19.02.2019

.

Forleden var det insekterne, der nåede aviserne, men billedet er generelt: Den vilde natur på Jorden er overalt i tilbagegang, og arter uddør i stigende tempo. Også i Danmark – Europas mest opdyrkede land. Kun omkring 5 pct. af vores landareal er vild natur. Det bør øges til de 17 pct., vi for længst har forpligtet os til.

Kommentar af Michael Stoltze

”Forsker: Hvis insekterne forsvinder, vil det få katastrofale følger for menneskets overlevelse” skrev Jyllands-Posten forleden. Anledningen: At et særdeles grundigt forsknings-review over den bedste forskning i insekternes status på Jorden viser en alarmerende tilbagegang i antallet af insekter på hele kloden.* I en artikel i The Guardian 10. februar 2019 udtalte en af forskerne bag undersøgelsen: “If insect species losses cannot be halted, this will have catastrophic consequences for both the planet’s ecosystems and for the survival of mankind”. Ifølge forskerne er den primære årsag intensivt landbrug – ikke mindst tabet af levesteder og brugen af pesticider – foruden urbanisering og klimaforandringer. Forskernes konklusion: “Unless we change our ways of producing food, insects as a whole will go down the path of extinction in a few decades”.

Overskrifterne i medierne mindede mig om den sommersøndag i 1968, hvor min far læste en artikel højt fra avisen: “Jorden går under på grund af bilos”, stod der. Det var en kendt og respekteret forsker, som udtalte det. Og jeg blev rystet i min ellers lykkelige 12-årige grundvold, som jeg pludselig så enden på. Men det var et wake-up call. Og det virkede – sammen med uhyggelige billeder af skummende sulfofloder med døde fisk. Vi fik miljølove og forureningsbekæmpelse. Og Jorden gik ikke under.

I dag har vi to nye kriser: klimakrisen og biodiversitetskrisen. Har vi fået vores wake-up calls?

Klimakrisen har sine meget konkrete målinger og jævnlige wake-up calls garneret med smeltende isbræer, monsterorkaner og ensomme isbjørne. Biodiversitetskrisen er svær at måle og er derfor kommet snigende som en tyv om natten. Men arterne bliver fåtallige og uddør i accelererende fart, mens vi mennesker bliver flere og flere. Og når arter uddør, er tabet definitivt og uopretteligt. Vi har kendt til udviklingen længe – fx når det gælder de store vilde pattedyr. Men nu viser det sig altså, at også insekterne forsvinder med dramatisk hastighed.

 

Biodiversitetskrisen er svær at måle og er derfor kommet snigende som en tyv om natten. Men arterne bliver fåtallige og uddør i accelererende fart, mens vi mennesker bliver flere og flere
_______

 

De to ansvarlige forskeres – og navnlig mediernes – tolkning af det nye review om insekternes globale tilbagegang kan kritiseres som en overdramatisering. Men den kan også fremhæves som et af biodiversitetskrisens første store wake-up calls. Insekter er af kolossal betydning som både bestøvere, som nedbrydere og som fødekilde for andre dyr. Hvis de forsvinder, vil det få uoverskuelige konsekvenser for livet på Jorden. Masser af fugle og andre dyr har insekter som deres primære eller eneste fødekilde, så en stor del vil forsvinde med insekterne. De fleste blomsterplanter er afhængige af insekter for at blive bestøvet og sætte frø. De vil også forsvinde.

Nu vil insekterne selvfølgelig ikke forsvinde helt. Men den dokumenterede tilbagegang er alarmerende og kalder på handling.

Det er på høje tid, der kommer fuld gang i arbejdet med at forhindre biodiversitetskrisen i at udvikle sig til en global katastrofe. Den vilde natur på Jorden er overalt i tilbagegang, og arter bliver fåtallige og uddør i stigende tempo.

Vi tænker meget i, hvad der giver nytte for os mennesker. Tilsyneladende har vi ikke nogen nytte af de fleste af Jordens næsten to millioner kendte arter. Imidlertid har hver eneste art en større eller mindre stabiliserende betydning i økosystemerne – og dertil kommer, at hver eneste art er unik og derfor kan bære på en uopdaget nytteværdi for os.

Men vi har også en etisk pligt til at passe på vore medskabninger – uanset om de betyder noget for vores egen overlevelse. De findes, vi deler udviklingshistorie med dem, og Jorden er stadig det eneste sted i universet, hvor vi kender liv. Vores planet bliver uendelig kedelig og ensformig, hvis udviklingen fortsætter, uden at vi tager ansvar for arterne og kæmper for, at der bliver plads til dem – og ikke bare os selv.

 

Vi er snart 8 milliarder mennesker på Jorden. Det er langt ud over Jordens naturlige bæreevne – dvs. naturlige evne til at bære påvirkninger uden ødelæggende ændringer i økosystemerne
_______

 

Det bliver ikke let. Vi er snart 8 milliarder mennesker på Jorden. Det er langt ud over Jordens naturlige bæreevne – dvs. naturlige evne til at bære påvirkninger uden ødelæggende ændringer i økosystemerne. Vi ville slet ikke kunne være så mange, hvis vi fortsat var jægere og samlere. Derfor dyrker vi jorden og holder husdyr. Og for at brødføde os selv har vi fortrængt de vilde dyr og planter. Det betyder, at biomassen af vilde landpattedyr (altså tamdyr og mennesket fraregnet) i dag er under 15 pct. af, hvad den var for 200 år siden. At insekterne følger tendensen, er ikke spor overraskende. Insekter æder nemlig vores afgrøder, så vi sprøjter dem væk på markerne. Massivt. For at få mad nok til os selv og vores husdyr.

Vi er blevet nødt til at indføre bæredygtighedsprincipper i al udvikling – og på længere sigt kan det være, at vi skal blive færre, end vi er nu, hvis Jordens fest af forskelligartet liv skal fortsætte. Den stadigt mindre plads til mangfoldigheden synes også ifølge det nye review om insekternes deroute at være hovedproblemet.

Næsten alle lande har underskrevet FN’s Biodiversitetskonvention og dermed signaleret, at de agter at standse tilbagegangen i naturens mangfoldighed. Det arbejde skal styrkes og bør være bindende.

Lad os overlade havene, søerne, vandløbene og mindst halvdelen af landjordens areal af forskellige økosystemer til den vilde natur og dens overdådighed af arter. Det vil betyde strenge regler om beskyttelse af arealer og strenge regler om, at al fiskeri og jagt i vilde naturområde skal være bæredygtig. Det er vores ansvar og pligt, og det kan godt lade sig gøre. Også i Danmark, som netop har en særlig udfordring: Vi bor i Europas mest opdyrkede land. Kun omkring 5 pct. af vores landareal er vild natur, hvor arterne kan udfolde deres liv frit. Det areal bør vi øge til de mindst 17 pct., som vi ifølge Biodiversitetskonventionen er forpligtede til.

Som en del af den bæredygtige udvikling skal vi afsætte plads til den vilde natur og dens mangfoldighed af arter. Vi kan ikke på nogen måde være bekendt at efterlade en jordklode til vore efterkommere, som er fattigere på liv end den, vi overtog. ■

 

Som en del af den bæredygtige udvikling skal vi afsætte plads til den vilde natur og dens mangfoldighed af arter. Vi kan ikke på nogen måde være bekendt at efterlade en jordklode til vore efterkommere, som er fattigere på liv
_______

 

Michael Stoltze (f. 1955) er biolog og forfatter. ILLUSTRATION: Sommerfugl [Monarch II/flickr]

* Forskerne har analyseret 73 studier over insekternes hyppighed på Jorden og offentliggjort analysen i en artikel i tidsskriftet Biological Conservation.