15.01.2019

Hadet gennemsyrer det polske samfund og har nu kostet Gdansks borgmester livet. Skal hadet ikke tage overhånd i Polen, er det nødvendigt at fokusere på at løse Polens egentlige problemer.

Af Ota Tiefenböck

Det eneste, det stærkt opdelte polske samfund hidtil manglede, var, at tilhængerne af de to dominerende politiske og samfundsmæssige fløje i Polen begyndte at slå hinanden ihjel. Søndag skete det, og selvom det fortsat er uvist, hvorvidt mordet på Gdansk borgmester, Pawel Adamowicz, har politiske motiver, er det uden tvivl et resultat af det had, der gennemsyrer det polske samfund i dag. De to politiske grundsynspunkter – de liberale kræfter på den ene side og de nationalkonservative kræfter på den anden – har nemlig ingen forståelse for hinanden. De forsøger ikke engang at respektere hinanden. De sviner kun hinanden til, kritiserer og bagtaler, og når de er ved magten, tromler deres politiske overbevisning frem med en ren bulldozer-mentalitet. Det sker under den nuværende nationalkonservative regering med PiS-partiet [Lov og Retfærdighed, red.] i spidsen, men skete i høj grad også under den tidligere liberale regering under den nuværende formand for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, og senere under Ewa Kopacz.

Mordet på Pawel Adamowicz viser, hvad dette had, som åbenlyst gennemsyrer det polske samfund og har gjort det lige siden de politiske omvæltninger i 1989, kan føre til. Situationen i Polen er desuden et trist bevis på, at det polske økonomiske mirakel – sådan som nogle gennem tiderne har beskrevet landets flotte økonomiske udvikling – har sine negative sider, samt at den til enhver tid siddende polske regering hellere burde fokusere på at få Polens samfund til at hænge sammen og polakkerne til at forstå hinanden. Et lands udvikling kan nemlig ikke blot måles med antallet af nye indkøbscentre, nye lufthavne og banegårde eller prestigefyldte bygninger.

 

Dagens Polen er i realiteten to lande, hvilket det mere eller mindre har været, lige siden den første begejstring efter kommunismens fald lagde sig igen i begyndelsen af 1990’erne
_______

 

Et land, to mentaliteter
Dagens Polen er i realiteten to lande, hvilket det mere eller mindre har været, lige siden den første begejstring efter kommunismens fald lagde sig igen i begyndelsen af 1990’erne. Der er det moderne Polen; de veluddannede polakker, som hovedsageligt bor i storbyerne. De har gode stillinger og høje lønninger og kan rejse over hele verden, hvis de har lyst. Deres børn går på fine universiteter, har gavn af EU’s Erasmus-uddannelsesordning, som giver mulighed for at studere i udlandet, taler flere sprog og har en europæisk tankegang. Denne gruppe er tilhængere af globaliseringen og af EU, har liberale holdninger til LGBT-spørgsmålet, kapitalisme og privatforbrug – og hovedsageligt stemmer de på de moderne liberale kræfter i parlamentet.

Det andet Polen er ofte mere gammeldags eller traditionalistisk i sin tilgang til tilværelsen og består hovedsageligt af lavtuddannede polakker fra provinsen. Denne gruppe sætter pris på traditionelle værdier som familien og naturlige forskelle mellem mænd og kvinder, og den er troende med et varmt forhold til den katolske kirke. De fleste bor i mindre byer på landet, som ikke er så veludviklede som Warszawa, Gdansk, Krakow eller Wroclaw, og mange er ofte rejst til det vestlige Europa, hvor de udfører hårdt fysisk arbejde, enten som håndværksuddannede eller ufaglærte. Deres børn får ofte kun en grunduddannelse og har ikke de samme lyse fremtidsudsigter som de veluddannedes børn. Denne gruppe stemmer hovedsageligt på de nationalkonservative og nationalistiske partier, herunder det regeringsbærende parti Lov og Retfærdighed.

Opdelt samfund
Det polske samfunds opdeling finder til en vis grad sted overalt i Europa og kan i den nære fremtid bringe store problemer med sig i flere europæiske lande. I Polen er denne samfundsopdeling dog særligt udtalt og har dybere rødder end i andre lande. Allerede i 1989 var de liberalt tænkende kræfter klar over den katolske kirkes potentielle magt i de kommende års polske samfund. Deres frygt for, at den katolske kirke kunne blive en vigtig magtfaktor i det nye Polen, resulterede derfor i deres alliance med tidligere kommunister. Polens omstilling til et kapitalistisk samfund og markedsøkonomi var det vigtigste og skulle ske hurtigst muligt. Landets økonomiske vækst har været imponerende, men har haft sine omkostninger. Det var nemlig ikke alle, der havde evner, kapital eller lyst til – fra den ene dag til den anden – at kaste sig ud i hård kapitalisme, hvor den eneste måleparameter er profit.

De nationalkonservative kræfter mente derimod, at det polske samfund aldrig havde taget et opgør med kommunismen, så da Lov og Retfærdighed overtog magten i 2015, var det endelig tid til at gøre op. Den nuværende polske nationalkonservative regering har med sin politiske kursændring og en lang række kontroversielle love ikke ligefrem gjort opdelingen af det polske samfund og dets modsætningerne mindre markante.

 

Den nuværende polske nationalkonservative regering har med sin politiske kursændring og en lang række kontroversielle love ikke ligefrem gjort opdelingen af det polske samfund og dets modsætningerne mindre markante
_______

 

Regeringens tiltag har udover nye fjendskaber også resulteret i ideologisk fragmentering af det polske mediemarked, hvilket har skærpet modsætningerne i det polske samfund yderligere. Polske medier er i dag skarpt opdelt mellem regeringsvenlige og oppositions medier. Denne udvikling er indirekte blevet styrket af de europæiske medier, herunder danske, som fremstiller problemerne i Polen unuanceret – ofte fra det liberale perspektiv – uden at belyse de egentlige problemer i Polen. Det gælder særligt den store opdeling af det det polske samfund og de omkostninger, Polens økonomiske vækst har betydet for polakkerne: især en stigende ulighed og store sociale forskelle i det polske samfund. Det er nemlig bemærkelsesværdigt, at eksempelvis Tjekkiet og Slovakiet – Polens nabolande – har været i stand til at tage hånd om disse problemer, til trods for at landene har været i gennem den samme omstilling fra et socialistisk til kapitalistisk samfund.

Den seneste tragiske begivenhed har nu kostet en dygtig polsk borgmester livet og kan hurtigt få den polske krise til at accelerere yderligere. Mordet på Pawel Adamowicz vil formentlig blive misbrugt politisk. Dermed vil det yderligere skærpe modsætningerne i det polske samfund. Men Polen har ikke brug for nye fjendskaber, beskyldninger og had. Polen har brug for forsoning, hvis landet nogensinde skal komme videre fra sit nuværende stadie, hvor fjendskabet hindrer en sund udvikling i landet, både samfundsmæssigt og økonomisk. Det er nemlig et faktum, at en stor del af den polske befolkning er stærkt troende med konservative værdier og har et andet syn på udviklingen af det polske samfund end de liberale kræfter i både Polen og Bruxelles. Det er også et faktum, at mange polakker bliver tvunget ud af landet for at arbejde i Vesteuropa, da de ikke kan klare sig for de lave polske lønninger. Det sker vel at mærke samtidig med, at omtrent halvanden million ukrainere arbejder i Polen, legalt og illegalt.

Så der er behov for en forsoning, hvor konfliktens parter opfører sig civiliseret som demokratisk-tænkende mennesker, som giver plads til anderledes tænkende og tager hånd om de sociale problemer i landet. Det vil desuden kræve, at medier, polske såvel som udenlandske, giver grundig oplysning om problemerne i Polen fremfor blot at følge en mainstream mediekonsensus og dermed indirekte bidrage til at forstærke modsætningerne i Polen. ■

 

Så der er behov for en forsoning, hvor konfliktens parter opfører sig civiliseret som demokratisk-tænkende mennesker, som giver plads til anderledes tænkende og tager hånd om de sociale problemer i landet
_______

Apropos denne artikel:

Vil Silicon Valley redde eller smadre Vesten? Mikkel Vedby med Anders Theis Bolman i Lille Land, Hvorhen

Pâkzâd og Lindstad: Trump indleder en global toldkrig – Norden viser en bedre vej

Interview med Helen Thompson: Her er rationalet bag Trumps tariffer

Tao Bjørn & T. N. Sørensen i RÆSON SØNDAG: Trump tager fejl, hvis han tror, at Kina ikke kan gengælde handelskrigen. Beijing er klar og forberedt til tænderne

Ukrainebrief 4. april: Er Kreml pludselig åbne for sikkerhedsgarantier til Ukraine?

Sten Rynning: Det ser skidt ud for Trumps plan om at stoppe krigen hurtigt