vores livskvalitet ser ud.

RÆSON: Uffe Elbæk, har du en tro på, at nye teknologier kan tage os et sted hen, hvor vi kan fortsætte vores økonomiske vækst og løse problemerne?
ELBÆK: Nej, overhovedet ikke. Forskning er nødvendig, og det kan potentielt skabe nogle løsninger. Men jeg har det også sådan, at hvis jeg skal kigge på det i det store perspektiv, så i takt med at en lang række lande helt legitimt forventer at få bedre levevilkår i fremtiden, så bliver vi også nødt til at sænke forbruget i vores del af verden.
Det er klart, at der har været en sammenhæng mellem økonomisk vækst og livskvalitet det sidste århundrede. Folk blev glade for at få et toilet eller et bad i lejligheden. Men forskningen viser, at folks oplevede livskvalitet begyndte at flade ud i midt-70’erne, midt-80’erne. Folk synes ikke, at de bliver dobbelt så lykkelige af at få bil nummer to. Folk føler sig ikke dobbelt så lykkelige, fordi de har to tv-apparater i stedet for et. Så der er sket en afkobling [mellem økonomisk vækst og livskvalitet, red]. Forbruget er blevet ved med at stige, og det har ført os et helt forkert sted hen, hvor vi smadrer den planet, vi bor på, sammen med alle de andre arter, som også bor på den. Jeg tror, at ingen forstår størrelsen af de udfordringer, vi står over for. Ingen ved, hvordan vi fastholder et civilisationsgrundlag. Derfor har jeg det sådan, at det er en bunden opgave for politikere at skabe et grønt velfærdssamfund, der understøtter et meningsfuldt liv og et lavere forbrug.

 

VANOPSLAGH: Hvis kuren er, at vi alle skal være fattigere, så synes jeg, at kuren bliver værre end sygdommen
_______

 

RÆSON: Alex, uanset om forbruget skal ned eller ej, er det så ikke rigtigt, at den grønne omstilling er en bunden opgave?
VANOPSLAGH: Vi har vidst i 20 år, at der var menneskeskabte klimaforandringer, og at jo længere tid vi ventede, desto sværere ville det blive at møde de klimamål, vi har sat os. Man skulle have gjort mere, men jeg synes, vi ser, at en omstilling er i gang i den velstående del af verden. Masser af virksomheder og stater forsker i, hvordan man producerer mere bæredygtigt. Jeg er på den måde optimist.
Jeg tror også, at man skal passe på med ikke at gøre kuren værre end sygdommen. Sygdommen er konsekvenserne af klimaforandringerne. Ifølge FN’s klimapanel så handler det om områder, hvor man ikke længere kan dyrke sine afgrøder, flere naturkatastrofer, mindre biodiversitet og højere omkostninger ved økonomisk vækst.
ELBÆK: Det er jo helt sindssygt, hvad det kommer til at påvirke.
VANOPSLAGH: Ikke ifølge FN’s klimapanel. Men det, jeg mener, er, at hvis kuren er, at vi alle skal være fattigere, så synes jeg, at kuren bliver værre end sygdommen. Derfor er det vigtigt, at vi får en diskussion om mål og midler. Den mangler lidt. For jeg er enig i, at målet er vigtigt, men midlet dertil skal jo ikke være skrappere end selve sygdommen.

RÆSON: Vi er nødt til at bevæge os videre. Søren Pape, du vil gerne snakke om udlændingepolitik?
PAPE: Det er jo en gammel klassiker, men jeg har valgt det, fordi vi ikke må stoppe med at diskutere udlændingepolitik. Jeg vil gerne have, at vi får en endnu mere nuanceret og balanceret debat. Min tilgang er, at det er vigtigt, at folk, der kan og vil, kan blive en del af samfundet, og at virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har brug for.
Vi skal på den ene side åbne vores sind for de mennesker, der kan og vil, og på den anden side erkende, at det er en kæmpe udfordring, at samfundet forandres. Havde vi ikke strammet op i sin tid, havde det jo endt endnu værre. Hvis vi ikke var gået fra nummer fem til nummer 17 på listen over asyldestinationer, så havde vi haft langt flere asylansøgere. Det forandrer vores samfund, og det skal vi turde diskutere og stå imod.

RÆSON: Har I været med til at føre en for symbolpolitisk udlændingepolitik med fx burkalovgivning?
PAPE: Vi har jo lige præcis ført en skrap udlændingepolitik, som vi nu kan se virker. Så er der noget, som er fulgt i kølvandet på det, og så kan man jo diskutere de enkelte elementer.

RÆSON: Men er det ikke de enkelte elementer, det handler om?
PAPE: Jo, men prøv at høre, hvis du kører forkert i en rundkørsel i Syrien, så ender du ikke i Danmark. Menneskesmuglere har jo hjulpet mange med at komme hertil, og derfor er det også de mest velstillede, der har råd til at komme herop. Vi burde jo bruge lidt flere ressourcer på dem, som ingenting har, og som sidder i flygtningeområder. Derudover synes jeg, det er godt, at vi har passet på, at vores samfund ikke bliver voldsomt forandret. Det er en fædrelandskærlig ting.

RÆSON: Uffe Elbæk, nu sad du jo og anklagede de to blå herrer her for ikke at tage konsekvensen af en bunden opgave på klimaområdet. Er det ikke også en bunden opgave, at vi skal kontrollere indvandringen af sociale, økonomiske og demokratiske grunde?
ELBÆK: Der er jo en kobling mellem klimaproblemerne og flygtninge, for hvis vi ikke får løst klimaproblemerne, så får vi millioner af flere flygtninge i verden. Krigen i Syrien havde jo også et afsæt i fem års tørke. Det er en af konsekvenserne af klimaforandringerne. Det er ikke, fordi jeg skal gøre det til et klimaspørgsmål, men vi vil se mange, mange flere millioner flygtninge i fremtiden pga. klimaforandringerne. Når det så er sagt, så vil jeg sige, at det, som var beskæmmende i forhold til den tidligere regerings flygtninge- og integrationspolitik, var, at regeringen lagde sig ud med helt basale menneskerettigheder. At vi ikke tog de FN-kvoteflygtninge, som man burde tage – hvilket vi i øvrigt stadigvæk ikke gør. Der blev indført en langt række love, som var ren symbolpolitik, som kun havde et formål, nemlig at signalere, at flygtninge ikke skulle komme her. Vi snakker om smykkeloven, burkaloven, håndtryksloven osv. Jeg ser, at der er sket et skred i frihedsrettighederne igennem de sidste alt for mange år, og derfor er jeg faktisk nysgerrig på at høre fra den blå side, de, som så ofte står på mål for friheden, om de har samme forståelse.

RÆSON: Men helt konkret er du så enig i, at man er nødt til at holde antallet af migranter og flygtninge på et niveau, som befolkningen accepterer?
ELBÆK: Det er jo en gammel diskussion, som er blevet en form for banalitetsdiskussion, fordi alle partier inde på Christiansborg mener, at antallet betyder noget, og så har vi nogle forskellige tilgange til det. Vores bud er, at vi skal finde en EU-model, som fordeler flygtninge, så vi kan leve op til konventionerne. Spørgsmålet er grundlæggende: Ønsker vi at leve op til konventionerne, eller ønsker vi ikke at leve op til konventionerne?

 

PAPE: Det er godt, at vi har passet på, at vores samfund ikke bliver voldsomt forandret. Det er en fædrelandskærlig ting
_______

 

RÆSON: Til de blå herrer: Er det ikke grundlæggende rigtigt, at burkaforbud og smykkelovgivning har medført et skred i frihedsrettighederne?
VANOPSLAGH: Jo, det er delvist rigtigt. Man kan jo spørge, hvorvidt symbolpolitik gør mere nytte end skade ift. at sikre integration eller at holde antallet nede, som må være de to mål som borgerlig – eller om den gør mere skade på vores ånd og på vores værdier. Der er nogle eksempler som fx burkaforbuddet, hvor vi gør mere skade på vores værdier, end vi gør nytte ift. integrationen. Samtidig så er de små symbolpolitiske tiltag her jo ikke de vigtige. De vigtige er de store linjer, nemlig at Danmark skal arbejde hen imod, at vi reformerer asylsystemet. Det er bydende nødvendigt, at man får ændret hele asylsystemet i EU. Men indtil da så må Danmark føre en stram udlændingepolitik for at gøre landet mindre attraktivt at være flygtning i. Hvis ikke der er styr på det, så er det, at der kommer alle mulige symbolpolitiske forslag. Så på den måde er jeg enig med Uffe Elbæk og Alternativet i forhold til symbolpolitikkens effekt, men samtidig så er det ikke det, at landet står og falder med.

RÆSON: Så havde der været afstemning om burkaforbud i dag, så havde I ikke frisat jeres medlemmer til at stemme, som de ville?
VANOPSLAGH: Nej, så havde vi alle sammen stemt imod.
PAPE: Dertil vil jeg sige, at man kan tale meget om symbolpolitik – for symboler er vigtige! Og symbolpolitik er så sandelig også vigtig på andre områder, men når jeg tager det her op, så er det, fordi jeg er rigtig bekymret. Jeg synes, det er nedslående at se på, hvor håbløse nogle af vores boligområder i det her land er. Der foregår social kontrol, som mange af os, der lever vores trygge liv, ikke kan se. Vi aner slet ikke, hvad der foregår, vi hører blot nogle historier. Man kan besøge det og høre nogle ting, men jeg er helt ind i hjertet bekymret for, hvordan Danmark vil se ud om 30-40 år. Det er noget, jeg siger, fordi jeg virkelig mener det!

RÆSON: Morten Østergaard, har Pape ret i, at situationen i mange udsatte boligområder er ekstremt nedslående og bekymrende? Du har jo selv været ude i dem.
ØSTERGAARD: Det er det da bestemt, men der er stadig en skillelinje. Der er nogle mennesker, som har problemer, der i og for sig er klassiske; nemlig at de mangler arbejde og har lav uddannelsesgrad. Det er jo ting, som er omdrejningspunktet for vores velfærdssamfund; at vi ønsker at frisætte folk til at blive herre over deres eget liv ved at sikre alle mulighederne for det. Og der må man bare sige, at der er nogle i landet, som lever under andre vilkår. Men skillelinjen er så, om man ønsker at straffe de her mennesker for de problemer eller faktisk bruge tid på at løse dem. Og det kan man så få en lang diskussion af, om det er det, man har gjort med den politik, der er blevet ført, men man kan vist roligt sige, at ude omkring i landet opleves det, som om man bliver straffet for sine problemer. Et eksempel er, at man indførte reglen om, at man skal have stopprøver i børnehaveklassen. Den gælder kun, hvis forældrene kommer fra bestemte adresser. Vi kan altså have to børn i en børnehaveklasse, hvor den ene skal have en stopprøve, og den anden ikke skal. Det er da at straffe en bestemt gruppe for sine problemer, og det er der, symbolpolitik ikke bare er symbolpolitik længere, men hvor man risikerer at gøre mere skade end gavn. Hvis vi tog Søren Papes engagement i at få løst det her problem og lagde energien i at tage ud og tale med folk om det – nu har du jo lidt bedre tid, hvor du ikke er i regering – så tror jeg, resultaterne ville blive bedre end ved at sidde herinde på Christiansborg og dunke folk i hovedet og sige, at det er for dårligt, at I har jeres problemer.

RÆSON: [Til Vanopslagh og Pape] Hvis man skubber folk så langt ud; hvis mennesker begynder at føle, at der er langt flere krav til dem, hvis de har en bestemt religion, eller hvis de har en bestemt kulør, så er det vel et stort problem for integrationen?
PAPE: Det her er et godt eksempel på, hvordan velfærdssamfundet har en bagside. Vi har betalt en masse mennesker for at passe sig selv i mange år.
ØSTERGAARD: Den tankegang kan jeg sådan set godt gå ind på.
PAPE: Jeg ved godt, at der er nogle folk, som er så langt fra arbejdsmarkedet, at de er nødt til at få ekstra hjælp, men der er altså stadig for mange indvandrerkvinder, som taler dårligt dansk og aldrig har været på arbejdsmarkedet. Vi skal huske, at børn kigger på deres forældre, og at de har brug for nogle forbilleder. Derfor mener jeg bare, at man skal ud og tjene sine egne penge.

 

ØSTERGAARD: Man kan vist roligt sige, at ude omkring i landet opleves det, som om man bliver straffet for sine problemer
_______

 

ØSTERGAARD: Men i Mjølnerparken kan mere end ni ud af ti af dem på kontanthjælp ikke dansk svarende til folkeskolens afgangsprøve. Når man så laver en stor plan for det område for at adressere den problemstilling, hvorfor siger man så ikke, at nu skal man i skole som betingelse for kontanthjælp? En form for voksenuddannelse for at komme tættere på arbejdsmarkedet. Kan man ikke andet, så kan man rejse sig op og gå hen et sted, hvor man bliver bedre til dansk og matematik. Et sted, hvor man kommer nærmere arbejdsmarkedet, så børnene har noget at se op til. Det har vi masser af erfaring med. Det var bare ikke det, man gjorde, fordi det koster selvfølgelig noget. Der er ikke nogen, som går i skole n, som følge af jeres store ’ghettopakke’, selvom det er det basale problem.

Jeg er ikke bange for at stille krav. Og jeg er heller ikke bange for at sige, at vi har pacificeret folk ved at vente med at stille krav, fordi de ’først skal falde til’. Det centrale spørgsmål er: Hvad er det for nogle krav, vi skal stille? Hvis vi starter med at sige, at der er andre regler for jeres børn end for andres børn, så er vi i gang med at opdele befolkningen. Hvis vi i stedet starter med at sige, at her forventer vi, at alle giver noget igen for deres offentlige forsørgelse, og kan man umiddelbart ikke det, så kan man gå i skole, indtil man kan komme på arbejdsmarkedet, så tror jeg, vi vil få et helt andet resultat.

ELBÆK: For lige at få et ord ind til den gamle regering: Jeg forstår ikke, hvorfor I på den blå side ikke gjorde en dyd ud af at gøre opmærksom på jeres egne sejre. Den diskussion, vi har her, det er en gentagelse af det samme bånd, der har kørt de sidste 20 år. Det er den samme måde at beskrive problemstillingen på. Men rent faktisk går det jo bedre for den yngre generation i forhold til uddannelse. Det går bedre for kvinder i forhold til uddannelse. Der er masser af eksempler på, at det går bedre. Flygtninge kommer hurtigere i arbejde, også fordi kommunerne og regionerne har løftet en enorm opgave. Jeg vil gerne diskutere problemer, men jeg vil også gerne sætte det i et historisk perspektiv: Går det bedre eller dårligere? Jeg synes, at diskussionen er alt for fastlåst i ’dem’ og ’os’, i stedet for at vi diskuterer, hvordan vi løfter det her sociale problem sammen.

RÆSON: Er det ikke rigtigt, det, som Uffe siger, at der på højrefløjen er en tendens til at tale integrationen ned som en billig strategi for stemmemaksimering?
VANOPSLAGH: Nej, de borgerlige partier har tradition for at tale om problemerne, som de er. Man kan bare kigge til Sverige, hvor der er en markant større berøringsangst. Det har ikke givet bedre integration. Jeg synes, at borgerlige partier skal blive ved med at tale om de udfordringer, der er ved parallelsamfund, om det er social kontrol, antal af asylansøgere eller integration på langt sigt. Det er et vigtigt område. Vi skal dog gøre det nøgternt uden at dæmonisere en befolkningsgruppe. Vi skal gøre det ordentligt og sagligt.

RÆSON: Har de borgerlige dæmoniseret en befolkningsgruppe?
VANOPSLAGH: Nej, det synes jeg ikke.

RÆSON: Er der elementer i den borgerlige blok, der har dæmoniseret befolkningsgrupper?
VANOPSLAGH: Ja, det er der helt klart eksempler på. Der er nogle dage, jeg synes, at det kammer lidt over.
PAPE: Men hvis ikke vi tager det her alvorligt, så er det netop, at nogle partier vinder frem på at sige, at vi bare skal opsige konventionerne, og hvis vi bare gør sådan og sådan, så får vi løst alle problemerne. Det abonnerer jeg ikke på. Hvis Danmark skal tages seriøst ude i verden, så er vi også nødt til at stå vagt om internationale aftaler og konventioner. Men vi mister befolkningen, hvis vi ikke tager udfordringen med flygtninge og indvandrere alvorligt.

BLIVER JAKOB ELLEMANN-JENSEN STATSMINISTER?
VANOPSLAGH: Naturligvis. Og vi glæder os.
ELBÆK: Det er næsten for oplagt at sige ja til det spørgsmål. Men hvis Mette Frederiksen fortsætter så driftssikkert som nu, så kan det blive svært. Men lige nu er jeg faktisk mere optaget af, at Mette Frederiksens regering lykkes, og at Alternativets vision om det grønne relationssamfund slår rod i befolkningen. Dvs. et samfund, hvor vi får genetableret vores relation til naturen, hinanden og ikke mindst os selv.
PAPE: Hvis han vil stå i spidsen for en borgerlig regering, så tror jeg, at han har en rigtig god chance for at blive det
ØSTERGAARD: Det må tiden vise. Schlüter sagde vist om Uffe, at han ville blive en god statsminister, bare ikke i Danmark.

VIL FREMTIDIGE REGERINGER OPRETTE STILLINGER SOM DEN, DER ER BLEVET OPRETTET TIL MARTIN ROSSEN?
VANOPSLAGH: Ja. Balancen mellem ministres styrke og embedsværkets styrke vil også være et fokuspunkt fremover.
ELBÆK: Jeg synes, der er brug for meget mere nytænkning i statsadministrationen og den måde, man organiserer regeringens arbejde på. I vores regeringsprogram foreslog vi selv en masse nye funktioner – herunder viceministre – så jeg synes klart, at det er vigtigt, at vi ikke ser alt som hugget i sten. Hvis det viser sig at fungere med Martin Rossen, er det jo kun godt, men det vigtige må være, at alle tiltag styrker demokratiet, og at man sikrer fuld parlamentarisk kontrol.
PAPE: Jeg har svært ved at se det. Det kræver i hvert fald, at der kommer helt styr på de demokratiske kontrolinstanser.
ØSTERGAARD: Jeg tror, genopretningen af befolkningens tillid kræver en helt anden åbenhed og gennemsigtighed end den konstruktion. Så jeg tror i stedet, vi vil se en bevægelse hen imod juniorministre eller statssekretærer, som styrker den politiske stemme i regeringsførelsen uden at svække den parlamentariske kontrol.

HVAD ER DEN BEDSTE BOG OM DANSK POLITIK?
VANOPSLAGH: Det er selvfølgelig Ole Birk Olesens Taberfabrikken.
ELBÆK: Oprør fra midten. Jeg foretrækker bøger, der skaber politik frem for bøger om politik.
PAPE: Der er simpelthen så mange gode og forskellige, at jeg slet ikke kan vælge.
ØSTERGAARD: Det ved jeg ikke. Men jeg vil opfordre alle til at læse Morten Papes Guds Bedste Børn i stedet for en hvilken som helst bog om dansk politik.

I 30-ÅRET FOR MURENS FALD, I LYSET AF ’AMERICA FIRST’ OG BREXIT: SKAL TYSKLAND SPILLE EN STØRRE – GLOBAL – ROLLE?
VANOPSLAGH: Nah, men det er afgørende, at EU bliver stærkere og står fast på liberale værdier. og så skal EU og Europa undgå at blive fremtidens tabere. Det forudsætter, at vi får styr på de ydre grænser, sikrer, at Europa bliver mere velstående med gode arbejdspladser og gennemfører en grøn omstilling, der gør os rigere frem for fattigere.
ELBÆK: Tyskland har indtil videre virket som en fornuftens bastion i en tiltagende kaotisk politisk virkelighed. Men der er også bekymrende tendenser i Tyskland, hvor højrebølgen også skvulper. Jeg tror, det vigtige er, at EU skal spille en større rolle. Og Tyskland er jo en vigtig spiller i EU.
PAPE: Uden tvivl. Ikke bare Tyskland, men hele EU må forventes at skulle spille en større global rolle.
ØSTERGAARD: Tyskland under Merkel har haft en kæmpe global indflydelse. Og selvom jeg er liberal, og hun er konservativ, må jeg sige, at hun sjældent har svigtet at forsøge at gøre det rigtige, når det virkelig var galt. Forhåbentlig vil en tysk efterfølger have samme ambition. ■

 

ØSTERGAARD: Tyskland under Merkel har haft en kæmpe global indflydelse. Og selvom jeg er liberal, og hun er konservativ, må jeg sige, at hun sjældent har svigtet at forsøge at gøre det rigtige, når det virkelig var galt. Forhåbentlig vil en tysk efterfølger have samme ambition
_______

Apropos denne artikel:

Tao Bjørn & T. N. Sørensen i RÆSON SØNDAG: Trump tager fejl, hvis han tror, at Kina ikke kan gengælde handelskrigen. Beijing er klar og forberedt til tænderne

Ukrainebrief 4. april: Er Kreml pludselig åbne for sikkerhedsgarantier til Ukraine?

Sten Rynning: Det ser skidt ud for Trumps plan om at stoppe krigen hurtigt

Kirsten Biering: Kan Marine Le Pens martyrium holde til næste præsidentvalg?

Svend Roed Nielsen: Trumps toldhammer er det største tilbageslag for verdensøkonomien siden starten af 30’erne

På vej i april: Det nye trykte nummer. Tegn abonnement idag og få bladet med posten inden udgivelsen: Fortsat blot 250 kr./året, 200 for studerende+pensionister