19.04.2019

Hvis Mueller havde fundet, at præsidenten var uskyldig, så ville han have skrevet det. Rapporten giver Demokraterne i Kongressen et solidt faktuelt grundlag for at fortsætte deres undersøgelser, udstede stævninger og indkalde vidner.


Spørgsmål: RÆSONs chefredaktion. Svar: lektor Niels Bjerre-Poulsen, New York

Hvad er det mest overraskende i rapporten og dagens forløb?
Der graves endnu i rapporten, så der kan være overraskelser, som endnu ikke fremgår klart, men de talrige og detaljerede eksempler på præsidentens forsøg på at forhindre rettens gangs (”obstruction of Justice”) er iøjnefaldende. Men det mest overraskende – eller snarere særprægede – ved dagens forløb, var justitsminister William Barrs indledende møde. Det var femte gang, han offentligt udlagde, hvad der efter hans mening var konklusionerne på Muellers rapport – stadig: før nogen havde set rapporten – og hans tilgang var aldeles atypisk for en justitsminister. Alene hans gentagne brug af ordet ”collusion”, som ikke er et juridisk begreb, men en betegnelse, som Trump hele tiden anvender, var påfaldende.

Endnu mere påfaldende var det, da han efter at have meddelt, at der var 10 forsøg på ”obstruction of Justice” nævnt i Muellers rapport, gjorde præsidentens psykiske tilstand til en formildende omstændighed: Denne var angiveligt vred og frustreret over mistænkeliggørelsen, medierne var efter ham, etc. På trods af, at præsident Trump i over et år med held undslog sig for at blive interviewet af Robert Mueller, kunne Barr konkludere, at der var ”a lack of corrupt intent”. Det er mig bekendt aldrig tidligere sket, at en justitsminister har forsøgt at tage brodden af konklusionerne ved at henvise til den slags, og man ville snarere vente at høre det fra en forsvarsadvokat. Det er ekstra bemærkelsesværdigt, fordi mange af Trumps vredesudbrud og anklager om heksejagt og sammensværgelser netop var rettet mod forbundspolitiet og det Justitsministerium, som Barr nu står i spidsen for.

Barr mente også, at præsident Trump og hans stab fuldt ud har samarbejdet med Mueller. Det er bestemt ikke det indtryk rapporten giver. Tværtimod lykkedes det ikke at få lov til at interviewe præsidenten, og rapporten vidner om Trumps forsøg på at lukke undersøgelsen ned. Når disse forsøg ikke lykkedes, var det hovedsageligt fordi medarbejdere omkring præsidenten ignorerede dem eller nægtede at føre dem ud i livet. Endeligt henviser Mueller til, at undersøgelsen blev besværliggjort og forlænget ”materially”, fordi flere af folkene omkring Trump løj gentagne gange under interviews og krypterede eller slettede emails.

 

Endeligt henviser Mueller til, at undersøgelsen blev besværliggjort og forlænget ”materially”, fordi flere af folkene omkring Trump løj gentagne gange under interviews og krypterede eller slettede emails
_______

 

Ift. Collusion: Hvad fortæller rapporten, som offentligheden ikke allerede vidste?
William Barrs 4-siders resumé for nogle uger siden fik Trump til at erklære sig ”pure frifundet” (exonerated). Det på trods af, at Barr faktisk gengav Muellers ord om, at rapporten hverken fandt at han havde begået en forbrydelse eller frifandt ham. Mange af præsidentens tilhængere benyttede det straks til at angribe medierne og FBI for overhovedet at have mistænkt præsidenten, men ordlyden i Barrs opsummering gjorde det ikke klart om et samarbejde med russiske aktører ikke fandt sted, eller om det blot ikke var muligt at løfte bevisbyrden.

Nu har vi Muellers egen udlægning. Hans præmis er vigtig at forstå: Han henholder sig til et memorandum fra Office of Legal Counsel (OLC) i Justitsministeriet. Ifølge det kan en siddende præsident ikke dømmes, bortset fra i en rigsretssag. Jurister er meget uenige om denne udlægning, men Mueller har anvendt den, og har derfor ikke ment, at han endegyldigt skulle afgøre skyldsspørgsmålet. Derfor er de relevante spørgsmål: Fandt Mueller, at der INTET samarbejde var mellem Trump-kampagnen og russiske aktører eller var der ikke TILSTRÆKKELIGE beviser til at rejse en anklage? Subsidiært: Indgik det i Muellers overvejelser, at præsidenten havde en anden status end andre mistænkte, og ifølge Justitsministeriet alligevel ikke kunne retsforfølges, bortset fra i en rigsretssag, så det derfor ikke var et krav, at Mueller afgjorde skyldsspørgsmålet? Her er en central formulering i rapporten: „Because we determined not to make a traditional prosecutorial judgment, we did not draw ultimate conclusions about the President’s conduct … The evidence we obtained about the President’s actions and intent presents difficult issues that would need to be resolved if we were making a traditional prosecutorial judgement‟. Endvidere hedder det: „At the same time, if we had confidence after a thorough investigation of the facts that the President clearly did not commit obstruction of justice, we would so state” [min fremhævning].

 

Hvis Mueller havde fundet, at præsidenten var uskyldig, så ville han have skrevet det
_______

 

Med andre ord: Hvis Mueller havde fundet, at præsidenten var uskyldig, så ville han have skrevet det. Det fremgår faktisk eksplicit, at Mueller IKKE har fundet beviser for præsidentens uskyld, men heller ikke kan løfte bevisbyrden: ”Based on the facts and the applicable legal standards, we are unable to reach that judgment. Accordingly, while this report does not conclude that the President committed a crime, it also does not exonerate him„ [min fremhævning]. Når Robert Mueller ikke føler sig tvunget til at nå en klar konklusion, er det efter alt at dømme fordi han alligevel mener, at kun Kongressen i givet fald ville kunne rejse en egentlig anklage mod præsidenten, og at hans primære opgave derfor er at overlade sit materiale til de relevant udvalg.

Hvad angår forbindelserne mellem folk i kredsen omkring Trump og forskellige russiske aktører, er der helt klart oplysninger i Muellers rapport, der fortsat afføder spørgsmål. På den baggrund er det svært at forstå William Barrs udsagn om, at ingen i Trump-lejren direkte samarbejde med den russiske indblanding i præsidentvalget i 2016. Eksempelvis bekræfter rapporten, at Trumps nu dømte kampagneleder Paul Manafort ved et hemmeligt møde overdrog data og interne meningsmålinger til sin ven Konstantin Kalimnik, der menes at have forbindelser til den russiske regering. Ifølge rapporten vedrørte disse data fire stater: Wisconsin, Pennsylvania, Michigan og Minnesota. De tre første stater var netop dem, hvor Trump med tilsammen 76.000 stemmer vandt valget. Det er måske ikke muligt at bevise, at der var tale om et aktivt samarbejde, men det er fortsat svært at forstå, hvad Kilimnik skulle bruge disse data til, hvis det ikke vedrørte den russiske indsats i valgkampen.

 

Noget tyder på, at Robert Mueller og William Barr har været uenige om, hvorvidt samarbejde med en fremmed magt kunne være ulovlig, hvis den foregik i fuld offentlighed
_______

 

Noget tyder på, at Robert Mueller og William Barr har været uenige om, hvorvidt samarbejde med en fremmed magt kunne være ulovlig, hvis den foregik i fuld offentlighed. Mueller bemærker blandt andet, at den russiske efterretningstjeneste GRU første gang forsøgte at hacke Clinton-lejrens email-servere mindre end fem timer efter, at kandidat Trump den 27. juli 2016 sagde i en tale: ”Rusland, hvis I lytter: Jeg håber, at I kan finde de 30.000 emails…”.

Præsident Trumps opfattelse og varetagelse af præsidentembedet har været uortodoks fra dag 1; vil detaljerne (fx rækken af episoder, der bekrives i obstruction-kapitlet) kunne belaste ham på en anden måde end tidligere afsløringer?
Det tvivler jeg på. Hans kernevælgere synes ikke at være særligt påvirkelige. For dem er hovedbudskabet: Der var ikke grundlag for sigtelser – ”no collusion!” Men rapporten giver til gengæld Demokraterne i Kongressen et solidt faktuelt grundlag for at fortsætte deres undersøgelser, udstede stævninger og indkalde vidner. Og så er der 14 andre undersøgelser, som er afledt af Muellers undersøgelse, samt de fortsatte sager mod Roger Stone og Michael Flynn. Omtale, der vedrører disse sager er sandsynligvis blandt de mørklagte afsnit i Mueller-rapporten. Heller ikke for dem er det ”Game over”, som præsident Trump ellers skrev før rapporten blev offentliggjort i dag. ■

 

Rapporten giver Demokraterne i Kongressen et solidt faktuelt grundlag for at fortsætte deres undersøgelser, udstede stævninger og indkalde vidner
_______

 

Foto: Trumps daværende kampagnechef, Paul Manafort, under det Republikanske Konvent i 2016. Matt Rourke/Scanpix