15.12.2019

Det er usandsynligt, at der vil ske et investeringsboom, så snart Brexitaftalen er stemt igennem. Der er stadig risiko for et aftaleløst Brexit ved udgangen af 2020, og der er ikke udsigt til, at britisk økonomi i de kommende år kommer til at vokse meget mere end 1 pct.

Analyse af Mikael Olai Milhøj

I Storbritannien vandt premierminister Boris Johnson en jordskredssejr, der gør, at han basalt set ejer Det Konservative Parti, hvilket de to foregående partiledere, David Cameron og Theresa May, ellers havde svært ved. Dermed har Johnson fuld kontrol over britisk politik, da De Konservative fik det bedste valgresultat siden Thatcher i 80’erne.

Labour og Liberaldemokraterne (LibDems) fremstår som valgets store tabere. Labour fik det dårligste valg siden 1935, hvilket har tvunget Jeremy Corbyn til at træde tilbage som partiformand, når man har fundet hans afløser. Det er nok ikke forkert at sige, at Labour blev straffet af vælgerne pga. en kombination af en meget uklar Brexitlinje og en upopulær formand. 60-70 pct. af de britiske vælgere mente, at Brexit var ét af de allervigtigste emner til valget – markant højere end noget andet politisk emne.

LibDems formåede ikke for alvor at vinde på sin meget pro-remain politik. Det skyldes nok især det britiske valgsystem med flertalsvalg i enkeltmandskredse, som er en ulempe for de små partier. Helt galt gik det, da partileder Jo Swinson ikke formåede at vinde sin kreds i Skotland.

Det er sikkert og vist: Briterne forlader EU pr. 31. januar 2020
Med den store valgsejr bliver det nu problemfrit for Boris Johnson at få vedtaget sin Brexitaftale i Underhuset, hvilket kan ske allerede fredag den 20. december. Tidligere var han i problemer, fordi han var afhængig af det tidligere støtteparti DUP fra Nordirland, og fordi en række moderate konservative parlamentsmedlemmer stak en kæp i hjulet på ham. Med det solide valgresultat, der gør Boris Johnson urørlig hos De Konservative, et absolut flertal, der gør ham uafhængig af DUP, og uden de moderate konservative, der af forskellige årsager ikke blev genvalgt, så er der intet, der kan stoppe vedtagelsen. Det er med andre ord sikkert og vist, at Storbritannien forlader EU 31. januar 2020.

Investorerne har hilst valgresultatet velkommen ved at styrke pundet. Umiddelbart efter Boris Johnson blev valgt som konservativ partileder – og dermed overtog premierministerposten efter Theresa May – frygtede investorerne, at han var troværdig, når han sagde, han ville forlade EU med eller uden en aftale. Det fik pundet til næsten at falde under 8,0 kr. Med valgresultatet handler vi nu omkring 9,0 kr. Investorerne er glade for den klarhed, som valget medfører, i hvert fald på den korte bane, fordi man nu ved, at briterne i hvert fald på den korte bane ikke forlader EU-samarbejdet uden en aftale. Det har ellers været den store frygt de seneste år.

 

EU vil gerne gå med til kvote- og toldfri samhandel, men til gengæld ønsker man, at Storbritannien lever op til en række betingelser
_______

 

Nemmere at blive skilt end at finde ud af, hvordan man skal leve sammen
Glæden på finansmarkederne kan dog godt være kommet en postgang for tidlig, for Boris Johnsons aftale handler alene om skilsmissen – og altså ikke om fremtiden. Som de fleste nok ved, så er det nemmere at blive skilt end at finde ud af, hvordan man skal leve sammen fremover. Når briterne forlader EU, så begynder overgangsperioden, der udløber 31. december 2020, medmindre man beslutter for at forlænge den med op til to år. I løbet af overgangsperioden vil alt være som nu, idet Storbritannien stadig er en del af EU’s indre marked – man er blot ikke længere repræsenteret i EU’s besluttende organer.

Et af Boris Johnsons primære valgløfter (udover at ”få Brexit overstået”) var, at han ikke vil forlænge overgangsperioden. Det betyder, at der er 11 måneder til at forhandle det fremtidige økonomiske samarbejde med EU på plads, hvilket er ekstremt kort tid, når man sammenligner med andre frihandelsforhandlinger. Udgangspunktet er selvfølgelig et andet, fordi man skal fjerne sig fra hinanden og ikke nærme sig, men det er alligevel værd at huske på, at det tog 7 år at forhandle EU’s frihandelsaftale med Canada (CETA) færdig.

De fleste vurderer, at forhandlingerne om det fremtidige samarbejde mellem Storbritannien og EU bliver mere komplicerede. EU vil gerne gå med til kvote- og toldfri samhandel, men til gengæld ønsker man, at Storbritannien lever op til en række betingelser. Nogle af EU’s krav til Storbritannien er, at briterne ikke sætter selskabsskatten markant ned, giver statsstøtte til specifikke virksomheder, forværrer arbejdsvilkår og forringer miljøstandarder – det, som EU kalder for ”level playing field conditions”. Man frygter fra EU’s side, at britiske virksomheder vil få en uretfærdig konkurrencefordel.

Det er svært at sige, om Boris Johnson vil gå med til det, især med henblik på hans ambition om også at forhandle en frihandelsaftale på plads med USA. Trump har været ude at advare om, at et for tæt forhold til EU vil betyde mindre handlefrihed for et tættere samarbejde mellem USA og Storbritannien. Hvis Storbritannien lægger sig tæt op ad EU’s regler, så bliver det sværere for amerikanske varer at komme ind i Storbritannien og omvendt. Det er det trade-off, som Boris Johnson skal til at overveje grundigt – og gerne hurtigt.

 

Der er en risiko for, at investorerne er for optimistiske i øjeblikket, og hvis der på et tidspunkt kommer dårlige nyheder ud af forhandlingslokalerne, kan pundet pludselig igen dykke ned på svagere niveauer
_______

 

Stadig risiko for et aftaleløst Brexit i økonomisk forstand
Der er med andre ord stadig risiko for et aftaleløst Brexit ved årsskiftet 2020/21 i økonomisk forstand. Hvis det sker, så skal Storbritannien og EU til at handle på WTO-vilkår. Det er ikke en katastrofe – det gør vi i forvejen med lande som USA og Kina – men virksomhederne i både EU og Storbritannien har tilpasset deres værdikæder til, at begge er en del af EU’s indre marked uden handelsforhindringer.

Sandsynligheden for et hårdt brexit kommer dog helt an på, hvad Boris Johnson vil, for valgresultatet betyder som sagt, at han er så godt som enerådig. Der er en risiko for, at investorerne er for optimistiske i øjeblikket, og hvis der på et tidspunkt kommer dårlige nyheder ud af forhandlingslokalerne, kan pundet pludselig igen dykke ned på svagere niveauer end de nuværende 9 kr.

Et vigtigt spørgsmål er, om Storbritannien forlader EU som fire forenede nationer: England, Skotland, Nordirland og Wales. Det Skotske Nationalparti fik et fantastisk valg med 53 ud af 59 mandater i Skotland, som partileder Nicola Sturgeon vil bruge som argument for, at der er mandat til en ny uafhængighedsafstemning. En ny afstemning kræver dog godkendelse fra det britiske parlament i London, og Boris Johnson har gjort det klart, at han ikke vil udskrive en. En uafhængighedsafstemning kommer altså ikke til at ske de næste fem år. Målingerne tyder da også på, at skotterne stadig er dybt splittede i spørgsmålet.

Det også interessant at se på udviklingen i Nordirland. En mulig afstemning om en nordirsk forening med Irland ligger langt ude i fremtiden, men det er interessant, at begge de to traditionelle partier, DUP (unionister) og Sinn Fein (republikanere), gik tilbage, mens det mere neutrale og midtersøgende Alliancepartiet gik frem. Det er et resultat, man skal holde øje med konsekvenserne af de kommende år.

 

Betragter man britisk økonomi, er den årlige vækst målt ved BNP faldet fra omkring 2-3 pct. før EU-afstemningen til nu at være under 1 pct., hvilket er det laveste niveau siden den europæiske gældskrise i 2011-13
_______

 

Brexit-usikkerhed har bremset britisk økonomi
Betragter man britisk økonomi, er den årlige vækst målt ved BNP faldet fra omkring 2-3 pct. før EU-afstemningen til nu at være under 1 pct., hvilket er det laveste niveau siden den europæiske gældskrise i 2011-13. Faktisk har der været nulvækst i britisk økonomi de seneste tre måneder, og der er også tidlige bekymrende tegn på, at beskæftigelsesvæksten er ved at bremse op, blandt andet når man ser på virksomhedernes ansættelsesplaner.

Opbremsningen i britisk økonomi skyldes ikke så meget privatforbruget, for selvom det ikke vokser lige så hurtigt som tidligere, er der stadig tale om et pænt tempo. Det giver god mening, for forbrugerne har ikke rigtigt mærket Brexit endnu – de kan købe præcis de samme varer som altid. Opbremsningen skyldes, at britisk økonomi har befundet sig i en investeringsrecession. Det er ret ekstraordinært, givet opsvinget i britisk økonomi er knap 10 år gammelt. Årsagen er, at virksomhederne har ladet investeringsprojekter blive i skrivebordsskuffen, mens de har afventet mere afklaring om Brexit. 55 pct. af virksomhederne siger, at Brexit er én af hovedkilderne til usikkerhed, og erhvervstilliden ligger på det laveste niveau siden den europæiske gældskrise.

Jeg har svært ved at se, at Boris Johnson får ret, når han påstår, at der vil ske et investeringsboom, så snart Brexitaftalen er stemt igennem. Som forklaret tidligere er der stadig en risiko for et aftaleløst Brexit ved udgangen af 2020, så virksomhederne vil nok afvente de kommende forhandlinger, før de hiver investeringsplanerne frem igen. Dermed er der ikke udsigt til, at britisk økonomi i de kommende år kommer til at vokse meget mere end 1 pct. ■

 

55 pct. af virksomhederne siger, at Brexit er én af hovedkilderne til usikkerhed, og erhvervstilliden ligger på det laveste niveau siden den europæiske gældskrise
_______

Apropos denne artikel:

Lars Struwe: Vance lægger vægten på sikkerhed og frygten for Kina. Om vi kan lide det eller ej – og han har ret

Hvem er vi, hvis vi ikke er venner med amerikanerne? Mikkel Vedby med Jarl Cordua i Lille Land, Hvorhen

Can Dündar: Tyrkiet er på vej mod et fuldt diktatur. Erdoğan ved nemlig, at Europa er villig til at ofre dets værdier for sikkerhed

Grace Blakeley: Der er brug for en genopbygning af den massepolitik, der tillader almindelige mennesker at øve indflydelse på vores økonomiske og politiske institutioner 

Flemming Splidsboel i RÆSONs kommende trykte nummer: Hvad vi mister, hvis Ukraine taber

Øjvind Hesselager: Sådan mistede vi Grønland