06.03.2019

”Enhedslisten vil gerne have en løsere tilknytning, og det er klart, at det også vil indebære en udmeldelse. Men det er en forudsætning for den folkeafstemning, at der er god tid til debat, og at der er klare alternativer at vælge imellem. Vi ønsker på ingen måde at kopiere det kaos, som Brexit har udviklet sig til i Storbritannien.”

Interview af Martin Mauricio

RÆSON: Der er knap 100 dage, til Europaparlamentsvalget finder sted, og det er første gang, at Enhedslisten stiller op uafhængigt af Folkebevægelsen mod EU. Hvorfor gør I det?
VILLUMSEN: Enhedslistens baggrund for at stille op er, at vi mener, det er vigtigt, at man har muligheden for at stemme på et socialistisk og grønt parti. Jeg synes, at Folkebevægelsen og Rina Ronja Kari har gjort det rigtig godt. De samler en tværpolitisk EU-kritik fra højrefløjen til venstrefløjen. Men Enhedslisten er er et socialistisk parti og grønt parti, og vi vil rigtig gerne i Europa-Parlamentet, fordi vi lige nu har en situation, hvor der reelt ikke sidder et dansk parti i venstrefløjsgruppen. Vi vil gerne – sammen med vores venner på den europæiske venstrefløj – have mulighed for at trække EU’s politik mest muligt i en rød, grøn og demokratisk retning. Det ligger egentlig i forlængelse af, hvad vi har gjort de sidste 25 år. Vi har hver eneste uge siddet i Folketingssalen og i Folketingets Europaudvalg og prøvet på at trække den politik, som EU fører, mest muligt i en socialistisk og grøn retning. Det vil vi gerne kunne gøre sammen med den europæiske venstrefløj i Europa-Parlamentet.

RÆSON: Skyldes det, at I er blevet mere EU-positive?
VILLUMSEN: Vores holdning til EU er ikke ændret. Vi mener, at der er et kæmpestort demokratisk problem. Vi vil rigtig gerne samarbejde både internationalt og europæisk. Vi vil rigtig gerne lave minimumsstandarder, eksempelvis på miljø og skattely, hvor vi har nogle grænseoverskridende problemer. Men det er vigtigt for os, at man kan gå foran som land. Og det er problemet med EU. Vi så meget gerne, at man kunne samarbejde i Europa, men at man havde mulighed for være et foregangsland, for det er en nødvendighed, hvis vi skal løse den klimakrise, vi står overfor, eller hvis vi skal få lukket det kæmpe hul i statskassen, som skattely skaber.

RÆSON: Så du vil stadig betegne dig selv som EU-modstander?
VILLUMSEN: Ja, det vil jeg helt sikkert, for jeg synes, at EU lige nu står i vejen for nogle af de helt afgørende ting, vi har behov for at gøre.

RÆSON: Men hvorfor kan I ikke gøre det i Folkebevægelsen længere? Hvad har ændret sig der? De sidder jo også i en venstrefløjsgruppe.
VILLUMSEN: Folkebevægelsen har en tilknytning til venstrefløjsgruppen, men det er på mange måder en formalitet, for det giver dem mulighed for at være i en gruppe, hvor der ikke er stemmedisciplin. Det giver dem mulighed for at være en del af et samarbejde, men stadig stemme som de vil. I den konservative og socialdemokratiske gruppe bliver man straffet for ikke at følge disciplinen. Jeg synes, at det er rigtig vigtigt for os i Enhedslisten at stå sammen med den europæiske venstrefløj og kæmpe for velfærd, ordentlige forhold på arbejdsmarkedet og en større indsats for at redde vores klima. Vi synes, Folkebevægelsen har gjort det godt, men Folkebevægelsen er ikke et venstreorienteret parti. Folkebevægelsen er en tværpolitisk, bred bevægelse, og det skal de blive ved med at være.

Jeg tror helt klart, at der er plads til både Enhedslisten og til Folkebevægelsen i Europa-Parlamentet. Det er også det, som meningsmålingerne peger på indtil nu. Både Enhedslisten og Folkebevægelsen står i de målinger, der har været indtil nu, til at få et mandat, og det synes jeg, er glædeligt.

RÆSON: Men I vil vel gerne have, at så mange af dem, der har stemt på Folkebevægelsen, følger med over til jer. Så på sin vis kan det vel risikere at svække den tværpolitiske modstand mod EU?
VILLUMSEN: Vi ønsker Folkebevægelsen et rigtig godt valg, og når vi stiller op, er det ikke for at svække Folkebevægelsen. I virkeligheden tror jeg, at der er mange konservative eller radikale, som synes, det kan være glædeligt, at Folkebevægelsen bliver lidt friere af Enhedslisten, så hvis man er EU-kritiker, kan man sætte krydset der uden at føle, at Folkebevægelsen er alt for omklamret af Enhedslisten. Dermed kan Folkebevægelsen fortsætte det gode arbejde med at samle en tværpolitisk modstand fra højre til venstre.

 

Det er baggrunden for, at vi kritiserer EU. At EU forhindrer os i Danmark – og for den sags skyld også andre EU-lande – i at føre den politik, vi står for
_______

 

RÆSON: Du har tidligere sagt, at I ønsker at præsentere en venstreorienteret EU-modstand. Hvad mener du med det?
VILLUMSEN: Helt konkret betyder det, at vi i Enhedslisten er kritiske overfor, at EU forhindrer os i at gå foran på eksempelvis forbrugerbeskyttelsesområdet. Vi er kritiske overfor, at EU skaber social dumping og forhindrer os i at gøre nogle af de ting, der ville være effektive for at forhindre det. Vi vil ikke finde os i udnyttelsen af vores østeuropæiske og sydeuropæiske kollegaer rundt om på de danske arbejdspladser og landeveje. Det er baggrunden for, at vi kritiserer EU. At EU forhindrer os i Danmark – og for den sags skyld også andre EU-lande – i at føre den politik, vi står for. Det er ikke tilfældigt. Det er, fordi EU’s traktater i virkeligheden gennemtvinger en højreorienteret økonomisk politik, hvor man sætter hensynet til markedet og virksomhederne over hensynet til mennesker og miljø.

RÆSON: Nu har I samarbejdet med Folkebevægelsen, stort set lige siden Enhedslisten blev dannet. Den kritik af EU, du fremlægger, må I have haft længe. Hvorfor er det pludselig ikke længere muligt for jer at handle politisk i Folkebevægelsen?
VILLUMSEN: En vigtig grund til, at Enhedslisten nu stiller op, er, at man har oplevet en udvikling på den europæiske venstrefløj, som er ganske interessant. Ikke mindst siden vi havde den situation, at der blev valgt en venstreorienteret græsk regering [i 2015, red.], som var valgt på at bryde med EU’s nedskæringspolitik. Men bagefter oplevede vi, at selvom den regering var blevet valgt af den græske befolkning, og selvom der var en folkeafstemning, hvor 61 pct. af grækerne afviste EU’s nedskæringspolitik, tvang EU den græske regering til alligevel at føre den politik. Det har skabt en kæmpe bevægelse på den europæiske venstrefløj.

Vi står lige nu i en speciel situation på venstrefløjen i Europa, hvor vi har meget stærke venstreorienterede bevægelser med Podemos i Spanien og La France Insoumise i Frankrig, som fik omkring 20 pct. af stemmerne ved sidste præsidentvalg. Altså partier som reelt er tæt på at kunne vinde regeringsmagten, og i Grækenland faktisk vandt regeringsmagten. Men man oplever, at EU reelt ikke accepterer, at det er en mulighed for, at vælgerne demokratisk kan vælge den vej. Havde vi siddet her for 10-15 år siden og snakket, ville du kunne sige, at det var venstrefløjen i Nordeuropa og Skandinavien, der stod ret isoleret med den kritik af EU. Man havde en meget mere positiv holdning til EU i Sydeuropa. Der er virkeligheden i dag, at vi står med de stærkeste venstreorienterede partier i Europa i en hel generation. Det er en helt ny situation, som gør, at det er oplagt for os at styrke det samarbejde.

RÆSON: Når man læser jeres delprogram om EU-politikken skriver I, at ”Enhedslistens parlamentariske principper om at arbejde for selv den mindste forbedring og imod enhver forringelse, gælder også for EU-Parlamentet. Dog kan vi aldrig støtte mere magt til EU, heller ikke sager, der ellers lyder positive, da mere magt til EU altid vil medvirke til at styrke EU som institution”. Det kan hurtigt komme til at lyde som om, at Enhedslisten kommer til at stemme nej til alting af princip. Er der noget, I kunne forestille jer ikke at stemme nej til i EU?
VILLUMSEN: Ja, rigtig meget. Helt konkret støtter vi, at man laver minimumsstandarder i forhold til miljø og klima. Vi skal forhindre et ræs mod bunden om, hvem der kan forurene mest muligt. Det vigtige for os er bare, at det enkelte land har lov at gå foran. Problemet er, at hvis du overfører kompetencen på miljøområdet til EU, ender vi med den situation, vi har i dag, hvor vi fx ikke kan forbyde Roundup, fordi det kun er noget, EU kan tage stilling til. Det er et tab af indflydelse for borgerne, som vi ikke vil acceptere.

RÆSON: Vil du i Folketinget stemme for et forbud af salg af nye diesel- og benzinbiler fra 2025?
VILLUMSEN: Ja.

RÆSON: Ville du stemme imod, hvis det var i EU?
VILLUMSEN: Nej, jeg ville helt klart stemme for en minimumsstandard på det område. Men vi ville være imod, hvis det ikke skulle være muligt for Danmark at forbyde dieselbiler allerede fra 2022, som vi foreslår i den grønne plan, vi lige har fremlagt.

Vi vil altid kæmpe for minimumsstandarder. Men EU laver tit maksimumsstandarder, hvor man siger “I må ikke gå over et vist punkt”. Eksempelvis ved at sige, at man ikke må forbyde dieselbiler før 2025. Det er, fordi vi mener, det er vigtigt, at man kan være et foregangsland, og at man har retten til det.

 

Det er klart, at det er fristende at stemme for noget, som man er enig i, hvor man kan få EU til at banke flertallet i Folketinget i hovedet, men det ville også være dumt og farligt
_______

 

RÆSON: Øremærket barsel var en stor mærkesag for Enhedslisten op til valget i 2011. Det blev ikke vedtaget, fordi S og SF bakkede ud. Nu vil EU indføre det, men Enhedslisten er imod. Hvorfor?
VILLUMSEN: Vi vil meget gerne have øremærket barsel til mænd. Det ville vi jo kunne indføre i Folketinget i morgen – det er ikke et grænseoverskridende spørgsmål. Der mener vi, at kompetencen til at bestemme over barselsorlov bør ligge i Danmark, ikke i Bruxelles. Det er klart, at det er fristende at stemme for noget, som man er enig i, hvor man kan få EU til at banke flertallet i Folketinget i hovedet, men det ville også være dumt og farligt. Det ville jo betyde, at næste gang EU kom med noget andet, der fx skadede ligestillingen, ville vi være tvunget til at acceptere det. Det er baggrunden for vores holdning til det spørgsmål.

RÆSON: Hvis EU havde en klimaplan, der i jeres øjne var mere ambitiøs, ville den nationale suverænitet så være mindre vigtig for jer?
VILLUMSEN: Vi ville altid støtte, at EU havde en mere ambitiøs klimapolitik. Det vigtige for os er bare, at det enkelte land har lov til at gå foran og ikke forhindres. Det er desværre det, vi tit ser med EU-lovgivning. Hovedformålet med EU er at sikre det indre marked. Det skyldes den måde, man har lavet traktaterne på. Derfor ser man det som konkurrenceforvridende, hvis Danmark forbyder salg af dieselbiler to år tidligere, end EU har besluttet. Og det er vores kritikpunkt af EU.

RÆSON: Hvis EU som institution fik magt til at lave bestemmelser i den danske klimalovgivning, som I er enige i, ville det så være i orden, så længe Danmark blev sikret muligheden for at gå længere, end det EU ville beslutte?
VILLUMSEN: Vores førsteprioritet, hvis vi bliver valgt, vil være at kæmpe for, at EU får en langt mere ambitiøs klimapolitik. Vi vil prøve at få indført den politik, vi har. Det er eksempelvis forbud mod salg af dieselbiler fra 2022 og benzinbiler fra 2025. Det vil vi arbejde for, at EU vedtager.

RÆSON: Og der vil det være i orden, at EU går ind og blander sig i, hvad de enkelte lande må sælge?
VILLUMSEN: Det vil jo være en aftale, man skal blive enige om. Virkeligheden er bare, at den tyske bilindustri vil kontakte den tyske kansler og sige: “rend og hop!”. Det komme aldrig til at ske. Og derfor er det afgørende, at de enkelte lande har lov til at gå foran, sådan at Danmark og andre lande, der mener, det er vigtigere at redde klimaet end at tage hensyn til den tyske bilindustri, kan få lov at gøre det.

RÆSON: Vil I kæmpe for fælles europæiske skatteregler?
VILLUMSEN: Vi vil meget gerne kæmpe for, at man laver minimumsstandarder. Vi har eksempelvis foreslået, at man skal forsøge at lave en minimumsstandard i forhold til selskabsskatten. Lige nu oplever vi et ræs mod bunden på selskabsskat. Vi foreslår, at man indfører en minimumsstandard for selskabsskat. Det skal ikke forhindre det enkelte land i at gå længere, men det kunne være et konkret bud.

Men det er selvfølgelig vigtigt for os, at skattekompetencen ikke flyttes fra Folketinget til Bruxelles. For så kommer vi aldrig til at kunne sætte ind over for det ræs mod bunden, vi oplever med hensyn til selskabsskat og skattely.

Det ville være et kæmpe skridt i den rigtige retning, hvis der blev lavet en minimumsaftale om en selskabsskat på 15 procent. Det ville betyde, at Irlands selskabsskat eksempelvis steg med seks procent. Det, der ville være forfærdeligt, er, hvis man forsøgte at indføre det som en total harmonisering. Hvis vi gav EU kompetencen til at beslutte, at vi ikke måtte gå højere end 15 procent, ville det betyde, at statskassen blev tømt for milliarder af kroner, vi kunne bruge på velfærd. Det er her, at selve indretningen er fuldstændig afgørende for, hvad vi mener.

 

Vi mener helt klart, at danskerne bør få mulighed for at beslutte, hvilken tilknytning vi ønsker til EU. Men samtidig viser Brexit tydeligt, at det er vigtigt at have klare alternativer at vælge imellem
_______

 

RÆSON: Er en dansk udmeldelse af EU stadig målet for Enhedslisten?
VILLUMSEN: Enhedslisten så gerne, at Danmark fik en meget løsere tilknytning til EU, end vi har i dag. En tilknytning, hvor vi har mulighed for at samarbejde og handle, men også en mulighed for at gå foran på miljø og forbrugerbeskyttelse, og samtidig bestemme vores egen velfærds- og arbejdsmarkedspolitik. Så vi mener helt klart, at danskerne bør få mulighed for at beslutte, hvilken tilknytning vi ønsker til EU. Men samtidig viser Brexit tydeligt, at det er vigtigt at have klare alternativer at vælge imellem. Derfor skal en dansk folkeafstemning afvente en afklaring på Brexit.

RÆSON: Men er det stadig en udmeldelse, I vil have? Skal Danmark ud af Den Europæiske Union?
VILLUMSEN: Vi støtter, at Danmark får en løsere tilknytning til EU. Brexit viser jo, at det ikke er et alt-eller-intet-spørgsmål, fordi det første, der sker, når briterne melder sig ud af EU, er, at de skal i gang med at forhandle, hvilken relation de ønsker fremover. Danmark skal kunne handle og samarbejde med EU, men vi ønsker, at vi får langt mere frihed til at beslutte vores velfærdspolitik og vores arbejdsmarkedspolitik. Derfor synes vi, det er vigtigt, at danskerne får mulighed for at tage stilling til, hvilken tilknytning de ønsker til EU.

RÆSON: Men et løsere forhold kan være mange ting. Skal vi eksempelvis have medlemmer i Europa-Parlamentet?
VILLUMSEN: Det er klart, at hvis man får et forhold til EU som Norge, så har man ikke danske medlemmer i Europa-Parlamentet. Norges model er ikke ideel, men Norge har langt mere frihed, end vi har i Danmark, samtidig med at de kan samarbejde og handle med EU. Så det er ét alternativ. Vi ser gerne, at vi i Danmark har en folkeafstemning efter Brexit, men det er en forudsætning for den folkeafstemning, at der er god tid til debat, og at der er klare alternativer at vælge imellem. Vi ønsker på ingen måde at kopiere det kaos, som Brexit har udviklet sig til i Storbritannien.

RÆSON: Nu spørger jeg dig lige igen: Går I ind for en udmeldelse? Ja eller nej?
VILLUMSEN: Enhedslisten vil gerne have en løsere tilknytning, og det er klart, at det også vil indebære en udmeldelse. Men vi ønsker selvfølgelig ikke, at man stopper med at handle eller samarbejde. Det vil vi tværtimod rigtig gerne. Brexit viser, at det ikke er enten/eller. Spørgsmålet er i virkeligheden, hvilken relation man ønsker. Og den debat mener jeg også, at den danske befolkning skal have lov at have.

RÆSON: Kort tid efter folkeafstemningen i Storbritannien var blevet afholdt, og EU-modstandersiden havde sejret, sagde Pernille Skipper, at vi i Danmark på Grundlovsdag i 2017 skulle have en folkeafstemning om det danske medlemskab. Det skete ikke. Vil man i den kommende valgkamp høre dig sige, at vi skal have en dansk afstemning den 5. juni 2020?
VILLUMSEN: Nej, det kommer man ikke til. Jeg var også selv ude og foreslå en folkeafstemning på Grundlovsdag i 2017, og jeg mener, at vi lavede en fejlvurdering. Jeg tror, mange er blevet overraskede over det forløb, der har været med Brexit. Det, vi har lært, er, at det er afgørende at have klare alternativer at tage stilling til. Jeg synes, at David Cameron, Nigel Farage og en række andre britiske politikere har opført sig fuldstændig ansvarsløst.

 

Udviklingen i EU går i en retning, hvor magten centraliseres mere og mere, og jeg synes, der er behov for en debat om, hvorvidt det er det, vi egentlig vil
_______

 

RÆSON: Søren Espersen sagde for nylig i RÆSON, at 5-10 år er et godt pejlemærke for, hvornår Danmark kan have en folkeafstemning om medlemskabet i EU. Hvad tænker du om det?
VILLUMSEN: Jeg synes, at det lyder som lang tid. Men vi må få at se. Vi skal afvente, at den britiske situation bliver afklaret. Udviklingen i EU går i en retning, hvor magten centraliseres mere og mere, og jeg synes, der er behov for en debat om, hvorvidt det er det, vi egentlig vil.

RÆSON: Kommer man til i den kommende valgkamp at høre Enhedslisten tale ligeså stålfast for en dansk udmeldelse og en dansk folkeafstemning, som man tidligere har gjort?
VILLUMSEN: Som sagt mener jeg, at det var en fejlvurdering, at vi lige efter Brexit-afstemningen krævede en dansk folkeafstemning. Jeg tror, at mange har lært noget af Brexit. Det har vi i hvert fald.

Men noget helt centralt er, om Danmark skal med i en bankunion, og der frygter jeg, at der vil være et flertal i Folketinget, der i efteråret 2019 vil tilslutte sig EU’s bankunion med den voldsomme konsekvens, at vi i en ny finanskrise ikke alene kan blive tvunget til at redde Danske Bank, men også Deutsche Bank. Det er en meget vidtgående beslutning, som jeg mener, befolkningen skal have lov at tage stilling til i en folkeafstemning. Helt konkret har den danske befolkning ikke fået lov at stemme om den traktat, der lige nu er gældende for EU, nemlig Lissabon-traktaten. Den finanspagt, der binder vores kommuner på, hvor meget velfærd de må investere i, har den danske befolkning ikke fået lov at stemme om. Det, synes jeg, er et kæmpe problem.

RÆSON: Men hvis I kommer til at danne parlamentarisk grundlag for en socialdemokratisk-ledet regering, ser du så stadig et flertal, som kan vedtage den slags?
VILLUMSEN: Hvis Enhedslisten bliver så store, som jeg håber, er der ikke et flertal for at tilslutte Danmark i EU’s bankunion.

RÆSON: Hvor langt vil I kæmpe for det? Hvis Mette Frederiksen vælger at gå uden om jer, vil I så trække støtten?
VILLUMSEN: Jeg stiller ikke ultimative krav. Men jeg mener, at Socialdemokraterne bør følge det, Mette Frederiksen lovede vælgerne den 4. november i den tv-transmitterede folkehøring, hvor hun sagde “Ja, jeg ønsker en folkeafstemning, hvis et flertal i Folketinget ønsker at tilslutte Danmark EU’s bankunion”. Det er et løfte, hun bør stå ved. ■

 

Hvis Enhedslisten bliver så store, som jeg håber, er der ikke et flertal for at tilslutte Danmark i EU’s bankunion
_______

Apropos denne artikel:

På vej i april: Det nye trykte nummer. Tegn abonnement idag og få bladet med posten inden udgivelsen: Fortsat blot 250 kr./året, 200 for studerende+pensionister

Malthe Dahl: Kan Le Pens parti omsætte vreden til vælgere – eller har Trump givet højrestøtterne kolde fødder?

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Anti-trumpisme er vestlige politikeres nye trumfkort

Per Øhrgaard: Når dannelsen går tabt, bliver demokrati til populisme

Tidligere arrangementer i 2025

Svend Roed Nielsen: Vi er ikke forsvarsløse mod Trumps handelskrig. Tværtimod – EU har et stærkt kort på hånden