25.02.2019

Den dag, USA forlader Afghanistan, og jihadisterne fra Pakistan ikke længere har noget at gøre i det hærgede land, frygter Indien, at man igen vil opleve terroraktiviteter i Kashmir-området, som man gjorde den 14. februar i år. Det kan få skrækkelige følger.

Analyse af Mrutyuanjai Mishra

Syd- og Sydvestasien – altså lande som Afghanistan, Pakistan, Indien, Iran, Usbekistan, Tadsjikistan, hvoraf flere grænser op til stormagter som Rusland og Kina – er et meget komplekst område. Afghanistan har været i en mere eller mindre krigslignende tilstand i snart 40 år. Før vi kan tale om varig fred i regionen, er vi imidlertid nødt til at forstå området og især samspillet mellem de store magter og deres interesser samt de etniske grupperinger, som gør, at området har en af de mest heterogene befolkninger i verden. Før 1947 – hvor der blev vendt op og ned på regionen – var Sydasien et meget integreret område, som fx Norden er i dag. Men i dag er Sydasien et af de mindst sammenhængende områder i verden. Omkring en halv million indiske soldater og lige så mange pakistanere bevogter grænsen mellem de to betydningsfulde lande, og det er ikke tilladt at transportere eller handle med varer over grænsen. Heller ikke almindelige civile har fri bevægelighed.

For et par uger siden holdt en delegation fra Taliban møde med amerikanerne for at diskutere Afghanistans fremtid efter Trumps udmelding om at trække store dele af de amerikanske soldater ud af Afghanistan, og for omkring en måned siden holdt Taliban for anden gang i løbet af få måneder et møde med en russisk delegation i Moskva. Selvom den tidligere afghanske præsident Hamid Karzai denne gang var til stede, var der ingen officiel repræsentation fra den nuværende afghanske regering og præsident Ghani.

Amerikanerne er trætte af deres længstvarende krig, som i alt har varet 18 år, og de ser frem til, at de fleste af de tilbageværende soldater snart vender hjem. I første omgang er der tale om en halvering af det nuværende antal tropper fra 14.000 til 7.000, og senere vil de trække sig helt ud af landet. Der er endnu ikke fastsat en slutdato for tilbagetrækningen, men forhandlingerne er i fuld gang.

Da Vesten invaderede Afghanistan for at fange Osama Bin Laden i 2001, var det en alliance, som bestod af tajikker, hazarere og usbekere, der primært bor i den nordlige del af Afghanistan, som hjalp de vestlige lande. De afghanere, der protesterer mod Trumps forsøg på at indgå fred med Taliban, har oftest farsi-talende baggrund, og de støtter den nuværende afghanske regering. Talibanerne udgør en anden befolkningsgruppe – de består næsten udelukkende af pashtunere.

 

Hvorfor skulle Taliban ikke forsøge at overtage hele landet, når amerikanerne forlader det?
_______

 

Selvom Taliban har erobret landområder i Afghanistan, der svarer til ca. halvdelen af landet, er der stadigvæk store byområder – især hovedstaden Kabul – der er under den afghanske regerings kontrol. Men det er en usikker balance. Hvorfor skulle Taliban ikke forsøge at overtage hele landet, når amerikanerne forlader det?

Grunden til, at den afghanske Taliban-bevægelse stadig står så stærkt er, at den har kunnet angribe og derefter flygte tilbage til Pakistan og få lov til at gemme sig der. Pakistan har hele tiden haft interesse i at støtte Taliban, fordi det fremmer landets strategiske interesser, og Taliban kan kun blive ved med at begå spektakulære terrorangreb på grund af den pakistanske støtte, der består af våben og penge. Pakistan bruger så mange midler på militærbudgettet, at Bangladesh, som tidligere haltede langt bagefter Pakistan på alle mulige parametre, har overhalet Pakistan på Human Development-indekset.

Indien har til gengæld givet den afghanske regering tre milliarder dollars til investeringer i infrastruktur, fordi man i Indien mener, at den afghanske regering fremmer indiske interesser i landet og holder jihadisterne væk fra indisk territorium – eller i det mindste holder dem engageret i områder, der er langt væk fra Indiens grænser til Pakistan. Den dag, USA forlader Afghanistan, og jihadisterne fra Pakistan ikke længere har noget at gøre i det hærgede land, frygter Indien, at man igen vil opleve terroraktiviteter i Kashmir-området – og det var lige præcis, hvad man oplevede den 14. februar i år.

Indien og Pakistan er den seneste tid derfor rykket et skridt nærmere en fuldbyrdet konventionel krig, som har potentialet til at udvikle sig til en endnu farligere konfrontation, fordi begge lande er atommagter. Ved angrebet 14. februar mistede 44 indiske soldater livet. Det var en selvmordsbombeaktion i den indiske – men omstridte, da Pakistan også gør krav på området – region Kashmir, som mindede om angreb begået i Afghanistan. Netop den slags selvmordsaktioner har kostet op mod 45.000 afghanske soldater livet siden 2014, sagde den afghanske præsident Ghani for nylig ved World Economic Forum i Davos i Schweiz. Men i Indien er dette angreb det værste i 30 år. Aldrig siden 1989 har man mistet så mange soldater på én gang. Både Indien og Afghanistan beskylder Pakistans hær for at være den egentlige bagmand bag terrorangrebet med den begrundelse, at det kræver penge og våbenteknologi, som almindelige jihadister ikke har. Organisationen Jaish-e-Mohammad og dens leder, som bor i Pakistan, tog straks ansvar for terroraktionen i Kashmir.

 

Både Indien og Afghanistan beskylder Pakistans hær for at være den egentlige bagmand bag terrorangrebet med den begrundelse, at det kræver penge og våbenteknologi, som almindelige jihadister ikke har
_______

 

Få dage inden terrorangrebet i Indien havde iranske styrker mistet 27 soldater på en måde, der mindede om den metode, som blev anvendt ved angrebet i Kashmir: Terroristerne bruger farlige sprængstoffer, som eksploderer, når en militærkonvoj passerer.

Konflikten i Kashmir svarer til, hvis Belgien forsøgte at gå i krig mod Frankrig for at erobre et eller flere områder. Størrelsesmæssigt er det ikke meget anderledes, da Pakistan, som i årevis har forsøgt at vinde konflikten over Indien, er seks gange mindre i befolkningstal end Indien. Når det ikke kan lade sig gøre for pakistanerne i en direkte konventionel krig, har man forsøgt at kæmpe videre gennem støtte og stedfortrædere i Afghanistan og Kashmir.

Iranerne, afghanerne og inderne er blevet enige om, at den aktuelle udfordring i Afghanistan er at forhindre de Taliban-fri områder i at kapitulere til Talibans styrker, som får direkte støtte fra militærbaser i Pakistan, den dag de vestlige styrker forlader Afghanistan. Efterretningstjenesterne i alle tre nabolande til Pakistan mener, at talibanerne får husly og træning i Pakistan, som systematisk fører en stedfortræderkrig ved at gøre brug af omkostningslette selvmordsangreb, der udføres af fattige, radikaliserede unge.

I øjeblikket er alle diplomatiske forbindelser mellem Indien og Pakistan afbrudt, og Indiens premierminister Modi har advaret om, at der på et passende tidspunkt vil komme et passende svar på terrorangrebet i Indien. Det lyder foruroligende i en region, der har brug for fred, stabilitet og økonomisk vækst. Senest har den afghanske regering i denne uge meddelt, at en planlagt dialog med de afghanske talibanere og den pakistanske regering ikke bliver til noget, så længe Pakistan fortsætter med at støtte terroristerne.

Amerikanerne er nu tvunget til at forholde sig til den nye spændte situation, som gør brændpunktet endnu farligere, fordi der er en øget risiko for en regulær krig mellem Indien og Pakistan på den ene side, og på den anden side vil afghanske og iranske styrker gøre fælles front mod pakistanerne.

 

Amerikanerne er nu tvunget til at forholde sig til den nye spændte situation, som gør brændpunktet endnu farligere, fordi der er en øget risiko for en regulær krig mellem Indien og Pakistan
_______

 

Hvad er der egentlig på spil?
I Afghanistan-konflikten er der altså et element af stedfortræderkrig mellem Indien og Pakistan – og den krig vinder Indien ikke, sådan som situationen ser ud lige nu. Derfor er det i indisk interesse, at de amerikanske tropper og NATO-tropperne forbliver udstationeret i Afghanistan. Særligt fordi Indiens premierminister Modi skal på valg senere i år, så han tør ikke tage nogen chancer ved selv at sende tropper til Afghanistan.

Hvem kan så hjælpe de stakkels afghanere? Det kan russerne, kineserne, iranerne og pakistanerne, hvis ledere utvetydigt har sagt, at de ikke vil have amerikanere i deres baghave med en kikkert i hånden. De bifalder derfor amerikanernes tilbagetrækning, og hvis amerikanerne vælger at forlade Afghanistan i en fart, skal de regne med, at det ikke bliver nemt igen at få en sådan strategisk placering så tæt på disse lande, som de så gerne vil holde øje med.

Hvad bliver konsekvensen af, at amerikanerne forlader Afghanistan med halen mellem benene? Det er utvivlsomt det samme som at give sejren til Taliban. Hvis situationen bliver værre, og Taliban meget hurtigt angriber store byer i Afghanistan efter tilbagetrækningen af de amerikanske soldater, skal vi regne med, at der igen kommer millioner af flygtninge til Europa. Hvor skal de ellers rejse hen?

Det mest sandsynlige scenarie er, at Rusland, som allerede er i gang med forhandlinger med Taliban, bliver en stor spiller i Afghanistan. Men trods russernes engagement og kinesernes pragmatisme kan vi ikke se bort fra, at konflikten i Afghanistan i værste fald kan resultere i en regulær krig mellem Indien og Pakistan, hvis terroraktiviteten og spændingerne i Kashmir stiger dramatisk. Indien vil desuden ikke passivt se til, mens Taliban – Pakistans forlængede arm – erobrer hele landet. Det indiske forsvarsbudget er øget i år og er nu større end Storbritanniens. Iran vil også kaste sig ind i kampen og gøre sin indflydelse gældende. Iranere har haft stor succes med at etablere nære forbindelser til regeringen i Irak, og de kan ligeledes se en fordel i at åbne i ny front i deres stedfortræderkrig mod Saudi-Arabien i Afghanistan. Hvis Afghanistan ender med endnu en eskalering af borgerkrigen, er det samtidig uundgåeligt, at al-Qaeda, ISIS og andre grupperinger også vil finde husly i det ragnarok.

Tiden vil vise, om Trumps beslutning om at trække soldaterne ud af Afghanistan frem for at lytte til generalerne var et vinderlod eller en nitte. ■

 

Konflikten i Afghanistan i værste fald kan resultere i en regulær krig mellem Indien og Pakistan, hvis terroraktiviteten og spændingerne i Kashmir stiger dramatisk
_______

Apropos denne artikel:

Malthe Dahl: Kan Le Pens parti omsætte vreden til vælgere – eller har Trump givet højrestøtterne kolde fødder?

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Anti-trumpisme er vestlige politikeres nye trumfkort

Per Øhrgaard: Når dannelsen går tabt, bliver demokrati til populisme

Tidligere arrangementer i 2025

Svend Roed Nielsen: Vi er ikke forsvarsløse mod Trumps handelskrig. Tværtimod – EU har et stærkt kort på hånden

Rasmus Brun Pedersen i RÆSONs nye trykte nummer: Her er USA's plan for Grønland