03.06.2019

”Vi peger på Mette Frederiksen som statsminister, men hvis ikke hun er i stand til at levere, så vil vi selvfølgelig kigge rundt i Folketinget og se på, om der er andre måder, man kan få en regering, der kan agere uafhængigt af Dansk Folkepartis politik.”

Interview af Gry Josefine Løvgren

RÆSON: Hos Det Radikale Venstre peger I på Mette Frederiksen som statsminister, men I kræver blandt andet en ny linje i udlændingepolitikken og siger, at I har mange flere ting, I skal blive enige om, før I støtter op om en socialdemokratisk ledet regering. Hvad skal der helt konkret til, før I bakker op om en S-regering?
ØSTERGAARD: Helt konkret har jeg givet danskerne en garanti om, at vi kun bakker op om en regering, hvis den gør sig uafhængig af den politiske kurs som Dansk Folkeparti har trukket den nuværende regering ind i. For at leve op til den garanti er vores helt ufravigelige krav til en ny regering, at vi skal have en politisk aftale, der sætter en ny retning for Danmark.

Vi forslår at afskaffe fattigdomsydelserne, men før vi er enige om, hvordan vi gør det, kan vi ikke lave en aftale. Næste punkt er, at der skal føres en ny udlændingepolitik. Paradigmeskiftet kan ikke videreføres. Vi kan ikke videreføre forholdene på Sjælsmark, og vi vil ikke bruge 750 millioner kroner på at håndtere udvisningsdømte flygtninge [på øen Lindholm, red.], når det kan gøres billigere og med mindre utryghed. For det tredje skal vi have en forpligtende målsætning til at reducere udledningen af CO2 og drivhusgasser i 2030. For det fjerde skal der være enighed om, at mere samarbejde i Europa er godt, hvis man vil løse de store problemer, som ingen lande kan klare selv. Og som det sidste punkt på listen skal vi føre en velfærdspolitik, der giver os et økonomisk råderum til at investere i flere pædagoger og bedre uddannelser. Det kræver et større råderum, end vi har i dag, så der peger vi på udenlandsk arbejdskraft som en central del af løsningen

RÆSON: Men er der rum for forhandlinger i forhold til de krav, du opstiller, eller er det ultimative krav?
ØSTERGAARD: Det er ufravigeligt, at der skal være en anden udlændinge- og integrationspolitik. Vi kan ikke videreføre paradigmeskiftet, men vi skal arbejde for bedre integration. Og der kan Socialdemokraterne jo have nogle ideer, og vi kan have nogle ideer, og så må vi finde en fælles vej frem.

 

Det er klart, hvis man skal finde en enighed. Men vi kommer ikke til at sige: Pyt med integrationen, vi klarer det med klimaet. Eller pyt med klimaet, vi klarer det med kvoteflygtninge
_______

 

RÆSON: Det vil sige, at I også vil være klar til at give jer på noget af jeres politik for at nå til enighed?
ØSTERGAARD: Det er klart, hvis man skal finde en enighed. Men vi kommer ikke til at sige: Pyt med integrationen, vi klarer det med klimaet. Eller pyt med klimaet, vi klarer det med kvoteflygtninge. Alle de punkter, jeg har nævnt, skal håndteres.

RÆSON: Så I vil være villige til at møde Socialdemokratiet på midten i en eventuel ny regering?
ØSTERGAARD: Jeg er stadig noget usikker på, hvad Socialdemokratiet vil, men jeg kan se, at nogle af de ting, der ikke kunne lade sig gøre tidligere, nu godt kan lade sig gøre. Vi kan godt få et forpligtende CO2-mål i 2030, vi kan godt diskutere forholdene på Sjælsmark, og hvornår vi skal tage kvoteflygtninge igen. Og uddannelsesloftet og uddannelsesbesparelser har Socialdemokratiet også lagt bag sig. Så det viser mig, at det hjælper at stå fast.

RÆSON: Hvad ville der ske, hvis en blå regering var villig til at efterleve jeres krav?
ØSTERGAARD: Det ville selvfølgelig skabe en hel ny situation. Men nu står vi jo der, at Lars Løkke er gået til valg på at ville forstærke samarbejdet med Dansk Folkeparti, så derfor vender jeg tilbage til min garanti om, at vi kun støtter en regering, der vil gøre sig uafhængig af den politiske kurs, Dansk Folkeparti har trukket Danmark i.

RÆSON: Hvad vil der helt konkret skulle til, før I peger på en blå regering?
ØSTERGAARD: Vi peger på Mette Frederiksen som statsminister, men hvis ikke hun er i stand til at levere, så vil vi selvfølgelig kigge rundt i Folketinget og se på, om der er andre måder, man kan få en regering, der kan agere uafhængigt af Dansk Folkepartis politik. I den situation vil kravene til en ny regering være de samme. Så derfor handler det jo i første omgang om, at danskerne tager stilling til, om en ny regering skal bringes til magten af os eller af Dansk Folkeparti. Skal vi have mere af det samme – eller skal vi have forandring. Jeg står fast på forandring.

RÆSON: Hvad er udsigten til, at I kan blive enige med Venstre om fx en ny udlændingepolitik, bare fordi partier som Dansk Folkeparti får mindre indflydelse?
ØSTERGAARD: Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti er på udlændingepolitikken tre alen af samme stykke. Derfor handler det ikke så meget om dem, og hvad de går til valg på. Det handler om, at vi som radikale har nogle værdier, vi bruger som kompas, og de ændrer sig ikke, alt efter hvem der byder sig til som statsminister.

Hvis der skulle opstå et samarbejde i stil med det, som Lars Løkke nu har bragt i spil – altså et samarbejde hen over midten – så vil det kræve et klart signal fra Løkke om, at han ønsker at sætte en ny kurs. Fordi det er jo ikke partibogstaverne, der har gjort, at vi har været i opposition til regeringen. Det er jo resultatet af de partiers flertal, som vi er imod.

 

Hvis der skulle opstå et samarbejde i stil med det, som Lars Løkke nu har bragt i spil – altså et samarbejde hen over midten – så vil det kræve et klart signal fra Løkke om, at han ønsker at sætte en ny kurs
_______

 

RÆSON: Hvad vil Løkke skulle sige, for at I som Radikale kunne være tilbøjelige til at pege på en blå regering?
ØSTERGAARD: Jeg går jo ikke og zigzagger i kursen. Jeg har fastholdt en klar modstand mod det værdiskred, vi har set på foranledning af Dansk Folkeparti. Jeg har sagt, at vi er i opposition til den nuværende regering, fordi vi ønsker en ny retning. Og derfor har jeg jo ingen planer om at ændre på den tilgang nu.

Det, der vil kunne sætte andre muligheder i spil, er, hvis Mette Frederiksen forspilder sin chance. Så vil vi se på, om der er andre muligheder i det Folketing, som danskerne har sammensat, der kan gøre en ny regering uafhængig af den politiske bane, som Dansk Folkeparti har trukket regeringen ind på.

RÆSON: Du bliver ved med at understrege, at I har et klart krav om, at en ny regering skal trækkes væk fra Dansk Folkepartis politik, men I har jo lige indgået en pensionsaftale med DF. Hvordan hænger det sammen?
ØSTERGAARD: Det handler om det politiske indhold. Vi har igennem flere år ønsket en seniorpensionsordning, fordi vi ikke var tilfredse med den måde, vi håndterede nedslidte seniorer på. Og her opstod der en mulighed for at gennemføre det, der har været vores politik i flere år, helt uden at skulle betale med udvisningsøer, grænsekontrol eller noget i den stil. Den mulighed greb vi selvfølgelig, og det vil vi også gøre i næste valgperiode, hvis chancen opstår.

RÆSON: Hvad tænker du om påstanden om, at blokpolitikken er død?
ØSTERGAARD: Jeg vil ønske, at det viser sig at være rigtigt. Jeg synes, der er mange tendenser, der peger i den retning. Både i forhold til at det, jeg møder hos tvivlere, er, at de simpelthen ikke kan se forskel på Socialdemokratiet og Venstre. Det gør, at det på mange måder ikke giver mening at opdele i rød og blå blok. Samtidig er der jo kommet nogle nye signaler i den her valgkamp: Dét, at vi nu seriøst diskuterer, om det er muligt at lave en regering henover midten – det er jo et synspunkt, jeg stod alene med for et par år siden. På den konto er det da gået stærkere, end jeg lige havde turde håbe på.

RÆSON: Er det til fordel for det Radikale Venstre, hvis blokpolitikken neutraliseres?
ØSTERGAARD: Det kan det være. Men hvis Socialdemokratiet og Venstre vil alliere sig med Dansk Folkeparti, så får vi mere af det samme. Og det er jo også et brud med blokpolitikken. Så jeg kan ikke vide, om det falder ud til vores fordel. ■

 

Hvis Socialdemokratiet og Venstre vil alliere sig med Dansk Folkeparti, så får vi mere af det samme. Og det er jo også et brud med blokpolitikken. Så jeg kan ikke vide, om det falder ud til vores fordel
_______

Apropos denne artikel:

På vej i april: Det nye trykte nummer. Tegn abonnement idag og få bladet med posten inden udgivelsen: Fortsat blot 250 kr./året, 200 for studerende+pensionister

Malthe Dahl: Kan Le Pens parti omsætte vreden til vælgere – eller har Trump givet højrestøtterne kolde fødder?

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Anti-trumpisme er vestlige politikeres nye trumfkort

Per Øhrgaard: Når dannelsen går tabt, bliver demokrati til populisme

Tidligere arrangementer i 2025

Svend Roed Nielsen: Vi er ikke forsvarsløse mod Trumps handelskrig. Tværtimod – EU har et stærkt kort på hånden