14.07.2019

Stiig Markager kommer med mange påstande i et nyligt interview i RÆSON. Desværre har han ikke belæg for dem. Og dermed blander han politik og forskning sammen på en meget uheldig måde. Vi i Landbrug og Fødevarer mener, at landbruget skal med i den grønne omstilling. Men det kræver udvikling – ikke afvikling.

Kommentar af Niels Peter Nørring

I RÆSON kunne man 1. juli læse professor Stiig Markager udtale sig om mangt og meget om dansk landbrug og rigets tilstand. Det er desværre ikke første gang, at vi oplever Markager som en af de få, der afviger fra normen om, at en forsker skal undgå at politisere samt have respekt for grænserne for sit forskningsområde, når denne bruger sin titel i den offentlige debat.

Med sin professortitel udtaler Markager sig gerne og ofte om juridiske fortolkninger og agronomiske forhold, hvilket må siges at være langt fra hans marinbiologiske ekspertise. Det har flere gange resulteret i kritik fra landbrugets organisationer, som har mødt opbakning blandt ledende forskere fra såvel Københavns Universitet som Aarhus Universitet.

Meget kan nævnes om Markagers lange interview med Ræson. Han udtaler blandt andet, at Fødevare- og Landbrugspakken fører til en øget tilførsel af næringsstoffer – fx kvælstof – til de danske fjorde og vandområder.

Men det er ikke rigtigt. Fødevare- og Landbrugspakken indeholder lempelser, der betyder, at afgrøder nu kan tilføres kvælstof op til det økonomiske optimum. Samtidig indeholder den også kompenserende tiltag. Alt i alt vil Fødevare- og Landbrugspakken fuldt indfaset føre til en nettoreduktion i kvælstofudledningen på 7000 tons.

Når Markager taler om fosfor, glemmer han også belejligt at nævne, at det er uklart, hvad der er de største udledningskilder – især når det gælder søerne, der er sparsomt overvåget. Ukloakeret opland og spildevand – især ved regnvandsbetingede overløb – kan fx være væsentlige kilder til fosfortilførslen til søer og vandløb.

 

Mærkeligt og fejlagtigt bliver det også, når Markager forholder sig til, hvorvidt man kan stole på, at de frivillige ordninger i Fødevare- og Landbrugspakken får en effekt. Vi har allerede bevist, at så snart, der er lavet ordninger, hvor landmændene kan levere, så har landmændene i den grad leveret
_______

 

MÆRKELIGT og fejlagtigt bliver det også, når Markager forholder sig til, hvorvidt man kan stole på, at de frivillige ordninger i Fødevare- og Landbrugspakken får en effekt. Vi har allerede bevist, at så snart, der er lavet ordninger, hvor landmændene kan levere, så har landmændene i den grad leveret. Der er etableret det antal hektar frivillige målrettede efterafgrøder, som der blev forudsat – senest blev det meldt ud, at kravet om målrettede efterafgrøder bliver fuldstændig opfyldt igen i 2019 – ad frivillig vej og for tredje år i træk. Og der er i år ansøgt om tilskud til etablering af ikke mindre end 338 minivådområder og tidligere er ansøgt om etablering af skov. Det er netop de frivillige tiltag, som skulle sikre, at der vil ske en fortsat reduktion i udledning af kvælstof til vandmiljøet.

I interviewet beriger Markager os også med nogle synspunkter om klima. I sin iver efter at kritisere og minimere dansk landbrug glemmer Markager, at danske landmænd og fødevarevirksomheder i årtier har været i gang med at reducere fødevareerhvervets klimaaftryk. Vi er allerede nået langt, og da fødevareefterspørgslen er stigende, vil det være en katastrofe at tage Danmark og dansk landbrug ud af den globale ligning, når vi skal finde nye grønne metoder i fødevareproduktionen. Globalt vil det største bidrag fra den danske fødevareklynge være at udvikle sig i en endnu mere klimaeffektiv retning – det sker ikke ved at afvikle produktionen. Landbruget leverer også en markant produktion af vedvarende energi fra biomasse, biogas m.fl., der fortrænger fossil energi såsom olie og kul.

 

Markager nævner blandt andet importen af soja. Men også her skal han passe på, at han ikke tager munden for fuld. For det første ændrer sojaimporten ikke ved, at Danmark er blandt de bedste til at minimere klimaaftrykket per produceret liter mælk og kilo kød
_______

 

MARKAGER nævner blandt andet importen af soja. Men også her skal han passe på, at han ikke tager munden for fuld. For det første ændrer sojaimporten ikke ved, at Danmark er blandt de bedste til at minimere klimaaftrykket per produceret liter mælk og kilo kød. For det andet er vi i dansk landbrug godt i gang med at finde alternative proteinkilder, der kan erstatte soja. Det er en af grundene til, at erhvervet har stiftet Danish Protein Innovation, som inden for få år forventer at kunne erstatte en stor del af sojaimporten med lokalproduceret protein. Det skal blandt andet ske ved at anvende bioraffineret græs, der kan bruges som foder til grise og fjerkræ. Foruden at reducere importen af sojaprotein vil større græsarealer i landbruget betyde, at vi mindsker udvaskningen af kvælstof og binder mere kulstof i jorden, hvoraf sidstnævnte mindsker udledningen af CO2.

Markager roser vores fælles udspil med Danmarks Naturfredningsforening (DN), og det vil vi gerne kvittere for. Potentialet er enormt, og nu hvor Markager gerne deltager som en politisk aktør, så håber vi også, at han aktivt vil opfordre politikerne til at sikre midler til natur- og klimatiltag såsom udtagning af lavbundsjorde – hvilket er et af vores forslag sammen med DN.

Klimaforskning kræver også politikernes opmærksomhed. SkyClean-projektet, hvor man binder halvdelen af CO2-udledningen fra halm ved pyrolyse [en kemisk spaltningsproces, red.] og producerer flybrændstof er et eksempel på, hvordan teknologi kan løse store dele af klimaudfordringerne. Danmarks Tekniske Universitet og Aarhus Universitet vurderer, at vi med SkyClean-teknologien kan reducere dansk landbrugs klimaaftryk med 50 pct. og samtidig producere klimaneutralt flybrændstof. Det kræver en investering på 400 mio. kr. før teknologien er finpudset, og vi har fået klarlagt potentialet. Det har vi vel ikke råd til at lade være med?

Vi påstår ikke, at vi er i mål. Slet ikke. Derfor har fødevareerhvervet også fremlagt en vision om at blive klimaneutral senest i 2050. Desuden investerer landmændene årligt flere millioner i forskning og udvikling, så vi også i fremtiden kan være en global rollemodel i den grønne omstilling. Her har vi inviteret alle til at bidrage med ideer, og Markager skal være mere end velkommen. Det kræver kun, at han tænker i udvikling frem for afvikling.

Markager er velkommen til at mene og sige lige, hvad han vil, men det ville være klædeligt, hvis vi værnede lidt mere om professortitlerne. ■

 

Markager er velkommen til at mene og sige lige, hvad han vil, men det ville være klædeligt, hvis vi værnede lidt mere om professortitlerne
_______

Apropos denne artikel:

Lars Struwe: Vance lægger vægten på sikkerhed og frygten for Kina. Om vi kan lide det eller ej – og han har ret

Hvem er vi, hvis vi ikke er venner med amerikanerne? Mikkel Vedby med Jarl Cordua i Lille Land, Hvorhen

Can Dündar: Tyrkiet er på vej mod et fuldt diktatur. Erdoğan ved nemlig, at Europa er villig til at ofre dets værdier for sikkerhed

Grace Blakeley: Der er brug for en genopbygning af den massepolitik, der tillader almindelige mennesker at øve indflydelse på vores økonomiske og politiske institutioner 

Flemming Splidsboel i RÆSONs kommende trykte nummer: Hvad vi mister, hvis Ukraine taber

Øjvind Hesselager: Sådan mistede vi Grønland