09.05.2019

Vi skal ikke gøre Paludan farligere, end han er, men vi skylder vores bedsteforældre at optræde principfast. En grundlov, der ikke sikrer sine borgere mod vilkårlig forfølgelse, er værdiløs, og en stat, der forskelsbehandler på baggrund af tro og etnicitet, er ikke legitim.

Kommentar af Niels Jespersen

Fjerde maj stod jeg i Mindelunden og trak gennemsnitsalderen ned, mens vi lyttede til Frihedsbudskabet fra 1945. Bagefter sang vi “Gå til modstand, alle danske, alle mand som én og gør Danmark frit” til ære for de frihedskæmpere, der under besættelsen stod op imod de nazistiske besættere og deres danske lakajer. En af de modstandsmænd var min morfar Peder. Han var gruppeleder på Thyholm lige syd for Mors, hvor han indsamlede våben og sprængstoffer, som blev nedkastet af engelske fly. Våbnene blev gemt på loftet, inden de skulle sendes videre. Jøder var der vist ingen af i Hvidbjerg, men havde der været, så havde de fået en plads deroppe i mørket sammen med Stenguns [britisk maskinpistol, red.] og kasser med plastiksprængstof.

For selv om besættelsestiden ikke altid var den mest ærefulde for vores land, så var der ét sted, hvor dine og mine forfædre satte foden ned og sagde stop: Modstandsbevægelsen var aldrig nogen folkesag, men det blev redningen af de danske jøder. Da nazisterne i 1943 begyndte at arrestere jøderne, stod højre- og venstrefløjen sammen i forsvaret for deres landsmænd. Arbejderbevægelsen, kirken, partierne, højskolerne, embedsværket og titusinder af menige danskere hjalp til og fik sendt jøderne til Sverige. Her gik vi til modstand, alle danske, alle mand (og kvinde) som én.

Dengang fandtes der også danskere, der abonnerede på racistiske konspirationsteorier. Der gik ’råd i svage træer’, som sangen lyder. I virkeligheden var modstandskampen i høj grad en borgerkrig mod landsforræderne. Mod stikkerne, Schalburg-korpset og det hjemlige nazist-parti.

 

Hvis danske muslimer skal høre på, at nogen vil smide dem ud af landet, så skal de i hvert fald også vide, at vi er langt flere, der vil kæmpe for deres ret til at blive
_______

 

Nu har vi så atter – for første gang siden 1943 – et parti på stemmesedlen, der giver mindelser til de år. Rasmus Paludan ønsker at udvise op mod en halv million danske muslimer og adoptivbørn, der ikke kom hertil som spædbørn. Etniske danskere, hvilket vil sige dem, der bl.a. har to etnisk danske bedsteforældre, kan få lov at blive. Så opererer han med et begreb, han kalder ”værdsatte fremmede”, der inkluderer turister og typer som Naser Khader og andre, der underkaster sig lederen. De må også blive. Resten, inklusive hundredtusindvis af muslimer med dansk pas, er ”fremmede fjender”, der skal interneres i lejre, indtil de kan landsforvises til hvem-ved-hvor.

De lejre skal i så fald udvides betragteligt, for vi er mange med danske bedsteforældre på begge sider, der ikke kommer til at acceptere angreb på vores muslimske landsmænd. Jeg er en af dem. Det er jeg nødt til, hvis jeg skal leve op til min morfars eksempel.

I Paludans skøre borgerkrigsfantasi taler han om sine “brødre” fra Hjemmeværnet. Det er ikke mig. Som veteran og medlem af Hjemmeværnet står jeg værn om vores grundlov, Danmarks ære og mine muslimske landsmænds liv og frihed. Vil han have fat i dem, skal han forbi mig først.

Lyder jeg for højstemt? Måske, men hvis danske muslimer skal høre på, at nogen vil smide dem ud af landet, så skal de i hvert fald også vide, at vi er langt flere, der vil kæmpe for deres ret til at blive. Jeg er led og ked af, at helt almindelige danskere, der betaler deres skat, opdrager deres børn, og som har taget Danmark til sig i hjertet, skal overfuses og lægges for had af en vulgær demagog, blot fordi de har rødder uden for Danmark.

Jeg er godt klar over, at Paludans partiprogram og vilde udtalelser mest fungerer som en forstærker, der skal skabe opmærksomhed. Jeg kan godt se, hvordan mediernes afstandtagen kan være med til at styrke ham. Om Trump sagde journalisten Salena Zito, at medierne tog ham bogstaveligt, men ikke alvorligt, mens hans støtter tog ham alvorligt, men ikke bogstaveligt. Det samme gælder Paludan. Det er nok de færreste af hans støtter, der har sat sig ind i partiets program. Det gælder sandsynligvis fx den nordjyske folketingskandidat Carsten Munck, hvis egen filippinske kone står til udvisning ifølge partiprogrammet.

 

Medierne tog [Trump] bogstaveligt, men ikke alvorligt, mens hans støtter tog ham alvorligt, men ikke bogstaveligt. Det samme gælder Paludan
_______

 

Stram Kurs’ vælgere er givetvis primært mennesker – nok mænd – der ikke interesserer sig synderligt for politik. Det, de hører, er, at der er et nyt parti, som er mere højreorienterede end DF, som vil smide muslimerne ud, og som alle de politisk korrekte hader. Det er nok til dem.

Det er bare ikke nogen gyldig undskyldning. Ligesom USA’s krige i Mellemøsten ikke fritager muslimer, der sympatiserer med Bin Laden, for ansvar, så er nok så mange indvandrergangstere på Nørrebro ikke nogen legitim grund til at stemme på et de facto fascistisk parti.

Paludans støtter, som man typisk møder på Facebook iført profilbilleder af Holger Danske, fremhæver, at han blot sætter fokus på problemer, som det officielle Danmark har ignoreret. Det passer ikke. I dag er det kun de mest verdensfjerne elementer på venstrefløjen og hos De Radikale, der nægter at forholde sig til problemerne med parallelsamfund, kriminalitet og islamisering. Det store flertal af politikerne, medierne og meningsdannerne kan udmærket se udfordringen.

Paludan har ingen brugbare løsninger. Hans kur er som at amputere benet for at behandle en forstuvning. At man er vred på eliten og den snakkende klasse, synes jeg, er en ærlig sag – men så vend raseriet mod os i stedet for at lade det gå ud over en masse aldeles uskyldige mennesker. ■

 

At man er vred på eliten og den snakkende klasse, synes jeg, er en ærlig sag – men så vend raseriet mod os i stedet for at lade det gå ud over en masse aldeles uskyldige mennesker
_______

Apropos denne artikel:

Hendricks & Møller-Sørensen i RÆSONs nye trykte nummer: Elon Musk har sigtet efter stjernerne. Nu er verdensherredømmet inden for rækkevidde

Mads Dalgaard Madsen i RÆSONs nye trykte nummer: Velkommen til Donald Trumps Washington

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Hvilke kriser venter i 2025?

Trine Pertou Mach (EL): Bør vi stadig være parate til at følge USA ud over kanten?

Asger Røjle i RÆSONs nye trykte nummer: Kim Jong-uns hidtil mest risikable beslutning

Alberte Bové Rud i RÆSONs nye trykte nummer: Skal Meloni samle Vesten?