20.12.2019

På et tidspunkt bliver DF nødt til at foretage et strategisk valg: Skal man forblive et borgerligt parti, der kæmper med Nye Borgerlige om de mest forbitrede antimuslimer? Eller skal man holde fast i den oprindelige plan om at erstatte De Radikale som det afgørende midterparti? Det nemmeste er indtil videre at gøre ingenting.

Af Niels Jespersen

“DET BORGERLIGE DANMARK er blevet kapret af liberalister og regnedrenge”. Det er ifølge Kristian Thulesen Dahl årsagen til, at blå blok tabte valget så eftertrykkeligt ved grundlovsvalget i maj. I et stort opsat interview i Berlingske i søndags oplister DF-formanden alle de fejl, han mener, resten af blå blok har gjort sig skyldige i. Har DF da ikke selv dummet sig? Joe, man kunne måske godt have kommunikeret mere klart, og der var også noget med en øde ø, der blev lidt vel oversolgt.

Men grundlæggende er beskeden klar: Det er alle andres skyld, at det er gået dårligt for DF og resten af blå blok.

Læst med venlige briller forsøger DF-formanden at sætte en finger på det problem, det borgerlige Danmark altid har haft: At man kommunikerer i tal og kolonner, mens venstrefløjen er bedre til at tale til vælgernes følelser. Interviewet er imidlertid blevet modtaget alt andet end venligt i resten af det borgerlige Danmark. Her har man svært ved at genkalde sig liberalister såvel som regnedrenge i den regering, der både lukkede Uber, bevarede topskatten og til sidst – med Løkkes overraskende S-V-udmelding – kastede sig i armene på fjenden.

I V, K og LA har man i årtier gemt knivene væk i frustration og afmagt over DF’s hals og håndsret over de borgerlige regeringer siden Anders Foghs dage. Nu hvor Anders Samuelsens dilettanteri er kommet på afstand, står opportunisten Thulesen Dahl alene om at bære ansvaret for VLAK-dagenes dysfunktionelle kaos. En analyse, der er lige så belejlig og omkostningsfri for V og K, som den Thulesen Dahl præsenterede i Berlingske.

 

Skal man læse i det politiske kaffegrums, er det interessant, hvad Thulesen Dahl ikke siger. Det lader nemlig til, at DF – efter at havde forsøgt sig med mislykkede løftebrudsangreb på Socialdemokratiet – igen har anlagt en mere forsonende tone
_______

 

Skal man læse i det politiske kaffegrums, er det interessant, hvad Thulesen Dahl ikke siger. Det lader nemlig til, at DF – efter at havde forsøgt sig med mislykkede løftebrudsangreb på Socialdemokratiet – igen har anlagt en mere forsonende tone. Interviewet handler rigtig nok om blå blok, men det er alligevel bemærkelsesværdigt, hvor få pile der skydes afsted mod de røde. Nu hvor regeringen har bevist sin levedygtighed ved at lave finanslov med resten af rød blok, så ville det give god mening for Thulesen Dahl at krabbe sig hen i en position, hvor han kan gøre sig lækker for Mette Frederiksen.

Rød bloks store problembarn er De Radikale, der på ganske uradikal vis nægter at forholde sig til mandaternes logik. R kræver politik gennemført, som der ikke er flertal for i Folketinget, og den stædighed efterlader plads til et nyt midterparti. Samtidig er fristelsen hos Socialdemokraterne stor for at give det genstridige støtteparti en lærestreg. Mens forholdet mellem DF og resten af blå blok er lige så koldt som forholdet mellem S og R, så plejes der stadig topforbindelser mellem S og DF. Det bliver spændende at følge valgperioden ud.

De gode gamle dage kommer ikke tilbage
Spørgsmålet er imidlertid, om Thulesen Dahl tør lægge stemmer til Mette Frederiksens politik. Han er allerede alt andet end vellidt af de resterende medlemmer af blå blok, og yderligere faneflugt vil blive kritiseret nådesløst. Derudover har DF det problem, at partiet aldrig har prioriteret at udvikle reel politik ud over let kommunikerbare symboler.

Tilbage ved kommunalvalget i 2013 fik partiet ellers chancen for at gøre en forskel i en af Danmarks mest indvandrertunge kommuner, nemlig Hvidovre: Her fik DF et kanonvalg og flertal sammen med resten af blå blok, hvilket kom som et chok for sosserne, der regner de blodrøde vestegnskommuner omkring København for deres hjerteland. Hvad valgte DF at gøre? De sikrede en socialdemokratisk borgmester til gengæld for et juletræ og noget medisterpølse i de kommunale kantiner. Dengang beskrev jeg DF som hunden, der havde indhentet postbilen og nu var ganske rådvild.

Det samme billede gentog sig, efter at DF blev det største borgerlige parti i 2015. I mangel på egen politik satte man sig for at sabotere de andres for i stedet at samle på de værdipolitiske stik af den slags, der genererer opmærksomhed, men som ikke gør nogen forskel i den virkelige verden. Dermed var vejen åben for Mette Frederiksen til at reformere Socialdemokratiets udlændingepolitik og tiltrække de løse DF-vælgere, der trods alt var mere optagede af at løse integrationsproblemerne end at bande over dem.

 

DF er et parti, der er bygget på fortællingen om de gode gamle dage. Problemet for Thulesen Dahl er, at de gode gamle dage ikke kommer tilbage
_______

 

DF er et parti, der er bygget på fortællingen om de gode gamle dage. Problemet for Thulesen Dahl er, at de gode gamle dage ikke kommer tilbage. Socialdemokratiet kommer ikke til igen at overlade det til DF at italesætte problemerne ved multikulturalismen – og med Pernille Vermund har partiet fået en skinger konkurrent, der gladeligt slynger om sig med racistiske skældsord.

Indtil videre træder Thulesen Dahl vande, og så længe lederen af det borgerlige Danmark – Jakob Ellemann-Jensen – ikke har udstukket en kurs, er det nok også sikrest for DF at lurepasse. Det værste, DF kan gøre, er at gå i panik og sætte den politiske kapital, partiet trods alt stadig har opsparet, over styr. Partiet har en hovedstol at tære på og er fortsat de eneste, der appellerer til den særlige form for nostalgisk fællesskabsfølelse, der tiltaler mange vælgere.

Men på et tidspunkt bliver partiet nødt til at foretage et strategisk valg: Skal man forblive et borgerligt parti, der kæmper med Nye Borgerlige om de mest forbitrede antimuslimer? Måske endda udfordre Venstres førstefødselsret som det blå statsministerparti? Eller skal man holde fast i den oprindelige plan om at erstatte De Radikale som det afgørende midterparti? Valgene er mange og eksklusivt udelukkende, samtidig med at de uvægerligt vil føre til flere konflikter med resten af blå blok. Så er det nemmere at gøre ingenting, hvilket sandsynligvis også passer bedst til Thulesen Dahls temperament.

 

Indtil videre træder Thulesen Dahl vande, og så længe lederen af det borgerlige Danmark – Jakob Ellemann-Jensen – ikke har udstukket en kurs, er det nok også sikrest for DF at lurepasse
_______

 

Meld-sværdet hænger over Thulesen Dahls hoved – eller gør det?
Samtidig hænger Meld og Feld-skandalen som et sværd over Thulesen Dahls hoved. Eller gør den? Det gav rystelser, da Ekstra Bladet kunne afsløre forfalskede fakturaer for mindst 465.625 kr. Den erfarne analytiker Henrik Qvortrup beskrev, hvordan en “monumental katastrofe truer Dansk Folkeparti” – og det ser da mildest talt også underligt og ikke mindst amatøragtigt ud med falske fakturaer.

I DF’s ledelse er man imidlertid rolig. Det er i hvert fald det indtryk, man giver både internt og eksternt. Man er ikke bange for bagmandspolitiet, der trods et frygtindgydende image sjældent fælder bagmænd. DF forventer, at statsadvokaten dropper sagen. Kan man det efter den seneste afdækning, hvor pilen peger direkte på Morten Messerschmidts rådgiver Kristian Wederkinck Olesen, hvilket implicerer både Messerschmidt og Vistisen? Wederkinck havde i et EB-interview i hvert fald mere end almindeligt svært ved at erindre sin egen gøren og laden i den betændte sag. EB gjorde ikke meget for at underspille, hvordan han flaksede og baskede: “Er der da ikke digitale spor”, spurgte han journalisten. “Jeg er ikke jo idiot”, forsikrede han.

En krimiforfatter kunne næppe have skrevet det mere tydeligt. Men der skulle imidlertid ikke være noget i sagen, der implicerer partitoppen. Ifølge partitoppen altså. Aben stopper ved Wederkinck. Derfor kan man tillade sig at bevare roen. Det er alt sammen sket langt væk fra Christiansborg – det er noget med udbudsregler, men det er trods alt foregået dernede i det der EU.

En ting er selvsagt jura, og noget andet er folkedomstolen. Den sidste har DF aldrig været afholdende fra at appellere til, og flere har derfor også bemærket, hvordan partitoppen pludselig er ukarakteristisk tavs. Det var fx ikke just tilfældet, da Lars Løkke Rasmussen i sin tid var fedtet ind i sin egen bilagsskandale. I DF er analysen den kyniske, at tavshed i disse dage er guld. Man vil ikke bidrage til en forlængelse af skriverier, hvor menigmand for længst har opgivet at følge med, og hvor bare antydningen af, at nogen udtaler sig om noget, bidrager til uro og mistænkeliggørelse. Indtil videre ser strategien ikke dum ud. Man nægter at stille op til leg, og så er der ikke rigtig noget at rapportere om. Vi er derfor nået til kølvandscauseri fra folk som undertegnede. Langt væk fra forsiden af EB.

I sidste ende er der kun én relevant faktor: vælgernes dom. Her er det oplagt at se en sammenhæng mellem Meld-skandalen og de seneste to elendige meningsmålinger, der gør DF mindre end De Konservative. Spørgsmålet er, om den tendens holder. Hvis ikke, så kan man i DF trøste sig med, at partiets tilbageblevne vælgere sandsynligvis er revnende ligeglade med misbrug af EU-midler. Holder den? Ja, så er der heldigvis for DF længe til næste valg, og selv med politiets bizarre sagsbehandlingstider, så burde Meld-skandalen være endeligt afklaret til den tid. ■

 

I sidste ende er der kun én relevant faktor: vælgernes dom. Her er det oplagt at se en sammenhæng mellem Meld-skandalen og de seneste to elendige meningsmålinger, der gør DF mindre end De Konservative
_______

Apropos denne artikel:

Rasmus Emborg: Vi må se i øjnene, at Ruslands gamle imperiedrømme er ved at blive til virkelighed

Jens Ladefoged Mortensen: Trumps toldkrig viser, at tyngdepunktet har flyttet sig væk fra Vesten – hvis det overhovedet findes længere

Vil Silicon Valley redde eller smadre Vesten? Mikkel Vedby med Anders Theis Bolman i Lille Land, Hvorhen

Pâkzâd og Lindstad: Trump indleder en global toldkrig – Norden viser en bedre vej

Interview med Helen Thompson: Her er rationalet bag Trumps tariffer

Tao Bjørn & T. N. Sørensen i RÆSON SØNDAG: Trump tager fejl, hvis han tror, at Kina ikke kan gengælde handelskrigen. Beijing er klar og forberedt til tænderne