25.01.2019

”Som betingelse for, at Mette Frederiksen overhovedet kan blive statsminister, vil vi have en politisk aftale, der sætter rammerne for regeringen. Vi ønsker en politisk retning, som er anderledes end i dag. Det er derfor, jeg sætter det på spidsen og siger, at vi ønsker en regering, der er uafhængig af Dansk Folkepartis politik. Selv et utrænet øje kan se, at det er dem, der sætter retningen i dag.”

Dette er en komprimeret version af et længere interview. Læs den fulde version her.
Du kan også høre hele interviewet her.
Interview af Asger Juhl

RÆSON: Hvis du kunne være med i et andet parti end Radikale Venstre, hvilket parti skulle det så være?
ØSTERGAARD: Når jeg tænker over det lige nu og her, synes jeg, der er noget med, at den grønne dagsorden bliver klemt af mange andre ting, og derfor synes jeg, det opgør, vi selv forsøger at repræsentere – med den måde politik bedrives på – gør, at den nærmeste fælle er Alternativet.

RÆSON: Vil du også sige, at Alternativet er det parti, Radikale Venstre har mest til fælles med?
ØSTERGAARD: Vi er jo på en måde en lidt sær størrelse, da vi jo kan finde noget at være fælles om på tværs af skel. Men ja, vi deler mange ting med Alternativet, der jo blev startet af en tidligere radikal. Vi har jo også forbindelse til det liberale, som jeg ser nogle steder i LA og Venstre, når nogen i disse partier stemmer imod burkaforbuddet. Vi er en kombination af det bæredygtige, det socialt ansvarlige og frisindet.

RÆSON: Så hvis jeg spørger dig, hvem I har mest til fælles med, så svarer du?
ØSTERGAARD: Så synes jeg, det er vanskeligt at udpege et enkelt parti, men i forhold til det opgør, som vi repræsenterer, med den måde politik bedrives på, så synes jeg, at Alternativet er en stærk allieret.

RÆSON: Hvem vil du helst have som statsminister: Uffe Elbæk eller Mette Frederiksen?
ØSTERGAARD: Vi peger jo på Mette Frederiksen; ikke ud fra en betragtning om, at det er en mærkesag for os, at hun bliver statsminister, men vi tror på, at det kan give os en politik i Danmark, der er uafhængig af Dansk Folkepartis politik. Det er den politik, der har drevet dansk politik igennem den sidste valgperiode, hvor man kan se, hvad man har fået: masser af symbolpolitik og ingen rigtige løsninger på de virkelige problemer. Det er det, vi tror, at vi kan præge ved at pege på Mette Frederiksen, men vi vil også sige: At man får ikke vores mandater med, hvis ikke man også er klar til at navigere kursen i vores retning.
[…]

 

Vi peger jo på Mette Frederiksen; ikke ud fra en betragtning om, at det er en mærkesag for os, at hun bliver statsminister, men vi tror på, at det kan give os en politik i Danmark, der er uafhængig af Dansk Folkepartis politik
_______

 

RÆSON: Hvor har du selv ændret holdning i udlændinge- og integrationspolitikken siden flygtningekrisen?
ØSTERGAARD: Når det handler om de grundlæggende værdier, så har jeg ikke ændret holdning. Det er måske det vigtigste.

RÆSON: Det tror jeg, alle politikere vil sige: ”Mine værdier er de samme, jeg har bare en anden politik.”
ØSTERGAARD: Det tror jeg faktisk ikke, alle ville sige. Der hvor der politisk har været behov for at finde nye svar, er i forhold til, hvad vi skal gøre, når den næste store humanitære krise rammer. Er vi bedre i stand til at håndtere den? Der har vi udviklet nogle bud, der matcher dem, vores store europæiske liberale parti, som i øvrigt også er Venstres, har. Det handler om at styrke kontrollen med Europas ydergrænser meget mere. Vi har også måttet synke to gange, når vi har set på EU’s aftale med Tyrkiet, men samtidig – mens andre har sagt: ”Den er ikke helt fin i kanten” – har vi sagt: ”Den type aftaler er man nødt til at kunne lave.” Vi synes også, det er afgørende, at vi kan styre tilstrømningen til Europa, men det gør vi bedst i samarbejde med de andre europæiske lande.
[…]
RÆSON: Valget kommer snart, og jeg går ud fra, at du også er ved at forberede dig en lille smule. Hvad er det egentlig De Radikale går til valg på? Hvordan har I tænkt jer at vinde valget?
ØSTERGAARD: […] Det, man har oplevet med Radikale Venstre, er, at vi står fast. At vi insisterer på, at symbolpolitikken må vige, fordi der er behov for rigtige løsninger på virkelige problemer, og at vi ikke accepter, at man bare skal vælge mellem Socialdemokraternes formand og Venstres formand. Det er politikken, det handler om, og det er det, vi kommer til at gå til valg på. Jeg synes, at den reelle konflikt er, at man i den forbindelse kan få en regering, der er uafhængig af Dansk Folkepartis politik, hvis man giver os et stærkt mandat. Ellers risikerer man at få mere af det samme. Det er afsættet.

Men når du så spørger konkret til, hvad vi kommer til at sige og kæmpe for i valgkampen, så handler det grundlæggende om, at vi tror på, at vi bliver meget bedre rustet til at klare fremtidens udfordringer, hvis vi investerer i hinanden. Altså hvis vi holder op med at skære ned på uddannelse, holder op med at lave uddannelseslofter og i stedet for har mindre kæft, trit og retning i vores skoler og tager bedre hånd om børns opvækst med flere pædagoger i daginstitutionerne. Altså i et og alt en satsning på mennesker, opvækst og uddannelse. Det er der, vi vil prioritere ressourcerne hen.

Vi tror på, at vi får mere kontrol og tryghed i vores fremtid, når vi samarbejder med andre lande. Det er derfor, vi så begejstret fører EU-fanen frem og siger: ”Hver gang vi forpligtende løser problemer med de andre lande, så vinder vi kontrol. Det er ikke noget, vi taber; det er noget, vi vinder”, blandt andet på flygtninge- og klimaområdet. Klima er det tredje hovedområde for os, eftersom vi nu får massivt sat ind for den grønne omstilling, så vi kan gøre det samme på landbrugsområdet og transportområdet som på energiområdet – så vi kan få vist verden, hvordan man laver en grøn omstilling. Endelig – som det sidste – så er det værdierne, der er på spil. Vi skal have tilliden tilbage. Tilliden til at vi kan leve sammen på tværs af vores forskellighed, og det kan man kun ved at tale fællesskabet op, ikke ved at skabe skel. Det kan man kun ved at finde rigtige løsninger på integration i stedet for at lave burkaforbud og håndtrykslovgivning. Det handler om værdierne, om uddannelse, om Europa, og det handler om grøn omstilling.

 

Vores børn skal gå i skole sammen, så selvom alle var lige gode, så er det stadig ikke godt nok, at alle dem, der har dansk som andetsprog, går i samme skoler. Vi skal have blandede skoler
_______

 

RÆSON: Hvad sker der efter valget? Lad os sige, at der er kommet et flertal i Folketinget, hvor Socialdemokratiet med støtte fra jer kan danne en regering. Vil du gerne med i den regering?
ØSTERGAARD: Det vil jeg for så vidt gerne, men det har aldrig været et succeskriterium for Radikale Venstre at komme i regering. Men det er ikke mig, der er gået utidigt i tale om det – det må vi finde ud af, når stemmerne er talt op. Det, jeg siger, er, at vores krav – vores klare ønske om en ny politisk retning for Danmark – bliver ikke ændret af, hvorvidt vi deltager i regeringen eller ej. Det, der er en forudsætning for at opnå vores støtte til en statsminister, er en politisk aftale, der fortæller, hvad det er for en kurs, vi vil sætte; hvordan vi i fællesskab kan drive Danmark frem. Så er vi altid villige til at tage ansvar.

RÆSON: Så du kunne godt finde på at vælte Mette Frederiksen efter et valg, hvis du ikke føler, det går den rigtige vej?
ØSTERGAARD: Ja, mere end det. Forstået på den måde, at som betingelse for, at hun overhovedet kan blive statsminister, vil vi have en politisk aftale, der sætter rammerne for regeringen, så vi ikke får den situation, vi har haft de sidste 4 år, hvor Dansk Folkeparti har installeret en regering, som de grundlæggende er uenige med. Så får vi det her stilstandspolitik, hvor det hele degenerer i symbollovgivninger. Vi vil støtte en regering, hvis politik og hvis politiske retning vi bakker op om. Det må afklares, inden regeringen dannes.

RÆSON: Skal der så flere penge til uddannelse?
ØSTERGAARD: Ja, det skal der.

RÆSON: Ellers vil du vælte Mette Frederiksen?
ØSTERGAARD: Ellers bliver vi ikke enige om, at der kan dannes regering med vores mandater.

RÆSON: Så vil du vælte hende?
ØSTERGAARD: Man bliver jo nødt til at blive statsminister, før man kan blive væltet. Det, jeg taler om, er, om hun overhovedet kan blive statsminister.

RÆSON: Hvis hun ikke vil give flere penge til uddannelse, så vil du stemme imod Mette Frederiksen?
ØSTERGAARD: Ja. Så vil jeg sige, at vores mandater ikke står til rådighed for en regering, der ikke vil føre en anden politik, når det handler om børns opvækst og uddannelse, end den vi har nu.

 

Vores mandater står ikke til rådighed for en regering, der ikke vil føre en anden politik, når det handler om børns opvækst og uddannelse, end den vi har nu
_______

 

RÆSON: Så du vil have flere penge til uddannelse, ellers vil du vælte Mette Frederiksen. Hvad mere?
ØSTERGAARD: Så har vi talt om europapolitikken. Vi kan ikke støtte en regering, der vil trække Danmark baglæns ud af EU, hverken helt eller delvist. Vi er nødt til at have et Danmark, der rækker ud efter resten af Europa.

RÆSON: Nu har du sagt, at I vil have flere penge til uddannelse og flere penge til grøn omstilling, ellers vil I ikke have Mette Frederiksen som statsminister. Du vil som sagt kun støtte en regering, hvis den er uafhængig af Dansk Folkeparti?
ØSTERGAARD: Dansk Folkepartis politik, det er ret vigtigt.

RÆSON: Hvorfor er det vigtigt?
ØSTERGAARD: Det er vigtigt, fordi det for mig ikke handler om, at nogen partier ikke må være med. For mig handler det om, at den politik, der føres, er anderledes, end den man får, når Dansk Folkeparti bakker op om en regering. Det gælder også – og måske især – værdipolitikken, hvor forskellen er allerstørst.
[…]
Det jeg gerne vil betrygge folk i er, at jeg ikke har et ønske om, at vi skal slå ladeporten op, eller jo flere flygtninge, jo bedre eller fri indvandring eller alt det, jeg bliver skudt i skoene. For mig er det helt konkret problemløsning på integration, på flygtninge, på udenlandsk arbejdskraft, på danskere med udenlandske ægtefæller.
[…]
Jeg har før forhandlet med Socialdemokraterne med udgangspunkter, hvor vi var uenige, men hvor vi har fundet kompromisser, som ikke var radikale, og som ikke var socialdemokratiske, men som faktisk samlede bredt flertal i Folketinget. Det er den situation, jeg gerne vil hen i.

RÆSON: Du vil gerne snakke om tillid. Nu får du lov til at kridte banen op. Hvorfor har du valgt, at du gerne vil snakke om tillid?
ØSTERGAARD: Det har jeg, fordi jeg synes, at det danske samfunds stærkeste værdi er, at vi er præget af tillid. Der er ikke noget sted i verden, hvor folks tillid til det ukendte er større. Det er der masser af undersøgelser, der viser. Jeg er bange for, at tilliden er på spil i disse år. Det handler om tilliden til hinanden: Hvis vi lever i et stadigt mere opdelt samfund, så risikerer vi, at vi ikke lever sammen, men at vi lever ved siden af hinanden.

Det er andet er tillid til vores muligheder i fremtiden. Der er meget politik, der baserer sig på en frygt for, hvad vi kan miste, men virkeligheden er, at det faktisk går bedre i Danmark end i de sidste 10 år. Dem, der har det sværere i dag end ved sidste valg, har det, fordi et flertal har besluttet, at de skulle have det dårligere: Dem, der havde mindst i forvejen på kontanthjælp eller integrationsydelse.

RÆSON: Hvor vigtig er kulturen og nationalstaten for tilliden?
ØSTERGAARD: Det er rigtig vigtigt for tilliden, at folk føler, at der er deres samfund, og at de kan kende det. Jeg tror, at du har ret i, at kulturen betyder noget af det, men jeg tror også, som jeg sagde før, at velfærdssamfundets grundidé – altså det at der er en grad af solidaritet – er et vigtigt element i det. Så tror jeg, at det er rigtig vigtigt for bevarelsen af tilliden, at det ikke bliver brugt som en mekanisme til at lukke folk ude.

RÆSON: Er det vigtigt for dig at bevare den danske nationalstat?
ØSTERGAARD: Ja, bestemt.

RÆSON: Hvad kan du få i den danske nationalstat, som du ikke kan få i EU-regi?
ØSTERGAARD: Når jeg ikke er føderalist, så er det, fordi det for mig ikke er et valg imellem at være en del af det stærkeste samarbejde imellem frie nationer, som planeten nogensinde har set, og så at være en nationalstat. Tværtimod mener jeg, at vi styrker vores mulighed for at bevare vores særegenhed, når vi samarbejder med andre. Det er jo det, der har skabt grundlaget for et fantastisk og meget rigt velfærdssamfund. […] Derfor er det ikke et spørgsmål om at ophæve vores forskellighed, men et spørgsmål om at skabe en ramme, indenfor hvilken vi opnår den størst mulige kontrol og tryghed over vores egen tilværelse.

RÆSON: Hvorfor ikke lave EU til en føderal stat? Du er ikke føderalist, så det vil du ikke. Hvad ville den negative konsekvens være, hvis man lavede EU til en føderal stat?
ØSTERGAARD: Den tanke er der jo mange, der har leget med. Det er jo heller ikke, fordi jeg siger, at det ikke vil blive en succes. Når jeg siger, at jeg ikke ønsker det, så er det, fordi jeg ikke synes, det er nødvendigt. Jeg kan ikke se, hvad jeg opnår ved at gå i den retning, som jeg ikke ellers kan få.

RÆSON: Hvilket EU-forslag kan du komme på, som du har været imod?
ØSTERGAARD: Jeg er fx imod en af min ellers stærke inspirationskilder: præsident Macrons idé om en fælles EU-hær. Det går jeg ikke ind for. Jeg vil gerne af med forsvarsforbeholdet, fordi jeg synes, at vi skal samarbejde mere. Jeg synes, at USA’s ageren gør, at der er meget, der taler for, at meget af det, vi før kunne gøre i NATO-regi, kan vi gøre i fællesskab i EU-regi. Men jeg synes ikke, idéen om at lave én stående EU-hær, er den rigtige. ■

 

Når jeg ikke er føderalist, så er det, fordi det for mig ikke er et valg imellem at være en del af det stærkeste samarbejde imellem frie nationer, som planeten nogensinde har set, og så at være en nationalstat
_______

Apropos denne artikel:

Rasmus Emborg: Vi må se i øjnene, at Ruslands gamle imperiedrømme er ved at blive til virkelighed

Jens Ladefoged Mortensen: Trumps toldkrig viser, at tyngdepunktet har flyttet sig væk fra Vesten – hvis det overhovedet findes længere

Vil Silicon Valley redde eller smadre Vesten? Mikkel Vedby med Anders Theis Bolman i Lille Land, Hvorhen

Pâkzâd og Lindstad: Trump indleder en global toldkrig – Norden viser en bedre vej

Interview med Helen Thompson: Her er rationalet bag Trumps tariffer

Tao Bjørn & T. N. Sørensen i RÆSON SØNDAG: Trump tager fejl, hvis han tror, at Kina ikke kan gengælde handelskrigen. Beijing er klar og forberedt til tænderne