02.06.2019

”Det er klart, at man må statuere et eksempel, så det har en konsekvens for dem, der ikke vil Danmark. Udlændinge, der bliver dømt for vold, røverier eller mord, bør kunne udvises. Jeg mener i den grad, at den europæiske menneskerettighedskonvention er en uskik.”

Interview af Johannes Sartou

RÆSON: I et debatindlæg i Politiken 21. maj giver du ”de kulturradikale” skylden for fremkomsten af Stram Kurs og Nye Borgerlige. Kan du uddybe det?
MESSERSCHMIDT: I visse dele af befolkningen hersker der en rastløshed og utålmodighed med at få løst problemerne med indvandringen. Dansk Folkeparti har i mange år kæmpet hårdt for at løse disse problemstillinger. Men der er stadig en række problemer, som er uløste, og på et tidspunkt bliver frustrationen i visse kredse så stor, at der opstår grobund for partier, som på et semi-demokratisk eller pseudo-parlamentarisk grundlag foregiver at kunne løse problemerne.

RÆSON: Både Rasmus Paludan og Pernille Vermund vil selv mene, at deres fremgang i meningsmålingerne skyldes en alt for lemfældig udlændingepolitik. Hvad mener du om det?
MESSERSCHMIDT: Ja, der er jo masser af ting, vi ikke har fået igennem, hvilket har lagt grundlaget for disse partier [Nye Borgerlige og Stram Kurs, red.]. Hvis de andre partier ikke havde sat hælene i, når det eksempelvis kom til et opgør med konventionerne, så havde vi kunnet sende langt flere kriminelle udlændinge ud, end det er muligt i dag. Derfor er det de kulturradikale, der kan takke sig selv for opblomstringen af makkerparret Vermund og Paludan, eftersom det er dem, der har forhindret os andre i at få vores forslag igennem.

RÆSON: Bør I bryde jeres tradition for at holde politikken inden for konventionernes rammer som følge af Nye Borgerlige og Stram Kurs?
MESSERSCHMIDT: Ja, jeg mener ikke, at den europæiske menneskerettighedskonvention hører hjemme i et retssamfund. Idéen om, at der er nogle dommere i Strasbourg, der skal afgøre, hvordan dansk ret skal fortolkes, er fuldkommen på månen. Hvis man gerne vil have menneskerettighedsdisciplinen inkorporeret i dansk ret, bør man have det indenfor retsstatsprincipperne, hvilket vil sige, at det er en dansk lov, som fortolkes af Højesteret. Jeg mener i den grad, at den europæiske menneskerettighedskonvention er en uskik.

 

De andre partier har afvist de forslag, vi har anvist, der bryder med konventionen. Det har gødet jorden for Vermund og Paludan
_______

 

RÆSON: En uskik, som DF bør bryde med fremover?
MESSERSCHMIDT: Det kan vi jo ikke alene. Det er jo det, der er hele skismaet i det her. De andre partier har afvist de forslag, vi har anvist, der bryder med konventionen. Det har gødet jorden for Vermund og Paludan, der mener at kunne få gennemført alt det, vi andre har fået nej til i 20 år, med et snuptag.

RÆSON: Hvad er Dansk Folkepartis langsigtede mål i udlændingepolitikken?
MESSERSCHMIDT: Det langsigtede mål er, at de, der er i Danmark, er mennesker, der vil Danmark. Man kan ville Danmark helt uagtet, hvilken hudfarve, religion og arbejde man har. Det er slet ikke disse ydre markører, som de bl.a. i Stram Kurs er opsat på, der er relevante for os. Men derfor er det klart, at man må statuere et eksempel, så det har en konsekvens for dem, der ikke vil Danmark. Udlændinge, der bliver dømt for vold, røverier eller mord, bør kunne udvises. Det er der, hvor jeg især peger på menneskerettighedskonventionen §8 som et vedholdende problem, der sætter den kriminelle udlændings ret til familieliv over danskernes ret til fred. Der burde man tage et opgør med og sige klart og tydeligt, at det vil vi ikke finde os i.

RÆSON: Det minder jo til umiskendelighed om et af Vermunds tre ufravigelige krav til en ny statsminister?
MESSERSCHMIDT: Der er ikke et af de tre krav [henholdsvis at indføre asylstop, at udlændinge skal forsørge sig selv og at kriminelle udlændinge skal udvises efter første dom, red.], som jeg ikke mener, er en god idé. De er sågar for svage i mine øjne. Det er ikke nok, at man er selvforsørgende, hvis man skal have lov til at bo i Danmark. Der kan være masser af forhold, der gør, at selvforsørgende mennesker ikke skal have ret til at bo her, eksempelvis hvis de er radikaliserede. Det eneste, der gør Vermund interessant for de frustrerede vælgere, der helt forståeligt er derude, er, når hun lover at kunne true sig til den politik, som vi har kæmpet for i mange år. Hun opfører sig som den nye sherif i byen, der kommer ind i saloonen og skyder vildt omkring sig og tror, at hun kan få folk til at rette ind efter sin politik. Hvis det bare var så enkelt, så havde Dansk Folkeparti gjort det allerede i 2001.

RÆSON: Landsformanden for Dansk Folkepartis Ungdom, Chris Bjerknæs, skrev i en kommentar i RÆSON 8. maj, at han godt kan forstå, at danskere stemmer på Stram Kurs, fordi de sidder tilbage med en følelse af, at der gennem de seneste år ikke er sket nok på udlændingeområdet. Deler du Bjerknæs’ synspunkt?
MESSERSCHMIDT: Jeg kan sagtens genkende følelsen. Jeg har også følelsen af, at det går for langsomt. Problemet er bare, at der i et demokrati er en grænse for, hvad man kan få ført igennem, med mindre man har 90 mandater – og de, der ikke accepterer den præmis, må lyve overfor vælgerne. Hvis man vil indgå i det parlamentariske system, så er der ikke andre muligheder, og hvis ikke man kan finde de 90 mandater alene, så må man indgå kompromiser, hvor man får indført så meget af sin politik som muligt.

Det er Dansk Folkeparti i vidt omfang lykkedes med – der er masser af ting, som i dag er gældende ret, hvor vi år tilbage fik at vide, at det ikke var muligt og i strid med konventionerne. Men om det er nok til at løse problemerne – nej, det er det selvfølgelig ikke. Vi har stadigvæk bandeoptøjer, overrepræsentationer af udlændinge på overførselsindkomster, og hvad ved jeg, så jeg forstår udmærket tiltrækningskraften, som makkerparret Vermund og Paludan lever på. Det, jeg ikke forstår, er, at folk i deres frustration glemmer den sunde dømmekraft og tror, at der findes en let og hurtig løsning på disse problemer.

 

De stramninger og andre beslutningsforslag, vi har fremsat i Folketingssalen, der skulle føre til flere udvisninger, men som bliver stemt ned af de andre partier, er netop et eksempel på, at vores bekymringer ikke er blevet hørt
_______

 

RÆSON: I debatindlægget i Politiken skriver du desuden, at ”De [Stram Kurs og Nye Borgerlige, red.] er nemlig reaktionen på naive partiers afvisning af Dansk Folkepartis bekymring”. I de seneste meningsmålinger står I til at miste 10 procentpoint. Stram Kurs og Nye Borgerlige får hver især omkring 2 procentpoint og et par procentpoint går formentlig til Socialdemokratiet. Falder dit argument ikke igennem, når nogle af jeres vælgere går til Socialdemokratiet, netop fordi jeres bekymringer er blevet hørt? Har I sejret jer selv ihjel?
MESSERSCHMIDT: Det, jeg skriver om, er, hvad de to partier bygger på, og deres vælgere er, tror jeg, dem, der indtil for et par år siden stemte på Dansk Folkeparti. At vi så også har mistet nogle stemmer til Socialdemokraterne, fordi de har ændret retorik, er en anden sag. Jeg forholder mig blot til årsagen bag det nye makkerpar.

RÆSON: Du nævner, at de bliver båret frem af naive partiers afvisning af Dansk Folkepartis bekymringer, men er det retvisende? I indeværende regeringsperiode er der blevet gennemført 114 stramninger på udlændingeområdet, herunder paradigmeskiftet og maskeringsforbuddet, som I har plæderet for i mange år. Derudover står et bredt flertal i Folketinget bag en stram udlændingepolitik.
MESSERSCHMIDT: Det er det da. De stramninger og andre beslutningsforslag, vi har fremsat i Folketingssalen, der skulle føre til flere udvisninger, men som bliver stemt ned af de andre partier, er netop et eksempel på, at vores bekymringer ikke er blevet hørt.

RÆSON: Ja, det er de forslag, der strider imod konventionerne ikke blevet, men i den brede udlændingepolitik er jeres bekymringer vel blevet hørt?
MESSERSCHMIDT: Det, der er blevet lyttet til, fører naturligvis ikke til nye partier. Det er det, vi ikke har fået gennemført: Opløsningen af Hizb ut-Tahrir, udvisningen af kriminelle udlændinge, reduceringen af adgangen til overførselsindkomster og andre forslag, der ikke har vundet opbakning fra andre end os selv. De har gødet jorden for de nye partier. Hvis vi havde vedtaget disse forslag, så havde de problemer, som Vermund og Paludan nærer sig ved, ikke eksisteret.

RÆSON: Det er jo demokratiets vilkår, at man får gennemført den del af sin politik, der er et flertal bag – men anerkender du, at jeres bekymringer ikke er blevet afvist af de øvrige partier?
MESSERSCHMIDT: Ja naturligvis. Vi har fået gennemført en masse af vores politik.

 

Vi har jo været en magtfaktor siden 2001, men samtidig er vi også et protestparti. Vi sætter os ikke bare resignerende tilbage og stiller os tilfredse med det, vi har kunnet få igennem
_______

 

RÆSON: Kan udviklingen så i stedet skyldes, at I er blevet et etableret parti? Og bør Dansk Folkeparti være det?
MESSERSCHMIDT: Jeg ser sådan set, at vi er både et etableret parti og et protestparti. Vi går efter indflydelsen, hvor vi kan, og vi vil gerne ændre samfundet i den retning, som vi mener, er den rette. Vi har jo været en magtfaktor siden 2001, men samtidig er vi også et protestparti. Vi sætter os ikke bare resignerende tilbage og stiller os tilfredse med det, vi har kunnet få igennem. Vi presser fortsat på, da det, vi har fået gennemført, slet ikke er nok i forhold til de problemstillinger, vi står overfor. Men vi er ikke et alt-eller-intet-parti.

RÆSON: Hvis det koster stemmer, at I er blevet en del af det etablerede, er det så ikke et problem?
MESSERSCHMIDT: Det er jo et problem i den forstand, at det kommer til at koste den stramme udlændingepolitik. Hvis der går stemmer fra os til Vermund og Paludan, så er det stemmer, der går fra et parti, der arbejder for at føre sin politik igennem, til et konglomerat af partier, der står udenfor indflydelse.

RÆSON: Så Stram Kurs og Nye Borgerlige vil koste den stramme udlændingepolitik for Danmark?
MESSERSCHMIDT: Det er der slet ingen tvivl om. Det har vi jo allerede set ved Lars Løkkes bejleri til Mette Frederiksen. Det var jo direkte foranlediget af, at han ikke ville bygge på makkerparrets mandater, og så er det parlamentariske system skruet sådan sammen, at de andre partier så finder en anden måde at samarbejde på. Dansk Folkeparti har haft succes med at blive en del af det samarbejde, men Vermund og Paludan skubber nu de øvrige partier i armene på hinanden og gør det dermed endnu vanskeligere at få nye stramninger igennem.

RÆSON: Hvor stiller det så Dansk Folkeparti?
MESSERSCHMIDT: Vi har en pakke, hvor vi har haft held med at levere dele af den. Det har selvfølgelig ikke været nok. De to nye partier har en pakke, som de med deres strategi ikke kommer til at kunne gennemføre. Kommer de i Folketinget, skal de enten have 90 mandater tilsammen, eller også vil Danmark bevæge sig hurtigere i retning mod de forhold, vi ser i Sverige. ■

 

Kommer [NB og SK] i Folketinget, skal de enten have 90 mandater tilsammen, eller også vil Danmark bevæge sig hurtigere i retning mod de forhold, vi ser i Sverige
_______

Apropos denne artikel:

På vej i april: Det nye trykte nummer. Tegn abonnement idag og få bladet med posten inden udgivelsen: Fortsat blot 250 kr./året, 200 for studerende+pensionister

Malthe Dahl: Kan Le Pens parti omsætte vreden til vælgere – eller har Trump givet højrestøtterne kolde fødder?

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Anti-trumpisme er vestlige politikeres nye trumfkort

Per Øhrgaard: Når dannelsen går tabt, bliver demokrati til populisme

Tidligere arrangementer i 2025

Svend Roed Nielsen: Vi er ikke forsvarsløse mod Trumps handelskrig. Tværtimod – EU har et stærkt kort på hånden