05.11.2019

.

Fremmedkrigere udgør en massiv terrorrisiko, så længe vi lader dem gå frit omkring i Mellemøsten, hvor de højst sandsynligt vil have væsentligt bedre forudsætninger for både at planlægge angreb mod og i Danmark og udføre dem ved at snige sig ind i landet under radaren. Det glemmer Morten Dahlin at forholde sig til.

Kommentar af Maja Greenwood

I en kommentar i RÆSONS 5. november anklager Morten Dahlin (V) mig for at sidde i et elfenbenstårn og for at misbruge min troværdighed som forsker til at udtrykke en politisk holdning. Anklagen går på, at jeg anbefaler, at det vil være en væsentligt mere effektiv terrorsikring at hjemtage IS-fremmedkrigerne til strafforfølgelse og overvågning fremfor at lade dem gå straffri og bevæge sig frit rundt i Mellemøsten.

Jeg er med på, at Dahlin ikke kommer til at vinde stemmer på at basere sine holdninger på reelle sikkerhedsanalyser, men modsat politikere er det nu engang forskeres lod at forholde sig til den viden, der er på området, så lad mig opsummere den for god ordens skyld.

Udover sine egne intuitioner forholder Dahlin sig kun til én enkelt rapport, udgivet i 2014. Rapporten beskæftiger sig ikke specifikt med spørgsmålet om hjemtagelse af fremmedkrigere, men primært med amerikansk militærstrategi i Syrien. Hvis Dahlin havde læst den til ende, ville han dog have bemærket, at rapporten allerede på det tidspunkt er opmærksom på fordelene ved at tage fremmedkrigere hjem og dermed ”tage dem ud af cirkulation”, som det formuleres.

 

Det er altså højst uklart, hvad Dahlin baserer sin ’nøgterne’ sikkerhedsanalyse på – den kan i hvert fald ikke baseres på terror- og sikkerhedsforskningens klare konklusioner på området
_______

 

Hjemtagelse af fremmedkrigere reducerer terrortrussel
Rapporten er skrevet af tidligere U.S. Army Special Forces kaptajn Brian M. Jenkins, som er seniorrådgiver ved den amerikanske tænketank RAND Corporation, og som siden har været utvetydig i sine anbefalinger om at USA bør tage fremmedkrigere hjem af sikkerhedshensyn. Det kan man bl.a. læse i hans artikel i The Hill fra i år, hvor han slår fast, at ”Det er ikke i USA’s interesse at efterlade ISIS tilfangetagne i ørkenen”. I en artikel i West Points CTC Sentinell opvejer Jenkins risikoen ved at lade tilfangetagne IS-fremmedkrigere blive i lejrene i forhold til at hjemtage dem og konkluderer, at ”De militære operationer har reduceret terrortruslen markant. Men militære sejre kan let blive omgjort ved at glemme at adressere, hvad de har ført med sig… Selvom det er en stor udfordring, og selvom risiciene ikke kan affejes, så må de tilbageholdte ikke få mulighed for at blive den næste generations terrorister ved, at vi fejler i at reintegrere i eller fjerner dem fra samfundet.”

De 12 pct. af terrorangreb i Europa begået af hjemvendte fremmedkrigere, som Dahlin refererer til, kommer egentlig fra et andet studie af den hollandske terrorforsker Jeanine Roy van Zuijdewijn fra 2014. Igen ignorerer Dahlin – enten bevidst eller af uvidenhed – at Zuijdewijn netop er fortaler for, at europæiske regeringer hjemtager deres IS-fremmedkrigere af sikkerhedsårsager. Hendes seneste bidrag er udarbejdet sammen med David Malet, der må antages at være verdens førende forsker på emnet, og argumenterer for, at fremmedkrigere, som ikke hjemtages, vil indgå i nye terrorgruppeformationer og på sigt udgøre en væsentligt større og mere uforudsigelig terrorrisiko.

David Malet har sammen med Rachel Hayes også for nyligt udgivet et grundigt statistisk studie, som viser, at hvis fremmedkrigere hjemtages, vil de udgøre en kontrollerbar trussel i en overskuelig fremtid – men hvis de ikke hjemtages, vil de højst sandsynligt udgøre en mere vedvarende og ukontrollerbar trussel. I en kommentar med den sigende titel ”ISIS fremmedkrigere: Hold dine fjender tættere” slår Malet fast, at hjemtagelse, retsforfølgelse og re-integrering er effektive våben i kampen mod terrorisme, samt at befolkningen i det lange løb vil være bedst tjent med, at nationale sikkerhedsbeslutninger ikke tages på grundlag af offentlig vrede eller ud fra rene politiske beregninger, men på grundlag af kølige cost-benefit-analyser.

Herhjemme tilslutter både chef for Institut for Strategi på Forsvarsakademiet Anja Dalgaard-Nielsen og terrorforsker Tore Hamming sig vurderingen om, at det er bedst at få fremmedkrigerne hjem til straf og afsoning, hvor vi giver sikkerhedstjenesten de bedste muligheder for at få styr på dem. Jeg er altså langt fra alene om denne vurdering, som nærmere må siges at udgøre konsensus indenfor terror- og sikkerhedsforskning, samstemmigt med både internationale og nationale sikkerhedsinstitutioner såsom FN’s Sikkerhedsråd og Pentagon. Tænketanke som the International Centre for Counter-Terrorism og The European Council on Foreign Relations advarer endda direkte imod praksissen med at fratage pas, fordi det potentielt kan skade terrorbekæmpelsen.

Det er altså højst uklart, hvad Dahlin baserer sin ’nøgterne’ sikkerhedsanalyse på – den kan i hvert fald ikke baseres på terror- og sikkerhedsforskningens klare konklusioner på området.

 

Det, Dahlin glemmer at forholde sig til, når han angriber anbefalingen om at hjemtage fremmedkrigerne til strafforfølgelse og overvågning, er den massive terrorrisiko, de udgør, så længe vi lader dem gå frit omkring i Mellemøsten
_______

 

Skab de bedste forudsætninger for vores sikkerhedstjenester
Det, Dahlin glemmer at forholde sig til, når han angriber anbefalingen om at hjemtage fremmedkrigerne til strafforfølgelse og overvågning, er den massive terrorrisiko, de udgør, så længe vi lader dem gå frit omkring i Mellemøsten. Her vil de højst sandsynligt have væsentligt bedre forudsætninger for både at planlægge angreb mod og i Danmark og udføre dem ved at snige sig ind i landet under radaren.

De udgør en trussel, uanset hvor de befinder sig, og derfor er opgaven for dem, som forholder sig seriøst til emnet, at opveje, hvor den risiko er mest alvorlig, og her er der ingen tvivl: Risikoen er klart størst ved, at fremmedkrigerne af danske politikere som Dahlin får lov til at bevæge sig frit rundt og fortsætte deres terroraktiviteter fra Mellemøsten. Med den politik undergraves årevis af strategisk terrorbekæmpelse, som netop har forsøgt at stække IS ved at få fanget dets medlemmer – en strategi, som også Danmark har støttet.

Det er bekymrende, at Dahlin vil risikere danskernes sikkerhed for at støtte tiltag, som går direkte imod anbefalinger fra den førende viden på området – uden at kunne påvise, hvordan det skulle gøre Danmark sikrere.

Slutteligt handler sikkerhedshensynet i at hjemtage fremmedkrigerne ikke så meget om den rehabilitering, som Dahlin bruger en del energi på at kritisere, selvom jeg kun nævner det i min kommentar i forbindelse med børnene. Det handler om at give vores sikkerhedstjeneste de bedste forudsætninger for at udføre deres arbejde og sikre Danmark imod terrorangreb.

Det undrer mig meget, at Dahlin ikke har mere tillid til, at sikkerhedstjenesten kan varetage den opgave, hvis politikerne giver dem de rigtige forudsætninger for at have overblik over truslen. Det er ærligt talt en urimelig opgave, Dahlin og lovændringens støtter stiller sikkerhedstjenesten, når den påtvinges at holde styr på, hvilken trussel individer, der er på fri fod i en ustabil konfliktzone i Mellemøsten eller under radaren i Europa, udgør mod Danmark.

Selvom den kan være svær for Dahlin at sælge sine vælgere, er den mest hensigtsmæssige, langstrakte og holdbare løsning i dette tilfælde også den mest upopulære, nemlig at hjemtage fremmedkrigerne. Gør vi ingenting for at sikre disse personer vil det kun gøre en dårlig situation værre. ■

 

Selvom den kan være svær for Dahlin at sælge sine vælgere, er den mest hensigtsmæssige, langstrakte og holdbare løsning i dette tilfælde også den mest upopulære, nemlig at hjemtage fremmedkrigerne
_______

 

Maja Greenwood (f. 1983) er forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), hvor hun siden 2014 har forsket i fremmedkrigere. ILLUSTRATION: I flygtningelejren al-Hol i det nordøstlige Syrien fører en intern sikkerhedspatrulje to kvinder – angiveligt hustruer til IS-krigere – gennem lejren, 23. juli 2019 [foto: Delil Souleiman/AFP/Ritzau Scanpix]